Haslev sogn

(H.-Freerslev kom.) omgives af Freerslev so., Præstø amt (S. Dalby og Ulse so. i Fakse hrd.), Bråby, Teestrup, Øde Førslev og Terslev so. So.s nordvestl. dele, med centrum i den bymæssige bebyggelse Haslev, har jævne terrænformer, dels længst i n. en svagt bølget flade med højder o. 30 m, og dels s.f. Haslev en mere ujævn overflade af flade rygge med stigende højder i østl. retning. (Ærtebjerg 61 m). Jordbunden er fortrinsvis leret undt. i den straks s. 792 n.f. Haslev liggende 2 km lange, lave ås, der strækker sig øsø.-vnv. En stærk kontrast til Haslevsletten danner so.s sydl. del, hvor slugtformede dale veksler med høje bakkekupler (højeste punkt 77 m ved Troldhøj), og hvor skov og sø danner vigtige led i landskabets karakter. Her ligger Ulse sø (56 ha), Ejlemade sø (23 ha) med flere småholme og omkr. Bregentvedparken og skoven endnu en række småsøer, der ligesom Ejlemade er kunstigt opstemmede søer. Afvandingen fra alle disse vandsamlinger sker mod n. gennem Freerslev å til Tryggevælde å. Jordbundsforholdene omkr. Bregentved er stærkt vekslende, idet dog morænesandet s. 793 dominerer i nø. i retning af Freerslev. So.s skove ligger dels omkr. Bregentved (Bregnemade og Dyrehaven) og dels n.f. Haslev (Haslev Orned med Nordskov). Gennem so. går jernbanen Køge-Næstved (Haslev stat.), og fra Haslev udgår landeveje til Ringsted, Terslev, Tureby, Karise samt (via Vester Egede) til Næstved og Fakse.

Areal i alt 1950: 2301 ha. Befolkning 7/11 1950: 6070 indb. fordelt på 1842 husstande. (1801: 593, 1850: 918, 1901: 3124, 1930: 5701).

I sognet byen Haslev (*1135 Hasleue, o. 1370 Haslæ), en af de største da. byer, der ikke har købstadsrettigheder. Den er beliggende i et morænebakkeland 30–50 m over havet. N.f. byen ligger løvskoven Haslev Orned, og sø.f. byen herregården Bregentved i en egn med mange småsøer og spredte skove. Fra Haslev er der ad landevejen 19 km til Ringsted, 31 km til Præstø, 35 km til Sorø og 32 km til St. Heddinge. Til Køge er der ad landevejen 23 km, ad jernbanen 21 km, og til Næstved ad landevejen 23 km, ad jernbanen 18 km.

Haslev har karakter af en moderne by med købstadspræg. Byens vigtigste forretningsgade er Jernbanegade med sammenbyggede husrækker, som fører fra banegården i byens nordl. del mod s. Vestligere forbinder Ringstedvej de n.f. banen liggende villa- og industrikvarterer med de centrale bydele. Største delen af byen har karakter af villaby, og bebyggelsen sender udløbere ud langs de landeveje, der fører bort fra byen, især ud ad Ringstedvejen mod n. og ad Bregentvedvejen mod sø.

Haslev er opstået i en tæt befolket, god landbrugsegn, hvor der har været langt til nærmeste købstad og derfor, som følge af den moderne erhvervsudvikling, været behov for et handels- og industricentrum. Haslev ligger ved jernbanelinien mellem Køge og Næstved, men ligger ikke centralt i vejnettet. Foruden som oplandsby og til en vis grad som industriby har Haslev fået stor betydning som skoleby (seminarium, gymnasium, højskoler, landbrugsskole).

Bygninger og institutioner.

