Rom sogn

(Lomborg-R. kom.) omgives af Fabjerg, Gudum, Møborg, Flynder, Lomborg og Heldum so. samt Lemvig kbst. og Nørlem so. Kun den allernordligste del af so. ligger bag ved sidste istids hovedopholdslinie og fremviser et småbakket morænelandskab afret god beskaffenhed, afvandet gennem Skørbæk til Lemvig sø. Overgangen ml. bakkelandet og den s.f. liggende, udstrakte hedeslette (Kronhede) ses ved Rom kirke og Overby, hvor vældige grusaflejringer, afsat ved selve isranden, udnyttes i stor målestok. Resten af so. er en yderst flad, mod s. svagt hældende sandflade, hvoraf kun mindre dele er landbrugsjord, bl.a. den tidl. Rom hede, der en overgang under 2. verdenskrig var flyveplads, mens det meste dækkes af Kronhede plantage. Hedeslettens afvanding sker gennem Flynder å og Fåre Mølleå. Langs selve isranden og delvis også på hedesletten vidner talr. oldtidshøje om tidl. tæt bebyggelse. Gennem so. går landevejen Lemvig-Ulfborg.

Areal i alt 1962: 2392 ha. Befolkning 26/9 1960: 468 indb. fordelt på 109 husstande (1801: 186, 1850: 255, 1901: 360, 1930: 410, 1955: 465).

I sognet Rom (1330–48 Runnum, *1503 Romme; so.u. 1806) kirke og skole; en stor fabr. for landbrugsmaskiner (A/S Vestjyden, Lemvig) er under opførelse ø.f. kirken. – Saml. af gde og hse: Romby (1614 Rombye); Overby (1595 Ouffuerbye, Offerby); Overby Huse; Roesgd. (1539 Roerss Jordt, 1595 Roszgaardt); Munkhave (*1508 Munche-haffue); Kvistgde (1595 Quistgaardt); Skødbæk (Skørbæk). – Gårde: Sodborg (1595 Suodbore husted, 1614 Suodborgh); Bjerregd. (1558 Lil Bierggard, 1595 Bieregaard, Lillebiergaardtt); Romled (1614 Ved Romled, 1664 Rombled); Pilgd. (1642 Rombpiilgaard); Sejbjerg; Sivborg (1614 Siøborgh, 1664 Sibbeborg); Over Dubgd. (1531 Dubbegaard, 1539 Dwbgaardttz Jordtt, 1595 Diub, 1614 Dubbe); Anneksgd. (1683 Præstens Anæxgaard); Nr. Ravnsbæk (1620 Raffnsbeck); s. 187 Hvolgd. (1595 Huollgaardt); Krogager (1618 Krog Ager); V., Ml. og Ø. Ørs (1400 Hørssæ, 1491 Ørss); Brødtrang.

