Lødderup sogn

(L.-Elsø kom.) omgives af Nykøbing kbst., Sallingsund, Lørslev, Vejerslev, Frøslev og Elsø so. samt Nørre hrd. (Tødsø so.). Terrænet er de fleste steder jævnt bakket og ligger mod n. ret lavt. Fra ø. skærer der sig to store dale ind i land, den ene helt til Lødderup by, mens den anden og langt mere markante har indeholdt den nu delvis udtørrede Legindvejle, der i stenalderen var en fjordarm fra Salling sund. S.f. sidstn. hæver sig det smukke, kuperede bakkeparti Legind Bjerge, der med sine skovbevoksede eller lyngdækkede s. 691 skrænter hæver sig stejlt op fra vandet. De højeste punkter er Askehøj (50m) og Bavnehøj (52 m). De fredede Legind Bjerge rummer såvel smukke afvekslende skovpartier som hedestrækninger og er et meget besøgt udflugtssted, sa. m. den nedenfor ved Plagen liggende fortrinlige badestrand. På det mere jævne terræn findes gode, lerede jorder, mens bakkerne i nogen grad har sandbund. Gennem so. går landevejene Nykøbing-Salling sund, Nykøbing-Næssund og Nykøbing-Ø. Assels. Fra Plagen ved Salling sund er der automobilfærge til Pinen i Salling.

Areal i alt 1955: 2576 ha. Befolkning 1/10 1955: 1076 indb. fordelt på 275 husstande (1801: 466, 1850: 657, 1901: 1051, 1930: 1134).

I so. byerne: Lødderup (*1389 Ludrwp, 1449 Lyddrupp; u. 1786) m. kirke, centralskole (opf. 1958/59), forsamlingshus (opf. 1891) og telf.central; Fredsø (*1447 Frethshøgh; u. 1842) m. centralskole (opf. 1959), forsamlingshus, missionshus (opf. 1923), alderdomshjem (opf. 1935, 13 pl.), mølle, mejeri (opf. 1896, sen. udv.) og maskinstat.; Fårup (*1528 Fordrup; u. 1797) m. forsamlingshus; Kårup (* 1417 Korop, *1421 Kordrvpp; u. 1796); Legind (*1520 Legind; u. 1786) m. skole og frugtplantager. – Saml. af gde og hse: Sallingsund (1483 Salingsund) m. kro, sportsplads, lejrplads og færgefart til Salling; Bisgde (*1435 Bisgardh); Lødderupvang; Fredsøgde. – Gårde: Frysbrønd (1471 Frysbrønd; 15,0 tdr. hartk., 82 ha; ejdv. 400, grv. 168); Græsborg (1664 Greszborig); Keldgd.; Dalgd. (*1432 Dalgardh); Vestergd. (*1432 Westergardh); Lynggd. (* 1456 Lynggaard); Trælborg (1664 Trelborg); Markmølle (1664 Marck Mølle); Søgd.; Damgd. (1664 Wed Dammet); Østermølle (1664 Øster Mølle); Vestermølle (1664 Wester Mølle).