Kirken, der præges stærkt af en betydelig udvidelse 1914–16, har en ret kompliceret bygningshistorie, idet den indeholder rester af en lille romansk kirke, skib og kor, hvortil der har sluttet sig en apsis. Af et opr. n.vindue i koret fremdroges 1914 rester (nu i Nationalmus.). Allr. i romansk tid, vel i 1200t., blev denne bygn. udvidet mod ø., idet apsis blev nedbrudt og koret fik retlinet afslutning. Fra denne byggeperiode er overdelen af et vindue i korets n.væg synlig. Ved sa. tid blev skibet forlænget mod v. og fik et smukt gavlfelt, zigzagmuret af tegl og kridt, nu synligt fra tårnets mellemstokværk. Sen., vistnok i 1300t., blev kor og skib mod sædvane udvidet i bredden, således at hele sydmuren blev fjernet og rejst af tegl 2–2,50 m sydligere, samtidig med at korets ø.gavl fornyedes. På sa. tid fik hele bygn. krydshvælv. Korets taggavl synes at være noget sen. end denne ombygning, nemlig fra midten af 1400t. Kort inden reformationen fik kirken fire udbygninger, alle af tegl: sakristi og kapel mod n., våbenhus i s. og et v.tårn m. lidt yngre trappehus på s.siden. Ved den omfattende udvidelse 1914–16 (arkt. H. Lønborg-Jensen) blev et nyt skib og kor opf. på tværs af den gl. kirke, der således nu optræder som korsarme, idet det gl. skibs n.mur og ø.partiet af kapellet blev fjernet, ligesom der overalt indsattes nye vinduer. Det nye kor s. 794 ligger mod s. Under rest. fandtes en del gulvfliser fra 1300t., nu i Nationalmus., ligesom fundamenter af den ældste kirkes s.mure og apsis kunne påvises. – Altertavlen er et oliemaleri, bjergprædiken, kopi 1855 af Schønstrøm efter Eckersberg, i samtidig nygotisk ramme. Altersølvet er fra 1716 og et par kraftigt profilerede stager fra o. 1650. Messehagel af silke, o. 1750. Granitfont fra 1936 efter tegn. af arkt. H. Lønborg-Jensen. Den tidl. sandstensfont er nu i kirken i Timoteus so. vestr. distr. i Kbh. Dåbsfad af messing o. 1700 m. graveret fremstilling af Kristi dåb. Krucifiks 1941 af J. Chr. Andersen. Af et korbuekrucifiks fra o. 1500 er kun figurens ben bev. Prædikestolen er et ungrenæssance-arb. fra 1579 af sa. værksted som stolen i Udby (Præstø a.) m. våben for Oluf Krognos og Anna Hardenberg. Himmelen er fra o. 1640–50 med Fr. Urnes og Karen Arenfeldts våben samt Moltke- og Knuth-våben påsat 1864. Af ældre stoleværk er bev. gavle fra o. 1560 samt gavle og døre samtidige med prædikestolen. Desuden dele af herskabsstol fra 1562 m. våben for Krognos, Juel og Gøye og topstykke m. sa. våben som prædikestolen. Degnestolen har bruskbarokke felter med intarsialignende løvværk. Klokker: 1) 1615, Hartwig Quellichmeyer; 2) fra o. 1350–75 af Olaf Henriksen (Uldall. 60f). Gravsten: 1) o. 1560 over sgpr. Knud Lauridsen, † 156., og fru Urzella, † 1558, m. portrætmedailloner. 2) Madtz Lauridtzøn Lund, † 1696. I Nationalmus. kistebeslag fra o. 1600–50 med Braheslægtens våben. 1914 fremdroges en grav fra o. 1200.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 565–74. Ths. Mollerup og Ths. Bruun. Haslev Kirke. 1941.

På kgd. er begr. landøkonomen J. B. Krarup, † 1898, handelsmanden Carl J. Ulrich, † 1913, officeren Chr. Keyper, † 1922, højskoleforst. P. C. Davidsen, † 1935, rektor C. A. Olsen, † 1935, arkt. N. C. Christensen, † 1943 og højskoleforst. E. Pagh Petersen, † 1944.

Missionshuset Bethesda på Bregentvedvej, opf. 1894.

Rådhuset i Frederiksgade, opf. 1934 (arkt. F. Halleløv).

Ting- og arresthuset på Ringstedvej er opf. 1905 (arkt. F. C. C. Hansen). – I nærheden ligger politistationen.

