Kolding

Kolding by ligger ganske overvejende i Kolding købstadskom., dog med forstadsbebyggelser i Harte-Nr. Bramdrup kom. (Alpedalen) og i Eltang-Sdr. Vilstrup kom. (Nyby Strandhuse), alle i Brusk hrd., V. a., samt forstaden Seest by i Seest kom., Anst hrd. i Ribe a. Kolding ligger under 55°29’31” n.br. og 9°28’26” ø.l. for Grw. (3°6’14” v.l. for Kbh.), beregnet for Herkulesstøtten på tårnet på Koldinghus. Fra K. er der til Fredericia 21 km ad jernbanen og 23 km ad landevejen, til Vejle 48 km ad jernbanen og 26 km ad landevejen, til Esbjerg 68 km ad jernbanen og 72 km ad landevejen, til Ribe 68 km ad jernbanen og 54 km ad landevejen, til Haderslev 51 km ad jernbanen og 27 km ad landevejen, til Middelfart 30 km ad jernbanen og 22 km ad landevejen, og til Lillebæltsbroen 19 km ad landevejen. K. ligger naturskønt ved den inderste del af K. fjord; bycentret ligger på ret lavt terræn i bunden af den tunneldal, der fra fjorden fortsætter mod v., og som gennemstrømmes af K. å. Forstæderne breder sig op ad dalsiderne og i morænelandet oven for tunneldalen, og endv. ud langs fjorden. Ved Gøhlmannsvej i byens nordvestl. del når terrænet 52 m o.h., mens Stejlebjerg i Seest bakker når 39 m. Midt i tunneldalen, n.f. bycentret, ligger den 22 m høje slotsbanke og umiddelbart n.f. denne den 12 ha store Slotssø, der sa. m. anlæggene ved Koldinghus fungerer som et grønt område.

Bycentret har middelald. byplan; det ligger s.f. slotsbanken og n.f. K. å. Fra rådhuset fører Jernbanegade mod ø. til byens banegård, den fortsætter mod nø., n. om jernbanen i Fynsvej, der fortsætter i hovedvejen til Fredericia. N. om rådhuset går Adelgade og dens fortsættelse Låsbygade mod nv.; denne deler sig i Vejlevej, der deler sig i hovedvejene mod Vejle og Esbjerg, og Gøhlmannsvej, der fører mod n. op igennem de nordl. forstæder. Fra rådhuset fører Østergade mod s. til Helligkorsgade, der sa. m. sin østl. fortsættelse, Klostergade, og sin vestl., Skt. Jørgensgade, danner en ø.-v.gående trafikåre n.f. åen. Fra Helligkorsgade udgår Søndergade, der fører mod s. over åen og under jernbanen og fortsætter som hovedgade gennem de sydl. forstæder og derefter i hovedvejen mod Haderslev. En ø.-v.gående akse s.f. jernbanen dannes af Sydbanegade ø.f. Søndergade og Tøndergade v.f. Søndergade. Tøndergade fortsætter mod sv. i landevejen mod Tønder, gennem forstaden Seest by. En østligere parallel til Søndergade danner Kongebrogade, og endnu østligere fører Østerbrogade fra havnekvarteret n.f. åen, over denne, og fortsætter i Søndre Ringvej. I de udstrakte forstæder s.f. åen fører Domhusgade og dens fortsættelse Tvedvej, og den sydligere parallelgade Agtrupvej, ud i kvartererne s.f. havnen og oven for tunneldalen. N. om Slotssøen forbinder Nordre Ringvej Fynsvej med Vejlevej og danner således en vigtig omkørselsvej, der leder væsentlige dele af den gennemgående trafik uden om den indre by. N.f. Nordre Ringvej ligger det nordl. forstadskvarter Nørremark. Fra Fynsvej fører Strandvejen over jernbanen og ud langs n.siden af fjorden mod ø. gennem forstaden Strandhuse. Byens havnekvarter er beliggende ml. jernbaneterrænet og s. 890 åen; ved udfyldninger er havneterrænet efterhånden kommet til at omfatte også de lavere dele af K. fjord.

Kolding har en mangesidet erhvervsstruktur, om end industrien absolut må betragtes som hovederhvervet. Men også industrien udmærker sig ved sin alsidighed. Bl. de vigtigste industrigrene må nævnes nærings- og nydelsesmiddelindustrierne (bl.a. slagterier, mølleindustri, sukkervare- og chokoladeindustri), tekstilindustrierne (væveri, trikotage o.a.), jern- og metalindustrierne (støberi- og maskinindustri m.v.), møbelindustri, forarbejdning af ædelt metal osv. Uden for byen ligger teglværksindustri. Termisk energi leveres af Skærbækværket på n.siden af K. fjord og hydroelektrisk kraft af Harte-centralen nv.f. byen.

Lokalhandelsområdet strækker sig mod nø. 15–20 km i retning af Fredericia og Vejle, og mod s. ca. 20 km mod Haderslev, d.v.s. til Christiansfeld. Mod v. når oplandet derimod langt ind i det købstadsløse Midtjylland og kommer til at omfatte betydelige dele af Ribe a. Vejen og Brørup, de største byer i Koldings oplands vestligste del, har vel de mere lokale oplandsfunktioner for deres nærmere omegn, men ved udvalgsvarer olgn. må også disse områder med føje henregnes til Koldings handelsopland, der således kommer til at strække sig ca. 40 km mod v. For storhandel og international handel har K. stor betydning, hvilket bl.a. manifesterer sig ved byens store eksportmarked. Kolding er også sæde for adsk. pengeinstitutter og et vigtigt centrum for den økonomiske virksomhed.

K. er stat. på hovedjernbanen Kbh.-Fredericia-Esbjerg, der her desuden fører togene på hovedlinien Frederikshavn-Fredericia-Lunderskov-Padborg-Hamburg. Et stort antal tog i international trafik passerer derfor K. Fra K. udgår desuden privatbanelinien K.-Grindsted-Troldhede. Af nedlagte privatbaner udgik Kolding-Egtved-banen og Kolding Sydbaner (til Hejlsminde og Vamdrup) fra byen.

I vejnettet er K. placeret i krydsningen af hovedvej 1 (Kbh.-Esbjerg) og hovedvej 10 (Skagen-Frederikshavn-Ålborg-Århus-Padborg), der her desuden er Europavej 3 (Norge-Göteborg-Frederikshavn-Hamburg, Paris-Lisboa). Endv. fører herfra en vigtig diagonalvej gennem Sønderjylland til Tønder.

Endelig er K. en vigtig kulturby, bl.a. med mange uddannelsesinstitutter (gymnasium, seminarium, handelshøjskole, husholdningsskole m.fl.).

Kolding kom.s samlede areal var 1962: 1554 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 1962 86,3 km. Af arealet var 1962 260 ha landbrugsareal og ca. 3 ha vandareal.

Der var i K. kbst. 1962: 1 hest, 118 stk. hornkv., hvoraf 47 malkekøer, 311 svin og 578 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejdv. for samtlige ejd. i K. kom. 340 mill. kr., deraf grv. 64,5 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejd. var 1963: 597,2 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejd. til et beløb af 175,9 mill. kr.

Følgende indlemmelser er foretaget i Kolding kbst.: 1929 en del af Tved by, Dalby so; 1929 Kolding kbst. landdistr., Søndervang i Vonsild so., Søndervang, Lykkegårdsvej, Munkensdam og en del af Seest by i Seest so. (Ribe a.) og Bramdrup villakvarter m. Hvidsminde i Nr. Bramdrup so.

I det tidl. landdistrikt og det fra Nr. Bramdrup so. indlemmede areal ligger gårdene: Dyrehavegd. (16,2 tdr. hartk., 111 ha, ejdv. 898, grv. 624), Hvidsminde (begge tilh. Kolding kom.), Petersbjerggd. (nu delvis indtaget til industribebyggelse) og Brændkærgd. (1483 Brendekers Mark).

KIRKER OG KIRKEGÅRDE

Skt. Nikolaj kirke er opr. bygget i overgangsstil, rimeligvis midt i 1200t., af røde munkesten i munkeskifte, men er i tidens løb undergået så store ombygninger, at kun få partier er bevarede i deres ældste skikkelse. Kirken består nu af et midtskib og to sideskibe, forbundne ved spidsbuede arkader, der bæres af firkantede piller m. dobbelt hjørnefals, et kor mod ø. m. tresidet afslutning, to korsarme, et sakristi ved korets s.side og et v.tårn m. ottekantet, kobbertækt spir og fire små hjørnespir. Endelig er i nyeste tid tilføjet et ligkapel ved korets n.side (1933) og en lille tilbygn. ved tårnets n.side indeholdende venteværelse m.m. (1956). Midtskibet er indvendig 24,2 m langt og 7,7 m bredt, med sideskibene er hele bredden 18,5 m; koret er 12,6 m langt, bredden svarer til midtskibets; med spir er tårnet 54 m højt. Hele kirken har spidsbuede hvælvinger, 4 i midtskibet, 15 m høje, 4 i hvert af sideskibene og 2 i koret, 13,8 m høje. Af korsarmene har den sdr. 1, den ndr. 2 hvælvinger. De tre skibe har fælles tegltag, der fra midtskibet er forlænget ud over koret.

Til bygn.s ældste dele hører midtskibets v.gavl, der har stået frit, før tårnet tilføjedes, og som prydes af en femkløverformet blænding, forneden begrænset af et savskifte, samt slanke, spidsbuede vinduer og blændinger. Bev. i sin middelald. skikkelse er også ø.muren i sdr. korsarm, der indvendig har en dyb blænding m. overgribende rundbue. Mul. har i katolsk tid Skt. Annas alter stået her; thi om et »Skt. Annas kapel« (omtalt i kirkens regnskaber 1621–22, 1637 og 1727–28) vides, at det var sammenbygget m. sakristiet og meget anseligt, hvorfor det må være det sa. som sdr. korsarm. – Fra katolsk tid kendes i øvrigt flg. altre i kirken: Kongens, Hellig Trefoldigheds, Skt. Katharine og Kalentealtret samt Det hellige Blods kapel. – Også sakristiet og tårnet må være tilbygget i middelalderen, men en nærmere datering er i den nuv. tilstand ikke mul. Den ndr. korsarm, der endnu i Pont. Atlas kaldes »den nye kirke«, er derimod bekostet opf. 1575 af Fr. II if. en på v.-væggen anbragt stentavle, opsat af kirkeværgerne, digteren, borgm. Søren Paludan og provst Hans Kneus. Kongen havde dog kun betalt en del af udgiften, hvorfor byen kom i gæld og måtte have yderligere hjælp (KancBr. 31/3 1576). Også i den flg. tid kneb det for byen selv at klare vedligeholdelse, således var kirken 1593 »bygfældig både på tårnet og i andre måder« og fik hjælp af kirkerne i Koldinghus len (KancBr. 24/2 1593), og 1652 tilførtes 50 læs mursten fra Haderslev, mul. fra det ødelagte Hansborg. At kirken har lidt skade i 1600t.s krige er sikkert. Ved en s. 893 omfattende istandsættelse ledet af murerm. Samuel Zimmermann i Århus blev den »faldefærdige kirke« 1753–58 omb. i rokokostil. Bl.a. blev midt- og sideskibe, navnlig det ndr., til dels ombyggede, hvælvingerne forhøjedes 2,5–3 m, korsarmene forhøjedes, vinduerne fornyedes, og bortset fra tårnet fik kirken overalt valmtag. De udvendige mure pudsedes, og i det indre fik pillerne høje sokler og trukne, rigt profilerede gesimser, ligesom dele af inventaret fornyedes. Under ombygn., s. 894 der kostede 10.333 rdl. d.c. (kirken genindv. 11/1 1758 af biskop H. A. Brorson), holdtes gudstjeneste i slotskirken, hvis istandsættelse i den anledning byen måtte bekoste. 1805 bestemtes det, at den ndr. korsarm skulle indrettes til brug for borgerskolen, hvorfor den 1807 blev ryddet for begravelser, adskilt fra kirken og delt i 2 stokv. Da der manglede penge til inventar, blev rummene dog ikke straks taget i brug af skolen, men benyttedes en tid af hospitalets lemmer og 1808 til sygehus for de fransk-spanske tropper samt endelig som kornmagasin, indtil skolen omsider flyttede ind nov. 1815. Efter en rest. 1858–59, som i alt kostede 4000 rdl., blev korsarmen atter forenet m. kirken og fik nye vinduer og stolestader, og i forb. m. opstillingen af det ndf. omtalte krigermonument erstattedes tagvalmen med en blændingsprydet gavl. Da kirken 1874 fik et varmeanlæg, opførtes til støtte for en skorsten en tilsvarende gavl på den sdr. korsarm.

Endelig foretoges 1885 på ny en gennemgribende og meget hårdhændet rest. af kirken. Efter at et af prof. H. B. Storck 1882 udarbejdet forslag var fundet for dyrt, blev det bearbejdet af bygningsinsp. L. A. Winstrup, og under dennes, sen. under arkt. V. Ahlmanns, ledelse ombyggedes kirkens ydre nu i gotisk stil. Arbejdet kostede 70.000 kr., indvielsen fandt sted 12/12 1885. Det tidl. meget lave kor ombyggedes fra grunden og forhøjedes, tårnet forhøjedes og fik sit nuv. spir i st. f. de tidl. trappegavle, de gl. indgangsdøre mod n. og s. tilmuredes, vinduerne fik spidsbuet form, ydermurene skalmuredes, og korsarmenes gavle ændredes, ligesom sakristiet fik halvgavl mod ø. i st. f. tagvalmen. En ældre dør i tårnets v.side, »den blinde kirkedør«, ændredes og blev nu hovedindgang. Tårnets underrum er nu forhal; det har fladt loft, idet der under hvælvingen, vistnok 1588, er indskudt et loft, som bærer orglet. De kulørte ruder i de 5 store korvinduer blev i foråret 1945 ødelagt ved bombeskader; nye glasmalerier, udf. af prof. Kræsten Iversen, er indsat 1950. Endnu et glasmaleri, af maleren Johan Vilh. Andersen, er 1964 indsat i sakristiet. I ligkapellets mur sidder en sten med lensmand på Koldinghus 1585–1617 Caspar Markdanners navnetræk og våben, årst. 1591 samt en ty. indskr. Stenen sad opr. i et 1728 nedbrudt benhus ved kgd.s ø.side (hvor man ved kloakgravning 1928 fandt tætte lag af menneskeknogler), siden flyttedes den til tårnets n.mur, derfra til den nuv. plads. I kirkens indvendige sokkel er ved døbefonten indsat en sten med Caspar Markdanners navnetræk, årst. 1593 og indskr.: »Eigen Nutz, heimischer Neit, kindischer Radt, Rohm und Troia zerstoret hat. Wo Thugent nicht so hoch wirdt geacht, als Geburt undt Pracht, das Landt und Regimentte werden ubel bewacht und in der Lenge gehen der Krebse Genge«. (Stenen skal efter sagnet være opsat af C. M., da nogle adelsmænd engang havde gjort sig lystige over hans herkomst – han var efter sigende søn af Chr. III og en skomagerdatter).

Inventar. Altertavlen og prædikestolen, i rig renæssancestil, er bekostede af Caspar Markdanner henh. 1589–90 og 1591 (rest. af prof. Magnus-Petersen 1892–93). Altertavlen har tre opr. malerier, der omgives af en mængde små, allegoriske billeder: i midten opstandelsen, ved siderne Kristus som lægen, der udforsker hjerte og nyrer, og »Kristi efterlignelse« (en ung kvinde kopierer ved et staffeli et maleri af den gode hyrde, malet på et hjerte, som Kristus holder). På prædikestolen Caspar Markdanners våben og initialer. Alterklædet, med Fr. IV.s navnetræk og årst. 1719, har tilhørt slotskirken. Kalken er skænket 1677 af borgm. Rud. Faust, en sølvkande s.å. af rådmand Hans Mouritzen, oblatæsken 1683 af klokker Salomon s. 895 Jacobsen Lund. De store malmalterstager m. byens våben er bekostet af kirken 1739. På alteret et elfenbenskrucifiks fra 1944 (billedhugger C. J. Baumbach). Døbefonten, af sandsten, er hugget i rig renæssancestil (på foden ses evangelisterne) 1619–20 af billedhugger Claus Lauritzen i Kolding på kirkens egen bekostning. Dåbsfadet, m. bebudelsen, er et sydty. arb. fra o. 1550–75. Den udsk. himmel over fonten er skænket 1636 af borgm. Søren Andersen Skriver og sikkert skåret af billedskæreren Peder Jensen Kolding. I koret er bev. 12 sengotiske korstole samt et af 4 sengotiske stolegavle (ca. 1520) sammenstillet panel m. udskårne helgenbilleder og våbenskjolde: Skt. Jørgen (m. lensmand Oluf Nielsen Rosenkrantz’ fædrene og mødrene våben), Skt. Olaf (m. kong Chr. II.s fædrene og mødrene våben), Skt. Nicolaus (m. biskop i Ribe Ivar Munks fædrene og mødrene våben) samt endelig Skt. Anna Selvtredje (m. byens og præstens mærker); for enderne af panelet står et par stolegavle i barokstil m. oberst Poul Beenfeldts og hustrus våben og navnetræk samt årst. 1676. I den rundbuede åbning ml. kor og sakristi, som skal være brudt 1756, er opstillet en høj panelskranke i renæssancestil, tidl. anbragt ml. kor og skib og vistnok bekostet 1638 af apoteker Herm. Reimingk. Over buen hænger et stort, senmiddelald. krucifiks. I sakristiet findes et indmuret skab i barokstil, en series pastorum, en fortegnelse over de residerende kapellaner og to portrætmalerier, vistnok forestillende sgpr. 1770–1804 Carsten Vollquartz og hustru. Her opbevares også kirkens to smukke, gl. messehageler; den ene, der menes afgivet fra slotskirken, er af rødt fløjl m. prægtige guld- og sølvbroderier, bl.a. forestillende en bispehue over en fig., der tydes som slægten Valkendorfs våben, hvorfor man har villet sætte messehagelen i forb. m. Trondhjems ærkebiskop 1510–22 Erik Valkendorf. Om hagelen som helhed er fra den tid, er dog tvivlsomt. Den anden messehagel, m. broderet krucifiks, er fra o. 1700. En tredje messehagel m. smukt, nederl. broderi fra o. 1500 opbevares på Koldinghus. Kirkens stolestader er fornyet ved sidste rest.; de forrige var opsat under ombygningen 1753–58. Sit første orgel fik kirken vistnok 1588 (se ovf.), ved ombygningen i 1750erne fornyedes det af orgelbygger Amdi Worm, og 1857 byggedes atter et nyt af Demant & Søn. Det nuv. orgel på 34 stemmer (2 manualer + pedal) er bygget af Marcussen & Søn 1921 og bekostet af kreatureksportør Jens Holm. I den ovenn. alterniche i sdr. korsarm hænger et fortrinligt maleri (Kristi dåb), opsat 1626 af slotsskriver Henry Splet d. Æ. På korsarmens s.væg et maleri af sgpr. Carl Wm. Kiørboe (1899–1926), malet af Johs. Ottesen. Et maleri fra 1886 (Kristus og den kananæiske kvinde) af kunstmaler Peter Møller i Kolding er ophængt i ndr. korsarm. Foruden en del gl. lysearme har kirken 7 store malmlysekroner, hvoraf en er skænket 1637 af Gregers Ottesens arvinger, en anden, m. 16 arme, af fru Margr. Beenfeldt, f. Fischer, († 1681), en tredje 1719 af Maren, salig borgm. Mads Madsen Baches, og en fjerde af kgl. agent I. P. Wissing († 1866). I tårnet hænger 4 klokker: 1) »Den svenske klokke«, vistnok fra 1. halvdel af 1300t., m. en uforståelig majuskelindskr. og 3 »ibskaller« (pilgrimstegn) (Uldall. 65). 2) »Stormklokken«, støbt af Adam Nielsen i Kolding 1613. 3) »Bønklokken«, støbt af Adam Nielsen 1615. 4) »Tolvklokken«, støbt på Frederiksværk 1840 og skænket af agent I. P. Wissing til minde om Chr. VIII.s besøg i Kolding (om klokkerne se AarbVejle. 1905. 202–4). Tårnuret er skænket af prok. A. C. Dahl 1874, rest. 1941.

