Kousted sogn

(K.-Råsted kom.) omgives af Støvring hrd. (Råsted so.), Viborg a. (Ø. Bjerregrav og Sønderbæk so. i Sønderlyng hrd.) samt Fårup og Asferg so. Grænsen til Viborga. dannes af Skals å og dens tilløb Kousted å, der gennemstrømmer s. 753 Skalsådalens brede mosedrag, hvor der er blevet gravet store mængder af tørv. Det mod v. stærkt bakkede morænelandskab kulminerer i Bavnehøj m. 56 m. Mod sø. ligger lavere og mere jævnt terræn. Jorderne er gennemgående ret gode, men sandmuldede, og der er næsten ingen skov. Gennem so. går den jy. længdebane og hovedvej A 10.

Areal i alt 1961: 970 ha. Befolkning 26/9 1960: 308 indb. fordelt på 87 husstande (1801: 194, 1850: 240, 1901: 323, 1930: 335, 1955: 316).

I so. byerne: Kousted (*1403 Koustedt, 1470 Kowstet; u. 1781) m. kirke, præstegd., afd.bibl. (i gl. skole, der tillige rummer samlingslokale) og forsamlingshus; Terp (*1461 Terp, 1484 Therpe). – Gårde: Vindingholm; Koustedgd.; Stensgd.; Højgd. m. ml.; Møllegd. m. vandværk; Ågd.

K. so., der sa. m. Råsted so. (i Støvring hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Asferg so. So. udgør 4. udskrivningskr., 393. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser – tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de opr. portaler er bev. N.døren, der er tilmuret, har 3/4-søjler m. baser og kapitæler, men ingen kragsten, og søjlerne fortsættes som en svær rundstav om det glatte tympanonfelt. S. døren, der er i brug, er af sa. konstruktion, men den ene af søjlerne er snoet, og i tympanon fortsættes de i egnens karakteristiske båndsløjfe (Mackeprang.JG. 22, 284). Koret har mod n. ét, skibet to rundbuevinduer m. monolitoverligger. Indvendig i skibets s.mur ses en stor, lavtsiddende, cirkulær niche, som næppe kan forklares fyldestgørende som spedalsk-vindue, idet disse ellers gerne sidder i koret. I sengotisk tid er der i koret indsat ét, i skibet to krydshvælv. Tårnet, der overvejende er opf. af røde munkesten, har fladloftet underrum, kun m. en opr., lille, fladbuet dør til det fri. Indvendig sidder den i en høj, smal, spidsbuet spareblænding. Dets glatte gavle vender i v.-ø. Det ganske anselige våbenhus har falset spidsbuedør og kamtakgavl m. højblændinger. – Det kvadermurede alterbord har panelværk m. portalfeltet fra renæssancetiden, dækket af rødt plys. Altertavlen er et ganske godt snedkerarbejde i renæssance fra beg. af 1600t. Den står nu egetræsmalet. Sengotiske stager o. 1550 m. blødt profilerede skaftringe. Romansk granitfont m. meget spidstungede dobbeltløver i fladrelief (Mackeprang.D. 272–73). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol i sa. maner som altertavlen og m. portalfelter. Pengetavle m. degnenavne, vist fra 1700t. I våbenhusets ø.mur er indsat et vievandskar (vistnok opr. en stolpe- el. kværnsten fra oldtiden). – I våbenhuset en romansk gravsten af granit m. kors og bladornamentik. Desuden gravsten over sgpr. Jens Brask, † 1654, og to hustruer samt en over sa. Jens Brask og P. Brask, † 1683. I gulvet en del små gravfliser fra 1700t. – Ved kgd.s nø. hjørne ligger en lille senmiddelald. kirkelade af munkesten, men uden opr. enkeltheder.

I so. skal der have været en herregd. Steensgd., hvis plads måske endnu kan spores i kæret s.f. K. by, ligesom navnet er bev. for en gd. i byen. Sagnet henlægger de i folkevisen om Liden Engel omtalte begivenheder til Stensgd. og Kousted (Aage Sørensen i AarbRanders. 1939. 38f.). 1484 nævnes Nis Hwas i Koffstedt.

K. mølle nævnes 1403 og 1415. Ringlevad mølle (* 1454 Rygelwadt mølle, 1608 Ringell mølle) ved Kousted å nær Råsted hørte allr. fra 1400t. under Mariager kloster. 1688 siges den at være øde. Om dens tilliggende se P. Bugge Vegger. Ringlevad Ml, AarbRanders. 1930. 91–99.

Ved kulegravning af en have tæt op ad kirkegårdsmuren 1892 fandtes ved et menneskeskelet 81 da. småmønter fra 1524–1663 i rester af tøj og skind.

Skove: Spredt forekommer flere mindre plantager, der tilh. egnens gde; til Vindingholm således ca. 7 ha.

Fredede oldtidsminder : 9 høje. Meget anselig er den 6 m høje Bondehøj i en plantage n.f. Kousted og den højtliggende Mangelhøj n.f. Terp; en smuk gruppe er de 3 Bavnehøje på en bakke lige nv.f. Kousted. – Sløjfet el. ødelagt: 15 høje. – Under en stor sten er fundet 16 save fra ældre bronzealder.

Litt.: Christen Bonde. K. By gennem 100 Aar, AarbRanders. 1929. 5–31. Christen Bonde. K. Bysmed, smst. 1936. 21–31.