Gislev sogn

(G. kom.) omgives af Svindinge og Gudbjerg so., Sunds hrd. (Kværndrup so.), Ryslinge so. samt Vindinge hrd. (Ellested og Ørbæk so.). Det i ø. jævnt bakkede og højtliggende land får sin særlige karakter, ved at en række fladbundede dale med mere el. mindre stejle sider skærer sig ned i det. De er antagelig anlagt som tunneldale under istidens gletsjertunger. Den anseligste passerer Gislev Holme og landevejen mellem Gislev og Sandager. Den næste har flere grene, hvoraf en går gennem Lykkesholm (Ellested so.), og i den nordligste ligger Fjellerup sø. N.f. Sandager og v.f. Fjellerup er de nævnte istidsfloder strømmet ud over en stor flad lavning, i hvis midte det fine, lerede materiale har bundfældet sig og nu udnyttes af Fjellerup teglværk (Ryslinge so.). Befriet for sit slamindhold er floden strømmet videre gennem Sallinge ådal. S.f. dette dallandskab ligger der ml. Ravndrup og Sølt et småbakket terræn med højder på over 100 m, Grønbanke (119,4 m, trig. stat.), Grønbjerg (119,3 m) og Modebjerg (103,7 m). Jorderne er gode, lermuldede med enkelte stenede pletter i den sydl. del, mens grusbakker forekommer ved Sølt, ø.f. Fjellerup sø (Digebjerg, Skovbanke, 96 m) og længst i v. Sandaflejringer findes også uden om den mere lerede kerne i Fjellerup issø. I so. ligger skovene Fjellerup Kohave, Ravnsmose, Landerne, Strarup skov, Ravndrup Vænge, Høvænge, Havrevænge, Lamdrup Kohave samt en del af Dyrehaven ved Herbæk. Større moser er Bromade og moserne ved Gislev Holme. Gennem so. går hovedvej 8 (Nyborg-Fåborg), hvorfra en landevej fører til Fjellerup.

Areal i alt 1950: 3367 ha. Befolkning 7/11 1950: 1925 indb. fordelt på 554 husstande (1801: 991, 1850: 1440, 1901: 1852, 1930: 2016). 1/4 1947 adskiltes Gislev so. i kom. henseende fra Ellested so. (Vindinge hrd.) og udgør herefter en selvstændig kom. Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1127 levede af landbrug m.v., 431 af håndværk og industri, 82 af handel og omsætning, 58 af transportvirksomhed, 62 af administration og liberale erhverv, 160 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gislev (*1231 Gysæl, 1433 Gislæ, 1577 Gisløf; u. 1789, 1795 og 1803) – bymæssig bebyggelse med 1950 (inkl. Gislev Holme) i alt 536 indb. fordelt på 171 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 98 levede af landbrug m.v., 245 af håndværk og industri, 61 af handel og omsætning, 36 af transportvirksomhed, 38 af administration og liberale erhverv, 58 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1943, arkt. O. Buhl og R. Christensen) m. folkebogsaml. (opret. 1918; 2500 bd.) og stadion (anl. 1943), alderdomshjem (i den gl. skole, ombygget og udv. 1957), forsamlingshus (opf. 1887 af hofjægerm. Lindegaard til Lykkesholm), apotek (opret. 1907), biograf (opret. 1947), kro, afholdshotel, filialer af Banken for Ringe og Omegn og Nyborg Sparekasse, Sparekasse (»Andelskassen«), andelsfryseri (opret. 1948), andelselværk (anl. 1910), vandværk (anl. 1934), maskinstat., posthus og telefoncentral; Gislev Holme (*1462 Holme, 1688 Gisløf Holme By; u. 1796) m. friskole, forsamlingshus (opf. 1890) og andelsmejeri (opret. 1884); Sandager (1468 Sandager; u. 1801) m. andelsmejeri (opret. 1888, ombygget 1919); Fjellerup (1492 Fieldrop, Fiellerop; u. 1786); Ravndrup (1497 Ramdorep; u. 1802) m. missionshus (opf. 1902); Lamdrup (1407 Lammedorp, 1497 Swynninge Lamdrop, 1688 Gisløf Lamdrup, Svindinge Lamdrup; u. 1794), delvis i Svindinge so. – Saml. af gde og hse: Sølt m. ornecentral; Herbæk Huse; Dong (1497 Dungsgord); Strarup (*1482, 1496 Strarop); Sveltekrog; Sandager Kohave; Ravndrup Vænge; Nørremark; Fjellerupvej; Lamdrupvej; Mosevej; Lykkesholmsvej. – Gårde: Eskelund (1446 Eschelunde; 14,5 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 235, grv. 162); Råstrup (10 tdr. hartk., 80 ha; ejdsk. 205, grv. 130); Hestehavegd. (delvis udstykket); Eriksminde; Dongsgd. – Stenbjerg (*1360 Steenberge) Mølle.

G. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ellested so. i Vindinge hrd. eet pastorat, har tingsted i Svendborg og hører under de sa. kr. som Ryslinge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 43. lægd og har sessionssted i Ringe.

Den anselige kirke, der i katolsk tid var indviet til Skt. Vilhelm, er i sine ældste dele en romansk kvaderstensbygn., bestående af kor og skib på en smukt profileret dobbeltsokkel. På kirkens n.side ses et tilmuret romansk vindue og den opr. n.dør, der er tilmuret m. kvadre. En lille præstedør i korets s.side er måske opr. Murenes øvre dele og alle gavle er nu skjult under et tykt lag uskønt stænkpuds, men er – efter talr. omsætninger – formentlig sat i kampesten. Sen. i middelalderen udvidedes koret så meget mod ø., at det blev lige så langt som skibet. Af genanvendte, krumhugne kvadre ses, at det romanske kor har haft apsis. I det gotiske kor, der har enkel blændingsgavl m. trappekamme, indlagdes tre fag krydshvælv. Fra senmiddelalderen er også det svære v.tårn, nu dækket af cementpuds, men vist overvejende af munkesten. Tårnrummet, der ved en bred, spidsbuet arkade slutter sig til skibet, har indbygget krydshvælv uden vægbuer. Tårnet har trappegavle m. højblændinger og højt trappehus ved s.siden. Skibet havde endnu 1589 bræddeloft (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone. 187), men forsynedes ikke længe efter m. to fag krydshvælv. 1739 tilbyggedes af Th. Adeler til Lykkesholm en nordre korsarm, halvt af kvadre, halvt af mursten; tilbygn. har fladt, gipset loft. Fra nyere tid stammer de diagonaltstillede stræbepiller ved korets ø.gavl. Kirken har haft våbenhus; dette er imidlertid nedrevet, og hovedindgangen er nu s. 835 gennem tårnets fladbuede, falsede v.dør. I tårnrummet er der ved bræddevæg under orgelpulpituret afskilt en forhal. – Kirkens tagværk brændte delvis 1886. – På den i ny tid udvidede kirkegård er der ligkapel fra 1954. – 1878 afdækkedes på korets hvælv gode sengotiske kalkmalerier fra o. 1500 m. scener af Jesu liv. Rest. af billederne foretoges af en lokal maler og havde nærmest karakter af overmaling. Denne fjernedes ved en nænsom genrestaurering 1932 (Egmont Lind); samtidig afdækkedes en Getsemane-fremstilling på n.væggen. – Alterbordspanel m. moderne Salvator-Mundi-relief. Altertavlen er en kopi af Eckersbergs Getsemanebillede fra 1824 i Vor Frue kirke, Svendborg, udf. 1930 af Hans Rasmussen, der også har tegnet rammen (i renæssancestil). De sidste rester af kirkens sengotiske fløjaltertavle gik til grunde ved tagbranden 1886. På alteret malmstøbte renæssancestager. Romansk granitdøbefont af Storebæltstype, m. bredt, akantussmykket mundingsbælte (Mackeprang. D. 112). Dåbsfadet er et Nürnbergerarbejde fra o. 1550 m. Jacob Seefelds og hans to hustruers våben og årst. 1588 indgraveret. Prædikestol i ungrenæssancestil m. tilføjelser fra ca. 1630. Moderne stolestader. Under korets østl. del findes en tøndehvælvet gravkrypt m. adgang fra kirkegården, opr. for Sehested’erne til Lykkesholm. Disses kister nedgravedes imidlertid 1862 på kirkegården, hvor hofjægerm. P. S. Lindegaard til Lykkesholm rejste en mindesten (PersonalhistT. 2. rk. IV. 142 og 6. rk. IV. 84), og i den åbne begravelse hensattes kister m. lig af slægterne Adeler og Lindegaard. 1932 blev disse kister – 18 i tallet – flyttet ud i kirkegården, og krypten udnyttes nu til fyrkælder. P.gr.af begravelserne er gulvet i korets to østl. fag hævet tre trin over v.fagets gulv. I forhallen er opsat kisteplader fra den tømte krypt; her står ligeledes ligsten over birkedommer Andreas Friis, † 1770. – Kirkens store klokke er fra 1523, m. indstemplede pilgrimstegn og anråbelse af »sanctus Vilhelmus patronus«. (Uldall. 207 f.). Den mindre klokke er støbt 1624.

