Østofte sogn

(Ø. kom.) omgives af Bandholm so., Musse hrd. (Hunseby so. og Maribo landso.), Hillested og Skørringe so. samt Lollands Sønder hrd. (Ryde s. 839 og Stokkemarke so.). Terrænet er en typisk, jævn moræneflade, afvandet mod n. gennem Nældevads å. En delvis mosefyldt lavning skærer sig tværs gennem so. og kan følges fra Maribo sø s. om Erikstrup til Østofte og derfra v. om Sørup til Tågerudsgd. I denne ligger Sørup mose og den udtørrede Sørup sø. Herudenfor er jorderne frugtbare og lermuldede. Der findes en hel del småskove (Sørup Hestehave, Sibberod, Hætten, Vesterroder, Egelunden, Sørup Fællesskov, Øllingsø Hestehave, Østofte Fællesskov, Langet Vesterskov, Skåningshave, Jesset og den lille Præstegårdsskov i Nørreballe). Gennem so. går jernbanen Nykøbing-Nakskov (Østofte trinbræt), hovedvej 7 (Maribo-Nakskov) og landevejen Højreby-Sørup.

Areal i alt 1950: 3219 ha. Befolkning 7/11 1950: 1532 indb. fordelt på 434 husstande. (1801: 1492, 1850: 2237, 1901: 1327, 1930: 1540). – Tallene for 1801 og 1850 er inkl. Bandholm kom., som 6/12 1881 udskiltes som selvstændigt so. og som 1/4 1925 blev en selvstændig kom. – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 837 levede af landbrug m.v., 361 af håndværk og industri, 77 af handel og omsætning, 81 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv og 136 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Østofte (*o. 1200 Østofftæ, *1231 Østoft, 1329 Gamæløstoftæ; u. ml. 1807–15) sammenvokset m. Nørreballe (1619 Nørreballe; u. 1796) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1922, udv. 1954, arkt. R. Holck) m. sognebogsaml. (nyordnet 1908, 2100 bd.), menighedssal (i præstegd.), forsamlingshus (opf. 1904), alderdomshjem (opf. 1942, arkt. O.Jørgensen, 20 pl.) m. kom.kontor, Hospitalet (opret. 1778, m. 4 pl., se ndf.), sportsplads (anl. 1953), andelsmejeri (opf. 1925), andelsvandværk (opf. 1938), andelskølehus (opf. 1947), gammel stubmølle (fredet), posteksp. og telf.central (Østofte); Pårup (*1329 Pathorp; u. 1813); Erikstrup (*1329 Erixstorp; u. ml. 1807–15); Sørup (*1231 Syothorp; u. 1811); Havløkke (*1418 Haffreløcke; u. 1804) m. skole (opf. 1900), forskole (opf. 1916) og andelsvandværk (opf. 1941); Langet (*1458 Langett; u. 1814), tidl. med skole (nedrevet 1903, genopf. på frilandsmus. i Maribo 1938). – Sørup Mose, huse. – Gårde: Tågerudsgård (*1462 Togerwth, 26 tdr. hartk., 176 ha, hvoraf 33 skov; ejdsk. 405, grv. 254); Pårupgd. (tidl. under Knuthenborg); Borresminde (12,6 tdr. hartk., 48 ha; ejdsk. 175, grv. 105); Østoftegd. (11,2 tdr. hartk., 58 ha, ejdsk. 160, grv. 93); Fuglebæk (*1418 Fulebeck); Havrevængegd.; Nørremosegd.; Koldingegd.