R. so., der sa. m. Lomborg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørlem so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 191. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Den anselige kirke, der træder stærkt frem i det flade landskab, består af romansk apsis, kor og skib m. sengotisk tårn i v., mul. på ældre underdel. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokler, der varierer lidt for de enkelte bygningsdele: apsissoklen har karnis over skråkant m. rille, koret rundstav over rille (skråkantskifter er næsten overalt jorddækket), og skibet har et lign. rundstavprofileret skifte over skråkant uden rille. Begge de opr. retkantede døre er bev. tilmuret. N.dørens vanger er svagt smigede, og s.døren har usædvanlig smukt udførte karmsten m. slanke løvefigurer over stiliserede træer. Den retkantede overligger har en lille fremstilling af den korsfæstede (uden kors) ml. profilerede arkadebuer (Mackeprang.JG. 242–44). En billedkvader umiddelbart ø.f. døren viser et smukt udf., sidevendt mandshoved. Af opr. vinduer ses ét i korets n.side og to i skibets n.mur, det ene i brug, det andet tilmuret i lysningen. I skibets s.side er der et ligeledes tilmuret vindue. En oval og to cirkelrunde lysåbninger i apsis ser ud til at være sen. sammenstillet af alm. vinduesoverliggere. De indvendige mure er mod sædvane kvaderklædte, og den runde korbue har kragsten prydet m. dobbelte tovstave, på v.siden m. ranker, og karnisprofileret sokkel. Buen flankeres af halvrunde nicher, hvoraf den i s. er delvis ødelagt af gennemgang for prædikestolens opgang. Apsisbuen har skråkantede kragsten. Kor og skib har flade bjælkelofter, apsis halvkuppelhvælv. Tårnets underdel er overvejende af granitkvadre på sokkel lign. skibets. Materialet er vel for en stor del genanv., s. 188 men den usædvanlig store murtykkelse tyder på, at man står over for en forholdsvis tidl. tilføjelse. Rummet, der har stor, delvis lukket rundbue mod skibet, har ansats til et ikke fuldført hvælv. De øvre mure er af munkesten, og gavlene, der vender i n.-s., har ved sidste hovedreparation, vist i 1930rne, fået nye blændingsgavle i egnens typiske stil. Der vides om større reparationsarbejder. 1643 fik andre kirker i stiftet pålæg om at yde bidrag til den, da den var meget bygfældig. Ved den sidste istandsættelse indsattes i s.siden store rundbuevinduer i st. f. de tidl. fladrundbuede, falsede. Ved denne lejlighed tilmuredes s.døren, der før havde en kassetteret dørfløj. Skibet har blytag m. opskalk, de øvr. tage vingetegl. – I apsishvælvet har der været et romansk kalkmaleri, som efter de bevarede plastiske stukglorier at dømme snarest har været en fremstilling af Maria med barnet el. en nådestol, flankeret af tilbedende figurer (Nørlund-Lind.K. nr. 72). – Altertavlen, der står på et nyt, muret alterbord, er en sengotisk fløjtavle, i hvis midtskab der er en korsfæstelsesscene (m. nyt krucifiks – tidl. var det malet), flankeret af hudstrygningen og fremstillingen for folket. I fløjene er der apostle og i fodstykket fire nødhjælper-helgener. De i formen endnu hovedsagelig gotiske stager er givet 1639 af Jacob Grubbe og Ingeborg Kruse og bærer disses våben. Lukket præstestol fra o. 1800. Den romanske granitfont er en variant af den vestjy. type, som i st. f. de sædvanlige bægerblade på kummen har indristede, nærmest rhombiske figurer. Glat fad af ny dato. Lille, karnapformet prædikestol i senrenæssance, meget lig den i Bøvling, m. malerier fra 1700t., evangelisterne samt Peter og Paulus. Stoleværk fra 1936. En krone er givet 1862 af sognefoged Chr. Christensen, Sodborg, og Stine Jensdatter, to andre 1936 af David Moltrup Olesen Sodborgs arvinger. Skriftløs klokke, vist fra slutn. af 1200t. (Uldall. 14). – Ved kirkens s.side ligger der en ret råt udhugget, trapezformet, romansk gravsten af granit m. tredobbelt kors, og på kgd. er der tre forvitrede baroksten, heraf to over købmændene Chr. Bodsgaard, † 1714, og Chr. Hillerup, † 1772. Sakristiet har tidl. været afskilret som begravelse, bl.a. for sgpr. Jens Høst, † 1671.

På kirkegården ligger begravet 121 tyske flygtninge fra lejren på heden.