Borger- og Realskolen ligger på Bregentvedvej; opf. 1896; sidste udvidelse 1926 (arkt. Rasmus Brüel); ved skolen var der 1954 27 lærere og 700 elever. – Haslev Gymnasium i Skolegade er opret. 1916 af Indre Mission (arkt. N. C. Christensen); 1954 21 lærere og 430 elever. – Teknisk skole på Bregentvedvej har 13 lærere og 142 elever. – Handelsskolen, m. lokaler på Borger- og Realskolen, har 9 lærere og 90 elever.

Haslev Seminarium i Søndergade er opret. 1905 (arkt. N. C. Christensen) af Indre Mission; udv. 1935 (arkt. F. Halleløv) og har nu 19 lærere og 240 elever. – Haslev Højskole, Bregentvedvej, opret. 1891 (arkt. O. Beck) af Indre Mission; 120 elever (DFolkehøjsk. II. 219–27). – Haslev udvidede Højskole, Skolevej, opret. 1917 af Indre Mission; bygn. opf. 1923 (arkt. Christoffersen og Billund); 110 elever (DFolkehøjsk. II. 375–81). – Håndværkerhøjskolen i Skolegade, opret. 1922 (arkt. N. C. Christensen) af Indre Mission, har 30 lærere og 300 elever. – Kontrolskolen, Ringstedvej, opret. 1914, har 15–20 elever. – Håndarbejdsskolen på Sophiendalsvej, opret. 1934 og har 45 elever. – Haslev Landbrugsskole (opret. 1904, 85 elever) og Haslev Husholdningsskole (opret. 1908, 70 elever) ligger begge i Søndergade og er opret. af Indre Mission. – Beslagskolen i Lysholms Alle, opret. s. 795 1950 af Østifternes samvirkende Smedemesterforening, 5 hold med 12 elever i løbet af et år.

Haslev Folkebibl. (18.836 bd.) i Præstevænget, opret. 1921, bygn. opf. 1935 (arkt. F. Halleløv). – Flg. aviser udkommer i Haslev: »Haslev Social-Demokrat«, »Sjællands Stiftstidende« (»Haslev Avis«) (begge trykt i Næstved) og » Venstres Folkeblad« og »Haslev Folketidende« (begge trykt i Ringsted).

Sorø Amtssygehus på Bregentvedvej, opf. 1915 (arkt. F. C. C. Hansen), 70 pl. – Haslev Sanatorium ved Haslev Nordskov, opret. 1894 af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, pl. til 40 kvinder. – Iagttagelses- og Lærlingehjemmet Solhjem, opret. 1918, 30 pl. – De gamles Hjem i Frederiksgade, opf. 1921 (arkt. Rasmus Brüel), 36 pl.

Gasværket på Gasværksvej er anl. 1899; bogført værdi 1954 92.000 kr. – Vandværket på Bregentvedvej, anl. 1908, bogført værdi 1954 34.000 kr. – Elektricitetsværket blev 1922 overtaget af Sydøstsjællands Elektricitets A/S (SEAS) m. hovedsæde i H., opret. 1912 (ca. 500 arb.). Foran hovedkontoret på Tingvej buster af propr. N. J. Andersen, Snedkærgd., og dir. K. V. Ørum, dræbt af tyskerne 7/4 1945.

Brandstationen i Østergade er opf. 1950 (arkt. F. Halleløv).

Af kendte bygn. kan bl.a. nævnes: Præstegården. – Apoteket i Jernbanegade. – A/S Haslev Bank (grl. 1894, aktiekap. 600.000 kr., reserver 900.000 kr.; indskud 31/12 1952 13.6 mill. kr.). – Sparekassen for Grevskabet Bregentved og Omegn (opret. 1882, reserver 1.2 mill kr.., indskud 31/3 1954: 18.9 mill. kr.). Endv. en filial af Bondestandens Sparekasse. – Jernbanehotellet på Stationsvej. – Biograf.

Af den gl. præstegd.s have blev der 1942 anl. et lystanlæg, Præstelunden, m. mindesmærke for befrielsen (H. Luckow Nielsen), rejst 1947. – Et sportsanlæg m. friluftsbad og sportshal findes ved Sophiendalsvej, anl. 1938 (arkt. O. Brüel og F. Halleløv).

