Lynge sogn

(L. kom.) omgives af Slaglille og Vester Broby so., Præstø amt (Næsby so. i Tybjerg hrd.), Ø. Flakkebjerg hrd. (Tystrup so.), V. Flakkebjerg hrd. (Kirkerup, en enklave af Haldagerlille og Sørbymagle so.), Slagelse hrd. (Skt. Mikkels Landso., Ottestrup og Kindertofte so.) samt Pedersborg so. og Sorø kbst. I s. grænser so. til Tystrup sø og i n. til Sorø sø, hvori den lille Bøgholm, der nu er landfast med Parnas. Den forholdsvis jævne og flade slette, der strækker sig ml. Sorø sø og Tystrup sø, gennemskæres af en ca. 200 m bred, slynget dal, der i slutn. af istiden har virket som afløbsrende for store dele af smeltevandet fra Sydsjælland. Hvor den forlader Tystrup sø, har den dannet et ejendommeligt erosionslandskab med stejlskrænter og moselavninger ved Susåens indløb. Den vestl. del af so. er derimod et ujævnt og skovrigt landskab, der er en fortsættelse af den af Storebæltsgletsjeren afsatte israndslinie i Pedersborg so. I tilknytning hertil er opstået de to fladtoppede bakker, Østerbjerg (88 m) og Vættebjerg. Jordbunden er de fleste steder leret, dog med et betydeligt stenindhold mod v. So. rummer mange skove, hvoraf flere er yndede udflugtssteder: Horsebøg, en del af Nyrup skov med Topshøj skov, Agernhave, Eskilstrup Overdrev, en del af Lorup skov, Feldskov, Frederikskilde skov, Suserup skov, Sorø Sønderskov og Broby Vesterskov. I so. ligger den bymæssige bebyggelse Frederiksberg (m. Sorø stat.). Gennem so. går Vestbanen samt landevejene Sorø-Næstved og Sorø-Skælskør.

Areal i alt 1950: 3200 ha. Befolkning 7/11 1950: 2838 indb. fordelt på 885 husstande. (1801: 857, 1850: 1379, 1901: 1676, 1930: 2550). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 879 levede af landbrug m.v., 767 af håndværk og industri, 216 af handel og omsætning, 208 af transportvirksomhed, 110 af administration og liberale erhverv og 391 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 66 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Lynge (* 1186 Liunghæ; u. 1791) m. kirke, præstegd., forsamlingshs., alderdomshjem (opf. 1934; arkt. F. Halleløv), andelsmejeri og ml.; Topshøj (*1248 Topshoue; u. 1791) m. centralskole m. folkebogsaml. (1942) og telf.central; Suserup (*1283 Susethorp; u. 1792); Borød Flinterup (*1277 Flintterop, o. 1440 Flintorp; u. 1791); Lindebjerg (1429 Lindebierg; u. 1797) m. Oldebjerg teglværk; Stenstrup (*1100t. Stenstorp; u. 1798); Lynge Eskildstrup (*1282 Esgistorp; u. 1798); Frederiksberg, forstad til Sorø, villaby omkr. Sorø jernbanestat. – m. 1950 i alt 1502 indb. fordelt på 514 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 90 levede af landbrug m.m., 491 af håndværk og industri, 162 af handel og omsætning, 151 af transportvirksomhed, 78 af administration og liberale erhverv og 257 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 47 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole, Sorø Ungdomsskole (opret. 1888 som højskole, fra 1927 ungdomsskole; jf. DFolkehøjsk. I. 354–56), biograf, hotel, et savværk, 2 trævarefabrikker samt Sorø Stole- og Listefabrik (70 arb.).–Saml. af gde og hse: Rødeng; Kongskilde (*1284 Konunxkeldæ) m. ml. og telf.central. – Gårde: Frederikskilde (13 tdr. hartk., 110 ha, hvoraf 12 skov; ejdsk. 196, grv. 112); Oldebjerggd. (0.1440 Aldenbergh); Suserupgd.; Koldemosegd. I Feldskov ved Sorø sø ligger s. 722 Louisestiftelsen, opret. 1852, opf. 1862 ved dronning Louise, for ca. 20 forældreløse piger.

L. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Vester Broby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pedersborg so., dog under 17. skattekr. (Skælskør) og udgør 2. udskrivningskr., 58. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirkens romanske del, kor og skib, er opf. af rå kamp m. hjørnekvadre; korets ø.vindue, skibets vestligste i s. og en præstedør i korets n.mur er bev. i blændet stand, s.døren er i brug, men ændret foroven. Fire tilbygn., alle af munkesten: v.forlængelse fra 1350–1400, tårn m. trappehus fra o. 1500, våbenhus i s. og kapel i n. fra beg. af 1500t.; våbenhuset, hvis gavl er ommuret o. 1600, har fladt loft, de øvr., som har opr. blændingsgavle (tårnets vestre dog fornyet), er dækket af hvælv, der er jævngamle m. murene, hvorimod kor og skib fik indbygget hvælv o. 1300 i forb. m. en forhøjelse af murene og en udv. af triumfbuen. Kirkens spidse støbejernsvinduer stammer fra en restaurering 1850. – Middelald. kirkegårdsmur m. fladbuede låger fra o. 1550 i s. og v. – Overhvidtede kalkmalerier på skibets ø.hvælv fra o. 1300; på korbuen en bispe- og præsterække fra o. 1750 (begyndende 1607).

