Torum sogn

(Junget-T. kom.) omgives af Junget, Grinderslev og Rybjerg so., Harre hrd. (Tøndering og Åsted so.) samt Selde so. Ved v.grænsen løber Hinnerup å og ved n.grænsen Møjbæk, der afvander det opdyrkede Torum kær. Det jævnt bakkede landskab har i øvrigt overvejende gode, lerede jorder, og der er ingen skov. Gennem so. går landevejen Skive-Branden, hvorfra en anden vej fører til Roslev.

Areal i alt 1960: 1629 ha. Befolkning 26/9 1960: 642 indb. fordelt på 191 husstande (1801: 309, 1850:500, 1901: 630, 1930: 718, 1955: 564).

I so. byerne: Torum (*1429 Thornum) m. kirke, skole (m. bibl., opret. 1926; 4300 bd.), sportspl., filial af Skive Sparekasse (opret. 1959) og telf.central; Hinnerup (*1455 Hendrup, 1509 Hindervp; u. 1796); Møgeltorum (1359 Mykylthornum; u. 1794); Lille Torum (1494 Lilletornwm; u. 1788). – Saml. af gde og hse: Øster Møjbæk (1610 Modbek); Sverrig (Lille Sverrig); Ruseng (1664 Rudtz Engs Boell); Møjbæksbro. – Gårde: Ågårdsholm (11,3 tdr. hartk., 66 ha; ejdv. 348, grv. 157); Over Møjbæk; Torum Præstegd.; Ågård (1524 Oggardt); Hegelund (*1468 Hegelund); Torumgd. (*1360 Thornumghard); Kærgd. (o. 1525 Kyergarde).

T. so., der sa. m. Junget so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jebjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 286. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af romansk kor og skib med tre sengotiske tilbygninger: tårn mod v., korsarm mod n. og våbenhus mod s. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Murene er i vid udstrækning omsatte. Korets opr. n.vindue og et vindue i s.siden ses tilmurede. S.døren, med to ret plumpe søjler og glat tympanon, er bev., n.døren tilmuret (Mackeprang. JG. 104f.). Korbuen, med profilerede kragsten, er opr. Kor og skib har bjælkeloft. Tårnet, af udflyttede kvadre og teglsten (store dele skalmurede), har gavle mod n. og s. Det hvælvede tårnrum anvendes nu som ligkapel; en stor døråbning er brudt i v.siden og den lille spidse tårnbue tilmuret. Våbenhuset, overvejende af munkesten, har blændingsgavl i lighed med den af kvadre og tegl opførte korsarm, hvis hvælvede indre er sat i forb. m. skibet ved en stor rundbue. Kirken, der er hovedrest. 1952 (arkt. J. Foged og Poul Hansen), er overalt tækket med bly; teglstensmurværket er hvidkalket. – Værdifulde sengotiske kalkmalerier fremdroges 1952 (konservator E. Lind) i korsarmen og på skibets vægge. Korsarmens malerier er fra to perioder. Først har kun ribberne været dekoreret, men lidt sen., o. 1510–20, er der foretaget en fuldstændig udmaling af hvælving og vægge med figurbilleder, som skyldes en også andetsteds i Salling (Grinderslev) kendt maler. Motiverne er dels fra gl. test.: syndefaldet, uddrivelsen af paradis samt brodermordet, dels fra nye test.: Kristus og synderinden, Kristus og den samaritanske kvinde, nadveren, fodtvætningen og korsfæstelsen. Under buen til skibet findes to figurer, Paulus og Skt. Christoffer, og på skibets n.væg to mandspersoner, der ligesom en smuk ynglingeskikkelse på triumfvæggen ikke er sikkert identificerede. De bibelske scener ledsages af tilsvarende skriftsteder på latin. – Nyt, malet panelalterbord. Altertavlen er et maleri (Kristus i Emaus) af Hans Ludvig Smidth i Skive i samtidig nygotisk indramning. Alterstager fra 1700t. Romansk granitdøbefont med 16 menneskefigurer, bl.a. en bisp, på den firkløverformede kumme; utvivlsomt skyldes den sa. mester som den ganske tilsvarende font i Lyby kirke (Mackeprang. D. 192 ff.). Dåbsfad af messing fra 1600t. Prædikestol i renæssancestil med sen. s. 169 malet årst. 1713 tillige med Sten Billes og fru Mette Sehesteds våben. Nye stolestader. I v.enden et pulpitur med et orgel på 4 stemmer (Frobenius & Co.). Klokken er støbt 1858 af Mejlstrup i Randers på bekostning af Morten Qvistgaard til Jungetgård.