Jernbanestat. ved den sydsjæll. jernbane er opf. 1870. – Rutebilstat., der ligger ved jernbanestat., er opf. 1949. – Posthuset i Jernbanegade er opf. 1917. – Endv. har byen telegrafstat.

Af industrivirksomheder i Haslev kan bl.a. nævnes: Haslev Andelssvineslagteri (grl. 1886, 24 arb.). – Haslev Andelsmejeri. – Haslev Træindustri (35 arb.). – Chr. Jensens Møbelsnedkeri (100 arb.) samt en møbelfabrik (25 arb.) og en maskinfabrik (27 arb.).

Indbyggerantal i Haslev by 1950 i alt 5468 indb. fordelt på 1679 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 følgende: 253 levede af landbrug m.v., 1989 af håndværk og industri, 715 af handel og omsætning, 387 af transportvirksomhed, 662 af administration og liberale erhverv og 629 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 100 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet endvidere byen Troelstrup (o. 1370 Thruwelstorp; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Lysholm (Nedersterække og Øversterække) m. skole; Snaven (nu: Moltkesvej i H. by). – Gårde: Hovedgd. Bregentved (1410 Brægnethwet), hovedsæde for det tidl. grevskab B., hvorunder hører i alt 643,2 tdr. hartk., 6418 ha, hvoraf 2943 skov; ejdsk. 11.424, grv. 6507, heraf under hovedgd. 72,7 tdr. hartk., 428 ha; ejdsk. 1129, grv. 608; Troelstrupgd.; Statafgd. under Bregentved.

H. so., der sa.m. Freerslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Haslev og hører under 17. retskr. (Bregentved-Gisselfeld birk), 5. politikr. (Køge), Roskilde amtsstuedistrikt, Sorø lægekr., 15. skattekr. (Sorø), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr., Præstø amts 3. forligskr. So. udgør 2. udskrivningskr., 122. lægd og har sessionssted i Haslev. Haslev er sessionssted for lægderne 115–23 og 125 (hvoraf 115-18 og 125 hører under Præstø a.).