Gravminder. I v.enden af sdr. sideskib er indr. et gravkapel omgivet af et tralværk m. snoede søjler i barokstil og m. et rigt prydet, 1678 opsat epitafium over ovenn. s. 896 oberst Paul Beenfeldt, † 1676, og hustru (jf. lysekrone) samt over løjtn. Poul Chrf. Beenfeldt, † 1675, og ritm. Claus Løvencron, † 1675. Af kisterne står Løvencrons på gulvet, de øvr. i en kælder nedenunder. Bag et lign. gitter i v.enden af ndr. sideskib findes et tilsvarende gravkapel m. 5 egetræskister samt 2 epitafier: 1) Over kancelliråd, amtsforv. Christen Roed († 1756) m. hustru, Ane Cathrine, og plejedatter, jomfru Augustine Margr. Bech. Epitafiet er opsat af hospitalspræst, magister Ole Westphal, men må være sekundært anv., da det bruskbarokke snitværk er ca. 100 år ældre, udf. af Middelfart-billedskæreren Hans Nielsen Bang (se Fynske Minder. 1962. 250). 2) Af marmor, over legatstifteren konferensråd, borgm. og postm. Jens Riis (1779) og hustru. Smst. er i muren indsat en kanonkugle fra bombardementet 23/4 1849. Også i korsarmene har der været åbne begravelser; i den sdr. henstod til 1869 ligene af postm. Hans Lund († 1709) og amtmændene konferensråd L. v. Woyda († 1729) og etatsråd Joh. v. Jessen († 1733), og den ndr. var til 1807 gravkapel for kgl. fiskem. Jacob From († 1653), regimentsfeltskær Nic. Barner og kbmd. Peder Laugesen m. deres hustruer. Foruden de ovenn. findes flg. epitafier og mindetavler: I koret en lille mindetavle over byens første evangeliske præst Niels Jespersen († 1559) samt tre små, smukt ætsede tavler af litografsten (de to i alt fald ætsede af Villum Pedersen Trellund, skoleholder i Ribe, jf. JySaml. VIII. 51) over rådmand Poul Jensen († 1572) og hustru, over kgl. majestæts maler Hans Paludan og hustru, begge † 1590, og over rådmand Ovte Gregersen († 1604). Endv. en mindetavle over Svend Knudsen († 1625) samt et udsk. epitafium i renæssancestil m. allegorisk maleri, vistnok over en søn († 1595) af Caspar Markdanner. I midtskibet hænger to epitafier m. portrætmalerier, det ene over kgl. kornskriver Tyge Nielsen († 1607) m. hustru og 5 børn, det andet over sgpr. og provst, magister Jens Sørensen Harth († 1612). I korsarmene findes epitafier over Jens Christensen, † 1613 (opsat 1599), og over borgeren Jens Rasmussen, † 1618 (opsat 1643 af enken Inger Nielsdatter) samt 3 marmorepitafier, det ene over biskop i Ribe dr. Ancher Anchersen († 1701), det andet, af Wiedewelt, fra 1771, over sønnen, biskop Mathias Anchersen, † 1741 (i ndr. korsarm; begge begr. i kirken), og det tredje, ligeledes af Wiedewelt, over M. A.s søn konferensråd, højesteretsass. Joh. Joach. Anchersen (1785), som også har opsat faderens epitafium. I forhallen et epitafium m. portrætmaleri over rådmand og kirkeværge Peder Udsen († 1659) m. hustru og 11 børn; dets udskårne ramme er, ligesom et smst. ophængt epitafiefragment, udf. af Hans Nielsen Bang i Middelfart (se ovf.). Endv. en marmortavle over Elisabeth Junghans, f. Just († 1804), samt et sandstensrelief m. borgerligt våben, antagelig fra et epitafium. I gulvet og langs væggene findes talr. gravsten, deribl. over lensmanden Anders Ebbesen Galt († ca. 1465), Christoffer Urne til Søgård († 1548), oberstløjtn. Joh. Badenhaupt (faldet ved Middelfart 1659) samt præster og borgere.

I ndr. korsarms gavl er 1866 indsat et mindesmærke (basrelief af billedhuggeren Andr. Paulsen) for kampene i og ved Kolding 20/4 og 23/4 1849.

Den gl. kgd. omkr. kirken blev nedlagt og planeret 1825. Ved rest. 1858 udlagdes pladsen til torv, idet de sidste af de s.k. »kirkebrakker«, der lå på kirkens n.side og bl.a. tjente til boliger for degn og organist, da blev nedbrudt.

Litt.: J. O. Brandorff. St. Nikolaj Kirke i Kolding. 1924. Fortegnelse over inskriptioner, forfattet 1730 af provst Bakke (Ny kgl. Saml. 751, 4°. Kgl. Bibl.). Arnold Hansen. Om nogle Messehagler, som tilhører Sct. Nicolaj Kirke i K., AarbVejle. 1946. 115–36. P. Tobiassen og Sigv. Skov. K. Sct. Nicolaj Kirke gennem 700 Aar. 1950.

Kristkirken, ved Haderslevgade, er opf. 1923–25 efter tegn. af arkt. C. Svane og Axel G. Jørgensen (grundstenen nedlagt 21/4 1923, kirken indv. 22/3 1925). Kirken, der er bygget i nyklassisk stil, består af skib, smallere kor mod v. m. rund afslutn., samt firkantet ø.tårn, til dels indbygget i skibets grundplan, og foran tårnet en porticus, gennem hvilken hovedindgangen er. Til anlægget slutter sig to sidefløje (boliger for sgpr., kordegn og kirkebetjent, opf. 1927–29), som ved buegange er forbundet m. indgangspartiet. Kirken, hvis mure er betonstøbte, måler 60 m i længden og 18,5 m i bredden. Tårnet, der er delt i tre afsatser, afsluttes med en kuppeldækket rotunde, og fra platformen omkr. denne, 35,1 m over jorden, er der vid udsigt. Kirkens indre er overhvælvet m. en kassetteret tøndehvælving, der hviler på søjlerækker og bærer en rig udsmykning m. stukarbejde. På alteret Thorvaldsens Kristus i gips. Prædikestolen er indbygget ved siden af korbuen. Døbefont af kalksten. Over forhallen er indr. to pulpiturer, det øverste m. et orgel, som 1964 udskiftes m. et nyt (32 stemmer, 2 manualer+pedal), bygget af Marcussen & Søn, Åbenrå. Selve kirken rummer 800 siddepladser; under koret findes en krypt m. 150 siddepladser. I tårnet to klokker fra 1924 (De Smithske Støberier) og s. 898 et ur fra 1945. Opførelsen af selve kirken, hvortil grunden skænkedes af kom., kostede 559.425 kr.

Litt.: Arch. 1921. 258.

Distriktskirken Immanuelskirken ved Immanuelsvej i Kristkirkens so. er opf. 1931 efter tegn. af arkt. Ernst Petersen (grundstenen nedlagt 21/5, kirken indv. 11/10). Bygn., af røde mursten, består af skib m. lidt smallere kor samt over gavlen mod gaden to små tårne m. sadeltag. Under kirken findes en krypt m. mødelokaler og konfirmandstue. På alteret et forgyldt kors. Døbefont af granit; den glatte kumme, m. afløb, er fra romansk tid og skal være erhvervet fra en fynsk herregårdshave; foden er ny. Over forhallen er indr. et pulpitur m. et orgel på 11 stemmer. Klokken, der bærer Fr. IV.s navnetræk, er fra 1699, støbt af Stephan Scherrenbein til Vor Frelsers kirke på Christianshavn, hvorfra den er købt 1931.

En deling af Kristkirkens so. er planlagt, og en ny kirke vil, når byggetilladelse foreligger, blive opf. på hj. af Agtrupvej og Brændkærgade. Kirken, hvortil tegn. er udarbejdet af arkt. H. Noes-Pedersen, vil i det ydre blive domineret af et stort sadeltag, ca. 20 m højt, og den ene gavl tænkes udsmykket m. en ca. 18 m høj glasmosaik.

Romersk-katolsk Skt. Michaels kirke, ved Kralundsgade, er opf. 1885 af røde mursten i gotisk stil efter tegn. af arkt. Hertel, Münster (opførelsen ledet af arkt. Chr. Fussing) og bestod i sin opr. skikkelse af skib og lidt lavere kor, alt m. hvælvinger, samt et tårn m. højt, ottekantet spir (44 m), der forneden bærer 4 småspir. Hovedindgangen er i tårnet, hvis underrum tjener som forhal. Det var i sin tid tanken, at kirken skulle fuldendes som en korskirke m. apsis, men ved en ombygning og rest. 1963 (arkt. H. Noes-Pedersen) tilføjedes i stedet to lave sideskibe m. fladt tag. Korets opr. vinduer, m. glasmalerier, er ændret til smalle lyssprækker. Alteret, m. udsk. krucifiks, er nyt. Af det ældre inventar er bev. et orgel m. nygotisk façade (over forhallen) samt en på 14 forgyldte kobberplader malet »korsvej« (scener af lidelseshistorien).

Missionshuset Bethel, Tøndervej, er opf. 1883 af røde sten i romansk stil, arkt. Chr. Fussing (C. P. Ærø. Bethel gennem 50 Aar. 1933).

K.F.U.K.s bygn., Rendebanen 10, er opf. 1850, en senempiregård, typisk for byggeriet efter bombardementet. K.F.U.K., stiftet 1884, erhvervede ejd. 1920 og indrettede den m. mødelok., pensionat m.v.

K.F.U.M.s bygn., Bredgade 12–14, er opf. 1958 (arkt. H. Chr. Rasmussen). K.F.U.M.-afdelingen er stiftet 1884, bygn. er indr. m. mødelok., kollegieværelser, pensionat og cafeteria.

Sømandshjemmet, Østerbrogade 4, opf. 1927 (arkt. R. Christensen), disponerer over 5 værelser og er en selvejende inst.

Frelsens Hær, Bleggårdsstræde 3, m. mødelok. og officersbolig.

Den gamle kirkegård, s.f. åen ved Tøndervej, er anl. if. forordning af 22/2 1805 og indv. 26/9 1806. Den første begravelse fandt sted 8/11 s.å. Kgden var fra først af anl. »som en have i engelsk stil og med krumme gange, i de tre hjørner forsynet med lysthuse« (i det fjerde var der udlagt plads til graverbolig), men præges nu mest af s. 899 de to alleer af lind og røn. Kgden er flere gange udv., senest 1883, og omfatter nu 4 ha. Et ejendommeligt gravminde, en tresidet stele, findes tæt ved graverbol., over borgm. Hans Junghans († 1818 efter en tid at have beklædt samtlige embeder i byen). På kgden et monument for de faldne i de slesvigske krige, en gravhøj m. granitomsætning m. indskr., opsat af våbenbrødrene 1875, samt en mindesten for 336 fjendtlige soldater og en 1908 opsat mindesten for 4 spanske og 3 fr. soldater, der døde i Kolding 1808.

På kgden findes et begravelseskapel opf. af røde sten i gotisk stil.

Byens gl. kgd. omkr. Skt. Nikolaj kirke blev nedlagt 1825.

Den middelald. kgd. ved gråbrødreklostret kendes fra en række arkæologiske fund (J. Ingvertsen i AarbVejle. 1948. 86–91. Skalk. 1962. 2. 11).

Søndre kirkegård (Den nye kgd.), s.f. Agtrupvej, m. bygn. for kirkegårdskontor, er anl. 1910–12 af Edv. Glæsel, udv. 1941, og udgør nu 10 ha. Det højere terræn mod v. går mod ø. ved en terrasse over i et lavere. På kirkegårdens højere del et større kapel m. klokkestabel, opf. 1959 (arkt. A. Holm og A. J. Andersen). Det afløste et kapel fra 1911 (arkt. Theisen), som indtil 1930 tillige benyttedes til gudstjenester og kirkelige handlinger, som udførtes af kapellanen fra Vonsild, under hvilket so. den sydl. del af Kolding, Søndervang, hørte indtil 1930. I 1930 er tillige opf. et krematorium (arkt. C. Svane), og i tilknytning hertil er anl. en urnehave. En særl. afd. af kgden er til rådighed for den romersk-katolske menighed. Her er rejst et krucifiks fra Oberammergau.

I Koldinger bl.a. begr. borgmesteren, tolderen og forf. Søren Kjær, † 1582, billedhuggeren Jan Wilckens van Verelt, † 1692, officeren C. A. Schumacher, † 1854, journalisten Erik Hansen, † 1936, officeren Peter Pagh-Hansen, † 1940; på den gamle kirkegård er begr. borgmesteren Hans Junghans, † 1818, filologen og skolemanden P. G. Fibiger, † 1833, majoren Kr. F. Schindel, † 1849, købmanden J. S. Borch, † 1879, landmanden C. G. W. Ræder, † 1887, politikeren C. Berg, † 1891, forf. Elfride Fibiger, † 1911, læreren og forf. Morten Eskesen, † 1913, borgmesteren og politikeren P. Schjørring, † 1913, fabrikanten og murermesteren J. A. Hansen, † 1915, konsulen R. Kaalund, † 1915 (granitsten m. portrætbuste), redaktøren L. Thastum, † 1917, bogtrykkeren og redaktøren Konrad Jørgensen, † 1921, kommunalmanden, sagføreren Edv. Lau, † 1924, kunsthåndværkeren Holger Kyster, † 1944, lægen Axel Hansen, † 1945, maleren Jens Sørensen, † 1953; på Søndre kirkegård er begr. præsten og botanikeren J. S. Deichmann Branth, † 1917, historikeren og journalisten P. Eliassen, † 1928, forf. Jens Skytte, † 1928, lokalhistorikeren og kæmneren J. O. Brandorff, † 1938.

ADMINISTRATIONSBYGNINGER

Rådhuset, Akseltorvet, bærer på façaden foruden byens våben i bronze årst. 1873 og 1924, som betegner henh. husets opførelse og ombygning. Med L. A. Winstrup som arkt. opførtes et råd-, ting- og arresthus for ca. 122.000 kr. 1873–75 af røde mursten og tækket m. skifer. Huset var inspireret af nordital. renæssance m. rig anv. af rundbuer og krenelerede murtinder. Det ejedes af Vejle og Ribe amter for de 2/3 og m. 1/3 af Kolding by. Efter den nye retsplejelov overtog Kolding kom. 1921 hele bygn., som 1923–24 fuldstændig ombyggedes af arkt. Ernst Petersen. s. 900 Bygn. forhøjedes, arrestfløjen indrettedes til kontorer, og over façaden mod torvet sattes et kobberklædt tårn m. ur og flagstang. Samtidig fik huset et anstrøg af tidens klassicisme; men de røde mure og de tre rundbuer mod Akseltorv bibeholdtes dog. Rådhuset rummer byrådssal og lok. for største delen af den kommunale administration. Til rådhuset skænkede brygger Carl Jacobsen 1899 et stort maleri af Otto Bache: Husarernes angreb på de ty. skanser 23/4 1849. Det er nu ophængt på trappegangen. I øvrigt findes der malerier af flg. borgmestre: J. Schjørring (H. Vedel), E. Lau (Sig. Wandel), Knud Hansen (Anton Schrøder) samt af indenrigsminister Enevold Sørensen (L. Tuxen). Desuden findes en række malede prospekter af byen og dens gader især fra 1800t. samt to eng. flag overrakt af eng. tropper 1945.

Rådhuset ligger på sa. plads som dets forgænger, der var opf. 1839–40 af Johs. Nielsen som en provinsiel udgave af C. F. Hansens domhus m. søjlebåret frontispice. Forud for dette stod en bindingsværksbygn., som opr. var hovedbygn. til en herregd. i Viuf, som Fr. II 1581 købte af Hans Axelsen Viffert. Et tidl. rådhus på sa. st. var 1545 ramme om en del af festlighederne ved hertug Hans den Yngres dåb.

Domhuset, Domhusgade, er opf. 1918–21 for 2.234.000 kr. af Kolding kbst., Vejle og Ribe amter. Overtaget af staten 1/1 1959. Bygn., der skyldes arkt. Ernst Petersen, har overpudsede, grå mure og et valmtag af blå tagsten. Façaden domineres af to kraftige trappetårne m. flad afdækning. Ml. tårnene findes indgangens tre rundbuede døre, over hvilke fire figurer af Thomas Hansen er placeret, nemlig årvågenheden, sandheden, retfærdigheden og straffen. I bygn. findes retssale, politistat., dommerkontorer, politimesterens og kriminalpolitiets kontorer. I arresten er der plads til 60 arrestanter og i en mindre tilbygning bol. for arrestforvareren.

Trapper og enkelte lok. er dek. m. kalkmalerier af Anton Schrøder (Arch. 1917–18).

Politivagt, i KFUKs bygning, Rendebanen.

SKOLER

Kolding gymnasium, Kirketorvet, er opf. 1845 for 33.107 rdl. (arkt. N. S. Nebelong), en toetages bygn. i gule sten og m. lisener, vinduesomramninger og dørindfatning i den sene empires formsprog. 1937 påbegyndtes en større udv. (ved arkt. Ernst Petersen), der kom til at omfatte en ny s.fløj m. lok. for gymnastik, sløjd, håndgerning og sang, en ny n.fløj m. klasseværelser og festsal og endelig en forhøjelse af Nebelongs bygn. m. én etage samt en kobberklædt tagrytter m. flagstang. s. 902 I denne bygn., hvor blot façaden mod kirken nogenlunde bevaredes, indrettedes kontor, lærerværelse og visse særlok. Over porten står: »Doctrinæ et virtuti«.

Den lærde skole i Kolding kendes tilbage til 1542, og 1552 tillagde Chr. III den kronens tiende af Herslev so. Ved dronn. Dorotheas omsorg opførtes 1566 en ny skolebygn., idet en byskriver i Kolding har noteret, at »den 7. august, som var på en onsdag, lagde Morten Svendsen, som da var lensmand på Koldinghus, den første sten i grundvolden«. Denne étstokværksbygn. afløstes 1729 af en ny. En stentavle fra 1732 m. portrætrelief af dronn. Dorothea er bev. og indsat i skoleporten. Ved resol. af 9/2 1844 udvidedes undervisningen med det formål at lægge examen artium ud til skolen i st. f. ved universitetet. Ved lov af 10/4 1855 blev skolen nedlagt og ophørte som lærd skole i aug. 1856. Den overdroges til Vejle a. og genåbnedes i nov. s.å. som Vejle Amts højere Realskole. Efter overenskomst ml. amtsskolerådet og byrådet overtog byen skolen 1/8 1880 og gav den navnet »Kolding Latinog Realskole«, landets første kommunale latinskole. Ved skoleloven 1903 indgik skolen som et led i den kommunale folkeskole under navn af »Kolding højere Almenskole«, 1948 ændret til »Kolding gymnasium«.

Skolen har foruden realafd. matematisk og nysproglig linie. Pr. 1/8 1963 var der foruden rektor ansat 15 lektorer, 11 adjunkter og 1 gymnasieoverlærer. Elevantallet var 470. Bibl.s bindantal ca. 35.000. Fra skolen er bl.a. udgået digteren Carl Ploug.

Festsalen er dek. af Anton Schrøder. Desuden findes Herman Vedels portræt fra s. 903 1926 af rektor Georg Bruun, samt de af guldsmed Holger Kyster udførte og skænkede insignier for majdronningen og hendes følge.

Litt.: Alb. Thura. Lykønskningstale til Colding Byes kgl. Skoles Indvielses Høytid. 1732. C. F. Ingerslev. Kolding lærde Skoles Hist., Skoleprog. 1845. P. C. Tang Petersen. Kolding Lærde Skoles Hist., Skoleprogr. 1914ff. Georg Bruun. Kolding højere Almenskoles Majfest. 1924. Sa. Vejle Amts højere Realskole i K. 1856–80. 1925. Sa. Seks Rektorer. 1927. Sa. Dronning Dorotheas Skolehus. 1928. Sa. Halvtreds Aar. 1930. Sa. K. lærde Skole (1542–1856), Byraadsbogen 1935–36. K. M. Carstens og A. Nellemann. Kolding højere Almenskole. 1956.

Kolding købstads kommunale skolevæsen omfatter en indtil 10-årig grundskole, en treårig realafd., teknisk forberedelseseksamen samt specialundervisning. Skolevæsenet råder over flg. bygn.: Blæsbjergskolen, opf. 1856 m. 12 klasseværelser. Skt. Nikolaj skole, opf. 1879, 1881, 1898 og 1908 (arkt. J. C. Fussing) m. 23 klasseværelser. Ålykkeskolen, opf. 1904 (arkt. J. C. Fussing) m. 32 klasseværelser. Søndervang skole, opf. 1910, udv. senest 1951 (arkt. Sigurd Madsen) m. 23 klasseværelser. Riis Toft skole, opf. 1936 (arkt. Rolwer) m. 22 klasseværelser. Brændkærskolen, opf. 1958 (arkt. Noes-Pedersen) m. 22 klasseværelser. Dyrehaveskolen, foreløbig i tidl. tyske barakker, forventes opf. 1963–66 (arkt. Noes-Pedersen).

Ved skolerne findes tillige en række særlok. for fysik, tegn., håndgerning, husgerning, sløjd og gymnastik. Ved Søndervang, Brændkær og Riis Toft skoler tillige overdækket svømmebad og finsk badstue. – Ved skolevæsenet var 1/8 1963 ansat 1 skoledir., 6 skoleinspektører, 2 skolepsykologer, 11 viceskoleinspektører, 49 overlærere, 118 lærere og lærerinder, 1 timelærerinde, 11 faste vikarer. Elevantallet var 4717.

I tilknytning til skolevæsenet findes skolelæge, tandklinik, biblioteker, læsestuer, fritidsbeskæftigelse, ferieidræt, lejrskole og erhvervsvejledning.

Fra den danske skoles tidl. hist. kendes Niels Mikkelsen, der var skoleholder 1595–1624, forfatter til en meget benyttet »Konstig Regne-Bog«, hvis 1. udg. kom 1615. Skolen måtte nøjes med et knebent tilskud af fattigkassen, indtil forv. Chr. Collin ved et gavebrev af 14/5 1772 stillede midler til rådighed for en 1787 åbnet læseskole og en håndgerningsskole, som 1815 indgik i den off. skole, der fik lok. i Skt. Nicolaj kirkes ndr. korsarm. Ved private midler (H. H. Schmidt og enkefru Toft) byggedes 1856 den endnu stående bygn. i Skolegade. 1909 forenedes borgerog friskole, og 1915 etableredes adgang til mellemskolen.

Litt.: Th. Siersted. K. kommunale skoler 1792–1892. 1892. G. Bruun og N. Jacobsen. Den danske Skole og De Collinske Skoler. 1939.