Ø. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Maribo og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 234. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken, (viet Skt. Peder) er en anselig bygn. af røde munkesten. Ældst er apsis, kor og skib, opf. i romansk tid (kor og apsis først). Fra gotisk tid stammer v.tårnet og et våbenhus (nu s. 840 ligkapel) i s. Endelig opførtes 1656 på skibets n.side en stor korsarm, kaldet »Bandholmskirken«. De romanske dele har sokkel m. to afrundede fremspring, hjørnelisener og pyntelige gesimser bestående af krydsende buefriser (apsis og kor), tandsnit (skibet) og savskifter. En fladbuet præstedør i korets s.side er ommuret. Skibets rundbuede s.dør (nu blændet) sidder under en spidsbuet tvillingblænding i et højt portalfremspring. N.døren, ligeledes i fremspring, er ødelagt af et vindue. I apsis er tre romanske vinduer rekonstrueret 1914 (arkt. Mogens Clemmensen). Flere tilmurede romanske vinduer ses i kor og skib. Apsis har en opr. halvkuppelhvælving, i koret er i 1300t. indbygget en stjernehvælving og i skibet lidt sen. to tilsvarende. Det meget svære tårn har hjørnelisener, høje, spidsbuede vinduer og under tagskægget en blændingsfrise. I n.muren er indbygget en vindeltrappe. En spidsbuet dør i v. er nu kirkens hovedindgang, og en del af det overhvælvede tårnrum tjener som forhal. Det sengotiske våbenhus har i gavlen en bred, spidsbuet dør under to rækker blændinger. De velbev. kalkmalerier på korets hvælv og vægge (skabelseshistorien m.m.) fra o. 1400 opdagedes 1908 og blev undersøgt og rest. af E. Rothe 1910–12. På triumfmuren ses over skibets hvælv rester af en apostelfrise fra o. 1300.– Altertavlen, m. sen. malet årst. 1674, er et bruskbarokt billedskærerarbejde i Henrik Werners manér. Alterstager fra 1692 m. Eggert Christoffer v. Knuth og fru Søster Lerches våben. Messehagel fra 1759 m. broderet krucifiksgruppe. To nyere døbefonte; i Stiftsmuseet findes rester af en gotlandsk kalkstensfont og en træfont fra o. 1700. Et unggotisk korbuekrucifiks fra o. 1300 opbev. i Nationalmus. Bruskbarok prædikestol fra o. 1650. I n.fløjen hænger en lysekrone fra 1700t. Klokker fra 1596 og 1824. I koret en gravsten m. portrætrelieffer over provst Jørgen Christensen († 1593) og hustru; desuden adsk. udslidte sten.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 848–67.

På kgd. er begr. J. A. Dyssel, † 1795, sgpr. her 1774–89, m. familie (sandstensmonument) og provst Peter Kofod Ancher, † 1876. Endv. krigergrav fra de slesvigske krige.

Lars Johansen, der 1439 skrev sig til Pårup (1439 Podarpe) sad i rigsrådet og medbeseglede opsigelsebrevet til Erik af Pommern; han skødede 1445 Pårupgård til Maribo kloster, der også s. 841 (1454?) erhvervede dele i Pårup af Niels Brun i Skovlænge († tidligst 1481), af Axel Budde († tidligst 1480) og Jens Madsen (Gøye?). P. blev derefter en fæstegård. – 1686 skødede kronen 8 gde (hvoribl. en selvejergd.) og 4 gadehuse, i alt 56 tdr. hartk. til Eggert Christoffer Knuth til Årsmarke (nu Knuthenborg). – Ved midten af 1800t. opret. Fr. Marcus lensgreve Knuth 1/2 km s.f. P. by avlsgården Pårupgd. (200 tdr. land) under grevskabet Knuthenborg. Ved dettes overgang til fri ejendom i h. t. lensloven 1926 afgaves fra P. 74,5 ha (ca. 16 tdr. hartk.), der udstykkedes i 16 selvstændige brug og 3 tillægsparceller. Hovedparcellen (11 5/8 tdr. hartk.) solgtes s.å. for 140.000 kr. til den hidtidige forp. Edward Madsen, som 1929 videresolgte den for 192.500 kr. til propr. Richard Svendsen.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. VIII. 1942. 199 f. DLandbr. IV. 1932. 381 f.

I Østofte og Sørup ejede kongen gods på Valdemar Sejrs tid. (Om Sørup se Stedn. XI. 80, 111; ValdJb. II. 328).

Fuglebæk, der oftere nævnes i 1400t., var da en landsby, i 1600t. var der to–tre gde; markbogen 1682 har Fuglebechsgaard.

Koldinge vestl. i so. var ligeledes i middelalderen en landsby (*1460 Kollinge), men allr. 1563 nævnes Koldinggård (Kallingaard).

Østoftegård ejedes o. 1850 af gårdejer R. Jørgensen, der tilkøbte 25 tdr. land; efter hans død solgte arvingerne den til J. Clausen for 30.000 rdl.; han videresolgte den 1878 til løjtn. P. B. Carstens, Ærø, for 78.000 kr., af hvem agent, købmand i Maribo Carl Anton Qvade købte den. Hans arvinger solgte den 1901 til propr. Jørgen Petersen, der 1908 og 1924 tilkøbte mindre arealer.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 384 f. J. B. Krarup og S. C. A. Tuxen. Beskrivelse af Landbrugets Udvikling i Danmark fra 1835 til Nutiden. VI. 1912, tillæg 35–41.

I so. har mul. været en nu forsv. landsby Torup, hvis navn i så fald findes i Torup agerskifte (nævnt 1682) (Stedn. XI. 1954. 111).

Den forsv. landsby Lillemerret (*1329 Litlæmærret, *1550 Lille Meridz fong) lå i nærheden af Pårup.

