Gjerlev sogn

(Gjerlev-Enslev kom.) omgives af Dalbyover og Ø. Tørslev so., Nørhald hrd. (Hald so.), Kærby so. samt Onsild hrd. (Hem og Sem so.) og Enslev so. Overfladen er mest jævnt bakket, mod v. dog noget mere uregelmæssigt kuperet (Stolsbjerg høje 78 m), og jordboniteten er gennemgående god. Mod n. strækker so. sig helt frem til den tunneldal, der fra Kattegat kan følges mod sv. til Glenstrup sø, og herved ligger Blenstrup Bjerge (51 m). Det ret anselige Gjerlev kær med dets stejle rande er mul. opr. en tunneldal, dannet i forb. m. afsmeltningen af en isrand, der stod ved Hald. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Randers-Hadsund (Gjerlev stat.) og landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1961: 1603 ha. Befolkning 26/9 1960: 901 indb. fordelt på 278 husstande (1801: 317, 1850: 420, 1901: 884, 1930: 1047, 1955: 932).

I so. byerne: Gjerlev (1463 Gerloff; u. 1785) – bymæssig bebyggelse m. i 1960 391 indb. (134 husstande) – m. kirke, præstegd., skole (centralskole f. Gjerlev-Enslev kom. tænkes opf. i Gjerlev), bibl. (opret. 1904; 2100 bd.), missionshus (opf. 1895), forsamlingshus (opf. 1958), alderdomshjem, filial af Banken for Mariager og Omegn, Gjerlev-Enslev Kommunes Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1961 var indskuddene 561.000 kr., reserverne 58.000 kr.), ml., andelsmejeri (opret. 1887, opf. 1937), grusgrav, tømmerhandel, jernbanestat., posteksp., telf.central og handelsgartneri; Blenstrup (* 1448 Blenstrup, 1481 Blenstrop; u. 1780 og 1789) m. skole. – Saml. af gde og hse: Stolsbjerg; Vindbylund (1430 Winbærlwnd, 1492 Vinberlwnd, Vinbærlwnd); Ærteholm; Præstemark; Frederiksberg; Østermark; Blenstrup Bjerge; Blenstrup Mark. – Gårde: Vindbylundgd. (12,2 tdr. hartk., 92 ha; ejdv. 350, grv. 169); Nørlanggd.; Nøragergd.; Blenstrupgd.

G. so., der sa. m. Enslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vindblæs so. So. udgør 4. udskrivningskr., 423. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn, mod sædvane ø.f. koret, våbenhus fra 1867 og v.forlængelse fra 1900. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af granitkvadre på en ganske rig sokkel m. tre rundstave over en hulstav. S.døren er indvendig delvis bev. m. profilerede karmsten, og begge dørenes tympana m. udhugne kors er indsat i tårnets ø.mur. I våbenhuset ligger et stykke af en karmsten m. trekvartsøjle. Et vindue i korets n.mur er tilmuret. Indvendig står den runde korbue. I sengotisk tid fik koret et krydshvælv, skibet to otteribbede hvælv. Ved sa. tid opførtes ø.f. koret et tårn af røde munkesten. Underrummet har ingen forb. m. skibet, og murene er udvendig stærkt skalmuret. Dette gælder også de glatte gavle, der vender i ø.-v. Et våbenhus opførtes ved s.siden 1867 i st. f. et ældre, og 1900 blev skibet forlænget mod v. med et hvælvet fag. Bygn. er sidst istandsat 1949. – I korbuen kalkmalet skjold m. indskr. Nicolaus Jacobi 1605(?). – Altertavlen er et maleri, Opstandelsen, af J. T. Skovgaard 1949. Tidl. stod på alteret et krucifiks fra 1880erne, som nu er ophængt i kirken. Balusterformede renæssancestager. Romansk granitfont m. glat kumme på kapitælformet fod. Glat messingfad m. initialer PPB MND og utydelige våbenskjolde. Prædikestol i rokoko, 1762, m. malede pietist-allegorier af M. Chr. Thrane. Himmel formet som krone-baldakin, 1763. En lysekrone af træ og bly fra o. 1760 er i Randers Mus. Vidtløftig series pastorum o. 1800. – I våbenhusets gulv ligget et fragment af en romansk gravsten af granit. Anselig gravsten m. fremstilling af Gethsemane over sgpr. Anders Pedersen, † 1631, og to hustruer. I n.dørens tilmuring og ved kirken udslidte gravsten fra 1700t. Under skibet en lukket præstebegravelse.

I Blenstrup har der ligget en †kirke, som uvist hvornår er nedrevet. På stedet er der fundet kalkspor og en del kvadre, deribl. sokkelsten m. skråkant, som i nyere tid er fjernet derfra. Om hele fundet, der ved undersøgelser 1936 viste en hellekiste fra stenalderen og en rund bygn. fra folkevandringstid under kirkefundamenterne, se Aage Sørensen i AarbRanders. 1938. 94–103.

Blenstrupgård ejedes 1481 af væbneren Niels Nielsen, 1486 af væbneren Jes Mikkelsen. 1551 blev den af Hans Stygge mageskiftet til kronen. O. 1840 tilhørte gden J. M. Berg (tidl. til Demstrup), der opførte nyt stuehus.

Vindbylund pantsatte Jep Hejedal af Kjellerup 1430 til sin hustru Gese Hamædrupsdatter. 1492 indværgede Tyge Jensen (Seefeld) V. som sit rette arvegods. Hans sønnesøn Enevold Jensen (Seefeld) fik den ved kongebrev af 1542 tilbage som fri ejendom, efter at hans forfædre havde skænket den til Helligåndshuset i Randers. Den lå under Overgd. 1662 (17 tdr. hartk.) og 1778 (12 1/2 tdr. hartk.) men solgtes sen. til selveje. 1902 købtes den af Søren Schultz og ejes fra 1939 af sønnen J. Schultz.

Litt.: DStørreGde I. 206–07.

En genforeningssten (natursten) er 1931 rejst foran brugsforeningen.

Skove: Kun ubetydelige småplantninger.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, der danner gruppen Stolsbjerg høje – på en bakke sv.f. Blenstrup; den ene af disse er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser, hvoraf den ene kaldtes Alsager Knold, to ubestemmelige stengrave og 35 høje, hvoraf en halv snes stykker dannede gruppen Udbredsager høje el. Udbrudshøje ssv.f. Gjerlev. – Flere ældre romertids grave kendes, således på Nøragergd., hvor der også er boplads, og på Gjerlev præstegårdsjord.

I Gjerlev so. fødtes 1820 skolemanden og politikeren C. C. Brix.

Litt.: Niels K. Møller. Nogle Oplysninger om en gl. Slægtsgaard i G., AarbRanders. 1938. 113–28.