Teknisk skole, Vesterbrogade, er opf. 1889 af røde sten i to etager (arkt. C. Fussing) for 67.000 kr., som Teknisk Selskab havde skaffet til veje fra stat, a., kom., sparekasse og private. 1906–07 føjedes hertil en treetages tilbygn., hvori en foredragssal, for 67.000 kr. ved arkt. H. Wandall og 1937 en nu tilbygn. ved arkt. H. L. Hansen m. ny festsal for 250.000 kr. – 1804 oprettedes en søndagsskole for håndværkere, der havde til huse på rådhuset. Der undervistes i skrivning, regning, geometri og tegning. 1854 fik C. Berg en undervisning for håndværkerlærlinge sat i gang, som Foreningen for Industri og Håndværk 1869 overtog. Undervisningen omfatter dels lærlingeuddannelse inden for håndværkerfagene, dels den videregående uddannelse af bygningskonstruktører, maskinister, maskinteknikere, laboranter og tekniske assistenter. Skolen har 1963 ca. 1500 elever og 54 lærere. Foran skolen står Johs. Bjergs bronzebuste af fabr. J. A. Hansen, rejst m. bidrag fra Ny Carlsbergfondet.

Litt.: H. Wandall. Kolding tekniske Skole 1854–1904. 1904. Gunnar A. Engberg. Kolding tekniske Skole 1854–1954. 1954.

Kolding Købmandsskole, Sydjyllands Handelshøjskole, Tvedvej, opf. 1962–63, arkt. Noes-Pedersen. 1871 påbegyndtes en handelsskoleundervisning, som imidlertid snart ophørte; men den genoprettedes 1888. En gave på 100.000 kr. fra gross. Napoleon Meyer muliggjorde 1926 rejsning af købmandsskolen på Haderslevvej (arkt. Ernst Petersen). Façaden smykkedes m. to figurer »Flid« og »Sparsommelighed« udf. af Thomas Hansen og skænket af Ny Carlsbergfondet. De overførtes 1963 til den nye skolebygn. Skolen har i 1963: 1193 elever og 48 lærere.

Litt.: J. Thau. Kolding Handelsskole 1888–1913. 1913.

Private skoler.

Skt. Michaels skole, Kralundsgade, grl. 1882, omb. 1950, udv. 1963 (arkt. Noes-Pedersen). Drives og ejes af Skt. Hedvigssøstrene. 260 elever, 11 lærere.

Den Apostolske Kirkes Højskole og Efterskole, Lykkegårdsvej 100, er opf. 1956 (arkt. Charles Gjerrild). Antal elever: 120. Selvejende inst.

Kolding seminarium, Dyrehavevej 116, grl. 1953, opf. 1957 (arkt. Sigurd Madsen og Noes Pedersen). 330 elever, 30 lærere. Selvejende inst.

Aftenskolerne havde 1962–63 3606 elever, aftenhøjskolen 117 elever og landbrugsfagskolen 43 elever.

Kolding Ungdomsskole omfattede 1962–63 9 kursus m. 11 lærere og gennemførtes af 96 elever.

Kolding Realskole, Langelinie, er opret. 1/4 1889 og straks efter overtaget af E. Christensen-Dalsgaard. Udv. 1922. Den har 1949 overtaget Døtreskolen af 1881 i Katrinegade, opf. 1891 (arkt. N. J. Holm).

Litt.: E. Rosenstand & A. Krause. Kolding Døtreskole 1881–1931. 1931.

Borrehus Husholdningsskole, Gl. Kongevej, opret. 1908 i en tidl. privatvilla, flere sen. udvidelser. 1928 tilknyttedes et børnehjem for at give eleverne mulighed for praktisk barnepleje, sen. nedlagt.

Arbejdsteknisk skole, Stejlbjergvej 16, drives af Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund og Dansk Arbejdsgiverforening. Dagkursus for ufaglærtes oplæring, opret. 1960.

MUSEUM, BIBLIOTEK, TEATRE

Museet på Koldinghus slot (om slottet se s. 938).

På et møde 19/2 1890 hos tandlæge A. M. G. Friis stiftedes »Det historisk-antikvariske selskab« med det formål at istandsætte Koldinghus og indrette slottet til museumsbrug. I marts 1893 kunne de første lok., de tre hvælvede rum fra Chr. IV.s tid i n.fløjens stueetage, åbnes for publikum. Museets hurtige vækst nødvendiggjorde stadige udvidelser, som muliggjordes ved statstilskud og private midler. Efter n.fløjen bragtes 1914 v.fløjen under tag, og her indrettedes i øverste etage, som er en del af riddersalen, mindesamlinger for de slesvigske krige, og i 2. etage s. 906 indrettedes en bibliotekssal m. anv. af træværk fra det gl. kgl. bibl., som samtidigt omdannedes til rigsarkiv. 1930 retableredes den manglende del af riddersalen og genskabtes som sådan. Endelig restaureredes 1935 kæmpetårnet, hvis fire store rum nu også er indr. til museumsbrug.

Ved museets tilblivelse 1890 fik man af Kolding kom. overdraget en oldsagssamling, skabt af kbmd. Th. Petersen og 1877 skænket til Kolding kom., som stadig ejer samlingen, selv om den administreres af museet. Museets egl. skaber var tandlæge A. M. G. Friis (1847–1924), som først inspireredes af Arthur Hazelius, men siden sluttede kontakt med Pietro Krohn og Kunstindustrimuseet. Han lagde hovedvægten på kunstindustri og våben, og denne linie følger museet stadig. Indtil 1920 samledes systematisk ting fra Sønderjylland.

I slottets n.fløj er de kronologiske saml. fra middelalder til nutid opstillet, til dels i form af møblerede interiører. I v.fløjen og tårnet findes specialsamlingerne for kunstindustri, folkekunst og våben samt en lille oldsagssamling. I tilknytning til krigsmindesamlingerne har de fleste afdelinger af »De Danske Våbenbrødre« afleveret deres faner til Koldinghus. I museet er i tidens løb indlemmet en række privatsaml. som oberst Vaupells krigsminder, juveler Christgaus saml. af folkedragter og smykker, læge Hans Müllers Kongosamling, fru Emma Kysters kniplinger, guldsmed Holger Kysters saml. af kunst og kunsthåndværk samt dele af Vilhelm s. 907 og Lavrids Tetens saml. Af udgravninger, museet har foretaget, kan nævnes det middelald. skibsfund i Eltang vig 1947.

I årene 1953–63 gennemførtes en omfattende istandsættelse af museets lok., ligesom der indlagdes fjernvarme. I forb. hermed foretoges en nyopstilling og omordning af samlingerne.

Museet på Koldinghus slot er en selvejende inst., der siden 1944 har haft faglig uddannet leder, og som 1959 fik status som landsdelsmuseum for Sydjylland. Til museet er knyttet to legater, guldsmed Holger Kysters fra 1944 og frøken Marie J. Petersens fra 1954. I 150-året for slottets brand skabtes 1958 ved en indsamling i Kolding en byggefond. Museet har planerne klar til en fuldstændig rest. og nyindretning af Koldinghus slot.

Til internt brug findes et håndbibl. på ca. 7000 bind.

Under museet hører tillige gestapocellen (»Zelle II«), en af de celler tyskerne indrettede på staldgården under 2. verdenskrig, samt et skomagerværksted og et par ældre, borgerlige interiører i det fredede bindingsværkshus »Møllers hus« i Helligkorsgade.

Siden 1944 har museet regelmæssigt udsendt publikationer med emner fra dets samlinger og virkeområder.

Litt.: P. Eliassen. Museet paa Koldinghus, 25 Aars Udvikling. 1915. SigvardSkov. Koldinghus, vejledning. 1964.

Kolding Centralbibliotek, Fredericiagade. 1857 stiftedes på C. Bergs initiativ et s. 908 »læsebibliotek«. 1879 overtog kom. det og drev det indtil 1905, da det forenedes med »Kolding Læsestue« og blev en selvejende inst. 1924 modtoges anerkendelse som centralbibl. for de nærmestliggende dele af Vejle og Ribe a. Muliggjort ved gave af en stor grund fra kreatureksportør Jens Holm opførtes 1939 en ny bygn. med Ernst Petersen som arkt. for 375.000 kr. Bygn. ejes af »Jens Holms Biblioteksfond« og rummer læsesal, udlånshal, foredragssal, auditorium og studiekredslokaler til bibliotekets brug samt forretningslok., der udlejes. Endv. findes her siden 1942 Kolding kommunale børnebiblioteker og Fællesbogsamlingen for Kolding opland. I 1941 påbegyndtes udlån til sygehusets patienter. Bibl. omfatter ca. 54.000 bind, herunder prof. Hans Olriks hist. bogsamling, der erhvervedes 1924; hertil kommer børnebibliotekets 25.000 bind. Bibl.s forhal prydes af fire vægmalerier af Niels Grønbech, skænket af Ny Carlsbergfondet, og i udlånet er opstillet August Keils bronzebuste af Jens Holm.

Bibl. støttes af en biblioteksforening, der tillige arrangerer foredrag og digteraftener.

Litt.: E. Ebstrup. K. Bibliotek 1857–1942. 1942.

Teatret findes i Industriforeningens bygn., Jernbanegade, 470 pladser. Teatersalen anvendes også til andre formål, fx. udstillinger. Selskabet »Kota« har bl.a. arrangeret friluftsspil.

Kolding har tre biografer: Biografen, Kosmorama og Kino.

AVISER

I Kolding udkommer 3 dagblade: Jydske Tidende, grl. 1849 under navnet Kolding Avis; Kolding Folkeblad, grl. 1871 af C. Berg; Jysk Aktuelt, grl. 1899 som Kolding Socialdemokrat, sen. ændret til Tidens Tegn; Peter Sabroe var 1908–10 bladets red. – Venstrebladet for det sydl. Jylland, grl. 1906 som dagblad, nu ugeblad. – Højskolebladet, grl. 1876. – Koldingposten udkom 1863–1903.

SYGEHUSE, STIFTELSER, PLEJEHJEM, BØRNEHJEM

Amtssygehuset, Skt. Jørgensgade, ejes af Kolding by, Ribe og Vejle a. Den ældste bygn. er opf. 1878–80 (arkt. A. R. Gjellerup) og omfattede 42 senge. Forsk. udv. 1894 (epidemiafd.), 1906–08, 1916–18 og 1920 (funktionærbol.). 1938 gennemførtes ved arkt. C. F. Møller en omfattende modernisering og udv., hvorefter sygehuset omfattede kirurgisk, medicinsk, røntgen- og tuberkuloseafd. I forb. m. en nyordning er tuberkuloseafdelingen flyttet til Vejle, mens nye afdelinger er opret. for fysiurgi, gynækologi og ortopædi. Et nybyggeri ved arkt. C. F. Møller er planlagt på Dyrehavegårds mark, hvor der foreløbig er rejst en tuberkulosestation og 1963 et ortopædisk ambulatorium for 3,5 mill. kr. Personalet omfatter 1963 320 personer, hvoraf 9 overlæger. Sengetallet er 328. På sygehuset findes et maleri af overlæge Chr. Petersen 1829–1915 (af C. Wentorf) og en buste af overkirurg F. Djørup (af E. Heide-Jørgensen). Forgængeren for det nuv. sygehus indrettedes 1836 i et lille endnu stående empirehus i Hospitalsgade, som 1880 solgtes til naboen, Skt. Jørgens hospital.

Skt. Jørgens hospital er stiftet af Chr. III 15/12 1558 m. toft og ager og kongetienden af Anst, Gesten, Verst, Bække, Jordrup og Vamdrup so. Klostrets første bygn., s. 909 som formodes opf. 1578, var en sengotisk længe af mursten m. kamtakkede gavle og tagrytter over den kirke, som optog en del af bygn. 1617 fandtes tillige en mindre bygn. dels i grundmur, dels i bindingsværk. Stiftelsen havde plads til 25 fattige, syge el. uarbejdsdygtige pers. 1803 nedlagdes kirken, hvortil Otto Brahe 1620 havde skænket altertavlen. En kirkeklokke fra 1721 findes nu i Jelling kirke. 1804–05 foretoges en ombygning af hospitalet, som nu fik en 27 fags overkalket hovedlænge mod gaden og en mindre sidebygn., den tidl. kirkefløj, til havesiden. 1808 fungerede hospitalet som lazaret for de fr. tropper. 1880 kunne hospitalet udvides med det på hospitalets grund 1836 opførte amtssygehus, som 1917 ved arkt. Hagerup byggedes sammen m. hovedfløjen. 1911 indrettedes eneværelser, ligesom der siden er foretaget indre moderniseringer. Den svindende værdi af hospitalets formue har bevirket, at de tidl. dagpenge er bortfaldet, og i stedet må pensionærerne, nu 26, betale et mindre, månedligt beløb for opholdet. M. undt. af grunden, hvorpå hospitalet står, er alt jordegods afhændet og naturalydelser afløst. Formue ca. 220.000 kr. Klostrets styrelse ligger hos en direktion, opr. bestående af lensmanden på Koldinghus og en borgm., nu Haderslev stiftsøvrighed, og en inspektion bestående af byens politim. og sgpr. Den daglige ledelse forestås af en forstander.

Litt.: P. Zoffmann. Set. Jørgens Hospital i Kolding 1558–1958. 1958.

Skt. Hedvigs hospital, Domhusgade 22, en treetages rødstensbygn. m. klassicistisk s. 910 lisénfaçade opf. 1928 ved arkt. Ernst Petersen. En kobberklædt tagrytter er sen. fjernet. Hospitalet er en selvejende inst. m. off. tilskud og rummer sygestuer, operationsstuer, bade- og røntgenafd. samt en særl. børneafd. I øverste etage findes bol. for Skt. Hedvigssøstrene, som driver hospitalet. 1958 tilføjedes ved arkitekterne K. Bramsen og P. Eduard Petersen to fløje i tre etager opf. som betonskelet m. gasbetonudfyldning. I den nordvestl. fløj findes huskapellet m. klokketårn. Hospitalet har 115 sengepladser m. specialklinikker for øjensygdomme, øre-, næse- og halssygdomme samt en ortopædisk sengeafd. Til hospitalet hører en have m. vaskeri og funktionærboliger. Hospitalet er opret. 1920 og havde indtil 1928 til huse i en ældre ejd. i Katrinegade.

De gamles Hjem, ml. Nørregade og Vejlevej (den tidl. markedsplads), er opf. af kom. 1909–10 ved arkt. A. Hagerup og bestod opr. af en hovedfløj m. to smallere sidefløje i tidens palæstil, hvidkalket m. gule hjørnekvadre og gesimser, trefags midtfronton og blåt mansardtag. Bekostningen var 148.000 kr. 1914 indrettedes værelser i mansardetagen, og 1949–50 udvidedes anlægget, så det blev firfløjet om en grønnegård. 1930 indlemmedes den nærliggende Nordbanegård som funktionærbol. Der er plads til 169 gamle. Desuden findes der dagligstuer, forsamlingssal og en særl. sygeafd.

Overmarksgården, Dyrehavevej, er opf. 1916–17, arkt. Theisen. Forsørgelsesanstalt, der drives af a. og a.s købstæder. Plads til 33 forsørgede.

Folkepensionistboliger. 1938 opførtes to husblokke ved Ndr. Ringvej m. etværelseslejligheder, derefter 1939 og 41 to ved Gramrolighed og Frydsvej lidt større m. dobbelte alkover. 1943 en blok ved Riis Toft m. 24 lejligheder, 1944 og 47–48 opførtes en trefløjet bygn. ved Agtrupvej, 1951 en bygn. i Bjælderbæk, 1953 en bygn. ved Skydebanen og 1956–58 to bygn. på Violvej.

Børnehaver: Søgade 15, opret. 1866, opr. i en 1868 opf. bygn. på slottets grund (børneasyl), 1954 flyttet til ny bygn. i Søgade, arkt. Hans Chr. Rasmussen. Tilknyttet er kunstneren P. Tofts legat. Godkendt til 52 børn. Haderslevvej 69, kommunal, opret. 1944, godkendt til 56 børn. Viufdam 45, opret. 1952, arkt. Noes-Pedersen, selvejende, godkendt til 54 børn. Skt. Hedvigssøstrenes, Kralundsgade 10, opret. 1950, arkt. Noes-Pedersen, godkendt til 44 børn. Ejes af Skt. Hedvigsstiftelsen, Dalum. Frk. Mikkelsens, Hyrdestræde, opret. 1922 i Markdanersgade, 1954 flyttet til tidl. villa »Søborg«. Godkendt til 50 børn, selvejende inst. Dansk Kvindesamfunds, Norgesvej, opret. 1963, godkendt til 20 børn. Mazantigade 9, opret. 1955, godkendt til 28 børn, selvejende inst. Børnehave for evnesvage, Hertug Abels Vej 50, opret. 1955, drives i Kolding kom.s ejd. af Statens åndssvageforsorg, der overtog driften 1957; godkendt til 14 børn. Vuggestue, Skolegade 12, m. plads til 34 børn er opret. 1906 og drives af foreningen »Børnenes Vel«. Kommunal vuggestue, opret. 1951, Agtrupvej 47, plads til 33 børn. Børnehjem, Tingvej 6, opret. 1888 i Kralundsgade, ny bygn. 1937, plads til 23 børn, selvejende inst.

Kolding kommunes optagelseshjem, Læssøegade 6, plads til 12 børn, opret. 1954.

Kolding spædbørnshjem »Fuglehøj«, Dyrehavevej 101, tidl. »Sølyst«, Jyderup, åbnet i Kolding 1950, plads til 29 børn.

Fritidshjem, Viufdam 45, drives af foreningen »Børnenes Vel«. Hjemmet er opret. 1952, plads til 40 børn.

Skt. Hedvigssøstrenes fritidshjem, Kralundsgade 10, plads til 40 børn, grl. 1949, ejes og drives af Skt. Hedvigsstiftelsen.

Borgerstiftelse, Låsbygade, er ved fundats af 21/2 1925 opret. i det fredede hus, Helligkorsgade 18, idet tre af byens borgere erhvervede huset, der truedes af nedbrydning. Ved det gl. hus’ rest. byggedes i stedet stiftelsen i Låsbygade m. 4 boliger.

Kolding Håndværker- og Industriforenings fribolig, tidl. Tøndervej, nu Clemensgade. På en af kancelliråd Kralund skænket grund opførtes 1877 en gul murstensbygn. i to etager m. 12 lejligheder. Denne solgtes 1959 til Kolding kom., da den nye bygni Clemensgade stod færdig m. 12 toværelses lejligheder og 6 etværelses lejligheder i en toetages rødstensbygn., arkt. Søren Nissen. Bestyres tillige med tillagte legater af foreningen under byrådets tilsyn.

Forsvarsbrødrenes stiftelse, Dyrehavevej, ejes og drives af selskabet »De Danske Forsvarsbrødre for Kolding og Omegn«, opf. 1961, en gulstensbygn. i 2 etager m. 16 lejligheder (arkt. A. Holm og A. J. Andersen) til rådighed for selskabets ældre medlemmer.

Typografernes stiftelse, Søgade 14, opf. 1955, selvejende inst., 7 lejligheder.

Den Gjedbergske Brakkerstiftelse, grl. 1802 af borger og høker Jens Søren Gjedberg og hustru som fribol. for værdigt trængende borgere m. en ejd. i Slotsgade. Ejendommen blev 1917 solgt for 2500 kr. tillige med den i Søgade beliggende jordlod for 4250 kr. Stiftelsens kapital bestyres af byens sgpr. og borgmesteren.

Guldsmed Heinrich og Hustrus asyl, stiftet 1876 som fribol. for værdige borgere, ejede indtil 1897 en ejd. i Slotsgade, som da mageskiftedes m. den nuv. ejd. i Ottosgade 7. Der findes 2 lejligheder. Stiftelsen bestyres af Legatudvalget.

Købmand J. C. Sørensen og Hustrus fribolig, Piledamsvej 7, stiftet 1905 m. 4 lejligheder for værdigt trængende borgere. Stiftelsen bestyres af Legatudvalget.

Kolding Handelsforenings stiftelse, Ndr. Ringvej, opf. 1938 som gave fra konsul Chr. Eff (arkt. Ernst Petersen), en toetages bygn. af røde sten m. 8 lejligheder. Under Kolding Handelsforenings bestyrelse findes tillige en række legater.

KOMMUNALE VÆRKER

Gasværket, ved havnen. Det ældste værk blev anl. 1861 af Kolding kom. efter planer af G. Howitz og m. en bekostning af 40.000 rdl. Det afløstes 1906–07 af et nyt værk projekteret af J. Irminger, og som kostede 342.000 kr. 1926 føjedes hertil for 181.000 kr. en ny, stor, vandfri gasbeholder. 1938 byggedes et nyt retorthus m. indbyggede, skrå kammerovne, som kom til at koste 836.500 kr. En brand 1947 nødvendiggjorde et nyt koksbehandlingsanlæg. I de seneste år er der sket forsk. moderniseringer og rationaliseringer af driften. De opr. 3,5 km ledning er blevet til 97 km. Det første års prod. var på 49.000 m³, 1962 var den 5,9 mill. m³. Største døgnforbrug 1962 var 24/12 m. 22.700 m³. Værket har 29 ans. (J. Husted. Kolding Gasværk 1861–1936. 1936. Gas i Kolding gennem 100 år. 1961).