L. so., der sa. m. Elsø so. udgør én sognekom. og ét pastorat, hører under 83. retskr. (Nykøbing Mors) og har tingsted i Nykøbing kbst., under 55. politikr. (Nykøbing), Thisted amtstuedistrikt med amtstue i Thisted, 52. lægekr. (Mors), 61. skattekr. (Mors), 19. skyldkr. (Thisted amtskr.) og amtets 3. folketingsopstillingskr. (Nykøbing M.). So. udgør 5. udskrivningskr., 259. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Den anselige, blytækte kirke består af kor og skib fra romansk tid, opf. af granitkvadre på rigt profileret sokkel, og sengotisk v.tårn af munkesten over seks kvaderstensskifter, udflyttede fra skibets opr. v.gavl. Adsk. murkvadre er skørnede, formentlig som følge af ildebrand. Krumhugne sokkelkvadre i korets ø.gavl viser, at kirken opr. har haft halvrund apsis i ø., men denne synes allr. at være nedbrudt i middelalderen. Smal romansk korbue med svære kragsten og spidst, omsat bueslag. Skibets opr. døre er begge tilmurede, og kun den ndr. anes i murværket; et våbenhus foran denne blev nedbrudt 1929. Fra s.døren stammer en stor tympanonsten med fordybet rundbuefelt, nu opstillet foran indgangen til kgden. Alle vinduer er nyromanske. Tårnrummet, der nu tjener som våbenhus, har opr. krydshvælv og spidsbuet arkade mod skibet; den store pseudo-romanske yderdør i s. samt blændmuren under tårnbuen stammer fra 1929. Tårnet, hvortil der opr. kun var adgang ad en udvendig trappe, har haft sadeltag, men krones nu af et lavt pyramidespir. Klokkestokv. har til alle fire sider to rundbuede s. 692 glamhuller. – Nyt alterbord af granitkvadre; alterets svære monolitplade, med skråkant og helgengrav, hvis dæksten er i Nationalmus., er dog kirkens oprindelige. Altertavle fra 1615 i landlig renæssance; i storfeltet maleri af Troels Trier 1945, Kristi opstandelse. Kalk med tunget fod fra 1500t., skaft fra o. 1650 og nyere bæger. Malm-alterstager i senrenæssance, o. 1625. Stor, romansk granitdøbefont på fod fra 1889. Prædikestol fra o. 1625 med samtidig lydhimmel; i storfelterne opmalede evangelistbilleder. Nye stolestader. Rester af kirkens gl. stoleværk fra o. 1600 opbevares på Karby kirkes loft. Præstestol fra beg. af 1600t. i korets nv.- hjørne. Lille lysekrone fra o. 1600; vægstage over prædikestolen fra o. 1550. I tårnrummet er over et muret bord, hvis ben dannes af en romansk vinduesoverligger, ophængt et relief fra 1885, Kristus i Emaus, der tidl. var anbragt i altertavlen. Orgel fra 1927 på moderne pulpitur i skibets v.ende. Klokke fra 1901. – Ligkapel på kgd. N.f. kirken gravsten fra o. 1775 over Nicolai Christian Tøttrup og hustru Eleonora Bang Meldahl, f. 1739. S.f. skibet udgravedes 1897 en romansk grav, sat af kløvede kampesten. – Ved kgd.s indgang står en lille stråtækt rejsestald.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 785–92.

Frysbrønd bestod 1471 af 3 gårde, der da blev mageskiftet fra kronen til Dueholm kloster, og ligeledes 1665, da de (tilsammen 36 tdr. hartk.) sa. m. dette blev skødet til generalpostmester Povl v. Klingenberg († 1690). F. tilfaldt derefter hans hustrus kusine Alette van der Camer († 1680), der 1680 skødede den til Ida Weinholtz fra Flensborg. Hun ægtede 1688 Mathias From, der 1696 solgte den da sammenlagte gård til ritmester Ole Krabbe til Nandrup (af slægten Krabbe af Damsgård) († 1728), hvis enke Ide Sophie Gjedde († 1756) forbeholdt sig gården (21 tdr. hartk.), da hun 1729 solgte Nandrup. 1751 blev F. købt af Melchior Meldahl, der straks opførte nye bygninger, som brændte 1752. Kort efter må F. være kommet til Hans Winther, som 1754 solgte den for 450 rdl. til Lars Toft, som 1755 afhændede den til sin svoger Christen Jensen Sundbye, som 1757 atter solgte den for 900 rdl. til kapt. Jørgen Hauch til Klarupgård († 1763). 1762 købte etatsråd Frederik Hauch til Højris († 1789) den, men han solgte den igen 1764 med tiende (21 og 18 tdr. hartk.) til Nikolaj Christian Tøttrup for 2500 rdl. Han døde 1769, og s.å. solgte hans enke gården til Peder Wadskiær († 1775), hvis enke 1777 ægtede Anders Poulsen, der 1804 solgte F. for 7500 rdl. til Hans H. Jørgensen. 1825 blev den på tvangsauktion købt for 3100 rbdl. sedler af kbmd. N. Kjeldgaard Poulsen. Derefter kom den til Poul Ulrich Ernst Tøttrup og sen. til Niels Voetmann († 1875), hvis bo s.å. afhændede den (27 tdr. hartk.) for 192.300 kr. til sønnen, forp. P. U. E. Voetmann. Efter at have ejet den en kort tid solgte sidstnævntes svoger Carl A. Levring den 1911 for s. 693 172.500 kr. til et konsortium, der delvis udstykkede den. Hovedparcellen købtes 1915 af sagf. Niels Ovesen, der 1933 solgte den for 187.500 kr. til den nuv. ejer Ejnar Dissing.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 541 f.

