Håstrup sogn

(H. kom.) omgives af V. Hæsinge, Ø. Hæsinge, Svanninge og Jordløse so. Største delen af so. ligger inden for de Fynske Alpers område, og især i den del, hvor bakkernes kædevise anordning er tydeligst, idet de langstrakte lavninger ml. de af isen opskudte rygge fl. st. er søfyldte. Særlig mod ø. ligger store dele af bakkelandet over 100 m, og so. rummer Fyns næsthøjeste punkt, Trebjerg (127,8 m, trig. stat.), hvorfra der er vid udsigt over det meste af Sydvestfyn med Lille Bælt til Sønderjylland. Kun den allersydligste del af so., omkring Radby, har lermuldet jord, ellers er det mest sand som overalt i de Fynske Alper, selv om også disse jorder er opdyrkede her. De største skove er Bønderhave, dele af Hanneslund med Duered, Stubbedam, Malsdam og Østrupgårds Bjergjorder. Ved Håstrup et par moser (Engene og Skånemose).

Areal i alt 1950: 1679 ha. Befolkning 7/11 1950: 821 indb. fordelt på 215 husstande. (1801: 400, 1850: 629, 1901: 634, 1930: 775). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 501 levede af landbrug m.v., 148 af håndværk og industri, 31 af handel og omsætning, 21 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 87 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Håstrup (*1386 Horsthorp, 1425 Hostrup; u. 1795) m. kirke, skole (opf. 1888) m. forskole (tilbygn. 1900, arkt. H. Højsgård) og folkebogsaml. (opret. 1844, 2200 bd.), friskole (opf. 1912), forsamlingshus (opf. 1906) m. kom.kontor, stadion, andelsmejeri (opret. 1884, ombyg. 1915), 2 vandværker (anl. henh. 1898, vand fra »Stenrind«, og 1938, vand fra »Grevens Kilde«), frysehus, savværk, rutebilstat., posthus og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Østrup (1493 Østerob; u. 1796) m. maskinstat.; Halsmose; Tappernøje; Radby; Kalovnshuse; Trente mølle m. vandml. (ude af drift) og konservesfabr. – Gårde: hovedgd. Østrupgd. (1425 Østorpe Gaard; opr. 215 ha), tidl. under Hvedholm, er udstykket.

H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Jordløse so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 20. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Den hvidkalkede teglhængte kirke er en langhusbygning m. tårn i v.; et våbenhus mod s. er anbragt ud for den gl. indgang, som sidder i det 3. af kirkens 4 hvælvingsfag regnet fra ø., tæt ved sidemurens midte. Langhusets mure er helt af kamp, men uden direkte spor af romanske enkeltheder. Tilsyneladende er langhusets 3 østl. fag i een støbning, nemlig fra gotisk tid, mul. ældre. Denne ældste bygning har stået fladloftet. Sen. forlængedes skibet mod v., ligeledes med kampesten, hvorefter hele langhuset fik 4 fag krydshvælvinger, af hvilke den vestligste er direkte i forbandt m. muren, mens de 3 andre er indbygget i de ældre mure uden forbandt. V.gavlen, som er af blandet kamp og tegl, og som ses indbygget i tårnets ø.mur, har dekoration af rundbuede blændinger under små aftrappede ruder. I senmiddelalderen s. 801 er våbenhus og tårn føjet til, det første helt, det sidste til dels af tegl (blandet m. kamp). Tårngavlene, der er »forkerte« (ɔ: vender mod n. og s.), er kamtakkede og blændingsprydede og helt opf. af munkesten i munkeskifte. Til tårnrummet, der ligesom våbenhuset dækkes af gipset, lidt buet loft, og som nu er gravkapel (se ndf.), var der tidl. indgang v.fra ad en nu tilmuret sengotisk fladbuet dør i spidsbuet spejl. – Korets ø.gavl er ommuret i nyere tid, vist i 1700t., og har nu profillister langs de glatte kamme.