Bregentved kan som herregd. følges tilbage til 1382, da væbn. Olauus Grwbbæ i Skovklosters dødebog nævnes hertil. Hans enke Margrethe ægtede hr. Erik Bydelsbak († senest 1414), som endnu 1410 skrev sig til B., og efter hvem den gik over til enken Bodil og dernæst til sønnen, rigsråd hr. Laurids Eriksen Bydelsbak († tidligst 1433), hvis arvinger solgte den til hr. Niels Pedersen Gyldenstierne til Ågård († 1456). Efter ham fulgte sønnen, rigsråd hr. Mourids Nielsen Gyldenstierne til Ågård m.m. († o. 1504), hvis datter Anne Mouridsd. († 1545) ved sit første ægteskab bragte B. til rigsråd hr. Oluf Stigsen Krognos til Krapperup og Bollerup († 1506) og ved sit andet ægteskab til rigsråd hr. Predbjørn Podebusk til Kørup, Vosborg, Bidstrup m.m. († 1541), tidl. lensmand på Skjoldenæs. I den nærmeste tid efter fru Annes død er ejerforholdene uklare. En tid ejedes B. af hendes dattersøn Bent Bille († 1555), men også hendes søn hr. Mourids Olufsen Krognos til Krapperup og Bollerup, lensmand på Skjoldenæs († 1550), nævnes som ejer, og ved skiftet efter ham overtog hans søn, sen. rigsråd og forstander for Herlufsholms skole Oluf Mouridsen Krognos († 1573) B. Da han døde som sidste mand af slægten, arvedes den af hans morbroder Christoffer Gøye til Avnsbjerg, Clausholm, Gunderslevholm og Bollerup († 1584), der 1581 solgte den til rigsråd Steen Brahe til Tersløse, Næsbyholm og Knudstrup († 1620). Fra dennes søn Erik Brahe til Knudstrup († 1631) gik B. 1630 over til svogeren Falk Gøye til Skærsø († 1643), der allr. s.å. solgte den til lensmanden på Fr.borg og Kronborg Frederik Urne til Alslev († 1658). Dennes enke Karen Hansd. Arenfeldt († 1673) fik o. 1665–68 af de to landsbyer Pederstrup og Holte opret. hovedgden Arenfeldtsborg (ca. 35 tdr. ufrit hartk. efter den ny matr.). Bl. a. herved kom hun så stærkt i gæld, at hun 1668 måtte afhænde B. til sin svigersøn, gehejmeråd, vicestatholder i Norge Ove Juul til Villestrup († 1686), der 1682 solgte s. 797 den til sin svigersøn, sen. vicestatholder i Norge Frederik Gabel til Bavelse og Giesegd. († 1708), som genforenede Arenfeldtsborg med B. og 1689 opnåede tilladelse til at lægge dens jord herunder med fuld sædegårdsfrihed. Da han døde stærkt forgældet, blev B. 1709 sat til auktion, men købt af sønnen, kammerjunker, sen. kmh. og overkrigssekretær Christian Carl Gabel († 1748) til Giesegd. m.m. for 51.728 rdl. (98 tdr. hartk. hovedgårdstakst og 434 tdr. bøndergods). 1718 solgte han B. for 50.000 rdl. kroner til Fr. IV, der gjorde den til ryttergods. Den tjente herefter som kaserne for en oberst med stab og mandskab samt 250 heste. Kongen selv har fl. gange opholdt sig på gden. Ved ryttergodsets reduktion efter Fr. IV.s død solgtes den 1731 for 25.000 rdl. til overkrigskommissær, gehejmeråd Poul de Løvenørn (adlet 1711, † 1740), kendt fra slaget v. Poltava. Efter ham arvede sønnen, kommandørkapt. Frederik de Løvenørn († 1779) B., som han allr. s.å. skødede for 65.000 rdl. c. (nu i alt ca. 750 tdr. hartk., hvoraf fri hovedgårdstakst 144) til Chr. VI, som havde tænkt at overlade den til sin svigerinde Sophie Caroline, enkefyrstinde af Ostfriesland, der imidlertid foretrak Sorgenfri. Ved sin tronbestigelse 1746 forærede Fr. V B. til sin yndling, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke († 1792), i hvis slægt den siden er forblevet. Han tilkøbte en række omliggende godser: 1747 Eskilstrup, som han dog solgte igen 1751, 1747 Turebyholm, 1750 Juellinge, 1751 Alslev og Tryggevælde. Af B., Turebyholm og Juellinge, i alt 2516 tdr. hartk., fik han 31/3 1750 oprettet grevskabet B. Alslev og Tryggevælde holdtes udenfor som allodialgodser. Af landsbyerne Stenkelstrup, Øed, Hesselbjerg og Hadstrup, hvis jorder (i alt 64 tdr. hartk.) 1716 af Chr. C. Gabel var blevet lagt under B.s hovedgårdstakst, oprettede A. G. Moltke 1761–67 forpagtergden Sofiedal (i Terslev so.), hvor han først indførte den holstenske kobbeldrift, der i den flg. tid udstraktes til de øvr. dele af godset og kom til at danne et vigtigt forbillede i den flg. tids store omdannelser i det da. landbrug. I h.t. en ændring af 1775 i erektionspatentet efterfulgtes A. G. Moltke af sin 5. søn, tidl. chef for rentekammeret, sen. finansmin. Joachim Godske greve Moltke († 1818), til Einsiedelsborg og Kørup. Han fulgtes af sin ældste søn, den som premierminister 1848ff. kendte Adam Wilhelm greve Moltke († 1864), hvis ældste søn, sen. udenrigsmin. Frederik Georg Julius greve Moltke († 1875) derpå overtog grevskabet, som efter ham overgik til sønnen, kmh., hofjægerm. Frederik Christian greve Moltke († 1936), under hvem det 1922 i h.t. lensafløsningsloven s. 798 af 1919 overgik til fri ejendom, idet Alslevgd. og Marienhøj samt store arealer af Juellinge, Tryggevælde og Sofiedal afgaves til udstykning. Efter ham arvedes B. af brodersønnen, den nuv. ejer, kmh., hofjægerm. Christian Frederik Gustav greve Moltke, som 1937 frasolgte Juellinge og Tryggevælde, men til gengæld 1941 erhvervede Eskilstrup.