Elektricitets- og varmeforsyning, Skt. Jørgensgade. 1898 opførtes det første værk som dampcentral m. V. Schmidt som arkitekt. 1920 etableredes vandkraftcentralen i Harte af andelsselskabet »Kolding Oplands Højspændingsforsyning« (KOH), der året efter sa. m. Kolding Elektricitetsværk dannede interessentskabet »Sydøstjyllands Elektricitetsværker«. 1935 ophævedes interessentskabet, og begge centraler blev overtaget af Kolding under navn af »Kolding Bys Elektricitetsværker«. Sa. m. Horsens, Vejle og Fredericia etableredes 1936 et samarbejde, der betegnedes »Den sydøstjyske Samleskinne«. 1/4 1951 overtog Skærbækværket ved Kolding fjord elektricitetsforsyningen til de fire byer. Samleskinnen afløstes derved af »Sydøstjyske Fællescentral«, hvori også KOH er interessent. Mens vandkraftcentralen i Harte fortsatte sin produktion som hidtil, overgik den gl. dampcentral fra sept. 1951 til kraft- og varmecentral m. fjernvarmeprod. som hovedopgave. I en ejd. Rendebanen 4 er indr. kontorer og demonstrationslok.

Byens ældste vandværk, nu betegnet som Vestre Vandværk, Stadionvej, er anl. af kom. 1886 for 257.000 kr. m. P. Knudsen som arkt. og m. English & Hansen stående for ingeniørarbejdet. Værket blev opr. drevet med damp, men siden 1919 ved elektricitet.

1930 og 1937 etableredes Østre Vandværk, der opr. blev drevet af dieselmotorer, men siden 1950 ved elektricitet. 1947 anlagdes Søndre Vandværk, der kostede ca. 1 mill. kr., og 1954 værket ved Trudsbro, der kostede 5,3 mill. kr.

Forsyningsområdet består af tre trykzoner. Den lave zones beholder rummer 7000 m³ med en vandspejlskote på 52 m over dansk normal nul og er anl. 1962. Vandtårnet i byens nordl. del er ved arkt. Hagerup opf. 1917 i røde sten og dækkes af en gennembrudt, barok tårnhue. Tårnet rummer 240 m³ med en vandspejlskote på 79 m over da. normal. Vandtårnet i byens sydl. del er i røde sten og m. lanterneafslutning øverst opf. af arkt. Ernst Petersen 1947. Det rummer 300 m³ og har en vandspejlskote på 74 m over daglig vande. 1962 var største døgnforbrug på 14.080 m³, og årsforbruget var 3.918.040 m³.

Litt.: Kolding Vandværk 1886–1936. 1936. J. O. Brandorff. Drikkevandet i K. i Fortiden, AarbVejle. 1931. 188–231.

Brandstationen på havnen, en bygn. i gule sten m. tårn, der er opf. 1947 af arkt. C. Svane, og som foruden plads til brandslukningsmateriel også rummer tjenesteboliger samt kontorer for civilforsvar og bygningsinspektorat. Tårnuret er opr. anskaffet til rådhuset 1873. Brandkorpset består af 1 brandinsp., 1 vicebrandinsp., 2 brandmestre, 1 depotmester, 2 fastansatte og 28 honorarlønnede brandmænd (Niels Jacobsen. K. Brandvæsen fra 1599 til 1937, Byraadsbogen 1936–37. 25–45).

Kolding off. slagtehus, Riberdyb, er opret. som kommunal inst. 1898 og udv. 1915. 1962 overtaget af et aktieselskab af slagtermestre i K. Her udføres dyrlægekontrol m. kød, der slagtes og sælges i K. 1912 indrettedes tillige et mælkelaboratorium under stadsdyrlægens tilsyn.

Slagteriernes Forskningsinstitut, Havnen Nord, er opret. 1944 af de da. eksportslagterier og beskæftiger sig m. fedtanalyser.

Kolding Eksportmarked, Jens Holms Vej. Grl. 1900 på initiativ af kreatureksportør Jens Holm. Ejes siden 1918 af Kolding Havn. Markedshallerne er opf. 1925 og staldene fornyet 1946 ved arkt. Hans Chr. Rasmussen. Den lokale tilførsel andrager ca. 65.000 stk. kreaturer årl., og endv. transisteres der ca. 130.000 stk. Eksportmarkedet afholdes hver tirsdag, og der er ansat 80 mand.

TRAFIK, POST, TELEGRAF, TOLD

Statsbanegården, Banegårdspladsen, en anselig rødstensbygn. m. pilasterprydet midtrisalit, der krones af en kraftig gesims, er opf. 1884, arkt. Th. Arboe, og afløste da en 1866 ved åbningen af den jy. længdebane opf. væsentlig mindre bygn. af sa. arkt. Fra statsbanegården udgår tillige siden 1917 den private Troldhede-Kolding-Vejen-jernbane, der ikke har særskilt stat. i Kolding, men remise, værksted og værkmesterbol. Nedlagte privatbaner: Kolding-Egtved 1898–1930 og Kolding Sydbaner (til Vamdrup og Hejlsminde) 1911–48. 1916–24 ombyggedes banegårdens indre, moderniseret senest 1954, og der opførtes en godsekspedition på havnesiden af sporene. 1924 byggedes tillige en tunnel under sporene for at skabe en forb. ml. Banegårdspladsen og havnen. I banegårdsbygningen findes endv. DSB’s rejsebureau og kontorer for Troldhedebanen.

Jernbaner. Kolding er stat. på den østjy. længdebane, hvoraf strækningen Fredericia-Vamdrup åbnedes for driften 1/11 1866, samt udgangsstat. for den private Troldhedebane. Med statsbanerne befordredes i driftsåret 1962–63 161.000 pers. fra K. Af gods er afsendt 94.363 t og 52.211 kreaturer (ca. 30.000 t) og ankommet s. 914 103.580 t samt 42.930 kreaturer (ca. 24.000 t). Af banepakker er afsendt 197.645 stk. og ankommet 108.030 stk.

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (87,9 km) er bygget i h. t. lov af 27/5 1908, eneretsbevilling af 11/6 1913, og åbnedes for driften 25/8 1917. Den ejes og drives af jernbaneselskabet T.K.V.J., andelskapital 4.141.000 kr. I driftsåret 1962–63 udgjorde antallet af rejsende 236.257 og totalvægten af den befordrede godsmængde 16.058 tons. 1951 nedlagdes den 9,5 km lange banestrækning Gesten-Vejen. T.K.V.J. driver tillige flere busruter. (Om nedlagte privatbaner se ovf. under Statsbanegården).

Posthuset, Banegårdspladsen, en toetages rødstensbygn., er opf. 1951, arkt. K. T. Seest, og er sammenbygget m. banegården. Postvæsenet har tidl. haft lok. i Vestergade og 1930–51 i den nuv. telegrafstat.

Telegrafstationen, Banegårdspladsen, er opf. 1930 af arkt. V. Norn for Post- og Telegrafvæsenet, men overtoges 1951 alene af telegrafvæsenet, hvorefter bygn. nyindrettedes til sit nye formål. Den rummer tillige et radiostudie. Stationen er opret. 1856.

Toldkammerbygningen ved havnen er opf. 1917, arkt. J. Vilh. Petersen, og omfatter en kontorbygn. i to etager m. barokpræg og prydet m. rigets våben, samt en lavere fløj m. vejerbod og pakhus m. tilkørsel for jernbanevogne.

Rutebilstationen, Mazantigade, er opf. af DSB 1955, lejet af andelsselskabet Kolding Rutebilstation. Anløbes af 224 rutebiler. Den første rute åbnedes 1914.

Fragtcentralen, Skamlingvej, interessentskab, opret. 1945. Bygn. opf. 1953 af arkt. E. Jensen. 42 ruter.

Kolding Omnibus Selskab A/S er opret. 1922 og har station i Torvegade i en bygn., der tidl. har været rutebilstat., fattiggård og friskole. 4 ruter.

Redningskorps, Falck-Zonen, Sydbanegade 4, opret. 1926.

PENGEINSTÍTUTTER

Danmarks Nationalbank, Kolding Filial, Jernbanegade 27, er opret. 1901 og har siden 1925 til huse i en af arkt. Ernst Petersen opf. rødstensbygn. m. pilastre og sandstensdetaljer, prydet m. kronet våbenskjold over gesimsen.

Kolding Laane- og Discontokasse, Jernbanegade 22, opret. 1856. Den nuv. bygn. i romansk stil fra 1884 skyldes arkt. L. A. Winstrup (K. Møller. En dag i banken. 1956).

Landmandsbanken, Akseltorv, filial af Den Danske Landmandsbank, opret. 1872, bygn. er opf. 1901. I façaden mod Markdanergade er indsat to relieffer i bronze m. motiver fra den gl. bindingsværksgd., som lå på dette sted, samt en mindetavle for major Vaupell og hans fem sønner.

Kolding Folkebank A/S, Jernbanegade 5, opret. 1873. Bygn. er opf. 1883 af J. A. Bjerre og udvidedes 1924–25 m. en bygn. mod Slotsgade i palæstil, overpudset og m. sandstensdetaljer, ved arkt. E. Thuren (P. Eliassen. Kolding Folkebank 1873–1923. 1923).

Spare- og Laanekassen for Kolding By og Omegn, Jernbanegade 3, opret. 1856. Sparekassens bygn., der skyldes arkt. Ernst Petersen, er opf. 1924 i røde mursten m. fremhævede fuger på granitsokkel og m. sandstensgesimser i klassicistisk udformning (E. Cohn. Spare- og Laanekassen for Kolding By og Omegn. 1931. Spare- og Laanekassen 1856–1956. 1956).

Andelsbanken, A.m.b.a., Munkegade 6, opret. 1963.

Pengeinstitutterne i K. har planlagt en fælles filialbygn. i den sydl. bydel.

Den Gensidige Sø-Assuranceforening Kolding, Fjordvej 50. Grl. 4/1 1888 i Kolding som værn om småskippernes interesse; endnu i dag hviler foreningens økonomi på fuld gensidighed. Der er forsikret 112 skibe for en assurancesum af 30.000.000 kr. Hver skibsejer indbetaler en sum af 12/ 1/2% af skibets værdi, disse penge er foreningens driftskap., f. t. ca. 3,5 mill. kr. Ved generalforsamlingen 1962 vedtoges det at oprette et reservefond, som 1963 er på 52.000 kr.

Litt.: K. Madsen. Den gensidige Sø-Assuranceforening Kolding 1888–1963. 1963.

MILITÆR

Forsvarets bygningstjeneste, Sydjysk-fynske bygningsdistr. har kontorer og tegnestue på Koldinghus staldgård. Her findes endv. kommandantskabet og garnisonskommandanten i K.

Luftmeldedistrikt Kolding, Koldinghus staldgård.

Hjemmeværn og maritimt hjemmeværn (flotille 305).

Civilforsvarets region III, sydjy. distr. Styrelsen: Helligkorsgade 16. Civilforsvarets distriktsdepot: Lykkegårdsvej. Civilforsvarskontoret: Casper Müllers Gade 4.

APOTEKER

Det ældste af byens tre apoteker er Løveapoteket, Akseltorv, opret. 5/3 1585 af Herman Reiminch. Han opførte 1595 det statelige, endnu stående bindingsværksgavlhus, som i en årrække rummede apoteket. 1877 overflyttedes apoteket til dets nuv. af arkt. L. A. Winstrup opførte bygn. 1864 oprettedes i tilknytning til apoteket en mineralvandsfabr., som 1923 blev overtaget af Slotsmøllen (A. Hansen. Kolding Løveapotek 1585–1935. 1935).

Svaneapoteket, Låsbygade 2, opret. 16/4 1885 i en af arkt. C. Fussing opf. toetages, renæssancepræget bygn. Officinet smykkes af et plafondmaleri, og trappen er dek. af Anton Schrøder.

Sønderbros Apotek, Søndergade 32, opret. 25/1 1921 og af arkt. Chrf. Hansen indr. i en bestående bygn. Digteren Mads Nielsen indehavde apoteket 1943–58.

IDRÆT OG HYGIEJNE

K. kommunale badeanstalt og friluftsbad, Hospitalsgade, er opf. 1954 (ing.firmaet C. Ostenfeld & W. Jønson) på et areal ned mod slotssøen, som det tilknyttes ved et haveanlæg.

Private badeanstalter findes i Jernbanegade 42 og Mazantigade 1.

Stadion, Stadionvej. 1898 opførtes den første bygn. »Olympia« m. en nu nedlagt cyklebane og en endnu bestående restauration. 1931 fik idrætsanlægget sin nuv. udformning m. opvisnings- og træningsbaner og overdækket tribune. En idrætshal er opf. på Tvedvej 1951, en badmintonhal på Østerbrogade, et ridehus fra 1932 på Dyrehavevej og en golfbane m. klubhus ved Emerholtsvej. Tennisbaner findes ved Ndr. Ringvej. Roklubberne har bådehuse ved Strandvejen og sejlklubben m. klubhus, opf. 1894 af arkt. Fussing, på Jens Holms Vej.

Litt.: J. Ræder. Kolding Sejlklub 1881–1931. 1931.

HOTELLER OG RESTAURANTER

Hotel Kolding. Akseltorv, grl. 1886 af kbmd. Sofus Vett, er et trefløjet anlæg m. en renæssancepræget façade mod torvet ved arkt. C. Fussing. Sen. til- og omb. af arkirekterne C. Svane og Axel G. Jørgensen.

Slotshotellet, Jernbanegade 24, opf. som Højskolehjem 1892, en treetages hjørnebygn. i røde sten m. rig anvendelse af formsten.

Saxildhus A/S, Banegårdspladsen, omfatter hotel, bageri, konditori, restaurant og selskabslok.

Grand Hotel, Jernbanegade 54, en grå, klassicistisk, toetages bygn. m. enkelte minder fra våbenbrødrenes »Kronborg«, der tidl. lå på dette sted.

Missionshotellet, Helligkorsgade 1; Missionshotellet Ansgar, Klostergade 26; Hotel Danmark, Munkegade 7; Helmershus Hotel, Rendebanen 13; Møllegårdens Motel, Dyrehavevej 198.

Borgerkroen, i den fredede bygn. Helligkorsgade 20; Industri-Restauranten, Jernbanegade 13; Trocadero-Palmehaven, Jernbanegade 31; Bramdrup Skov, Hvidsmindevej; Skandinavien, Toldbodgade; Marielund Pavillon; Bondestuen, Slotsgade 21; Casino, Låsbygade 12; Markdanershus, Markdanersgade 1; Munkenborg Kro, Vejlevej; Sejlklubbens Restaurant, Jens Holms Vej; Bykroen, Haderslevvej 14; Hafnia, Munkegade 5; Hos »Laura«, Låsbygade 27.

ANDRE BYGNINGER

Haandværker- og Industriforeningens bygn., Jernbanegade. Opf. 1856 som klubbygn. for »Enigheden«, omb. 1888. Efter en brand 1947 påbyggedes en etage, og det indre nyindrettedes. Dekorationer af Anton Schrøder.

Frimurerlogen, Skt. Jørgensgade 10.

Odd-fellow logens bygn., Hyrdestræde, er en toetages, rødstens vinkelbygn. i klassicistisk udformning, opf. 1934 m. Ernst Petersen som arkt.

N.I.O.G.T.-logen, Katrinegade 25.

I.O.G.T.-logen, Vesterbrogade 5.

Vandrerhjemmet, Ørnsborgvej 10, er en tofløjet træbygn., opf. 1938 af arkt. Ernst Petersen. Sen. udv.

Turistbureauet er indr. i det fredede gavlhus, Helligkorsgade 18. Bag dette findes en lille urtegård omgivet af stedets opr., gl. huse samt en toetages bindingsværkslænge, der er flyttet hertil fra Rendebanen.

Forskningsinstituttet for handels- og industriplanter, Holbergsvej, opf. 1945, indtil 1959 kaldet Dansk Hørforskningsinstitut. Ejes og drives af Akademiet for de tekniske videnskaber og beskæftiger sig med forskning vedr. grøntfoder, kartofler til eksport, spindhør, olieplanter m.v. Ny bygn. opf. af arkt. Noes-Pedersen er taget i brug 1963.

FORENINGER

Sygekassen Kolding, Vestergade 18, har til huse i en nyklassicistisk bygn. af gule flensborgsten i to etager. 1963 var antallet af A-medlemmer 20.521, B-medlemmer 2958, C-medlemmer 694. Kassen er stiftet 1880.

Den borgerlige sygekasse, Rendebanen 1, har ca. 200 medl.

Kolding menighedspleje er organiseret 1918.

Frimurerlogen, opret. 1872; Odd-fellow ; Dansk Broderorden; to Rotaryklubber ; Round Table; Lions Club; Soroptimistklub; Skt. Georgsgilde.

Kolding borgerlige Skydeselskab, opret. 1786 (P. Brandorff. K. b. S. 1910 og 1935). Kolding Haandværker- og Industriforening, opret. 1862 (P. Eliassen. Foreningen af Haandværkere og Industridrivende 1862–1912. 1912). Kolding Handelsstandsforening, opret. 1871 (P. A. Høy, Niels Jacobsen og Sigvard Skov. Kolding Handelsstand 1871–1946. 1946). Turistforeningen for K. og Omegn.

Vejle Amts historiske Samfund, stiftet 1905, har arkiv i Koldinghus slots v.fløj.

Kolding Kunstforening, stiftet 10/2 1902 efter at en 1884 stiftet forgænger ikke havde vist sig levedygtig. Foreningen virker til kunstens fremme ved udstillinger, foredrag og bortlodninger af kunstværker. Endv. har man tilvejebragt en saml. af nyere, dansk malerkunst og en del skulpturværker, som siden 1915 har haft til huse på Koldinghus slot. Samlingen har modtaget statsanerkendelse (Fortegnelse over Kolding Kunstforenings samlinger paa Koldinghus. 1957).

Kolding Musikforening af 1880, Kolding Kammermusikforening og det kommunalt støttede Kolding Byorkester arrangerer koncerter. Korsang dyrkes af Kolding Korforening (blandet kor) og Kolding Mandskor, stiftet 1928. Blæsermusik dyrkes af ungdomskorps, hjemmeværn og etatsorkestre. Kirkemusik dyrkes med kor- og orgelkoncerter, og endelig findes jazzklubber.

Litt.: P. Frost-Hansen. Musiklivet i Kolding. 1944. H. Frandsen. Aftenmusik i Skt. Nicolaj, AarbVejle. 1960. 201–09.

ANLÆG OG MINDESMÆRKER

Slotshaven er i tidens løb blevet meget stærkt beskåret. Tilbage er dele af borgbankens skrænter, voldpartier samt et plateau ml. slottet og voldene i s. og ø. M. undt. af en lille rest ml. slot og staldgård er gravene tørlagte. Af gl. beplantning er blot bev. en række gl. linde på s.volden. Desuden findes et par af de sjældent forekommende Catalpa-træer. I 1880erne plantedes største delen af arealet til m. elme, hvoraf de fleste nu er fældet. Slottets nordøstre bastion blev sat i forsvarsstand og bestykket m. kanoner af preusserne i 1864, og i foråret 1945 påbegyndtes her et system af løbegrave. I haven findes et mindesmærke for digteren Carl Ploug (1813–94), en bautasten m. en indristet Heimdalfigur efter tegn. af L. Frølich, rejst på en lille, kunstig høj og afsløret 24/9 1899. En granitsten m. bronzerelief udf. af Rasmus Andersen, afsl. 22/7 1900, er sat til minde om krigshistorikeren, oberst Otto Vaupell (1823–99), der ligesom Ploug er født i Kolding. Ved den østl. opkørsel til staldgården er 1951 rejst et granitmonument, udf. af Poul Søndergaard og m. indskr. af H. H. Seedorff til minde om byens faldne i 2. verdenskrig.

Litt.: N. H. St. Dahl i AarbVejle. 1927. 71–93. J. Tholle., smst. 1929. 115–24.

Stejlebjerg. 1866 beg. man at tilplante dette bakkedrag ved bystyrets foranstaltning, men for private midler. En udsigtsaltan giver et smukt vue over den nordfor s. 920 liggende del af byen. Ved foden af banken opførtes 1882 en pavillon »Alhambra«, som nu er nedrevet, og grunden er udlagt til sportsplads.

Tivoli var opr. et traktørsted, der 1897 blev overtaget af kom. som off. anlæg omfattende en beplantet slugt, skrænter m. stenpartier og et udsigtsplateau. Grænser op til Vandrerhjemmets grund.

Byparken er 1932 efter plan af J. P. Andersen anl. i Dyrehavegårds eng, som m. store sammenhængende græsflader har bibeholdt engkarakteren. Parken gennemstrømmes af en kanal, har småsøer, stenpartier, blomsterpartier, legepladser, rønnealleer, bambus- og nåletræsplantninger. Parken prydes af Anne Marie Carl Nielsens bronzestatue »Uffe hin Spage«, samt en mindesten for borgm. Knud Hansen.

Skt. Jørgens have er anl. 1955 efter plan af Nørregaard og Bollerup på et areal, som tidl. har tilhørt Skt. Jørgens hospital og er beliggende ned mod Slotssøen. Haven rummer et stort antal vækster m. vedføjede navneskilte, en pergola samt »Siddende pige« i bronze, udf. af Elise Heide Jørgensen og skænket af Sparekassen 1956.

Den geografiske have, Christian IV.s Vej, er skabt af gartner Axel Olsen og overtaget af Kolding kom. 1963 (E. Mygind i Havekunst. 1942).

Om Marielund, Komarksbuskene og Kolding skov se under skove.

Mindesmærker.

Chr. Berg, bronzestatue på Banegårdspladsen udf. af Rasmus Andersen, afsl. 2/9 1906.