Altertavle, maleri: Kristus i Gethsemane, sign. P. W. 1850, kopi af Eckersbergs alterbillede i Vor Frue kirke i Svendborg. Sengotiske alterstager. Ny granitfont og ældre, jernstøbt font. Senbarok prædikestol, o. 1750, m. samtidig himmel og opgang, skænket af Susanne Brahe til Østrupgd. Jernbundet pengeblok. Sengotisk dørfløj m. indskr. i jernbogstaver: »hilp tho dissem bw dat iu ghot ghelle vnde vse leve vrovwe«, i Nationalmus. – Gravsten over nedenn. Palne Munks døtre Ode og Edel, † 1470 (CAJensen. Gr. nr. 90) og over søstrene Karen Brahe til Østrupgd., † 1736, og Birgitte Brahe, † 1745. Gravkapel i tårnrummet, lukket af et smukt smedejernsgitter, hvori to sandstenssarkofager for etatsråd Frederik Hein til Stensgd., † 1751, og hustru Susanne Brahe til Østrupgd., † 1760.

På kgd. er begr. lokalhistorikeren Søren Jørgensen (Kistrup), † 1903 (granitsten rejst af Preben lensgreve Bille-Brahe-Selby, jf. Fynsk Hj. 1938. 181).

Østrupgård nævnes allr. 1425, da den ejedes af hr. Palne Jensen Marsk af slægten Munk; han har mul. oprettet hovedgden Ø. og synes at have boet der (2 døtre begr. i Håstrup kirke, se ovf.); men ejede også Nørlund (Års hrd.); han døde senest 1460. Hans søn rigsråden hr. Ludvig (Palnesen) Marsk (Munk) arvede begge gdene og skrev sig endnu 1501 til Ø., men må være død senest 1505, da hans enke fru Anne Lagesdatter Brok (af Estrup) sluttede forlig m. rigsråden hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup, der som søn af hr. Ludvigs søster Susanne Munk i ægteskab m. hr. Bjørn Johansen (Bjørn) til Voldby († tidligst 1503) var arving til Ø. og derefter havde denne gd. i sin besiddelse indtil sin død 1534 på Ø.; han overlevedes af enken Gertrud Tønnesdatter Parsberg († 1560). Deres datter Maren s. 802 Bjørnsdatter (Bjørn) († 1561) bragte Ø. og Nielstrup til sin ægtefælle Iver Lunge (Dyre) til Tirsbæk og Slumstrup; han ombyggede i 1570erne Ø.s hovedbygn. (se ndf.), men opholdt sig selv kun sjældent på gden. Efter hans død 1587 brugte hans enke Karen Bryske († 1624) Ø. som enkesæde. Hendes broder Eiler Bryske til Dallund ægtede 1582 hendes steddatter Gertrud Iversdatter Lunge (Dyre), som var arving til Ø. Begge døde 1614, og gden tilfaldt da deres datter Maren Bryskes († 1610) børn (i ægteskab m. Jacob Høeg til Trudsholm († 1610)), som 1632 solgte den til rigsråden hr. Jørgen Brahe til Hvedholm; han nedbrød gdens stuehus (se ndf.). Ø. arvedes efter hans død 1661 af sønnen Preben Brahe til Hvedholm m.v. († 1708). På skiftet efter hans første hustru Susanne Gøye († 1683) tilfaldt Ø. (1688: 17,98 tdr. hartk. m. 147,7 tdr. land jord under plov) deres 2 døtre: Karen Brahe og Birgitte Brahe († 1745), der sammen opførte et nyt stuehus (se ndf.). Sidstn. skødede 1735 sin andel i gden til søsteren, der 1716 havde stiftet Odense adelige jomfrukloster (se s. 70) og skænkede det sin værdifulde bogsamling (nu i Landsarkivet for Fyn, se s. 63), ligesom hun oprettede en skole for børn på sit gods og et hospital i Svanninge. Karen Brahe døde 1736, og Ø. tilfaldt nu hendes broderbørn Preben Brahe til Hvedholm, Sophie Brahe († ugift 1775) og Anne Elisabeth Brahe († ugift 1789 som den sidste af slægten). De skødede 1738 gd. og gods til svogeren etatsråd Fr. Hein til Stensgård († 1751), der 1737 havde ægtet Susanne Brahe († 1760). Dette ægtepar oprettede sa.m. hendes broder ovenn. sen. oberstløjtn. Preben Brahe ved et erektionsbrev af 17/1 1751 stamhuset Hvedholm, der skulle tilfalde sidstn. og hans arvinger; det bestod af Ø., Hvedholm og Stensgård. Ø. havde ved stamhusets oprettelse hovedgdstakst 17 7/8 tdr. hartk., 9 tdr. skovskyld, tiender 5 1/2 tdr. hartk. samt bøndergods 307 3/4 tdr. hartk., ialt 340 3/8 tdr. hartk. 1758 forøgede Susanne Hein stamhuset med Damsbo gd. og gods. Preben Brahe døde ugift 1786, og stamhuset tilfaldt derefter en slægtning (på mødrene side) Axel Fr. Bille, der 1787 antog navnet Bille Brahe, men døde ugift allr. s.å. Næste besidder blev derefter hans fader gehejmekonferensråd, stiftamtmand Henrik Bille, som 1788 antog navnet Bille Brahe, men døde 1789, hvorefter en anden søn af ham sen. gehejmekonferensråd Preben Bille Brahe tiltrådte stamhuset, som han 1798 fik ophøjet til grevskabet Brahesminde (se nærmere under Hvedholm). Ø. har derefter hørt under dette indtil grevskabet 1928 afløstes; da stilledes det meste af Ø.s jord til rådighed for staten, i alt afgaves herfra pr. 1/4 1926 228,4 ha, der udstykkedes i 24 selvstændige brug og 11 tillægsparceller. Ø. ophørte dermed at være hovedgd. Hovedparcellen m. 49 tdr. land og m. bygn. solgtes 1927 til generalkonsul Valdemar Ludvigsen, som 1933 overdrog ejendommen til sin søn arkt. Arne Ludvigsen.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. III. 1943. 180–87. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 365–73. DLandbr. III. 1930. 298, 300. Christine Reimer. Gl. Minder fra Ø. og Bondesønnen Peder Hostrup i SvendbAmt. 1915. 89–101.

