Engesvang sogn

(E. kom., en mindre del i Torning kom.) omgives af Kragelund og Funder so., Ringkøbing a. (Bording so. i Hammerum hrd.) og Lysgård hrd. (Karup og Torning so.). Grænsen til Kragelund dannes på en strækning af Bøllingsø kanal, mens Funder å skiller so. fra Funder, og Bording å og sen. Karup s. 476 å på et stykke danner skel til Hammerum hrd. En enklave af Funder ligger på skellet til Kragelund. Største delen af so. har ligget uden for sidste nedisnings område, og landskabet har bakkeøernes karakteristiske storformede terræn med de lange, jævne skråninger. Noget mere stejle bakker findes ved Hørbylunde, hvor St. og Ll. Hørbyhøj på skellet til Hammerum hrd. når 131 m henh. 124 m. Mod sv. ligger den store Pårup mose. Den nordøstl. del af so. er gl. hedeslette, hvori man kan se to terrasser, stammende fra to forsk. stadier i Karup ås senglaciale udvikling som smeltevandsflod. Den øvre terrasse ligger i en højde af 75–85 m og følges n.f. Engesvang af hovedvej A 13, mens den lavere repræsenteres af Bølling sø og kanalen fra denne og ligger i en højde af 60 til 70 m. Karup å selv opstår ved forening af Bording å, Elbæk og Skygge å, der får sit vand fra Bøllingsø kanal. De sandede jorder er ret rige på skov (Hørbylunde) og plantage (Moselundgd. plantage). Gennem so. går banen Silkeborg-Herning (Engesvang stat.) samt hovedvejene A 13 og A 15, der krydses i Pårup.

Areal i alt 1960: 5529 ha. Befolkning 26/9 1960: 1827 indb. fordelt på 513 husstande (1801: 850, 1901: 1027, 1930: 1493, 1955: 1770). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 785 levede af landbrug m.v., 596 af håndværk og industri, 109 af handel olgn., 112 af transportvirksomhed, 49 af administration og liberale erhverv, 132 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 21 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Engesvang (*1483 Engisvong; u. 1798) (kirkebyen og stationsbyen er næsten sammenbygget) – bymæssig bebyggelse m. 1960 (foreløbig opgørelse): 502 indb. fordelt på 140 husstande (1930: 353, 1955: 449); fordelingen efter erhverv s. 477 var (1950) flg.: 51 levede af landbrug m.v., 202 af håndværk og industri, 65 af handel olgn., 47 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv, 34 af aldersrente, pension, formue olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1956, udv. 1962, arktr. Henry og Orla Nielsen, Kjellerup), bibl. (i skolen; opret. 1938; 2200 bd.), kom.kontor, lystanlæg m. befrielsessten, friluftsbad, sportspl., biograf, afholdshotel, filialer af Silkeborg Handels- og Landbrugsbank og Bording Spare- og Laanekasse, privatmejeri, trikotagefabr., maskinsnedkeri og trælasthandel, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Skygge (1579 Skigge, 1610 Skygge; u. 1796) m. missionshus; Pårup (*1447 Paarup; u. 1788–89) m. skole, forsamlingshus, kro, mejeri, sphagnumfabr. og teglværk. – Saml. af gde og hse: Elbæk (1610 Eiilbeche, 1664 Elbech); Over Julianehede; Neder Julianehede m. missionshus; Moselund (*1487 Moslund) m. forsamlingshus, tørvefabr. og jernbanehpl.; Skyggehale; Trehuse; Firhuse; Frederiksværk; Engesvang Hse (1683 Engiswang Huus); Krathuse; Hørbylunde; Gråmose Hede; Pårup Hede. – Gårde: Klosterlund m. hedeselskabets maskinstat.; Klode ml. (1610 Klodemølle); Klosterlund museum.

E. so. udgør bortset fra den i Torning kom. beliggende mindre del af so. én sognekom. So. udgør ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift). Der har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Serup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 551.b lægd og har sessionssted i Silkeborg.

En mindre del af Engesvang so. (m. 1955: 13 indb. (5 husstande)) hører til Torning kom. (Lysgård hrd.).

Kirken, der er opf. 1895–96 efter tegn. af arkt. R. Frimodt Clausen og indv. 14/3 1897, består af kor m. korrunding, skib og v.tårn m. ottekantet overdel og spir, opf. af røde mursten i nyromansk stilklædning. Alterbilledet er en kopi af v. Dycks maleri af Kristus på korset. Interiøret præges endnu helt af kirkens opr., nyromanske inventar.

Omtr. på kirkens plads har i middelalderen stået en kirke af granitkvadre, som imidlertid synes at være nedlagt længe før reformationen. Efter traditionen skal kirkens sten være ført til Holgersdal el. Dalsgård ved Kjellerup. Den udstrakte anvendelse af romanske kvadre ved sengotiske tilbygninger i den nærmeste omegns kirker (se Balle, Funder og Kragelund) tyder imidlertid på, at i hvert fald en del af kvadrene er brugt her. I kirketomten fandtes 1835 og 1837 to små messeklokker, der opbevares på Nationalmus., den ene m. indstøbte aftryk af mønter fra Valdemar Sejr og Christoffer I, samt nogle mønter fra disse konger og Erik Menved. En kælderruin og nogle lertavler, som fandtes ved den nye kirke 1897, har næppe tilknytning til den middelald. kirke.