Kampene om Kolding 23/4 1849 mindes ved flg. monumenter: 1. Et bronzerelief på Skt. Nikolajs ndr. tværskib, opsat 1866. Motivet er taget fra gadekampene og viser en kvinde, der iler en såret soldat til hjælp, mens en dreng griber dannebrogsfanen og rækker den til en kampdygtig soldat. Relieffet er udf. af Andreas Paulsen. 2. Et relief af Th. Møller forestillende en hornblæser m. dannebrogsfane er 1899 indsat på huset Helligkorsgade 5. 3. Ved Fynsvej en utilhugget bautasten prydet m. en metalchakot og indskr. »Til Minde om Angrebet paa de tyske Skanser 23. April 1849«. 4. På hj. af Haderslevvej og Skovhøj er rejst en tilsvarende mindesten for oberst Læssøe (AarbVejle. 1949. 21 ff.).

Et granitmonument m. portrætrelief i bronze af dyrlæge, dr. med. vetr. J. J. Schmidt, udf. af N. Hansen-Jacobsen, afsl. 19/6 1926, blev opstillet på Buen, men er siden flyttet til Kongebrogade.

På elektricitetsværkets mur er 1913 opsat en plade til minde om, at her lå det hus, hvor Carl Ploug blev født 1813. I Landmandsbankens mur er indsat en mindetavle for major Vaupell og hans fem sønner.

På Banegårdspladsen har A/S Saxildhus ladet opstille et lille springvand m. en amorin af Johs. Bjerg. Ml. Fredericiagade og slotssøen er opstillet en siddende kvindefig. i sandsten og foran Domhuset en stående kvinde i bronze, begge af Johs. Bjerg.

GAMLE HUSE

Tidl. var Renæssance-Gavlhuse ret alm. i Kolding. Opf. af Bindingsværk i to Etager m. Højstolper fra Fodtømmer til Tagrem og Gavl mod Gade, m. Stokværksudkragning, Stikbjælker og en Brand øverst i Gavltrekantens Spids, beherskede de Gaderne (jf. Stikket i Braunius Theatrum Urbium). Ned imellem Ejendommene strakte der sig smalle Indkørsels- el. Tagdrypsslipper. I de sidste Menneskealdre har Mandefaldet været stort blandt Byens gl. Huse, af hvilke kun et Par Stykker er bev., men ikke mindre end i alt 35 Husindskrifter paa Egetømmer el. Sandsten findes endnu, dels paa Museet paa Koldinghus, dels spredt i Byen, og de 31 af disse skriver sig fra Tiden ml. Branden 1583 og 1650, en Periode, som karakteriseres af en rig Byggevirksomhed. Ældst af de bevarede Huse er Helligkorsgade 18 (nu Turistbureau og Anneks til Koldinghusmuseet), et typisk Renæssance-Gavlhus af Bindingsværk i to Etager m. glatte Langsider og knægtbaaren Forside. Over Døren er anbragt en Indskr. m. Aarst. 1589, uden Tvivl Opførelsesaaret, samt Navnebogstaverne HI-DH (Arch. XVIII. 421. Gl. Bygn. IV. 74f.). Istandsat 1939 (Arkt. J. K.Jepsen) giver dette Hus i Forb. m. Naboejd. Helligkorsgade 20 et Indtryk af, hvor virkningsfuldt Gavlene gjorde sig gældende i Gaden. Sidstn. Gaard, hvis Langsider har bev. gl. Bindingsværk, medens Gavlen mod Gaden er stærkt omb., bærer en Sandstensplade m. Indskr.: »Rigens Fjender mig ruineret, s. 922 Mogens Eriksøn mig renoveret«, samt Aarstal 1632. Ejd. er restaureret 1941–42. I Gyden ml. Husene findes blyindfattede Ruder. Imellem Helligkorsgade 20 og 1700tals-huset i Brostræde er rejst en Bindingsværkslænge, tidl. Rendebanen 12. Torvet 2, Borchs Gaard, vel nok m. den rigest udsmykkede Bindingsværksgavl i Landet, er opf. 1595 af Apoteker Herman Reimingk, hvis Navnebogstaver ses paa Dørtræet. Det to Etager høje Hus, som krones af en udkraget, anselig Gavl, bærer frodige Akanthusblade paa Stolpernes Skæl, og de tresidede Planker, som er traadt i Skraastivernes Sted, og Mellemstykkerne ml. Bjælkehovederne smykkes af Kerubhoveder. Foruden ovenn. Dørtræ opbevares i Ejd. et m. Aarstal 1607, der rimeligvis stammer fra et andet, nu nedrevet Gavlhus, som laa ø. herfor (GIBygn. II. 39–42). En Porthammer m. plattysk Indskr., der opr. sad ml. Torvet 2 og Gavlhuset ø. derfor, findes nu paa Koldinghus. I Sidelængen til Søndergade 5 findes en smukt udhugget Sandstenstavle m. Bomærkeskjolde, en af Løver baaret Kartouche, Indskr. og Bogstaverne N. P. Fra Renæssancen stammer endv. den enkle, men karakterfulde, kalkede Bindingsværksgaard Låsbygade 56. I tidl. Tid fandtes der en Del Bulhuse i Byen. Af det sidste af disse, der tjente som Lade og Stald for den gl. Smedie i Torvegade 3, er en Del opstillet paa Museet paa Koldinghus, der ligeledes rummer en Del karakteristiske Prøver paa Byens Renæssance-Tømmerværk fra nedbrudte Bygninger.

Litt.: Dorde Hansen. K.s borgerlige Bygninger, »Danmark«. 1945. 74–78. Sigv. Skov. Det gl. K. 1947.

STATISTIK

Indbyggerantallet i K. kbst. var 26/9 1960: 35.101 indb. fordelt på 12.633 husstande (1801: 1672, 1850: 2865, 1901: 12.516, 1930: 21.959, 1955: 33.169).

Inkl. forstæderne: 1) Nyby Strandhuse i Eltang so., 2) Alpedalen i Harte so. og Seest by i Seest so. var folketallet 1960: 36.603 indb. fordelt på 13.097 husstande (1955: inkl. Nyby Strandhuse og Seest 34.211 indb.).

Efter erhverv fordelte befolkningen i K. kbst. sig 1960 i flg. grupper: 355 levede af landbr. m.v., 15.416 af håndv. og industri, 6205 af handel og omsætning i øvrigt, 3160 af transportvirksomhed, 3454 af administration og liberale erhverv, 1739 af anden erhvervsvirksomhed og 4449 af formue, rente, understøttelse olgn.; 323 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Inkl. forstæderne var erhvervsfordelingen flg.: 426 levede af landbr. m.v., 16.183 s. 924 af håndv. og industri, 6461 af handel og omsætning i øvrigt, 3273 af transportvirksomhed, 3568 af administration og liberale erhverv, 1775 af anden erhvervsvirksomhed og 4586 af formue, rente, understøttelse olgn.; 331 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1962 var der ved K. toldsted hjemmehørende 11 motorskibe m. en tonnage på i alt 3550 brt., 13 sejlmotorskibe m. en tonnage på i alt 593 brt.

Skibsfarten på K. omfattede 1961: 1796 indgående skibe m. en tonnage på 275.390 nrt. og en udlosset godsmængde på 266.833 t, deraf fra udenlandske havne 1272 skibe på tilsammen 206.021 nrt. og 214.467 t gods og 524 skibe fra indenlandske havne m. en tonnage på 69.369 nrt. og 52.366 t gods. De udgående skibe – i alt 1678 skibe m. en tonnage på 258.535 nrt. – indladede 59.808 t gods til andre indenlandske havne og 41.740 t gods til udlandet.

Af det i K. udlossede gods var 18.205 t korn og kornvarer, for største delen fra udlandet, 24.217 t foderstoffer, overvejende fra udlandet, 18.941 t træ og tømmer, for største delen fra udlandet, 57.378 t kul, koks, briketter m.v., næsten udelukkende fra udlandet, 34.661 t benzin, olie, petroleum, overvejende fra udlandet, 38.804 t gødningsstoffer, så godt som udelukkende fra indlandet, 23.886 t forsk. ubearbejdede varer, hvoraf noget over halvdelen fra udlandet, 12.725 t forsk. bearbejdede s. 925 varer, overvejende fra udlandet, og endelig 29.326 t stykgods, hvoraf halvdelen fra udlandet. Af det indladede gods kan nævnes 84.528 t forsk. levnedsmidler, hvoraf henved 2/3 til andre indenlandske havne, 9269 t stykgods, hvoraf ca. halvdelen til udlandet, 3336 t mejeriprodukter og æg, udelukkende til udlandet.

Der var 31/12 1962 i K. kbst. 6208 automobiler, hvoraf 4262 alm. personbiler, 125 drosker olgn., 41 rute- og turistbiler, 1768 vare- og lastbiler samt 767 motorcykler.

25 bilruter på fra 11 til 90 km udgår fra el. berører K.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i K. inkl. forstæder 329 fremstillingsvirksomheder inden for håndv. og industri m. 4947 beskæftigede; en årsomsætning (1957) på 295,3 mill. kr. og en udgift til lønninger på 46,0 mill. kr.; der var endv. 160 bygge- og anlægsvirksomheder m. et personel på 1112, en årsomsætning på 25,8 mill. kr. og en lønudgift på 7,8 mill. kr.

Af handelsvirksomheder var der 126 engrosvirksomheder el. dermed beslægtede virksomheder m. 1198 beskæftigede, en omsætning på 283,1 mill. kr. og en lønudgift på 13,0 mill. kr. og 542 detailhandelsvirksomheder m. en årsomsætning på 135,4 mill. kr., 1960 beskæftigede og en lønudgift på 7,8 mill. kr.

Gas-, el- og varmeværker i K. havde en årsomsætning på 9,0 mill. kr., 89 beskæftigede og en lønudgift på 1,5 mill. kr., 53 hotel- og restaurationsvirksomheder m. en årsomsætning på 10,6 mill. kr., 439 beskæftigede og en lønudgift på 1,7 mill. kr., 76 vognmandsvirksomheder olgn. havde en omsætning på 6,0 mill. kr., 202 beskæftigede og en lønudgift på 1,0 mill. kr., og endelig var der 96 virksomheder inden for forsk. servicebrancher (vaskerier, renserier, frisører, fotografer m.v.) m. tilsammen en årsomsætning på 5,4 mill. kr., et personel på 434 og en lønudgift på 2,2 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1961/62: 19.626.000 kr.; skatterne indbragte i alt 17.106.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 12.918.000 kr., erhvervskommuneskat 188.000 kr. og aktieselskabsskat 566.000 kr., ejendomsskyld 1.284.000 kr., grundskyld 1.949.000 kr. og grundstigningsskyld 159.000 kr.), afgifter og kendelser 205.000 kr., overskud af vandværk 80.000 kr., af el- og varmeværker 1.204.000 kr. og af gasværker 136.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 18.669.000 kr., var sociale udgifter 4.811.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 3.645.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 501.000 kr., medicinalvæsen 1.768.000 kr., vejvæsen 641.000 kr., gadebelysning 160.000 kr., snekastning 223.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 405.000 kr., brandvæsen 216.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 586.000 kr. og administration 3.202.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1962: 78,9 mill. kr., hvoraf 5,5 mill. kr. i vandværker, 6,3 mill. kr. i el- og varmeværker, 0,3 mill. kr. i gasværker og 45,2 mill. kr. i andre faste ejd. samt 21,7 mill. kr. i værdipapirer. Kom.s gæld var 33,0 mill. kr. og legatkapitalen 1,1 mill. kr.

K. kom.s beskatningsprocent var 1962/63: 13,3, hvilket var ca. 8 pct. lavere end gennemsnittet for købstæderne; 1963/64 var beskatningsprocenten i K. ligeledes 13,3; den kommunale skatteprocent var 1962/63: 8,6 el. ca. 9 pct. lavere end den gennemsnitlige skatteprocent i kbst.-kommunerne.

Pengeinstitutter. Kolding Folkebank (opret. 1873) havde 31/12 1962 en aktiekap. s. 926 på 4,0 mill. kr. og reserver 6,4 mill. kr.; indskuddene var 74,5 mill, kr., udlånene 82,4 mill. kr. Bank-Aktieselskabet Kolding Laane- og Discontokasse (opret. 1856) havde 31/12 1962 en aktiekap. på 3,0 mill. kr. og reserver 3,0 mill. kr.; indskuddene var 46,3 mill. kr., udlånene 54,7 mill. kr.

I Spare- og Laanekassen for Kolding By og Omegn (opret. 1856) var indskuddene 31/3 1963: 65,2 mill. kr., reserverne 3,7 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter K. kbst. 2 so., nemlig Skt. Nikolaj sogn, der betjenes af en sgpr., en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst, og 2) Kristkirkens og Immanuelskirkens so., der betjenes af en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 21 medl., hvoraf efter valget i marts 1962 11 tilhører Socialdemokratiet, 7 Det konservative Folkeparti, 2 Venstre og 1 Socialistisk Folkeparti.

Kolding hører under 51. retskr. (Kolding byret) m. tingsted i K. og under 38. politikr. (Kolding). Kolding er bopæl for 2 dommere (nemlig 1 dommer for K. byret og 1 for K. herredsret) og en politimester. K. kom. hører under Vejle amtstuedistr. m. amtstue i Vejle; K. udgør 33. lægekr. (Kolding), 40. skattekr. (Kolding) og hører under 13. skyldkr. (Vejle amtskr.), hvor K. udgør 9. vurderingskr. (Kolding). Endv. hører K. kbst. under a.s 2. folketingsopstillingskr. (Kolding).

Endelig udgør K. kbst. 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 108. lægd og har sessionssted i Kolding. K. er sessionssted for lægderne nr. 87–106 og 108 (7. udskrivningskr.).

KOLDING KOMMUNES FASTE EJENDOMME

består af rådhus, skolerne, de kommunale værker, det off. slagtehus, De gamles Hjem, Overmarksgården, Dyrehavegård, Hvidsminde, Borgerkroen, det fredede hus Helligkorsgade 18 (m. turistbureau m.v.), pavillonerne i Marielund og på Løverodde, de kommunale lystanlæg samt forsk. jordarealer og 54 ha skov. Desuden ejer kom. 308 beboelsesejd. m. 910 lejligheder og endv. 304 folkepensionistboliger. Endelig har kom. andel i sygehuset og i Troldhedebanen.

HAVNEN

var i ældre tid åmundingen. Navnet Riberdyb for den sydl. åkaj minder om den tværgående handelsforb. over den jy. halvø. Havnen var livligt trafikeret i middelalderen og renæssancetiden, hvad bl.a. en række skibsfund i fjorden vidner om. I løbet af 1600t. sandede havnen til, således at skibene måtte ankre op ude på fjorden ved Strandhuse og varerne fragtes i land m. både og pramme. 1797 oprettedes en havnekommission, og 1843 blev en ny havn anl., åbnet 24/10, med en bekostning af 23.547 rdl. Vanddybden var 2,8 m. Havnen er gentagne gange udv. og uddybet, 1890 opnåedes 4,5 m vanddybde og 1910 7 m. Ved en forlægning af åen 1918 og ved sen. inddæmninger er der opnået betydelige arealudvidelser til lagerplads, pakhuse og industrielle foretagender.

Havnen disponerer over en flydedok, en bugserbåd, en 5 t kran, to 2,5 t kraner, to kornsugere og to kullosningsapparater. Havnen styres af et havneudvalg, og ved havnen er ansat en havnefoged samt siden 1898 en havneing., der tillige er stadsingeniør.

Sejlrenden i fjorden m. 7 m’s dybde er afmærket bl.a. m. tre lystønder. På ndr. molehoved findes et grønt blinkfyr og på sdr. et rødt blinkfyr. Endv. findes to fyrbåker m. hvid trekant. På nævnte båker er monteret to faste, røde fyr. En lods ved Drejensodde lodser i havnen, på fjorden og i Lille Bælt.

Havnen, der kan modtage skibe på op til 180 m’s længde og 7 m dybgående, har en kajlængde på 2050 m, disponerer over et areal på 55 ha og betjenes af 7,7 km jernbanespor.

Indtægt af havne- og bropenge var 1963: 742.000 kr.

Litt.: C. A. Lassen. Kolding Havn. 1943.

Kolding har rutebådsforbindelse (DFDS) m. København, Fredericia og Sønderborg, desuden fragtfart m. kreaturer til nordty. havne og m. stykgods til Ålborg og Bremen. Om sommeren er der fjordsejlads til Løverodde.

STØRRE ERHVERVSVIRKSOMHEDER

Handelsvirksomheder.

Nordisk Solar A/S, Haderslevvej 25, elektriske artikler en gros, grl. 1919 af Jacob Jørgensen; A/S 1930; aktiekap. 12 mill. kr.; 500 ans.; 12 filialer rundt i landet.

Ole Sørensen & Co. A/S, Sdr. Havnegade, landbrugsmaskiner, grl. 1873 af Ole Sørensen; 1914 A/S; aktiekap. 2,4 mill. kr. 60 ans. Filialer i Roskilde og Nykøbing F.

Søren Tranberg A/S, Fynsvej 109, landbrugsmaskiner; grl. 1898 af fabr. Søren Tranberg; A/S 1942; aktiekap. 1,2 mill. kr. 250 ans.

Dansk Olieimport A/S, Sdr. Havnegade, grl. 1922 af J. Larsen; A/S 1926; aktiekap. 2 mill. kr.; 50 arb. og funktionærer. Filial i Åbenrå.

Oscar Christensen A/S, Låsbygade 34, kolonial en gros, kaffeimport og kafferisteri. Firmaet har til huse i en toetages, nyklassicistisk bygn. fra 1787. Grl. 1856, 1876 overtaget af J. E. Christensen, 1954 A/S; aktiekap. 1 mill. kr. 68 ans. Filialer i Åbenrå, Haderslev og Varde.

Sydjydsk Korn og Foderstof Kompagni A/S, Havnen Nord, grl. 1898 af N. P. Stenderup, N. Outzen og Rose; 1947 A/S; aktiekap. 400.000 kr.

Jydsk Saasæd og Kornexport A/S, grl. 1921 som Dansk Saasæd, A/S 1926; aktiekap. 800.000 kr.; 16 funktionærer, 45 arb.

Frøcontoret A/S, Havnen, frøhandel og frøavl, grl. 1887 af C. Stenderup, N. P. Stenderup og F. Manford; A/S 1950; aktiekap. 650.000 kr. Bygn. opf. 1906 (arkt. C. Fussing).

Kolding Korn A/S, Fredericiagade 8, handel m. korn og foderstoffer, grl. 1910 ved Hans Winther og Chr. Ernst; A/S 1934; aktiekap. 150.000 kr. Havnepakhuset bygget ca. 1910.

Kolding Kulkompagni A/S, Jernbanegade 52; fremgået af firmaet Sydjydsk Kulimport, 1929 A/S; aktiekap. 500.000 kr. 34 ans.

Th. Petersen & Co. A/S, Havnen, eksport og import af fisk, specielt ål og laks, samt røgeri, grl. 1912 af Th. Petersen; A/S 1933; aktiekap. 800.000 kr. 75 ans.

Sydjysk Cold Stores A/S, Havnen, fryse- og kølehus, grl. 1942; aktiekap. 1.250.000 kr.; 16 funktionærer og 58 arb. Bygningerne opf. 1947/48, sidste udv. 1962/63.

Georg Gimbel A/S, Sdr. Havnegade 32, handel med rør, sanitet og andre jernvarer, grl. som A/S 1932; aktiekap. 400.000 kr. Havde opr. til huse i Borchs gård. 75 ans.

I. O. Brandorffs Efterf. A/S, Jernbanegade 44, handel m. byggematerialer, grl. 1890 af købmand J. O. Brandorff; A/S 1901; aktiekap. 200.000 kr.

J. P. Jensen A/S, Sønderbro, jern, stål, rør, sanitet, centralvarme, tekniske artikler, værktøj og isenkram, grl. 1828 af Caspar Fr. Müller; A/S 1931; aktiekap. 200.000 kr. 39 funktionærer, 6 arb. Ejendommen i Søndergade omb. 1950 (arkt. Ernst Petersen) efter schalburgtage 1945. Ved havnen nybygn. 1931 ved civiling. J. Møller Petersen.

Sydjydsk Trælasthandel A/S, Fabriksvej, grl. 1786, A/S 1920. Ny bygn. ved arkt. K. Bonnis 1963.

Grønborgs Tømmerhandel A/S, Østerbrogade 14, grl. 1840 som blandet købmandshandel af N. W. Bastrup; 1933 A/S under navn af Schous Trælasthandel, 1963 navneændring til det nuv.; aktiekap. 1 mill. kr. 15 funktionærer, 20 faste og 10–15 løse arb. Forretningen er grl. i Låsbygade 71, fra 1854 tillige m. plads på havnen, fra 1955 samlet på nuv. sted m. nye bygn.

Kolding Trælasthandel A/S, Toldbodgade 12, grl. 1929 af Simon Nielsen, A/S 1951.

Emil Moland A/S, Dalbygade 1, grl. 1917 i Kbh., i K. fra 1922. Glas en gros, spejlfabr., sandblæseri og glassliberi samt butiksfaçademontering; 60 ans. Filialer i Odense og Ålborg.

Filialer af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Klostergade (opret. 1896, omfatter chokolade- og sukkervarefabr. samt kafferisteri; 350 ans.), Jydsk Andels Foderstofforretning, Havnen Syd (9 funktionærer og 30 arb.; efter branden 1962 er en silo og en foderblandingsfabrik under opførelse) og Dansk Andels Gødningsforretning, Havnen Syd (opf. 1948, F.D.B.s arkitektkontor).

Levnedsmiddelindustri.

Kolding Andelsmejeri, Haderslevvej 5, grl. 1888 af en kreds af landmænd på Koldingegnen, f. t. 233 andelshavere; 71 ans. De nuv. bygn. er opf. 1915 og omb. 1940 og 1956 ved arkt. J. Høhne.