Østrupgårds Bygn. udgør et af de mest maleriske Herregaardskomplekser i Landet Store gl. Træer omkr. Bygningerne gør deres til at forlene Stedet m. en enestaaende roman-. tisk Atmosfære. Gaarden har i de sen. Aar været Genstand for en indgaaende bygningsarkæologisk Undersøgelse i Forb. m. en nænsom Restaurering (v. H. H. Engqvist), afsluttet 1956. Dens indviklede og interessante Bygningshistorie er herved blevet klarlagt. Borggaarden er opf. paa et lille af Voldgrave omgivet nærmest firkantet Voldsted, der er anlagt øverst i Randen af et mod S. skraanende Bakkehæld. For at holde Vandet i Gravene har man ud mod den S. og Ø. for liggende Slugt opf. en Ydervold, der dog nu ikke fremtræder tydeligt, idet Graven paa dette Sted er tilfyldt. Resten af Voldgraven er endnu vandfyldt. Borggaardens Bygninger grupperer sig om en lille firkantet Gaardsplads, der er aaben mod S. Mod N. rejser et Stenhus i to Stokv. sig taarnagtigt over de øvr. Bygninger, der kun er i eet Stokv. Stenhuset stammer i sin Oprindelse formodentlig fra Beg. af 1500T., men det er ikke den første Bygning paa Voldstedet, idet der ved Gravning er konstateret Bygningsrester af Træ dybt nede i Borgbanken baade under Stuehuset og paa Gaardspladsen. Stuehuset havde fra først af fladbuede Vinduer i spidsbuet Spejl. Adgangen til Overetagen, hvis to fladbuede Gavlvinduer i V.siden nu er genaabnede, skete ad en udvendig Trappeopgang; der var vistnok ikke Ildsted i Huset, som formodentlig har tjent som Magasinbygning. En Stentavle m. Iver Lunges og hans to Hustruers Vaaben, anbragt ud mod Gaarden, beretter, at han 1572 lod Huset bygge. Det har dog kun drejet sig om en Ombygning, hvorved Murene forhøjedes noget, Vinduerne ændredes og gjordes større, og først nu anbragtes der Vinduer ud mod Voldgraven, ligesom der opførtes Skorsten. Den tredie større Ombygning, hvorved bl.a. de nuv. Vinduer indsattes, fandt Sted i den barokke Periode, mul. samtidig med Opførelsen af V.fløjen, »Karen Brahes Hus«, der if. Indskr. paa den smukke Tavle over Døren s. 803 er bygget 1710 i Stedet for et Hus, som tidl. var flyttet til Brahesborg. V.fløjen er af smukt Bindingsværk og rummer bl.a. Køkkenet. Fra nogenlunde sa. Tid er ogsaa Portfløjen mod Ø., opf. af Bindingsværk, ligesom de to i Beg. af 1800T. opførte smaa Udløberfløje, der flankerer Portindkørslen. Der indrettedes her bl.a. Mejeri. 1937 hærgedes disse Bygninger af en Brand, der dog skaanede Ydervæggenes Bindingsværk, saaledes at denne Del af Gaarden i det Ydre lod sig genskabe i sin tidl. Skikkelse. I Borggaarden findes endnu den gamle kampestenssatte Brønd.