Tågerudsgård var i 1400t. 2 gde, som Iver (Iven) Jepsen (Vognsen) i Råhave 1461 skødede til gudstjenesten i Stokkemarke kirke. Endnu 1664 hørte den til dette sognekald. Sen. kom gden under grevskabet Knuthenborg, der 1852 solgte den (med 19 1/2 tdr. hartk.) for 14.435 rdl. til den hidtidige forp. Chr. Fr. Hansen efter hvis død hans enke Anna H., f. Appel besad den. Fra o. 1872 ejedes T. af F. M. Hansen, fra hvem den o. 1886 kom til A. W. lensgreve Knuth. Den hørte derefter under grevskabet Knuthenborg indtil 1907, da den solgtes til den hidtidige forp. Christoffer Th. Due Jørgensen Sunke m. 23 tdr. hartk. for 170.000 kr.; hans enke ejer nu (1954) gden.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. VIII. 1942. 200.

Nørreballe hospital. 1778 skænkede gårdmændene i so. på sgpr. J. A. Dyssels opfordring 100 rdl., som de havde fået i præmie af landhusholdningsselskabet for flittigt arbejde m. grøftegravning, til opførelse af et fattighus. Johan Henrik lensgreve Knuth skænkede dem hertil bl.a. et hus i Nørreballe, som han lod indrette til 4 fattige. 1910 lod kommunen bygn. indrette til 4 lejligheder.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. VIII. 1942. 201–03. P. Rhode. Saml. til de da. Øers Laalands og Falsters Hist. 2. udg. I. 1859. 572.

Nær ved Erikstrup i skoven Skåningshave ligger et af landets mest imponerende voldsteder, Eriksvolde, bevokset m. smukke gl. træer. Det består af to, ca. 33 m brede borgbanker, en firesidet og en afrundet, begge omgivet af grave og en fælles, svær vold, i hvis overside der er en bred og dyb grøft, der har karakter af en tør voldgrav. Uden om denne indre vold er der atter en ydergrav og en lavere yderste vold. Gravene er endnu delvis vandfyldte. Der kendes intet til voldstedets historie.

Skove: Sognet er næsten helt omsluttet af skove. Under Knuthenborg hører Østofte Fællesskov (47 ha), Sørup Fællesskov (12 ha), Vesterroder (73 ha), Sørup Hestehave (65 ha), Jesset (ca. 10 ha) og Skåningshave (150 ha, heraf dog ca. 1/3 i Maribo landsogn). Terrænet er fladt, og jordbunden er det sædvanlige stive ler. Bevoksningen består overvejende af bøg og eg, hvoraf den sidste udvikler sig bedst. Til Tågerudsgård hører småskovene (33 ha) Hætten og Sibberod. Egelunden (5 ha) og Hestehaven (5 ha) ejes af Øllingsøgård. Langet Vesterskov (ca. 100 ha) hører under Kristianssæde skovdistrikt og Holtet (3 ha) under præsteembedet. I præstegårdshaven »Navnebøgen« og den meget smukke, over 200 år gl. eg »Østofteegen« (stammens omf. 3,2 m, højde 35 m), der måske er Danmarks højeste eg. På Langet gl. skolelod (tidl. Kristiansminde skole) står den s.k. »Langeteg« (1928: omf. 428 cm, højde 19 m).

Fredede oldtidsminder: Højen Mariehøj i skoven Skåningshave. – Sløjfet: En høj ved Havløkke. – Fra Sørup mose stammer en bidselkæde fra yngre romersk jernalder. Ved den tidl. fattiggård i Nørreballe er 1913 gjort et stort vikingetids-sølvfund, bestående af 51 barrer, 5 armringe og 18 arabiske mønter, den yngste slået i Samarkand 913.

Litt.: R. Skovmand i Aarb. 1942. 94 f.

Sgpr. J. A. Dyssel (se ovf.) oprettede ca. 1780 i Ø. et af de ældste læseselskaber på landet i Danmark (Bogens Verden. 1951. 324f.).

Provst Jørgen Christensen, sgpr. i Østofte, † 1593, lod påbegynde en afskrift af kgl. privilegier, breve, forordninger, fundatser samt domme og kirkeregnskaber for Lolland-Falster. Håndskriftet findes i Karen Brahes bibl. i Odense, afskrift i Kgl. Bibl.

Uden for kgd. er 1946 rejst en befrielsessten.

I Ø. fødtes 1798 lærer ved Polyteknisk Læreanstalt J. A. Dyssel, 1821 skolemanden og præsten N. J. Jensen, 1863 zoologen H. J. Posselt.

Litt.: Lollandsk Landsbyliv i 19. Aarh. efter Optegnelser af Lærer J. Jørgensen. 1927. N. Holtse i Aarb LollF. 1943–45. 50–77, 369–90.