Slotsmøllen A/S, Fredericiagade 22, bryggeri og mineralvandsfabr., grl. 1570 af dronn. Dorothea (Chr. III.s dronn.). 1872 A/S m. aktiekap. 250.000 kr.; 9 funktionærer, 56 arb. De ældre bygn. ødelagdes under treårskrigen og genopbyggedes derefter, men største delen af det nuv. bryggeri stammer fra o. 1900.

Litt.: A/S Slotsmøllens Fabrikker 1872–1932. 1932.

Andels Svineslagteriet, Jens Holms Vej, svineslagteri, kreaturslagteri, pølsefabr., konservesfabr., fedtsmelteri og tarmrenseri, grl. 1888. Årsslagtninger ca. 400.000 svin og 25.000 dyr i kreaturslagteriet. Den ældste bygn. er fra 1911, sidste nybygn. 1963. 62 funktionærer, 355 arb.

Litt.: P. Eliassen. Andels Svineslagteriet i Kolding, 27. Nov. 1888–1938. 1938.

Kolding Exportslagteri A/S, Jens Holms Vej, grl. 1933 af eksportørerne Johan Sørensen, Pjedsted, brdr. Hesseldal, Odense, Christian Hansen, Horsens, Christian Hansen, Christian Jensen og Jul. Petersen, alle Odense. Aktiekap. 250.000 kr. 10 funktionærer, 48 arb. Bygningerne er opf. 1933 og sidst udv. i 1962 (Jubilæumsskrift 1958).

Margarinefabrikken Koldinghus, Grønningen 17, grl. 1913; ejes af civiling. Per Beck Jensen.

Kolding Most og Frugtsaft A/S, Tvedvej 67–73, mosteri og fabrikation af æblemost, frugtsaft og marmelade, grl. 1936 af fru Cæcilie Hedemann; A/S 1956. Ny fabriksbygn. 1950, sidste udv. 1963 ved arkt. H. Noes-Pedersen.

Beklædningsindustri.

Brdr. Volkerts Fabrikker A/S, Dalbygade og Agtrupvej, grl. 1868 af brødrene Johan og Ditlev Volkert. Indtil 1900 i gl. bygn. Rendebanen 7 og fra 1900 på nuv. plads m. seneste tilbygn. 1950; A/S 1919; aktiekap. 720.000 kr. Danmarks største strøggarnsspinderi. 22 funktionærer, 160 arb. Filial: Volkerttextil GmbH., Kiel.

Chr. Mikkelsen A/S, Markdanersgade 5–9, trikotagefabr., grl. 1882 af Chr. Mikkelsen; 1949 A/S; aktiekap. 180.000 kr.; 47 ans. Filial: Chr. Mikkelsen, Svendborg.

S. Winklers Efterfølger A/S, Ålegården, grl. 1892 som trikotagefabr., nu herrekonfektionsfabr. Grundlægger Søren Winkler; A/S 1934; aktiekap. 300.000 kr.; 50 funktionærer, 120 arb. Bygningerne fra 1918, 1942 ved arkt. E. Thorning-Petersen og 1950 ved arkt. Henning Helger.

Beirholms Væverier A/S, Dalbygade 38–40, bomuldsvæveri, grl. 1876 i Vonsild, flyttet til Kolding 1905; grundlægger Jacob Christian Beirholm; A/S 1950; aktiekap. 250.000 kr.; 6 funktionærer og 19 arb.

Georg Jensen Damaskvæveriet A/S, Sdr. Ringvej. Slægten Georg Jensen har i flere hundrede år drevet håndvæveri i Vonsild. 1910 flyttet til K., driften fortsat under anv. af maskinvæve. I samarbejde m. betydende danske kunstnere har firmaet særl. specialiseret sig i vævning af de gl., nationale mønstre. 1942 familieaktieselskab; aktiekap. 228.000 kr.; 10 funktionærer og 45 arb. Nybygn. ved arkt. Anton Holm og Alfred J. Andersen.

Thorvald Thøgersen A/S, Ndr. Ringvej 51, trikotagefabr., grl. 1922 af fabr. Thorvald Thøgersen; A/S 1940; aktiekap. 230.000 kr.; 41 ans.

Kolding Hørfabrik, andelsselskab, Mosevej, hørskætteri, hørspinderi og væveri samt fremstilling af plasticbelagte tekstiler og Duralay tæppeunderlag, grl. 1939; nuv. garantikap. 2.737.000 kr.; 60 funktionærer og 273 arb. Filial: A/S Nordisk Plastic, Østbanegade 21, Kbh. Ø.

Trævareindustri.

Sydjydsk Inventar Fabrik, Trindholmsgade, Havnen Syd; snedkeri grl. 1951 af J. Gilling. 27 ans. Nybygn. 1960 (arkt. Søren Nissen).

Borks Patenttavler A/S m. datterfirma Danbork Møbler A/S, Tvedvej. Stamfirmaet grl. 1898 af malerm. Nis P. Bork; A/S 1953 under samtidig grundlæggelse af Danbork A/S; aktiekap. 125.000 kr. Filialer: Aktiebolaget Bork’s Patenttavler, Malmö, Sverige.

A/S Johannes Christensen, inventar- og bygningssnedkeri, Skamlingvej, grl. 1946 af Johs. Christensen, A/S 1956; aktiekap. 100.000 kr.; 4 funktionærer, 27 arb. Bygn. omb. 1952 og 1962 (arkt. H. Noes-Pedersen).

Dansk Kraftemballage A/S, Ndr. Havnevej, æskefabrikation, grl. 1953 som A/S; aktiekap. 300.000 kr.; 30 funktionærer, 250 arb.

Papir- og grafisk industri.

Konrad Jørgensens Bogtrykkeri A/S, L. Fuglsang og Sønner, Slotsgade, bogtrykkeri og bogbinderi, grl. 1878 af red. Konrad Jørgensen. P. Rasmussen og L. Fuglsang overtog virksomheden 1920, L. Fuglsang blev eneindehaver 1929, A/S 1959; aktiekap. 800.000 kr.; ca. 50 ans. I årenes løb er sket flere tilbygninger, og efter køb af naboejendommene forestår der i de kommende år en fuldstændig ombygning ved arkt. P. Eduard Petersen.

P. Blicher A/S, Fynsvej 7, grl. 1885 af Peter Blicher, papirvarefabr., papir en gros; A/S 1935; aktiekap. 214.000 kr.; 25 funktionærer, 60 arb.

Litt.: P. Blicher 1885–1935. 1935.

A/S Fr. Lumbye, Rendebanen, papirvareindustri, bogtrykkeri, papir en gros, grl. 1900 af Frederik Lumbye; A/S fra 1904; aktiekap. 400.000 kr.; 35 funktionærer og 80 arb. Filial i Kbh. Datterselskab: Lumbye Reklamebureau, Kolding, Kbh., Odense og Sønderborg.

Jyllands Clichefabrik A/S, Mazantigade 10, grl. 1933 af V. Lund; overtaget 1933 af Poul Sørensen; A/S 1957; aktiekap. 130.000 kr. Fremstilling af clicheer, lystryk, fotokopier, duplikering o.a.

Metalindustri.

De Danske Mejeriers Maskinfabrik, Olaf Ryes Vej, andelsselskab; specialfabr. for mejerimaskiner, der leveres til da. og udenlandske kunder, grl. 1/1 1888 i Kolding af K. Konstantin-Hansen og J. Schrøder, 1905 overgået som en part af andelsselskabet De Danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik; 130 funktionærer, 274 arb. Fabrikken i K. er opf. i Munkensdam 1917, 1918 og 1930. Filialer: Holstebro, Ålborg, Odense og København.

Elektrogeno, Ndr. Havnevej, fabrikation af mejerimaskiner, foruden indenlandsk salg eksport til alle verdensdele; grl. 1947 af Erik Nielsen og Walter Lauritzen; 200 ans.

Audiola A/S, Fabrikgården, Ågade, stiftet 1938, aktiekap. 2 mill. kr. Opr. fremstilledes radioapparater, nu fabrikation af elektriske- og plastikartikler. 320 arb. i firmaet. En ny fabriksbygn., kaldet Fabrikgården, blev rejst 1962 ved arkt. H. Noes-Petersen.

Jochum Jensens Maskinfabrik A/S, Klostergade 27, grl. 1835 af Georg Møller; A/S 1953. Bygningerne er fra 1918; der er 26 ans.

H. Overbeck, Havnepladsen, elektriske anlæg, elektromekaniske værksteder, samt rådgivende ingeniørvirksomhed, grl. 1909 af H. Niendahl, nuv. ejer fra 1924: H. Overbeck og medejer fra 1959 H. Chr. Overbeck. 9 funktionærer og 35 arb. Ejd. opf. 1905, omb. 1962/63.

Diesella A/S, Agtrupvej, maskinfabr., grl. 1946 af Marinus Andersen, Eli Voulund Andersen og Arne Voulund Andersen; A/S 1957; aktiekap. 1.222.500 kr. 25 funktionærer og 50 arb. Ny fabr. opf. 1953.

Hård Krom (Sydjydsk Forniklings- og Forchromningsanstalt), Fabriksvej, grl. 1924 af Chr. Kjær Jensen; specialitet hård-krom, fornikling, forkromning, forsølvning og elektrisk galvanisering. 3 funktionærer og 20 arb. Nyopf. bygn. 1960 ved arkt. H. Noes-Pedersen og Bech Nielsen.

K. G. Kristiansen A/S, Haderslevvej 100, fabrikation af værktøj og plasticartikler, grl. 1961 som A/S, aktiekap. 566.000 kr. 50 ans.

Hans Hansens Sølvsmedie A/S, Mazantigade 2, grl. af sølvsmed Hans Hansen 1906, A/S 1940; aktiekap. på 300.000 kr. Filial I/S Hans Hansen Sølv, Amagertorv, Kbh. Hans Hansens Sølvsmedie fremstiller kvalitetsarbejder både i korpus, bestik og smykker bl.a. efter tegninger af H. Seidelin, Karl Gustav Hansen og Bent Gabrielsen Petersen. Har desuden løst individuelle opgaver i guld og emalje samt s. 932 udført kirkelige arbejder. Repræsenteret på adsk. kunstindustrimuseer. Der er beskæftiget 12 funktionærer og 35 arb.

Litt.: Danish Silver 1900–50. Stockholm 1950. Dansk Sølv 1550–1915. 1953. S. Skov. Dansk Sølv. 1958. Smykket i dansk eje. 1960.

Anni & Bent Knudsen, Dyrehavevej 103, sølvsmedie, grl. 1956 af Bent Knudsen; 11 medarb. Mest kendt for sine sølvsmykker, men fremstiller også artistiske papirarbejder og julepynt.

Litt.: Mobilia nr. 55. 1960. Smykket i dansk eje. 1960.

Kemisk industri.

Kolding Dampvaskeri A/S, Lykkegårdsvej 32A, grl. 1904 af R. Dahl som vaskeri og fysikalsk badeanstalt, fra 1919–46 ejet af firmaet af H. C. Lorentzen; A/S 1955; aktiekap. 500.000 kr.; 8 funktionærer og 98 arb. Nybygninger 1963 ved arkt. S. Nissen.

Kaalunds Fabrikker A/S, Dyrehavevej, grl. 1885 af konsul R. Kaalund. Fabrikation og handel m. vaskemidler olgn. A/S 1927; aktiekap. 250.000 kr.; 31 funktionærer og 33 arb. Bygningerne opf. 1885, senest udv. 1958.

Kolding Fyrværkerifabrik, Dyrehavevej 133–39, grl. 1857 af Hans Diedrichsen; ca. 48 ans. Nuv. ejer: Holger Diedrichsen.

A. D. Burcharth & Søn, Vestergade 20, fabrikation og handel m. farver og lakker olgn., grl. 1861 af A. D. Burcharth; nuv. ejer fru fabr. A. E. Burcharth. 34 ans. Nyopf. fabrik 1960 på 3000 m² i Bramdrupdam (Byen de gav os. 1961).

ENTREPRENØRVIRKSOMHEDER

Palle Bruun & Co. A/S, Seestbakke 19, entreprenør og murerfirma, grl. 1912 af Johannes N. Bech; 1955 A/S under navnet Bruun og Kildehøj A/S; 1958 blev navnet ændret til Palle Bruun & Co. A/S; aktiekap. 150.000 kr.; 5 funktionærer og 85 arb.

P. H. Clausager, Ottosgade 5, Kolding, entreprenørvirksomhed, grl. 1921 af entreprenør Heinemann Larsen. 4 funktionærer og 60 arb.

H. C. Ervald, Havnen Syd, ingeniør- og entreprenørvirksomhed, grl. 1947 af ing. H. C. Ervald. 3 funktionærer og 80 arb.

Kjæhr og Trillingsgaard A/S, Sonebjerg, ingeniør- og entreprenørvirksomhed, grl. 1907, A/S 1956; aktiekap. 1.200.000 kr.; 20 funktionærer og 200 arb. Filialer i Århus, Åbenrå og Esbjerg.

Kolding Betonværk A/S, Havnen, grl. 1962 af H. C. Ervald, P. H. Clausager og Palle Bruun; aktiekap. 600.000; 17 ans.

Jydsk Betonelementfabr. A/S, Sonebjerg, grl. 1951 af civiling. Trillingsgaard; A/S 1958; aktiekap. 750.000 kr.; ca. 200 ans.

Historie. Hvornår det sikkert ret gl. bysamfund ved Kolding fjords inderste vig er blevet omdannet til kbst., vides ikke. Det ældste bevarede privilegiebrev af 28/1 1321 meddeler blot, at Chrf. II stadfæster de af hans forgængere givne privilegier. Kirken menes opf. omkr. midten af 1200t., og byen nævnes i ValdJb. Byen hører da under Almind hrd., og den er ansat til 80 s. 933 mark guld. Det ældste bysamfund lå sandsynligvis omkr. kirken på K. å’s nordl. bred, og det er kun naturligt, at der er opstået en by på dette sted. Vigtige veje fra n. og s. løb sammen på dette sted. Selve åen har sikkert været sejlbar m. datidens små skibe, og den inderste vig af fjorden har givet en velbeskyttet havn. Endv. lå byen umiddelbart n.f. den gl. grænse til Sønderjylland. Beliggenheden har givet gode muligheder for handel og søfart samt fiskeri i fjorden og i åen. Endv. gav den gode jord en fin avling. For byens opblomstring i middelalderen fik det desuden stor betydning, at hertug Abel 1248 anlagde Koldinghus umiddelbart n.f. den gl. bykerne. Anlægget trak fra tid til anden ulykker ind over borgersamfundet, men de talr. fornemme besøg på slottet og den faste besætning gav byens borgere mulighed for levering af forsyninger og udførelse af andre tjenesteydelser. Slottets nærværelse trak ligeledes en del adelsmænd til byen, som byggede sig anselige gårde.

En række vigtige politiske begivenheder er knyttet til K. i middelalderen. 1242 sluttedes der her forlig ml. Erik Plovpenning og Abel. 1245 bortskødede Abel og Christoffer deres andel i fællesgodset på Als til deres broder Erik, og 1253 forlenede Chrf. I sin brodersøn Valdemar m. Sønderjylland. 1268 kom Koldinghus i kongens besiddelse, og Erik Klipping skal have udv. og befæstet slottet og ligeledes udv. byen. Et bondeoprør i Jylland førte 1313 til et sammenstød ml. oprørerne og Erik Menveds drost Niels Olufsen Bild ved K.; kongen slog derefter oprøret ned, og bønderne blev bl.a. tvunget til at yde arbejde ved yderligere befæstelse af Koldinghus. 1314 sluttedes der i K. et forlig ml. Erik Menved og Ditmarsken, og da Chrf. II blev fordrevet 1326, forlenede kong Valdemar marsken Ludv. Albertsen (Eberstein) med K. 1365 fandt der i K. et vigtigt møde sted ml. Vald. Atterdag og grev Gerts sønner, og man sluttede her et forlig, og 1411 aftaltes en våbenstilstand ml. Erik af Pommern og hertuginde Elisabeth af Slesvig i K. 1440 afholdtes herredag i K., og Chrf. af Bayern forlenede hertug Adolf med Slesvig. Ved alle disse vigtige politiske sammenkomster har byen vrimlet med mange gæster, og det har været udbytterige dage for dens borgere.

Der er bev. adsk. privilegiebreve fra middelalderen. 22/7 1327 bekræftede Vald. III de friheder s. 934 og rettigheder, som hans forgængere havde tilstået borgerne, og 21/12 1442 tog Chrf. af Bayern byen under sin beskyttelse og fritog borgerne fra told undt. på Skanørmarkedet og i andre fiskerlejer om høsten. 15/2 1447 fik byen tilladelse til at afholde et marked på Skt. Olufs dag, og 29/11 1452 gav Chr. I byen omfattende privilegier, samtidig med at han tog byen under sin beskyttelse. 18/12 1454 gaves tilladelse til et 3. dags marked i okt. måned, og byen fik lov til at nyde de sa. privilegier, der var tilstået Ribe og andre købstæder i landet. 31/3 1459 fik borgerne fiskeret i fjorden, og nye privilegiebreve blev udstedt 7/11 1460 og 1/3 1471. Ved det sidste fik borgm. og råd tilladelse til selv at udnævne byfogden. Ved et nyt brev af 26/8 1475 blev det forbudt udenlandske købmænd at drive handel m. omegnens bønder, og 21/5 1478 indskærpedes det, at ingen fremmede måtte bære værge i byen. Kong Hans stadfæstede byens gl. privilegier 17/4 1483, indrettede et nyt marked ved brev af 1/11 1491, udvidede handelsrettighederne 13/1 1492, fastsatte en bøde på 3 mark for dem, der giver mere i leje, end sædvane er, ved et privilegiebrev givet 1492 og fastsatte endv. grænserne for byfreden og birkeretten ved et brev af 4/3 1494. Fra kong Hans’ tid er endnu bev. et par privilegiebreve fra 24/10 1506 og 7/11 el. 14/11 1509. 1427 overlod Jutte Lembek Brændkær mark s.f. åen til K., og denne indlemmedes herefter i bymarken.

1288 oprettedes et gråbrødrekloster i byen. Det lå på hj. af Klostergade og Munkegade og indrettedes i en gård, kaldet Dueholm, der tilhørte ridder Henrik Dulmer, der selv indtrådte i klosteret som munk. Man ved meget lidt om klosterets hist., men der er dog holdt provinskapitel her 1322 og 1474. 1517 indførtes den strengere ordensregel, den s.k. observans. Klosteret ophævedes 1529, og dets ejendomme blev spredt. 1551 traf kongen beslutning om klostergrundens anvendelse til ny bebyggelse, og de sidste rester af klosteret må da være forsv. Ved udgravninger i nyere tid er påtruffet rester af den gl. klosterkirkegård. En Skt. Jørgensgård for spedalske har ligeledes eksisteret i middelalderen. Den nævnes 1525, men menes at være ældre. Den lå v.f. byen. Stiftelsen ophævedes 1543, og jordegodset blev givet til Ribe hospital. Kongen tog dog allr. 1545 sin gave tilbage og henlagde godset under Koldinghus. 1558 overførtes navnet til det nyoprettede hospital i byen. Af andre middelald. institutioner må nævnes et Skt. Knudsgilde, der havde til huse i Låsbygade. Man har bev. gildets signet fra ca. 1290 og et brudstykke af dets skrå fra 1393. Også et kalentegilde menes at have eksisteret i byen.

Årene 1536–1627 var en lykkelig tid for byen. Økonomisk var der tale om stor fremgang. Øksnehandelen spillede i disse år en betydelig rolle, og ved siden af Ribe var K. det vigtigste gennemgangsled for øksneeksporten til hertugdømmerne. Det betød også meget for bysamfundet, at Koldinghus i disse år var et af kongehusets yndlingsopholdssteder. Chr. III boede i lange perioder på slottet, vigtige, politiske afgørelser blev truffet her, og der afholdtes mange festligheder. Store byggearbejder fandt sted, og også dette gav gode fortjenstmuligheder for borgerne. Chr. III døde på Koldinghus 1559, nogle få uger efter at han havde underskrevet den s.k. Koldingske reces, og enkedronn. Dorothea havde Koldinghus m. byen og lenet som livgeding, og hun gjorde meget for byens opkomst. 1568 fejredes Hans den Yngres bryllup på slottet. Også Fr. II boede gerne på slottet, og 3 af hans børn blev født her. 1582 modtog hertugerne Adolf og Hans den Yngre deres forleninger af Slesvig efter Hans den Ældres død på slottet. 1590 afholdt Chr. IV sin første herredag på Koldinghus, og han kom her ofte i de flg. år. 1614 fejredes hertug Fr. III.s forlening m. Slesvig ligeledes på slottet, og 12 adelsmænd blev slået til riddere for deres fortjenester under Kalmarkrigen.

Med de kejserlige troppers indtog i K. 1627 begynder en langvarig nedgangsperiode for byen. Indkvarteringer og udskrivninger bragte store, direkte tab, og i krigens kølvand fulgte store pestepidemier 1640 og 1654. 1644 var byen i skiftende perioder besat af sv. og allierede tropper, og mange huse blev ødelagt foruden kirken og skolen. Nye hjemsøgelser fandt sted under svenskekrigene 1657–60, og nu som før var det ikke blot de fjendtlige tropper, der hærgede, men i ligeså høj grad de allierede undsætningshære. Koldinghus blev stormet og delvis ødelagt. 1659 slog en ny pest ned i byen, og da freden indtrådte 1660, var bysamfundet på fallittens rand.