Af afgørende Betydning for Ø.s Helhedsvirkning er de imponerende straatækte Avlsbygninger, der omslutter den rummelige Gaardsplads N.f. Hovedbygningen. Med Undtagelse af den grundmurede Mejeribygning fra 1860 er alle Udlænger, deribl. den store Agerumslade fra 1742, af Bindingsværk.

I Håstrup må der have ligget en gd., Håstrupgård., som Peder Bille ejede 1596.

Skove: I det sydvestl. hjørne af so. Bønderhave (37 ha), der er en del af Damsbo skov, jf. omtalen under Jordløse so. Til Stensgård (tidl. del af grevskabet Brahesminde) hører den sydl. del af Håstrup Skovhaver, Stubbedam (35 ha), Malsdam med Ugleskov (59 ha) og Østrupgårds Bjergjorder (47 ha). Den nordl. del af Håstrup Skovhaver er bondeparceller, overvejende hassellavskov med spredtstående overskov af ask, bøg, ahorn, eg, elm og el.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres. 1951. 165–83.

Fredede oldtidsminder: En høj i skoven Enemærket. – Sløjfet: En dysse på Østrupgd. marker og 9 høje; i en af disse er fundet 9 brandgrave fra yngre bronzealder. – Ved Håstrup en urnegravplads fra ældre rom. jernalder.

Litt.: Fynske Minder. 1951. 5.

Et af oberstløjtn. Preben Brahe til Hvedholm 1785 opret. hospital i Håstrup blev nedlagt 1916 og bygningen (ombyg. 1798) nedbrudt. I stedet derfor er trådt Håstrup hospitalslegat.

Håstrup blev anneks til Jordløse ved klemmebrev af 1555. 1593 søgte den adelige frue på Østrupgd. at få en egen præst til Håstrup. (Kirkehist.Saml. 4. R. II. 1891–93. 698–700).

På Østrupgård fødtes 1820 landmanden J. B. H. Andersen.

Litt.: Peder Pedersen. Beretning om Landbruget og Forholdene i Haastrup Sogn fra 1845 til 1864. [1946]. Østrup By gennem 600 Aar. Udarb. i Anledning af 25 Aars Dagen for Østrupgaards Udstykning den 9. April 1926. 1951.