Litt.: L. P. Fabricius. Gislev Kirkes Historie, SvendbAmt. 1929–30.

På kgd. er begr. provst John Hansen, † 1911 (sgpr. her fra 1887) og landmanden Rasmus Pedersen, † 1921.

Eskelund er en gl. målsgård, som havde forpligtelse til at levere fødevarer og stille portvagt til Nyborg slot. Den tilhørte 1370 Hans Gummesen, der d.å. fik kongebrev som målsmand. Om den 1446–47 til E. nævnte væbn. Jens Mikkelsen skal henføres hertil el. til et E. i Båg el. Lunde hrd., er uvist. 1462 ejedes E. af Klaus Brun og hans moder Kirsten, 1510 af Niels Kotte, 1521 og 1534 af Mads Brun, 1564 af Jørgen Kotte (om denne og Niels Kotte ikke snarere skal henføres til E. i Lunde hrd., er dog et spørgsmål). 1578–1616 ejedes E. af ridefoged Knud Abraham, derpå af Oluf Lærke, som 1640 fulgtes af Hans Carstensen, der 1646 if. landstingsdom måtte skøde den til Niels Ipsen. Fra 1670 ejedes gden af Karen Wandal, hvis arvinger 1685 solgte den til Hans Rasmussen Kjær († 1705), i hvis familie den blev til 1787, da Henrik Grønbech solgte den til Anna Cathrine Lindegaard til Lykkesholm († 1796). Hendes sønnesøn, etatsråd Otto Lindegaard solgte den 1839 til cand. phil. Julius Theodor Døcker († 1875), som ombyggede gden og udvidede den til 193 tdr. land, hvorpå han 1870 solgte den til hofjægerm. Peter Salomon Lindegaard, der yderligere udvidede den og 1871 fik kgl. bevilling til at genoptage gdens gl. navn E., som siden slutn. af 1600t. var blevet fortrængt af navnet Ravndrupgård. Han solgte den 1914 for 176.000 kr. til forp. Aug. Thomsen, der 1915 solgte den til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns stifter. Nuv. ejer af hovedparcellen er K. V. Knudsen.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde i AarbKult. 1894. 186–89. P. Lindegaard. Hist. Medd. over E. 1909. Hans Knudsen. Fynske Maalsmænd og Maalbønder, FynskeAarb. I. 1939–41. 479–505. DLandbr. III. 1930. 152–53.

Hovedbygn. er opf. o. 1790 på en banke m. stærkt fald mod n. Den var opr. een længe i eet stokv., teglhængt og gulkalket m. fremspringende murstensbånd om den smukke indgangsdør. Noget sen. opførtes en lavere ø.fløj. Under den nuv. ejer har huset fået en trefags frontispice mod n. og s. Avlsbygn. nyopførtes s.f. stuehuset efter brand 1915.