Både Fr. III og Chr. V bevilgede store beløb til slottets istandsættelse, men dets store dage var forbi, og der kom nu sjælden fyrsteligt besøg. Byens tidl. så blomstrende handel var lamslået, og de politiske forhold i hertugdømmerne stillede sig hindrende i vejen for et nyt opsving. Byen havde dog stadig som tidl. en vis udskibning af korn og fedevarer fra det rige opland, men denne handel gik nu mest til hovedstaden og til Norge. På Koldinghus sad den kgl. lensmand og sen. amtmand, og omegnens bønder måtte nu som før aflevere deres afgifter på slottet, men amtmandens tilstedeværelse kunne ikke erstatte den tidl. kgl. hofholdning. Byen havde 1672 1094 indbyggere, og 1682 indskrænkedes magistraten til en borgm. og 2 rådmænd. Under Fr. IV vågnede slottet en kort tid til liv igen. Kongen opholdt sig ved flere lejligheder i K. og s. 935 lod afholde en del festligheder på slottet. 1711 tog hoffet under pesten i Kbh. midlertidigt ophold på Koldinghus, og det var her, at kongen mødte Anna Sophie Reventlow. I den følgende tid sank byen og slottet atter hen i glemsel, og der herskede en alm. økonomisk stagnation. Indbyggertallet var således 1769 kun 1396 pers. Det hjalp heller ikke på udviklingen, at Fredericias tidl. så energiske overpræsident Hans de Hofman 1773 udnævntes til amtmand i K. Af hans skildring fra 1786 fremgår det, at handelen var hensygnende, vel først og fremmest p.gr.af de meget dårlige besejlingsforhold og den nære toldgrænse mod Slesvig, der beskar oplandet. Endv. var det tidl. ret indbringende ørredfiskeri ved at gå i stå, både åen og havnen med fjorden var ved at gro til, og der var ikke råd til at få foretaget en opmudring. 1796 nedlagdes tilmed amtmandsembedet, og det tidl. K. a. indlemmedes i Vejle a.

1807 vågnede byen for en kort tid til nyt liv. På flugten fra det af englænderne indesluttede Kbh. tog Chr. VII og hans følge ophold på slottet, og fra aug.-sept. 1807 administreredes landet fra Koldinghus. Året efter indkvarteredes spanske hjælpetropper på slottet, og marskal Bernadotte opslog sit hovedkvarter her. 30/3 1808 udbrød der brand på slottet, og det lå fra da af hen som ruin.

Der havde i sidste halvdel af 1700t. kunnet konstateres en svag fremgang. Befolkningstallet var 1801 steget til 1672, og i de næste 50 år steg det yderligere og nåede 1850 2865 pers. Baggrunden herfor var de stigende landbrugskonjunkturer og de forbedrede veje. Det havde også betydning, at man nu fik en virkelig havn. Hidtil havde man klaret sig med en meget primitiv skibsbro (den opr. lå helt inde ved Sønderbro), og godset havde måttet omlades i både ca. 2 km ude i fjorden. 1843 byggedes den første regulære havn med en ca. 1/2 km lang indsejlingskanal, og handelen begyndte straks at blomstre op. Fra denne periode stammer også de første små, industrielle anlæg, fx. S. W. Bruuns tobaksfabr., grl. 1819.

Treårskrigen 1848–50 kunne ikke undgå at påvirke byen og dens borgere. I slutn. af marts s. 936 1848 samledes den da. hovedstyrke i byen for at rykke ind i Slesvig, og efter slaget ved Slesvig by måtte hæren gå tilbage gennem K. efterfulgt af de fjendtlige tropper, som holdt byen besat det meste af maj måned. Våbenstilstanden 1848–49 benyttedes til at opkaste forskansninger omkr. byen, og da de fjendtlige hære på ny i foråret 1849 rykkede frem mod byen, kom det til kamp, og de da. tropper måtte vige. Under general Bülow foretoges kort efter et angreb på K., der holdtes besat af fjenden, og det kom til hårde kampe, også med artilleri, der forvoldte ret stor skade. Kampen endte med, at de da. tropper atter måtte forlade byen, og slesvig-holstenerne gik i gang med at belejre Fredericia. Byen holdtes herefter besat indtil udfaldet fra Fredericia 6/7 1849 og den kort derefter indtrædende våbenstilstand. Også i 1864 blev byen besat af fjendtlige styrker, men der foregik ikke egentlige kampe i og ved byen.

Ved lov af 7/2 1851 ophævedes den gl. toldgrænse s.f. byen, og hermed udvidedes byens naturlige opland. Resultatet af Wienerfreden 1864 blev imidlertid en ny toldgrænse, men 8 so. s.f. byen forblev ved Danmark, og disse var for fremtiden henvist til at handle i K. Den nye toldgrænse havde endv. den betydning, at den holstenske industris produkter holdtes ude, og at der i ly af toldgrænsen kunne blomstre en industri op i K.

Årene 1864–1900 betegner den hidtil kraftigste opgangsperiode i byens historie. Befolkningstallet mere end tredobledes og nåede 1901 12.516 pers. Baggrunden herfor var først og fremmest det alm. opsving på landet, der gjorde byen til det naturlige midtpunkt for et stort og rigt opland. Endv. bragtes by og land nærmere hinanden ved en kraftig udvikling af de moderne samfærdselsmidler. Vejene blev stadig udbedret, men størst betydning havde jernbanerne. 1866 åbnedes jernbanen fra Fredericia over K. til Vamdrup og videre mod Slesvig. 1874–75 skabtes jernbaneforbindelse over Lunderskov til den nyoprettede havn ved Esbjerg. Banegården anlagdes således, at den lå bekvemt for havnen. Med årene blev K. endv. centrum for ikke mindre end 4 privatbanelinier. 1898 åbnedes banen til Egtved, og den førtes ind til en særl. Nordbanegård ved Nørregade. 1911 indviedes Kolding Sydbaner m. linier til Hejlsminde og til Vamdrup. Disse udgik begge fra Sydbanegården. Endelig kom 1917 banen til Troldhede, der førtes ind til statsbanegården og sen. fik forb. m. Grindsted. M. undt. af den sidste bane er disse anlæg forlængst nedlagt og erstattet med rutebiler. Ved siden af banerne spillede havnen en stigende rolle, og der foretoges forsk. udvidelser i 1860erne.

Den moderne industri slog for alvor igennem efter 1864. Allr. 1868 grundlagdes brødrene Volkerts væverier og klædefabrik, 1885 oprettedes Kaalunds sæbefabrikker, og 1888 startede såvel andelsmejeriet som andelssvineslagteriet sin virksomhed. Betydelige virksomheder var ligeledes De Danske Mejeriers Maskinfabr. (grl. 1888) og O. L. Petersens og Co.s cigarfabrik, der oprettedes 1897 som en filial af en fabrik i Altona. I slutn. af århundredet grundlagde Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger en chokoladefabr. og et kafferisteri i byen. Også fra denne periode stammer byens forsk. pengeinstitutter, der både betjente byen og omegnen, fx. Spare- og Laanekassen fra 1856, Kolding Laane- og Discontokasse fra sa. år og sen. Kolding Folkebank, grl. 1873. Den stærke befolkningstilvækst medførte, at den gl. bykerne omkr. kirken blev sprængt. Så tidligt som 1794 havde man indlemmet »den store urtehave« ved slottet, begrænset af de nuv. Munke- og Klostergade samt Slotsgade, i byen. 1846 henlagdes Slotsgrunden under byen, og 1862 bestemtes det, at arealet s.f. Fredericiavej skulle tilhøre K. Det udvidede bysamfund krævede en udbygning af undervisningsvæsenet og de sociale institutioner. Fra dronn. Dorotheas tid havde man haft en lille latinskole, der 1845 omdannedes til K. højere Almenskole, fra 1856 Vejle Amts højere Realskole. 1880 overtog byen skolen og oprettede K. Latin- og Realskole. Også det kommunale skolevæsen udvikledes i takt m. befolkningsforøgelsen, og der oprettedes en teknisk skole og en handelsskole. Gasværket åbnedes 1861, og vandværket 1886. Inden århundredets udgang havde man ligeledes fået et elektricitetsværk. Sygehusvæsenet udbyggedes, og 1878–80 fik man et nyt by- og amtssygehus.

I årene efter 1900 har bysamfundet ved fjorden udviklet sig i stadig stigende takt, og befolkningstallet har nu passeret 35.000. Nye kvarterer er opstået på alle sider af byen, og navnlig mod s. har byen udviklet sig kraftigt. 1923–25 opførtes her den nye Kristkirke. Baggrunden for denne udvikling er en stadig udvikling af industrien. Flere af de gl. virksomheder er vokset yderligere, og nye er kommet til, fx. J. C. Beirholms Bomuldsvæverier, der begyndte virksomheden i K. 1905. Også en række store handelsvirksomheder har nu deres sæde i byen, navnlig inden for korn- og foderstofbranchen og handelen m. brændsel. En betydningsfuld kreatureksport udgår ligeledes fra K. Et udmærket vejnet forbinder byen med et vidtstrakt opland, og adsk. turister kommer til byen, hvor Koldinghus slotsruin og de historiske samlinger (grl. 1890) drager mange besøgende til. I årene efter 1918 gennemførtes en udv. af havnen. Det gl. åløb blev forlagt og inddæmmet, og der foretoges store udfyldningsarbejder, der muliggjorde udv. af s. 937 kajpladsen, samtidig m. at man moderniserede de tekniske anlæg. I nyeste tid er store omkørselsveje anl., der leder trafikken uden om de gl. kvarterer i byens midte. Et nyt domhus opførtes 1918–21, og samtidig overtog byen det tidl. råd-, ting- og arresthus, opf. 1873–75. Skærbækværket indviedes 1951, og 1952 åbnedes et seminarium.

Siden 1849 har byen spillet en vis politisk rolle, og flere betydningsfulde valg har fundet deres afgørelse her. I de første år efter 1849 repræsenteredes kredsen hovedsagelig af konservative politikere, og byens blad var det højreorienterede K. Avis, grl. 1849. 1871 grundlagde Chr. Berg, der havde en vis tilknytning til omegnen, K. Folkeblad, som i mange år redigeredes af Enevold Sørensen, der ligeledes spillede en betydningsfuld rolle i byrådet. Fra 1865 repræsenteredes K.-kredsen af Chr. Berg, og den lå fast i Venstres hånd indtil 1918. Efterhånden gjorde det socialdemokratiske parti sig gældende i byen, og K. Social-Demokrat udkom fra 1899. 1908 grundlagdes desuden et radikalt venstreblad. Fra 1876 udkom Højskolebladet i K., trykt i Konrad Jørgensens bogtrykkeri. Først 1937 lykkedes det Socialdemokratiet at fravriste de borgerlige partier flertallet i byrådet, og man valgte den mangeårige socialdemokratiske red. og folketingsmand Knud Hansen til borgm. Under hans rastløse 6-årige funktionsperiode foregik en hektisk udvikling af de kommunale institutioner. Der igangsattes store gade- og vejarbejder, havnen udvidedes, og centralsygehuset blev bygget. 1943 gik flertallet tabt til de borgerlige partier. 1946 udpegedes på ny en socialdemokratisk borgm. ved hjælp af den kommunistiske stemme. 1950 valgtes atter borgerlig borgm., og fabr. P. Beirholm sad en årrække i borgmesterstolen, indtil Socialdemokratiet genvandt flertallet og udpegede formand N. P. Ravn til borgm. K. Folkeblad har bev. og udbygget sin position i læsekredsen, men oplagsmæssigt er Jydske Tidende, grl. 1929 ved en sammenlægning af forsk. blade, bl.a. K. Avis, byens største. Venstrebladet er forlængst gået ind, og det socialdemokratiske blad udkommer i beskedent oplag som et filialblad af Jysk Aktuelt i Vejle.

Under den ty. besættelse indtraf flere alvorlige episoder i byen. I jan. 1944 arresteredes 27 pers. i forb. m. det illegale blad »Budstikken«, og flere sendtes i ty. koncentrationslejr. I sept. 1944 sprængtes som hævn for jernbanesabotagen K. Folkeblads trykkeri, og ved den lejlighed omkom bl.a. red. N. E. Therkilsen. I krigens allersidste dage foretog ty. tropper i febrilsk tempo forsk. befæstningsarbejder omkr. byen, og der udarbejdedes en større evakueringsplan, men intet af dette fik dog betydning.

Koldinghus’ bygningshistorie falder hovedsagelig inden for flg. perioder: senmiddelalderen, Chr. III.s, Chr. IV.s og Fr. IV.s regeringsår. Fra branden 1808 til op imod vor egen tid har slottet stået som ruin, herefter er etapevis sket overdækning af flere rum og genopførelse af en enkelt bygningsdel, således at Koldinghus i dag udgør en mellemting af en bygning og en ruin: kæmpetårnet er efter genopførelsen 1933 i hovedtrækkene som det opr., v.- og n.fløjen er overdækket m. flade tage, s.- og ø.fløjen står i ruiner, udover ydermurene er kun såre lidt bevaret.

Af det middelald. Koldinghus (1437 Kollinghhws) eksisterer foruden den naturlige, men delvis tildannede banke, hvorpå slottet er rejst, kun bygningsdele i n.- og v.fløjen. Slotsbanken er meget anselig både af højde og udstrækning og har været godt beskyttet, på n.siden af den dybe Slotssø, opr. den inderste vig af Kolding fjord, på de øvr. sider af grave, hvis vand måtte opstemmes. Slotsbanken er ved en – nu udtørret – grav tværdelt; på den østre del ligger staldgårdens trefløjede bygningskompleks, som åbner sig mod v. over for selve slottet på den vestre og højeste del. En vindebro, som nu er erstattet af en dæmning, forbandt slot og staldgård. Ved gravning umiddelbart uden for slotsporten i ø.fløjen er konstateret, at der også her har eksisteret en tværgrav, og et under slotsporten n.-s.-gående murlevn tyder stærkt på, at adgangen til borgen må have været et andet sted, mul. i s. Det areal, som den middelald. borgs bygn. har dækket, var således langt mindre. Udvidelsen er senest sket ved midten af 1500t., da slotskomplekset fik den form og udstrækning, som i hovedtrækkene er bev. Det består af fire sammenbyggede fløje, der danner en meget uregelmæssig firkant, således at slotsgården smalner stærkt mod ø. Dens niveau er stærkt faldende i sa. retning.

Af det middelald. Koldinghus kan de bevarede bygningsrester kun give et højst ufuldkomment indtryk. Af borgens n.fløj er bev. en lille stump murværk tæt ved Dronningens tårn samt den nederste del af ø.gavlen, begge dele muret i munkeskifte. Gavlstumpen ses nu i kælderen ikke langt fra slotsporten. V.fløjen på den naturlige bankes højeste plateau er, selv berøvet sine gavle og i sin flere gange ombyggede og ruinerede stand, et af landets betydeligste borghuse fra middelalderen og må ud fra bygningsformerne at dømme stamme fra midten af 1400t., kan altså være den n.fløj, som Christoffer af Bayern siges at have bygget 1447. Bygn. er opf. af munkesten i middelald. skiftegang (to løbere veksler m. én binder). Trods sen. ombygninger s. 938 tilkendegiver den opr., fra den nuv. helt forsk. etagedeling sig tydeligt gennem sporene af de tilmurede vinduer. Huset har omfattet en underetage, en høj salsetage og et halvstokv.s skytteloft (sen. forhøjet). To skydeskår m. tværbræt til fastgørelse af mindre ildvåben er fremdraget i vestre façademur, der er langt tykkere end østre og efter stenene at dømme opført i to el. tre omgange. Salsetagen må have indeholdt store og fornemme rum, herpå tyder resterne af seks store, spidsbuede vinduer i vestre façademur. Vinduessporene i østre langmur er mere uklare; til denne side (mod slotsgården) er façaden prydet af en halv sten fremspringende lisener, der foroven har været forbundet m. buer.

Chr. III.s Koldinghus. Trods planer 1533 og 1557 om at nybefæste Kolding slot og by ophørte borgens militære betydning med udgangen af middelalderen, men 1546 fandt byggearbejder sted, bl.a. fik maler Werner Stecker 36 daler for at have malet på kongens og dronningens kammer. Efter at slottet 1547 var bestemt til dronn. Dorotheas underhold, fortsattes byggeriet i stor målestok indtil 1553. Dette år er nævnt en mester (bygm. el. murerm.) Niels. Efter kongens død 1559 iværksatte dronn. Dorothea, som nu benyttede slottet som sit vigtigste opholdssted, en række supplerende forbedringer ude og inde. Navnlig interesserede hun sig for slottets vandforsyning, ml. og have, hvor hun lod sætte spir på et lille lysthus. De lindetræer, som står på slotsbankens s.side, kan stamme fra dronningens tid (Hugo Matthiessen. Enkedronning Dorothea paa Koldinghus. 1908). De bygn., som Chr. III opførte på Koldinghus, var s.fløjen, ø.fløjen m. porten og den østre ende af n.fløjen, alle tre stokv. høje, af røde munkesten i krydsskifte. s. 939 Til sokkel og partier af de nederste, ydre façademure fandt en del romanske granitkvadre anv. Vinduerne havde kurvehanksbuede stik og, var i øverste etage lidt mindre end i de to nedre. Yderfaçaderne var glatte, kun oplivet af karnapper og hemmeligheder, hvis afløb fandt sted gennem lange, murede kloaker og endte i slotsgraven. Gavle og kviste afbrød skifertagenes ensformige, gråblå flader. Over s.fløjens v.ende, der var opf. i flugt m. v.fløjens yderfaçade, prangede en stor gavl el. gavlkvist m. murede rundbuer i renæssancestil, to lign., men mindre kviste må samtidig være opsat på v.fløjen. Adgangen fra slotsgården til fyrsteboligerne var gennem to trappetårne, det ene placeret ml. s.- og v.fløj, det andet midt på s.fløjen. De murede tårne indeholdt spindeltrapper af træ og var afsluttet af skifertækte spir. Et tredje trappetårn, i slotsgårdens nø.hjørne, synes allr. da at have eksisteret. Det gik sen. under navnet »Dronningens tårn« og eksisterede indtil 1808.

Kongeboligen var indr. i s.fløjens 2. stokv. Chr. III havde sit store og lyse kammer i slottets sv.hjørne og umiddelbart ø. herfor sit sengekammer, hvor han døde nytårsdag 1559. Nedenunder var kapellet indr. De høje, tilmurede vinduesåbninger er endnu synl. Efter kongens kamre fulgte i retning mod ø. dronningens. Til hver af de fyrstelige to-rums lejligheder svarede et trappetårn, dog således at der fra den østligste, midt på fløjen var adgang til begge lejligheder. Hertug Hans d. Ældres kammer lå over slotsporten, endv. nævnes hertug Magnus’ og hertug Adolfs kamre. Lensmanden synes at have boet under de kongelige gemakker og tjenerskabet i øverste stokv. N.fløjen indeholdt køkken, fadebur og andre økonomirum.

Skønt Fr. II ofte – navnlig i forb. m. jagt – opholdt sig på Koldinghus, hvor sønnen Chr. (IV) modtog sin første regulære skoleundervisning, fandt den næste afgørende ombygning og udv. af slottet først sted efter dennes kroning 1596.

En brøndkarm af hugne sten ligesom den på Haderslevhus blev 1591 bestilt hos Herman (Gertsen) Stenhugger, men kom næppe til udførelse. 1596 forhandlede kongen m. billedhugger Thomas Frantzen om en fontænekumme, hvori bronzefiguren fra den forrige skulle sættes. Efter at en stor ildebrand 1597 havde hærget slottet, især n.fløjen, tog Chr. IV anledning til at gennemføre en storstilet modernisering af bygningerne, som først var afsluttet o. 1616. I sammenhæng m. opførelsen af en ny n.fløj blev over slotskompleksets nv.hjørne rejst et stort, nyt tårn. Delvis under dette, delvis i den ved sa. lejlighed ombyggede og mod n. forlængede v.fløj indrettedes en kirkesal, der omfattede de to nederste etager og herover, i hele v.fløjens længde, s. 940 en dansesal. Også Chr. III.s gl. kongefløj, s.fløjen, blev i sa. omgang moderniseret. Til udførelse af det store jordarb. lod kongen 1598 sine jy. lensmænd udskrive dagdrivere og løsgængere, og samtidig betroede han ledelsen af arbejdet til den gl. bygm. Hercules von Oberberg fra Haderslev »efter den skabelon, som kongen selv har forordnet«. Byggematerialer blev rekvireret fra forsk. len og fra udlandet: tømmer og sten fra Gotland, sandsten fra Weseregnen, skifer fra Rhinegnene, kalk fra Mariager. Specielt om kirkens indretning blev 1601 sluttet kontrakt m. stenhuggeren Hans Barchman efter dennes tegn., som ved Hercules von Oberbergs hjælp skulle fuldføre arbejdet »ligesom den kirke her på Haderslevhus« i løbet af to år, og ifald bygm. døde (hvilket skete 1602) da alene. 1604 leverede Barchman tegn. til prædikestolen af gotlandske sten forsiret m. marmor og alabast; om altertavlen blev 1605 sluttet kontrakt m. billedhugger Klaus Lauritzen i Kolding. Samtidig med at Hans Barchman, der nu også benævnes bygm., helt fornyede trappetårnene i hjørnet ml. v.- og s.fløjen og midt på denne (Klaus Lauritzen huggede den totalt forsv. portal, som Baltzer Wulf stafferede) og erstattede trætrinene m. stentrin (1610), forberedte kongen en fornyelse af slottets indre udstyr. Den 52 m lange, 11 m brede og 4,4 m høje sal »Den lange Dansesal« blev o. 1614 smykket med stuk af dønnikemester Valentin Dresseler von Schmalkaldt, og Baltzer Wulf maler i Kolding fik 1610 betaling for at staffere både udhugne og udskårne arbejder. Klaus Lauritzen dekorerede 1611 en kamin i kongens lille sal, der lå ved siden af Chr. III.s slotskapel. Dette rum blev nyindr. (altertavlen blev 1615 solgt til Bramdrup kirke) og murerm. Anders Olufssøn brød en dør gennem ydermuren til et lille, rundt trappetårn, der førte ned til badstuen i den øverste urtehave tæt op mod slottet. (En anden større have lå ø.f. voldgraven; en løngang forbandt dem). To hvælvinger under kirken blev indr. til at rumme slottets brevkister. 1612 nævnes flg. rum på slottet: de fire kamre på det nye tårn (»Kæmpetårnet«), Hertug Hans’ sengekammer, kongens skræderkammer, kongens kammer, som nu er prinsens kammer, sengekammeret næst hos og en dør sammesteds m. gennemsigtigt sprinkelværk ud til vindeltrappen (midt på s.fløjens gårdfaçade), en dør ml. kongens lille sal (forhen Chr. III.s kirke), som blev udstyret m. en stor jernkakkelovn, og den lange gang herfra (gennem v.fløjen) til kirken.