Litt.: Sallinglands Kirker. II. 13. Pl. 15–18.

På kgd. er begr. husmandsføreren J. P. Møller, † 1935.

Møjbæk var 1440 og 1649 et af de 12 kannikepræbender ved Viborg domkirke. Det kaldes også Loldrup præbende, se Viborg Gråbrødre landdistr., s. 301.

Væbneren Jep Pusel af Hegelund tilskødede 1469 Viborg bispedømme en del gods i Salling; 1486 gav Lars Pusel stadfæstelse på alt det gods, hans forældre havde givet til sjælemesser i Viborg domkirke. 1503 udstedte Niels Krabbe et brev fra H. 1599 skrives jomfru Karine Krabbe (af Østergd.) til H., men 1602 blev den af hendes bror Tyge Krabbe solgt til broderen Christian Krabbe og svogeren Mogens Juel. 1663 tilhørte den (17 tdr. hartk.) Jørgen Rosenkrantz; 1683 blev den købt til Eskær, som den (16 tdr. hartk., delt i 3 gde) fulgte til 1790, da den solgtes for 808 rdl. H. ejedes 1882–1901 af Anton Jensen; han solgte den til Niels Kr. Andersen Ladefoged, som 1911 solgte den (10 tdr. hartk.) for 93.000 kr. til et udstykningskonsortium.

Litt.: DLandbr. VI. 448.

Ågårdsholm er opret. af 2 selvejergde (17 tdr. hartk.), som Niels Jensen Aagaard (sen. til Hessel, Gislum hrd.) 1791 udflyttede af Torum by. Den tilhørte derefter N. S. Wirenfeld (tidl. til Hessel, † 1807) og P.C. Toft, som 1818 skødede den (20 tdr. hartk.) for 2550 rbdl. sedler til Niels Arrøe († 1840), hvorefter branddirektør J. C. Møller († 1866) købte den for ca. 12.000 rdl. Han solgte den (17 tdr. hartk.) 1862 for 46.600 rdl. til J. Ahnfeldt Kjeldsen, som 1867 afhændede den for 58.000 rdl. til August Groot († 1902), hvis søn Valdemar Groot 1909 solgte den (20 tdr. hartk.) for 156.000 kr. til N. Dahl († 1924). Han frasolgte en del jord, og hans enke solgte den (14 tdr. hartk.) 1928 til J. Chr. Andersen, dar yderligere formindskede tilliggendet. 1942 købtes den af K. E. Christiansen.

Litt.: DLandbr. VI. 445–47.

Torumgård ejedes 1498–1503 af væbneren (?) Jes Pedersen. 1544 fik Herman Skeel til Junget ejendomsbrev på den og andre gde i so.

I so. omtaltes tidl. en gd. Skindergd. (o. 1525 Skynder gord).

Stamfaderen til familien Torm, mag. Erik Olufsen Torm, præst ved Frue kirke i Kbh., er f. 1607 i Lille Torum, søn af Oluf Frandsen, † 1645.

En mindesten er 1935 rejst for husmandsføreren Jens Peder Møller, Torum.

Fredede oldtidsminder: Den ret store Møjbækshøj el. Morhøj ved Over Møjbæk. – Sløjfet el. ødelagt: 25 høje, hovedsagelig på det høje land omkr. Møgeltorum og Torum kirkeby. I to overpløjede høje er gjort gode fund fra ældre bronzealder, i den ene sværd, dolk og guldarmring, i den anden sværd og spyd.

I Torum so. fødtes 1858 veterinæren J. J. Hegelund.