Ørs var en hovedgd., der 1400 ejedes af Astradus Pedersen (Fasti), 1439 af hans søn Peder Arstsen og 1455 og 1476 af Jep Pedersen, der antagelig var Peder Arstsens søn. Derefter beboedes gden af bønder, bl.a. Christen Mørch 1520 og herredsfoged Mads Mørch 1551. 1595 nævnes Jens Munk, og 1608 skødede kongen sin rettighed i den jordegne bondegd. Ø. til beboeren Frans Nielsen Munk, der oprettede den til hovedgd. Hans enke Mette Thomasdatter (Orning) skrev sig 1633 til Ø., og deres datter Maren Munk solgte 1637 gden (1638: 24 tdr. hartk.) til Jakob Grubbe til Kabbel, efter hvis død 1655 den må være tilfaldet hans svogre Oluf Parsberg, g. m. Karen Kruse, og Sten Bille, g. m. Birgitte Kruse, der 1655 havde bortforpagtet den til Laurids Lunov, og endnu 1661 hver ejede en halvpart i gden (30 tdr. hartk.). Oluf Parsbergs halvpart tilfaldt efter hans død 1661 hans svigersøn Otte Pogwisch, der 1662 skødede den til Corfitz Ulfeldt, hvis gods 1663 blev inddraget af kongen, som 1664 lod Ø. m. et øde møllested (i alt 12 tdr. hartk.) udlægge for 50 rdl. pr. td. hartk. til Mette Grubbe og renteskriver Peder Jensen. 1670 solgtes den af Morten Timmermand til Henrik Ruse, hvorefter den kom under Rysensten. Den anden halvpart af Ø. blev 1668 af Sten Bille skødet til Dorthe Daa, Gregers Krabbes enke, og hørte derefter under Kabbel.

Litt.: O. Nielsen. Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894. 191–94.

Den gl. Gaard synes at have ligget lidt Ø.f. Øster Ørs, hvor der tidl. ved en Lades Opførelse fandtes en muret Kælder. I den oppløjede Eng Ø. derfor er truffet Egepæle, og NØ. derfor er Spor af en Vandmølle.

Sodborg, der 1680 og 1683 (15 tdr. hartk.) ejedes af Claus Linderot, havde tidl. tilhørt forp. på Bøvling Henr. Lülow († o. 1679). 1688 tilhørte den (8 tdr. hartk.) sognepræst i Vejrum Niels Poulsen Astrup († 1690) og beboedes af Niels Andersen. 1715 boede herredsfoged Peder Therkelsen Smidt på gden, og 1726 solgtes den af enkefru Bie til Peder Pedersen Qvistgaard, † s.å., hvis enke Anne Madsdatter (g. 2. m. Søren Hvidberg, † 1734, 3. m. Chr. Lauridsen, † 1755) derefter ejede den. Hendes datter Anne Marie Qvistgaard († 1792), g. m. forp. P. Christensen Brøllund på Udstrup († 1758), solgte den 1759 til sit søskendebarn Maren Q., g. m. Niels Horslund. I 1800t. ejedes den af Chr. Christensen Sodborg, der havde overtaget den efter sine forældre. Efter hans død solgte hans enke den 1887 til sin brodersøn David Møltrup Ovesen for 40.000 kr. Efter udstykning og talr. ejerskifter ejes den nu af Harry Nicolaisen.

Den nuv. hovedbygn. (fredet i kl. B) er opf. 1846 af grundmur m. gavlkvist og stråtag.

Skove: Mod s. findes store, delvis tilplantede hedestrækninger; Rom hede m. dele (864 ha) af den under Klosterhedens statsskovdistr. (jf. Gudum so. s. 212) hørende Kronhede plantage.

I so. lå gden Kovstrup (1610 Kostrup), endnu nævnt i matriklen 1844. På Ørs mark nær Brødtrang lå et hus Posseti (1683 Posseti), tidl. også kaldet Ratterup.

Fredede oldtidsminder: 44 høje, hvoraf de fleste ligger i den store ø.-v.-gående højrække, der har fulgt en af oldtidens store færdselsveje, som gik fra Viborgegnen ud til havet lidt s.f. Bovbjerg. Højrækken deler sig her i so. i to: En, der som sædvanlig går på grænsen ml. det frugtbare land i n. og hedesletten i s.; den danner en bue, der går forbi kirken. Den anden række går sydligere, i en mere lige linie tværs over hedefladen, øjensynlig en genvej. Uden for disse højrækker ligger sydligt i plantagen 3 højgrupper; den ene, Rishøje, består af 4 høje; s.f. denne ligger en gruppe på 7 og lidt v.f. Rishøje 3 høje tæt sammen. – Sløjfet el. ødelagt: 45 høje. – Nordligst i so. er fundet en lerkargrav fra ældre romersk jernalder.

Rom var tidl. et eget pastorat, men ved reskr. af 12/10 1670 bevilgedes, at det skulle være anneks til Lomborg, da to præster dårligt kunne leve af de ringe sogne.