Litt.: Arch. 1896–97. 93f.

1483 arver Henrik Persen Prip Moselund og en del forsk. gods i Funder so. efter faderen Peder Henriksen. 1487 skænker han M., Kærsgd. og Hvinningdal til Århus bispestol, som også efter strid med et par bønder erhvervede skoven Hørbylunde, der fra gl. tid hørte til M. Ved reformationen blev M. krongods under Silkeborg len og slot og hørte efter dettes salg 1664 til Chr. Fischer til dette gods som fæstegd. 1816 købte fæsteren Jens Pedersen M. for 2900 rdl.; 1853 overtog sønnen Peder Jensen gden, som han 1855 solgte til grev F. M. Knuth til Knuthenborg for 10.500 rdl. 1862 solgtes den ved auktion til Beck og kom 1873 til konsul Steenberg, Randers, der startede stor tørveproduktion; selv om jernbanen 1877 var en fordel, gik konsulen fallit 1879. Broderen, kbmd. Erik Steenberg, solgte 1907 M. til Blechingberg & Co., som 1910 solgte den til grev H. Bille-Brahe-Selby. 1917 købtes den af A/S M. Tørvefabriker; 1922 blev den overtaget af Fr. Henriksen († 1940), hvis søn H. Henriksen nu er leder af det nye A/S, der nu ejer den. Der drives stor fabrikation af tørv og tørvestrøelse (se billedet I. 83). Der hører ca. 380 ha til gd.

Litt.: Erik Broch. M. gennem 500 Aar, AarbViborg. 1946. 121–43.

Navnene Klode ml. (mul. af klode ’jernklump’) og Malmhøj (Kragelund so.) minder om den betydelige jernproduktion, der tidl. har fundet sted på egnen (Niels Nielsen i Aarb. 1924. 75 ff.).

Klosterlund-museet ligger i s.kanten af Stenholt skov, hvoraf 12 ha hører til museet, ved randen af en lille opstemmet sø. Det opførtes 1933 af ejeren af Klosterlund, tørvefabrikant Martin Anchersen, som 1938 overdrog det til Nationalmuseet. Det indeholder en ret god oldsagssamling (bl.a. en del af det gamle Klosterlundfund), samt en del kulturhistoriske sager fra egnen.

Ved Klosterlund lå gden Hjølund (1610 Hiøllundt). Klode ml. har navn efter en gd. Klode (1610 Clode).

Et svært granitkors (billedhg., landskabsgartner I. P. Jungreen Have) er rejst på det sted n.f. landevejen i skoven Hørbylunde, hvor præsten og digteren Kaj Munk natten til den 5. jan. 1944 blev skudt af tyskerne. – En befrielsessten er rejst i et mindre anlæg i E.

Skove: Der findes en del plantager, således Viborg amts plantage i Skygge, 143 ha, hvoraf bevokset 134 ha. Tilplantningen er påbegyndt 1949. En anden plantage, der tilhører Viborg a., s. 479 er Stiftamtmand Buchwalds plantage, 167 ha, hvoraf egekrat og andet løvtræ 30 ha. Tilplantningen er påbegyndt 1932. En overvejende del, nemlig 122 ha, ligger i Kragelund so. Disse plantager er under hedeselskabets administration. Moselund plantage, 140 ha, hvoraf tilplantet 125 ha. tilh. A/S Moselund Tørvefabrikker. Plantagen er anlagt 1898. Endv. ligger en betydelig del, 120 ha, af Den Jenssen Buchske plantage, i alt 394 ha i so. (jf. omtalen under Funder so. s. 476). Der findes endelig mange små plantager og bevoksninger, således Stenholt krat, et gl. smukt egekrat, hvoraf 12 ha tilh. Nationalmuseet og 8 ha Grøndalsgård. Til sidstn. hører yderligere 16 ha plantage, anlagt 1952.

Fredede oldtidsminder: En lille dobbeltkiste, antagelig fra bronzealderen, ved Moselund, og 21 høje; ret anselige er de 4 højtliggende Kirkehøje ved Pårup. Endv. er fredet det areal s.f. gden Klosterlund, hvor Jyllands hidtil ældste kendte boplads (fra ca. 7000 f. Kr.) udgravedes af Nationalmuseet 1936; pladsen indeholdt kun primitive stenredskaber, hvoraf en del, sammen med andre sager fra egnen, findes i det lille Klosterlund-Museum. – Sløjfet el. ødelagt: 27 høje. – Flere bopladser fra gudenå-kulturen kendes langs Bølling sø og ved Skygge. To ravfigurer, forestillende et dyr og en fugl, er fundet i Bølling sø.

Litt.: Therkel Mathiassen i Aarb. 1937. 132–51. J. Brøndsted i Acta Arch. 1934. 147.

E. so. udskiltes 12/12 1896 af Kragelund og Funder so. og var indtil 1915 i kommunal henseende forenet med disse, men blev da selvstændigt. 14/3 1903 blev nogle ejendomme i Gråmose (Torning so.) i kirkelig henseende henlagt under so.

Litt.: R. Askløv. En Skolelærer i E. for 100 Aar siden, AarbViborg. 1952. 140–42.