Til Strarup skrives 1482 adelsmanden(?) Otto Pedersen og 1495–96 væbn. Otte Clausen Huitfeldt († ml. 1517 og 29). 1533 mageskiftede hans søn Christopher Ottesen Huitfeldt († 1559) sin fædrene gd. S.gd. mod den selvejergd. i Krumstrup, hvoraf hovedgden Krumstrup opstod (se s. 831). Under denne hørte S. siden.

Litt.: SvendbAmt. 1911. 175–89. FynskeAarb. II. 1942–46. 471–81.

Stenbjerg, nu en mølle, synes i middelalderen at have været en landsby. 1360 pantsatte Hans af Bestede (Bedsted, se III. 774) sin gd. Gammelgård i Steenberge til Niels Urne.

Skove: Mod v. Strarup skov og Landerne på særdeles god skovjord, dog i Strarup skov vel stift ler. Bevoksningen består hovedsagelig af bøg og ask. Ravnsmose, lidt nordl. på meget mager bund, er dækket m. gran, skovfyr og lærk. De nævnte skove tilhører Krumstrup (i Ryslinge so.). Fjellerup Kohave (29 ha), der ejes af Ryslinge savværk, består overvejende af nåletræ. Gislev Præsteskov (16 ha, hvoraf bøg 8, andet løvtræ 2 og nåletræ 4) er præsteembedets, mens et mindre parti v. herfor og et andet mod ø., Herbæk Enge, i alt 10 ha, hører under Lykkesholm (i Ellested so.). En mindre del (18 ha) af Bredemiste skov (i alt 121 ha) ligger lidt sydl. på svagt bølget terræn m. brat fald mod Kongshøj å. Den tilhører Glorup gods (i Svindinge so.). Disse sidste sammenhængende skove indgår i det samlede kompleks Dyrehaven. Eskebjerg skov, lille og isoleret, ejes af forsk. Lamdrup Kohave (29 ha) tilhører et aktieselskab. Skoven har en langstrakt form, terrænet er fladt, jordbunden udmærket og særdeles velegnet til dyrkning af bøg, eg, ask, ahorn og rødgran. Træartsfordelingen er: bøg 10 ha, eg 2, andet løvtræ 8 og nåletræ 9. Havrevænge og Høvænge, en samlet skovejendom på 87 ha, der ejes af greve E. Knuth. Terrænet er fladt m. lavninger. Undergrunden består af sandblandet ler. Træartsfordeling: bøg 30, andet løvtræ 5 og nåletræ 38 ha. En anden selvstændig skovejendom lidt vestl. er Ravndrup Vænge (52 ha, hvoraf bøg 25, andet løvtræ 10 og nåletræ 17) på jord, der er velegnet til skovdrift. Råhaveskov (10 ha) hører til gården Råstrup.

En landsby Derup, hvis navn indgår i marknavnet 1682 Derup agrene, har ligget på Bildermarken i Gislev. I so. nævnes husene Buskhuset (1641 Buckehuset, fejl f. Buscke-) og Fuglesang (1682 Fuglesong) samt 1688 kroen Kiørums Kroe.

Fredede oldtidsminder: I Strarup skov en 90 m lang langdysse. – Sløjfet: 3 dysser ved Strarup og een ved Nørremark; 3 høje nø.f. Fjellerup og to ø.f. G. – En dolkstav af bronze er fundet i søen Bromade. Fra en mose nø.f. Fjellerup stammer et større depotfund fra yngre bronzealder, bestående af hængekar, bæltesmykke, 2 celter, 16 halsringe, nåle m.m. På Skovbanken nø.f. Fjellerup en jernalders gravplads.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 254–55.

Sv.f. kirken skal der efter et vistnok uhjemlet sagn i middelalderen på de s.k. Kapelagre have stået et kapel, hvorved der var en hellig kilde. (Schmidt. DH. 129).

Om store sten i sognet se Schmidt. DK. 209.

I Gislev so. fødtes 1849 landmanden Rasmus Pedersen, 1860 politikeren J. C. Døcker, 1880 højskolemanden Hjalmar Gammelgaard.

Litt.: KirkehistSaml. 4. Rk. III. 1893–95. 631–34; IV. 1895–97. 58–65, 355–78. – Se også under Ryslinge s. 833.