Fra det middelald. alterbord findes relikviegemme i Nationalmus. Bruskbarok altertavle, o. 1630, med maleri o. 1923 af Troels Trier (den fortabte søn); topstykkets maleri, korsfæstelsesgruppe, fra 1681. Tre figurer fra kirkens sengotiske altertavle, Anna selvtredie, Maria m. barnet og Skt. Barbara i kirken. Barokke alterstager, som V. Broby, skænket 1678. Sengotisk korbuekrucifiks, 1450–1500. Romansk granitdøbefont. Prædikestol i renæssance, o. 1600, med arkader. Rester af gl. stolestader, bl.a. 1578. Den ældste klokke er gotisk, uden skrift. – Epitaf over sgpr. Andreas Schytte, † 1716, og hustru (maleri af ægteparret). Marmortavle over sgpr. Jørgen Langhoff, † 1822.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 292–300.

På kgd. er begr. justitsråd P.N. Nyegaard til Frederikskilde, † 1862, og fru Jutta Bojsen- Møller, † 1927.

Frederikskilde ejedes 1811–62 af justitsråd, translatør P. N. Nyegaard.

På Koldemosegd. drev planteskolemanden Hans Gram (1859–1927) 1884–1909 en planteskole, hvor især træer til de fleste amtsveje i Sorø, Præstø og Holbæk amter blev tiltrukket.

Nø.f. gården matr. nr. 12 findes Store og Lille Klokkerbanke. Ved afgravning er der fundet metalslagger og stensætninger, måske fra klokkestøbning.

Skove: So. er rigt på skov (ca. 1/3 af arealet). Langs den østl. sognegrænse en del af Sorø Sønderskov (ca. 320 ha), hvor man nordligst i et ellers svagt bølget terræn bemærker Svinebakken (42 m o.h.). En del af den betydelige Sandagermose ligger i so. N.f. Flomhuset står den såkaldte »Navnebøg«, i hvis bark talr. indskrifter gengiver et blad af akademiets historie. Det er ikke helt fastslået, hvornår den blev »Navnebøg«, men det vides, at stedet, hvor den findes, var utilgængeligt fra Sorø, indtil Flomstien blev anlagt omkr. 1840. V.f. landevejen Sorø-Skælskør, begrænset mod n. og v. af Sorø sø, ligger den lille skov Egevang (4 ha), overvejende bevokset med ask. S.f. søen Feldskov (46 ha), der væsentligst drives som lystskov. I skoven et arboret; endvidere ligger Louisestiftelsen her. Feldskov såvel som den vestligere beliggende Horsebøg skov (58 ha) gennemskæres af jernbanelinien Kbh.-Korsør. Bøgen er hovedtræarten, men navnlig i Horsebøg skov forekommer også rødgran alm., ligesom der i den vestl. del findes birk på mosebund. Sydligere ligger Topshøj skov (67 ha). Her mærkes moserne: Dammose, Knoldemose og Kræmmerens Hul. Bøgen er hovedtræarten. Til Topshøj skov (hos Saxo: »Nemus topshøgicum«) knytter sig det uhjemlede sagn om biskop Vilhelms møde med Svend Estridsens ligtog og hans død (bispen døde 1073 el. 74, men i hvert fald før kongen). I L. so. endvidere en mindre del af Højbjerg skov samt ved n.siden af Tystrup sø Suserup skov (19 ha), et stykke fredet naturskov, bekendt for sine gl., smukke bøge og ege. – Alle de her nævnte skove tilhører Sorø Akademis 1. skovdistrikt. Herudover findes i so. hovedparten af Nyrup skov (i alt 242 ha), under St. Frederikslund skovdistrikt, en del af Lorup skov, der sa.m. Arnehave (17 ha) og Eskildstrup Overdrev (55 ha) hører under Gyldenholm skovdistrikt, samt endelig de mindre skove, Lindebjerg skov (ca. 30 ha), Oldebjerg skov s. 723 (12 ha) med teglværksler og, ved Tystrup sø, Frederikskilde skov (12 ha). Disse skove tilhører forsk. gårde.

Fredede oldtidsminder: Ved L. et dyssekammer, Barnedys, og højen Helicon el. Kongshøj; ved Topshøj et dyssekammer med dæksten; ved Frederikskilde en forstyrret langdysse; ved Eskildstrup et dyssekammer og højen Asehøj med rest af en jættestue. I de til Sorø Akademi hørende skove 2 runddysser, 2 langdysser, 4 rester af ubest. stengrave, 5 mindre høje og en gruppe rydningsbunker fra oldtidens agerdyrkning. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, 4 langdysser, et dyssekammer, 17 ubest. dysser el. andre stengrave, 7 høje, hvoraf flere mul. kan have været stengrave.

I Suserup en forsv. gd. *1460 Nyegard, 1688 Nyegaard. Ved Nyrup skov en i 1800t. nedlagt gd. Nyrupgd., 1586 Nyerup.

Lynge præstegård er opf. 1742.

Bylov for Lynge fra 1670, trykt i Vider I. 164–72.

Genforeningsminde midt i Stenstrup by (1921), bestående af et kastanietræ omgivet af en kreds af flade sten.

Ved Sorø Ungdomsskole mindesten for højskolens stifter K. Bjerre, † 1937.

J. F. Fenger var sgpr. i Lynge-Vester Broby 1833–54.

I Lynge so. fødtes 1782 forf. Johs. Wildt, 1785 departementsdir. Niels Viborg, 1865 redaktør K. Hansen, 1887 kommunegartner Michael Gram.

Litt.: AarbSorø. 1917, 110–48; 1924, 73–92; 1926, 91–149; 1935, 88–95; 1950, 126–31.