No sogn

(N. kom.) omgives af Bølling hrd. (Ølstrup og Sdr. Lem so.), Velling, Rindum, Hee og Hover so. Ved skellet til Hee so. løber Hover å, langs hvilken der er indr. fiskedamme, og so. gennemstrømmes af Heager å. Den jævne bakkeøoverflade, der kulminerer længst i nø. m. 30 m (Storehøj), er stedvis påvirket af flyvesandsvirksomhed på de lave rygge ml. ådalene. På disse steder ligger der ofte småplantninger, men af lynghede er der intet tilbage. Den største plantning er No plantage, mens Schuberts plantage på skellet til Velling so. er et yndet udflugtssted. Gennem so. går længst i v. den vestjy. længdebane og hovedvej A 16, hvortil ved Heager slutter sig en diagonalvej fra hovedvej A 15 ved Røgind.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1962: 2684 ha. Befolkning 26/9 1960: 767 indb. fordelt på 212 husstande (1901: 693, 1930: 739, 1955: 786). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 525 levede af landbr. m.v., 84 af håndv. og industri, 35 af handel og omsætning i øvrigt, 32 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 73 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byen: No (1330–48 Noo) m. kirke, centralskole (opf. 1953, arkt. Jac. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1936; 2300 bd.), forsamlingshus (opf. 1940), alderdomshjem s. 457 (opf. 1924, arkt. J. Lambæk, 10 pl.) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Heager (1465 Heager) m. andelsmejeri (Trekløver, opf. 1889, omb. 1916); Lybæk (*o. 1400 Lydbeckgaardt); Lybæk Mose; Fladbjerg; Grimstrup (*1475 Grimstrup); Oksfeld (1610 Oxfeld); Ø. No (1688 Øster Noebye); Vanting Hse; Røgind (1610 Røgennmølle, 1664 Røgind; u. 1838) m. kro. – Gårde: Heebrogd. (1523 Hebro); Gammeltoft; Nobækgd. (1664 Vedt Bek); Nygd.; Nobjerg (1610 Paa Biergh); Noklit (1610 Clitt); Skovgd.; Juelsgd.; Vantinggd.; No Stampemølle (mølleri nedlagt).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

N. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hee so. ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rindum so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 32. b lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den lille kirke, der er opf. 1877–78 m. J. B. Løffler som arkt., er en ganske pyntelig bygn. af røde mursten, kor og skib m. tårn i v., alt i sober, nyromansk stil, prydet af lisener og rundbuefriser. Bygn har skifertage. Tårnet er pyramideformet. Det indvendige har bjælkelofter, og tårnets underrum fungerer som våbenhus, hvorover der er orgelpulpitur. – Den lille renæssance-altertavle o. 1600–25, opr. fra Ringkøbing kirke, har nyt maleri, korsfæstelsen, af C. Hansen. Stager 1877, givet af kbmd. Schubert, Ringkøbing. Romansk granitfont m. glat kumme, der foroven og forneden har vulst, skal stamme fra den gl. No kirke, men er hidført fra Ringkøbing. Enkel, snedkret prædikestol. Orgel m. facade i senbarok. Klokke 1811 fra strandet engelsk skib. Kirkeskib: orlogsfregat »Troen« fra 1911.

So. er genoprettet ved udskilning fra Hee so. ved kgl. resol. 30/3 1878. Den gl. kirke, der har ligget noget n.f. den nuv., omtales o. 1340 og nævnes sen. som øde, mul. p.gr.af pesten. No so. omtales endnu 1525, og kirken er antagelig blevet nedbrudt kort efter reformationen. Materiale herfra er anv. til østre udbygn. på Hee kirke (»No kirke«, s. 453), mens andre kvadre skal være bragt til Voldbjerg (og derfra atter til toldbygn. i Ringkøbing).

En overlevering melder, at No kirke blev nedlagt, fordi herskabet på Voldbjerg, der yndede præsten i Hee som selskabsmand, ville afholde ham i at søge forflyttelse og derfor fik tilladelse til at sammenlægge de to so. Dette kan dog ikke, som Wiberg mener, være præsten J. Gjødstrup, idet denne selv i en præsteindberetn. 1638 meddeler, at No kirke er nedbrudt »for mange år siden«.

Pont.Atlas giver som grund for No kirkes nedlæggelse, at vandløb ml. Hee og No kirker til tider ikke kunne passeres.

Endnu 1769 sås kirkegårdens diger, og der var da på kgd. bygget en skole, der endnu ligger der. Der skal være opgravet mange skeletdele. 1960 blev kirkens tomt afdækket af Ringkøbing Mus., og arealet henligger som et anlæg, hvor der er anbragt en mindesten og en romansk døbefont, der hidtil havde stået i Rybjergs have.

Erik Horskjær redaktør

En hellig kilde findes lidt nv.f. Røgind kro (Schmidt.DH. 153).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: En del mindre plantager. Granlide plantage, ca. 21 ha, tilh. fru L. Sivertsen, Ringkøbing. No plantage er opdelt i flere parceller. En mindre del af Femhøjsande plantage (jf. Rindum so. s. 444) ligger i so.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

I so. har ligget gdene Tingsgård (1406 Tyngsgorth) og Ørboklit (1579 Oeboeklit, 1610 Aarboe Clitt, 1688 Øster- el. Ørboe Klit).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: 16 høje, hvoraf de fleste ligger i so.s nø.del omkr. Grimstrup; her ligger også den anselige Storehøj. S.f. Lybæk ligger de 3 Lybæk høje, de sidste tilbageværende af en gruppe på 8. – Sløjfet el. ødelagt: 14 høje. – I Hjortmosen findes en boplads fra et tidligt afsnit af ældre stenalder. Ved Lybæk er fundet 7 pålstave fra ældre bronzealder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I N. so. fødtes 1863 redaktøren Kristen Olesen.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.

Litt.: Vider. IV. 329–32.