Middelstmølle i Lødderup skødede Mikkel Pedersen Spends enke Inge Thorkildsdatter 1410 til Dueholm kloster for sin husbonds sjæl – dog mod en årl. afgift. Sønnen Mikkel Mikkelsen Spend, der var præst, oplod 1423 klosteret sin ret til møllen.

Ved et mageskifte med bispen i Børglum fik Dueholm kloster 1435 Lødderup Bisgård.

Fredsø var 1488 en gård og blev da skødet til Vestervig kloster.

I so. nævnes som øde gdene Bækkegård (1688 Bechegaarden), Badegård (1688 Badegaard) og Baksgård (1688 Bachsgaard) i Legind, samt huset Krogsbjerg (1688 Krogsbierre). Middelstmølle (*1410 Myddelstæ mølnæ, *1432 Medelste mølnædam), se ovf., var til op i 1500t. vistnok navn på Østermølle. Vestermølle hed tidl. Lødderup mølle (*1432 Løderup mølle).

Skove: Mod sø. på bakket terræn ligger Legind Bjerge plantage, der ejes af et akts. af sa. navn. Plantagen er på 115 ha, hvoraf bevokset med bøg 15 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 3 ha og nåletræ 71 ha. Plantagen står på ret god hedebund og er delvis anlagt for at understrege og fremhæve de smukke bakker, der er øens stolthed. 1. del af plantagen er anlagt 1893, 2. del 1905. Bakkernes højeste punkt er Bavnehøj, 52 m.

En mindre del af Højris plantage (jf. Lørslev so. s. 720) ligger endv. i so.

Fredede oldtidsminder: En hellekiste under Lødderup, langhøjen Røverstuen under Højris og 48 høje, hvoraf flere er ret anselige: Byhøj (1638 Byhøy), Margrethehøj, Mestermandshøj og et par høje i Legind Bjerge. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, to hellekister og 102 høje, de fleste i grupper ml. Kårup, Fredsø og Legind og i Legind Bjerge. – Ved Legind har der været et par køkkenmøddinger. Ved Fredsø er undersøgt en boplads med hustomt fra yngre romersk jernalder.

Litt.: Aarb. 1930. 83–118.

I engdraget Riskær v.f. Legind og ved gden Frysbrønd har der været hellige kilder (Schmidt. DH. 134; AarbMors. 1920. 89).

I Fredsø oprettede Claus Petersen Schmidt († 1923) 1884 Morsø Landboskole, der bestod til 1897 som et politisk modstykke til Galtrup højskole (Aug. F. Schmidt. Fra Mors. I. 1957. 141–44).

Befrielsessten 1945.

På Mestermandshøj var tidl. rettersted (nævnt fx. i Nykøbing byregnsk. 1620).

Ved Sallingsund kro en mindesten (rejst 1919, med vers af Joh. Skjoldborg) for kromand Søren Sejersen, som har gjort sig fortjent af plantningssagen. Ved Sallingsund kro (»Plagen«) er det gl. overfartssted til »Pinen« i Salling. I bakkeskrænten ses flere gamle vejspor, levn af gl. veje, som har ført ned til færgestedet. 1529 fik morsingboerne her en ny færge, som de havde krævet under trussel af at nægte at betale deres afgifter til kongen og bispen. (Om færgefarten se AarbThisted. 1919. 31–37. AarbMors. 1923. 3–21. Aug. F. Schmidt. Morsingboer i gl. Dage. IV. 1938. 29–30 med litt.).

I Lødderup so. fødtes 1876 nationaløkonomen og embedsmanden Kr. Riis-Hansen.

Litt.: Anton Kjølby. Lødderup Sogns Stednavne. 1924. AarbThisted. 1927. 265–70 (om degne).