Litt.: Chr. H. Brasch. Gamle Ejere af Bregentved fra 1382 til 1740. 1873. Louis Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 241–70. Louis Bobé i DSlHerreg. I. 1944. 605–20. Hans Jensen. A. G. Moltkes Forbedring af Agerdyrkningen paa Bregentved, i AarbSorø. 1917. 95–109. Georg Hansen. En samtidig Beskrivelse af Bregentved paa A. G. Moltkes Tid, sst. 1944. 86–96. J. Heltoft. H. C. Andersen paa Gisselfeld og Bregentved, sst. 1951. 83–90. Carl Muusmann. Bregentved. Ill. Tid. nr. 4. 1903. Om Sofiedal se endv. P. Sloth Carlsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 513–16 og J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Hist. 2. Udg. 1930. 255–57.

B. fremtræder som et stort trefløjet anlæg. Den største del af det nuv. slot, nemlig v.- og s.fløjen samt tårnet er opf. 1886–91 ved arkt. Axel Berg. Den tidl. hovedbygn., hvoraf dele var opf. i 1700t., efter et udkast af Eigtved, af dennes elev G. D. Anthon, var en trefløjet bygn. i rokokostil med midterfløjen i een, sidefløjene i to etager. Denne bygn. havde dog efterhånden fået et noget uheldigt udseende p.gr.af mange restaureringsforsøg. Fra dette anlæg er endnu bev. den nordl. fløj, kirkefløjen, som formentlig er opf. af Fr. Urne i midten af 1600t. På første sal i denne fløj har Povl Løvenørn indrettet et fornemt barokkapel (se ndf.). Povl Løvenørn har desuden anbragt en sten med sit våben og valgsprog i frontispicen over indgangen i kirkefløjen. I det nuv. slot er ø.fløjens opr. grundplan bev., og hovedskillerummene er næsten uforandrede, dog er den nye bygn. i to stokv. med mansardetage af skurede og hvidtede mursten med sandstensdekorationer. Tagets nedre del er dækket af sortglaserede teglsten, den øverste af kobber. Midt over hovedindgangen knejser et slankt kobbertækt spir. Parken, som omgiver slottet giver smukke eksempler på både fr. og eng. havekunst. Det fr. anlæg har lange alleer med skulpturer af Wiedewelt, fontæner og mindesten, men alene beliggenheden og den afvekslende natur gør denne park særlig velegnet til den eng. stil. I haven en obelisk af faksekalk, rejst 1770 til minde om Fr. V, en bronzestatue af H. W. Bissen forestillende Adam Vilh. greve Moltke, »rejst af Bondestanden paa Grevskabet B. og Egede Gods 1859«, et ca. 7,5 m højt mindesmærke af faksekalk for Fr. J. greve Moltke († 1875) (fodstykke med obelisk efter tegning af G. Hetsch og portrætmedaljon i marmor af Th. Thielemann), rejst af godsets beboere 1877, æresstøtte for Fred. greve Moltke, † 1936, rejst 1924. (Tidsskr. f. Havevæsen. X. 1876. 49–55, 95–96).

Kapellet i v.enden af n.fløjens førstesal er indrettet 1731–35 af Povl Løvenørn, vistnok med L. Thurah som arkt. Det udgør et rektangulært rum i sirlig senbarok med regenceornamenter i rigt stukkaturarb. af Joh. Fr. Hännel (scener fra gl. og ny test.). – Alterklæde 1736 med Løvenørns våben. Altertavlen, o. 1735, ved v.væggen er en korintisk pilaster- og søjleportal med korsfæstelsen i stukrelief. Kalk og disk graveret 1736 med Løvenørns våben, kande i rokoko fra 1766. Alterstager af plet. Prædikestol og orgel flankerer altertavlen og er sammenkomponeret med denne. I ø.væggen en lukket herskabsstol, samtidig med kapellets indretning.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 575–80.

I Troelstrup har ligget en mindre hovedgd., som if. Roskildebispens jordebog o. 1370 tillige m. andre gde i byen tilhørte denne. 1430 var dette gods forlenet til Laurids Bydelsbak til Bregentved. Ved reformationen kom det til kronen, der gav Claus Daa til Ravnstrup livsbrev derpå, men 1567 tilmageskiftede sig det mod gods i Herlufmagle. S.å. fik Peder Oxe til Gisselfeld det ved mageskifte. Han lagde det under G., men ved hans død blev Troelstrupgd. udlagt som arv til Johanne Oxe. 1609 ejedes den af hendes slægtning Helvig Marsviin. 1630 købte Frands Lykke til Gisselfeld gden af Erik Normann til Selsø og nedlagde den.

Litt.: O. F. C. Rasmussen, Optegnelser om Gisselfeld. 1868. 364–67.

I Haslev har i middelalderen ligget en mindre hovedgd. 1328 nævnes Magnus Toddæ af H., der endnu levede 1337. O. 1370 synes gden at være len af Roskilde bispestol. 1398 nævnes væbner Petrus Dænæ de Haslæ.

Nv.f. Bregentved slot i den s.k. Ondemose (Unnemose) ligger voldstedet Davrebanken, der udpeges som hovedgårdens opr. plads. Det består af en nærmest rund banke (ca. 50 m i diameter), der hæver sig et par m over det omgivende terræn. Banken, der er jævnt affladet, har opr. været omgivet af vand, og adgangen har formodentlig været fra ø., hvor der kun s. 799 er en snes m ind til fast land. Der siges ved grøftegravning i bankens nordl. side at være fundet enkelte munkestensbrokker.

Forsv. landsbyer og gårde: *1449 nævnes Demstrup fanng, endnu kendt som Temstrup hs; 1475 nævnes Fordorp, 1497 Wraagaard og 1664 Øesterskoufsgaard.

Skove: N.f. Haslev ligger Haslev Orned (260 ha), der overvejende har lavt og fladt terræn med større engdrag. Jordbunden er ofte stærkt leret. Forsk. træarter som bøg, eg og rødgran forekommer alm. Mens bøgen gennemgående har vanskelige kår at trives under, udvikler egen sig smukt. Rødgranen synes også nogle steder at befinde sig vel. I et indhak i den vestl. del, Nordskov, ligger Haslev sanatorium. N.f. Bregentved finder man Bregnemade skov (97 ha) og sø. herfor Bregentved Dyrehave (59 ha). Terrænet i disse skove er højt og bakket med talr. engstrækninger og småsøer. Bøgen trives her udmærket og udgør da også hovedtræarten. De nævnte skove tilhører alle grevskabet Bregentved, hvorimod Troelstrup Kalvehave (4 ha), lidt s.f. Haslev, ejes af Gisselfeld kloster.

Fredede oldtidsminder: V.f. H. det anselige dyssekammer Enghøj. S.f. Bregentved ligger den anselige høj Koldinghushøj el. Troldhøj; i Bregentved Dyrehave 22 velbevarede, fra ældre tid fredlyste høje; een er sløjfet.

Lysholm var indtil 1799 et indelukke, der var henlagt til Gisselfeld hollænderi. Det blev udbudt til salg 1784, men da ingen ville købe arealet, blev det udstykket i 23 parceller og ved auktion 17/12 1798 solgt til fri ejendom (uden hoveri) til 23 arvefæstere (skøde 25/5 1799). 1949 afsløredes en mindesten til erindring om denne begivenhed ved Lysholm skole. Jf. [Edv. J. Jensen.] Lysholms historie. 1952.

På Bregentved fødtes 1748 søofficeren Adam Gottlob Ferdinand greve Moltke, 1773 diplomaten Carl Emil greve Moltke.

Litt.: J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. IV. 1916. 5–9, 20–61. AarbSorø. 1917. 95–109; 1936. 3–15; 1940. 105–11. 1941. 78–102; 1944. 86–96; 1951. 83–90.