Ombygningen fortsatte adsk. steder i de flg. år. 1613 blev boldhuset fornyet, og to Koldingsnedkere, Thomas Thomassøn og Jens Chrestensøn, gjorde efter kongens egen befaling en stor, ny stol på galleriet i kirken og stader til kongens folk på gulvet. 1614 gav kongen mundtlig befaling til yderligere forandringer i slottets sv.hjørne ved hans egen bolig. Den middelald. v.fløjs sdr. endegavl, som var over to m tyk og hovedsagelig af kampesten og derfor mul. ældre end resten af huset, blev brudt ned og en ny mur opf.; i kælderen under Chr. III.s kirke blev indr. to bagerovne og i sammenhæng hermed opmuret en stor skorsten, som også betjente flere kaminer i v.fløjens sdr. ende, bl.a. den store i dansesalen; arbejdet forestodes af Hans Barchman. Claus Lauritzen, »billedhugger, stenhugger og billedsnider i Kolding« havde stadig hænderne fulde, 1614 lavede han ti nye stolestader i kirken og skulle hugge fire statuer i fuld, menneskelig størrelse forestillende årstiderne, en kamin af gotlandske sten til den store dansesal og en vindeltrappe i kirken. Denne samt kongens stol sammesteds blev stafferet af Christoffer Treutiger, maler i Kolding. 1616 blev i anledning af den højtidelige fornyelse af Slesvigs forlening opsat et »palads« til kongens stol i salen. Uden for slottet blev et muret hus neden for slotsporten, kaldt »Klodsbanen«, nedbrudt, et nyt, af bindingsværk opf. til urtegårdsmanden, et andet, forhen bryggers, blev indr. til røgehus, og kongen befalede opsat en beriderbane. Med disse udenværker og rimeligvis adsk. andre arbejder, som ikke er nævnt i regnskaberne, havde Chr. IV fuldført moderniseringen af Koldinghus.

Koldinghus var Chr. IV.s første, større byggeforetagende og i udstrakt grad resultatet af hans egne ideer og personlige smag, som endnu stærkt var præget af det indtryk, faderens slotte, Kronborg og Haderslevhus havde gjort på ham. Når således »Den lange Dansesal« fik meget nær de samme dimensioner som riddersalen på Kronborg, hvilket medførte, at Hercules von Oberberg måtte projektere en tilbygn. til v.fløjens n.gavl, som gik langt ud over slotsbankens stejle brink, skyldes det utvivlsomt kongens vilje. Ideen til »Kæmpetårnet«, hvis vægt af hensyn til den lange sal delvis måtte bæres af en trædrager, der spændte tværs over v.fløjen, kan Chr. IV ligeledes have fået fra Kronborg. At kongen ønskede slotskirken ligesom på Haderslevhus, skyldes nok teologiske grunde. Her havde hertug Hans 1566 realiseret ideen om det ortodokse, evangelisk-lutherske fyrstekapel. Da den projekterende arkt. var død, trådte den opr. stenhugger Hans Barchman efterhånden i hans sted, men lensregnskaberne viser, at arbejderne ofte blev iværksat direkte efter kongens anvisninger. Den dygtige lensmand Caspar Markdanner har utvivlsomt betydet meget for den praktiske gennemførelse.

Af Chr. IV.s Koldinghus eksisterer efter krigene 1627, 1644 og 1658, Fr. IV.s ombygning, s. 941 branden 1808 og ruinens vanrøgt foruden de rå mure kun de her omtalte enkeltheder. Slotsgårdens dekorative udstyr bestod af fontænen og trappetårnene. Af førstnævntes balusterbårne kumme er bev. fragmenter i stensamlingen (dels i slotskirken, dels i et kælderrum s.f. porten). Af trappetårne findes rester af flg.: »Klokketårnet« midt på n.fløjen i hvis spir slottets klokker en overgang havde plads. Af portalen er bev. højre side og overdel, en lille rulleværkskartouche m. kronet C og AK flankeret m. årst. 1598, et smukt billedhuggerværk i flamsk højrenæssancestil, sikkert udf. efter udkast af H. v. Oberberg (over porten i ø.fløjen var en tagrytter og mod ø. en gavlkvist). »Kirketårnet« i slotsgårdens nordøstl. og »Kronprinsens tårn« i dens sydøstl. hjørne har begge foroven været afsluttet m. flade tage omgivet af et rækværk m. stenbalustre. Portalen på kirketårnet må være hugget o. 1600 rimeligvis også efter udkast af H. v. O. Pilastre og bue er muret af rustikkvadre, over gesimsen findes et topstykke m. Chr. IV.s og dronn. Anna Cathrines kronede våbenskjolde. Af portalen fra 1610 på det sydøstl. trappetårn er blot sdr. vange m. kraftig af rustikkvadre muret halvsøjle bev.

Trappetårnet midt på s.fløjen, hovedindgangen både til kongens og dronn.s gemakker, var kronet af et spir. Portalen er totalt forsv. Tre døråbninger i n.fløjens stueetage, hvoraf to flankerer »Klokketårnet«, den tredie er anbragt ved siden af »Kirketårnet«, har alle rustikt murede dobbeltpilastre. Kæmpetårnets opr. blytækte platform (40,7 m over slotsbankens terræn ved tårnets n.side, og 55,66 m over havets overflade) er omgivet af et rækværk af gotlandsk sandsten, som hviler på en gesims med dekorative konsoller (masker, narrehoved, havfrue). Enkelte dele er originale, betydelig er den ene af de fire 2,25 m høje »kæmper«, som har givet tårnet navn, og som fra deres postamenter på balustradens hjørner skuede vidt ud over slottet, byen og dens omegn. De forestillede de fire klassiske helte; Hannibal holdt det da., Hector det s. 942 jy. (slesvigske), Scipio det no. og Hercules unionsmærket (de tre kroner). Sidstn., proportioneret m. henblik på at skulle ses i stærk forkortning nedefra, iklædt romersk rustning og m. spyd, står nu alene. 1854 faldt Scipio ned, nu er kun hovedet tilbage (stensamlingen).

Af slottets indre kan kun få, bevarede enkeltheder give en fattig forestilling om den pragt, hvormed Chr. IV udstyrede kongebol., sal og kirke. Førstn. er helt forsv., på stedet ses i kælderen blot de bagerovne, som kongen her indrettede. Efter genopbygningen af Kæmpetårnet m. dets fire kamre over hinanden og vindeltrappen på ø.siden har man i de rå konturer genskabt den ndr. ende af Chr. IV.s lange, smalle og meget lave sal, af hvis pragtfuldt dekorerede stukloft ikke den mindste rest er tilbage. Af de to kostbare kaminer, der prydede endevæggene, findes af den ndr. de ildskørnede sandsten fra indfatningen, som nåede helt op til loftet, og som var beklædt m. alabast og sort kalksten. Selve ildstedet er foret m. no. klæbersten. Heller ikke kirkerummet nedenunder er nu stort mere end en tom skal. Det ternede stengulv og træinventaret er fuldstændig borte, og af den rigt dekorerede sandstensarkitektur findes kun få fragmenter i murværket, navnlig på n.væggen samt løst (stensamlingen). Rummet var overvejende belyst fra v., i langvæggen her sad to rækker vinduer, tre forneden, syv foroven, i ø.væggens nordligste del to vinduer over hinanden. Kirken havde intet særskilt korrum, alteret stod midt på n.væggen foran et højt, blændet vindue. Langs de øvr. tre vægge løb et smalt, overhvælvet galleri i to etager prydet m. søjlestillinger, af hvilke den nederste var af den joniske, den øverste af den korinthiske orden (kapitælrester bev.). Midterrummet var dækket af tre flade, seksdelte ribbehvælv dek. m. stuk. (bev. er enkelte ribbesten og en rigt forsiret slutsten, sandsten). I hvert af felterne over de ved fire mindre arkader opdelte syv fag var et tilsvarende antal statuer anbragt på konsoller og flankeret af oplysende bibelsprog; det var på ø.siden, fra n. (altervæggen): Markus, Christus og Lukas, på s.væggen oven over kongestolen Paulus og på v.siden videre mod n., Johannes, Peter og Matthæus. Talr. bibelsprog var også at læse på galleriernes façader ind imod midterrummet. Altertavle, prædikestol og døbefont var kostbare billedhuggerarbejder. Kongestolen, hvortil der gennem den lange gang langs v.fløjens gårdside var direkte passage fra kongeboligen i s.fløjens v.ende, var lukket, rigt snedkret og udsk. Kirkens sølvforgyldte kalk og disk fra Chr. V.s tid blev reddet ved branden 1808 og overgivet til det kgl. sølvkammer; den opbevares nu på Rosenborg. Da man 1898 genopførte hvælvene i n.fløjens østre ende, kom tre ottekantede granitsøjler atter på plads her.

Det så rigt udstyrede renæssanceslot blev stærkt ødelagt under de ulykkelige krige i Chr. IV.s sen. år, men især under krigen med Karl X Gustav. Ind imellem ødelæggelserne forsøgte kongen at bøde på de skader, som såvel fjender som forbundsfæller forvoldte på tag og fag, fast indretning og inventar. 1633 og flg. år havde murmesteren Ernst Normand ledelsen af bygningsreparationerne, 1641 lod kongen bygningerne besigtige af Lenert Blasius, snedker Thommis Thammesen i Kolding leverede 1631 møbler til de kongelige gemakker, Hans Maler, ligeledes i Kolding, malede døre, bænke, stole og skabe, og der opsloges rødt klæde i adsk. rum. 1632 ledede Hans Steenwinckel bygningshåndværkerne på slottet. 1634 arbejder Koldingsnedkeren Nicholaus Jensen i kirken og i Prinsens sal. 1641 blev brøndkummen i slotsgården fornyet, og 1647 gav kongen snedker Frederik Slache i Kolding en skriftlig anvisning på, hvorledes han ville have sin nye stol i kirken, og i en oversigt over dennes mindre reparationer nævnes flg. rum på slottet, i sydfløjen: det store skræderkammer, køkkenskriverens kammer, apoteket, den gl. kirke, kammertjener- og drabantstuen, trappen ned til haven (på sv.hjørnet), kongens gemak og sengekammeret, kammeret uden for den ny badstue, prinsens eget gemak, prinsens det andet gemak, sengekammeret ml. begge gemakkerne, klædekammeret og forstuen, skræderstuen, den stue næst hos, et andet lidet kammer derhos, doktorens begge kamre. I vestfløjen: sølvkammeret, edelknabernes kammer, det andet kammer derhos, oldfruestuen, kirken, den store sal, loftet over salen. I det store tårn (»Kæmpetårnet«) 3 (findes 4) kamre og vindeltrappen. I nordfløjen: kornloftet, hertug Ulrichs to kamre, to kamre næst ved røgkammeret, to gemakker nedenunder, to kamre næst op til, nederste røgkammer, det da. kancelli, rådstuen, køkkenet, kokkens kamre. I østfløjen: borgstuen, lensmandens køkken, et kammer derhos, lensmandens stue, de andre kamre næst hos, den store stue hos fruerstuen, to kamre over fruerstuen, to andre kamre derhos, vaskerkammeret og lidet andet derhos, kornloftet ovenover, to små kamre hos kornloftet, bryggerskælderen, kongens bagerkælder, lensmandens to spisekældre. I staldgården: kongens egen stald, 52 fag, det østre og sdr. hus, lensmandens stald og skriverstuen ovenover.

Fr. III og Chr. V anvendte store summer på at sætte Koldinghus i stand efter svenskekrigen. I 1670erne blev staldgårdens bygn. stærkt fornyet som et regulært, trefløjet anlæg af grundmur m. sandstensindfattet port midt i ø.fløjen og åbent over for slottet, således at Kæmpetårnet kom s. 943 til at ligge i dets midtakse. De to østre hjørner blev udformet som pavilloner m. flade tage. Ved en ombygning 1718 i forb. m. rytterdistriktets opret. fik staldgården overalt sortglaseret teglstenstag og façaderne et lag kalkpuds.

Fr. IV.s bygningsarbejder på Koldinghus indgik som et led i denne konges planer om at gøre en række af landets gl. kongeborge tjenlige til at huse hoffet i en kortere tid, når det var på rejse. Ombygningen synes for Koldinghus’ vedk. at være planlagt af W. Fr. von Platen, men gennemført og afsluttet af J. C. Ernst 1726. Claus Stallknecht havde tilsynet på stedet og virkede ret selvstændigt. Såvidt muligt forsøgte man at gennemføre en ensartethed, der var i pagt med barokkens ånd. Gl. gavle og gavlkviste blev fjernet, således også den med uret over porten. Hemmeligheder og karnapper blev pillet af façaderne, etagehøjder reguleret, hvor det var mul., og store, ensartede vinduer indsat overalt i sa. højde og uden hensyn til tidl., hvis spor blev dækket under et lag puds og hvidtekalk. Forsøget på at omskabe Koldinghus efter barokkens idealer måtte dog komme til kort over for resultatet af århundreders sammenbygning. Slotsgården beholdt sine maleriske, men umoderne trappetårne; dog var anbringelsen af den pompøse, endnu velbevarede sandstensportal med Fr. IV.s navnetræk og årst. 1720 midt på v.fløjens gårdfaçade et forsøg på at lægge en midtakse ind i den yderligt skæve slotsgård; men den magelige, »italienske« trappe, som man måtte vente at møde inden for portalen, kom aldrig, barokken havde kun lagt et tyndt slør over Chr. IV.s Koldinghus, hvis indre grundigt er beskrevet i et syn 1770 (P. Eliassen. Kolding. 160), og som totalt forsvandt 30/3 1808 ved branden som følge af for stærk fyring, utætte skorstene og røgkanaler. 1809 holdtes et par auktioner på ruinen, og her bortsolgtes ikke blot en del indbo, men også bygningsdele, mursten og dekorative sandsten; af de tilbageblevne forsynede man sig frit fra byen og omegnen. Stenen fra Koldinghus havde ry som fortrinlig til slibning.

Af et forslag til ruinens istandsættelse og delvis praktiske udnyttelse, som Orla Lehmann 1863 havde ladet bygningsinsp. V. Th. Walther udarbejde, blev intet. 1881–84 fik rummene i n.fløjen en let overdækning, badstuetårnet på sv.hjørnet blev genopf., murene sikrede og flere andre arbejder udf. efter forslag af bygningsinsp. L. A. Winstrup, og man begyndte at indsamle de dekorative sandstensfragmenter, som 1809 og siden var ført bort fra ruinen. 1892 flyttede oldsagssamlingen ind i de overdækkede rum, hvilket medførte yderligere istandsættelser og indretninger, bl.a. af de værdifulde bygningsdele fra Fr. III.s biblioteksbygn. i Kbh., som kultusministeriet 1909 skænkede til Koldinghus (se II. 306). P.gr.af faretruende hældning er øverste del af s.fløjens ydre façademur blevet taget ned. 1889–1932 hørte ruinen under Nationalmuseets, herefter under den kgl. bygningsinspektørs tilsyn. 1931–35 projekterede og ledede arkt. V. Norn kirkerummets og riddersalens overdækning og Kæmpetårnets genopførelse. Et projekt til slottets totale genopbygn. blev henlagt indtil videre.

Litt.: C. A. Jensen. Koldinghus. Vejledning. O. Norn. Christian III.s Borge. 1949. O. Norn i DSlHerreg. IV. 1954. 459–70. Utrykte kilder. Lensregnskaber 1610–61, Kvittansiarumsbilag m.v. 5185–1661 (Rigsarkivet). S. Skov. Koldinghus. Rids af slottets historie. 1962.

Dyrehavegård har navn efter den til slottet hørende dyrehave, og dens jorder hørte opr. under slottets ladegård. Ved den store krongodsauktion 1765 købte kammerråd Richter, Fredericia, gden for 10.470 rdl. og gav den navnet Cathrinebjerg, som dog ret hurtigt afløstes af det nuv. 1834 ejedes D. af generalkrigskommissær A. C. F. Hein, og efter dennes død 1845 blev den overtaget af kammerjunker L. F. B. Sehested († 1869). Han solgte 1850 gden, som da omfattede 15 1/2 tdr. hartk., til C. F. L. Petersen. 1862 videresolgte denne D. for 62.000 rdl. til landbrugsforfatteren C. G. W. Ræder (1837–87), der drev den forsømte gd. frem til et fortrinligt landbrug, samtidig med at han fik tid til at dyrke landøkonomiske og samfundsmæssige interesser. Hans enke, Bertha Othilia R. f. Aarestrup (1840–1926), solgte 1914 D., som da omfattede 21 tdr. hartk., til Kolding kom. for 290.000 kr. Gdens drift har siden da været forpagtet ud; men jordarealet er efterhånden beskåret til bebyggelse.

Den første hovedbygn. var en hvidkalket, klassicistisk bygn., som 1884 ombyggedes til en énetages rødstensbygn. m. skifertag og to sidefløje til gårdsiden samt en trefags fronton og søjlebåret loggia til haven.

Hviidsminde blev samlet 1811 af oberst Poul M. Hviid († 1830) og tilhørte derefter hans svigersøn A. C. F. Hein til Dyrehavegd., konsul Gräbert, C. Hänichen, løjtn. C. U. v. Westen Halling, Winkel og fra 1876 P. J. Eefsen, fra hvem den (11 tdr. hartk.) 1904 kom til brødr. H. og J. Boysen for 87.000 kr. 1925 blev den af brødr. Jacobsen mageskiftet med Hesselballegd., tilh. propr. Schultz. 1932–62 ejedes den af arkt. H. C. Rasmussen, som for 2.175.000 kr. solgte den til Kolding kom. Der er planer om at indrette bygn. til seminarium for børnehavelærerinder.

Hovedbygn. udgør m. den trefløjede ladegård et grundmuret, hvidkalket anlæg af sjælden fin helhed, opf. i årene efter 1805 af oberst Poul M. Hviid, og 1949 fredet i kl. B. Den pyntelige, lille hovedbygn. er i én etage over høj kælder og viser sig mod gården i 11, mod haven i 9 fag. Bygn. domineres af den rigt behandlede, brede midterrisalit, der på gårdfaçaden står refendfuget under en lav trekants-fronton m. et halvrundt vindue, medens den på havefaçaden skyder sig frem i en oval, der er ført op i to etager og prydet m. spinkle, kanellerede, joniske pilastre. Under det store, halvt afvalmede tag er om hele bygn. trukket en bloktandsfrise. Det teglhængte herskabshus er m. lave mure sammenbygget m. den ganske enkelt udformede, trefløjede, stråtækte ladegård. Det lille sluttede gårdsrum beherskes af to vældige kastanjetræer.

Haven skal være anl. af den ital. slotsgartner på Koldinghus; en gl. lindeallé er bev. i den østre side.

Koldinghus birk. Efter den store omlægning i rytterdistriktet 1717 gennemførtes 26/12 1718 en ændring i de retslige forhold, idet 6 hrdr. i Koldinghus a., Elbo, Holmans, Brusk, Jerlev, Anst og Slavs hrdr., blev forenet til en jurisdiktion, Koldinghus birk, der fik direkte appel til højesteret. Birket blev nedlagt 30/11 1770, idet de gl. retskr. blev genoprettet.

Birketinget holdtes først i det s.k. gevaltigerhus i Viuf. 18/8 1741 blev det flyttet til Kolding bys tingstue på rådhuset.

Litt.: P. Eliassen. Historiske Strejftog i Kolding og Omegn. 1923. 133f.

Ved grundgravning i Låsbygade fandtes 1856 50 mønter, hovedsagelig fra Danmark og hertugdømmerne; yngste mønt fra Chr. IV 1626 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 143 nr. 17). Ved grundgravning i sa. gade fandtes 1884 en trækasse, hvori en guldmønt, en angel fra Edward IV (1461–83), to sølvmønter (1549, 1617), to spiralfingerringe af guld, et sølvbæger fra 1615 (smst. 127)28 nr. 12). Ved gravning på den gamle fattiggårds grund, Skolegade 2, fandtes 1882 49 mønter, hovedsagelig ty. dalere; yngste mønt 1627 (smst. 143 nr. 18).

Ved pløjning på Petersbjerggd. mark fandtes 1876 et ituslået kar af fajance(?), hvori 588 mønter fra Chr. IV–Fr. VI (1624–1809), hvoraf 208 ty.

En hellig kilde har været i Dyrings have, Søgade 55 (Schmidt.DH. 149).

Skove: Kolding kom.s skov, 54 ha, hvoraf bevokset m. bøg 31 ha, eg 3 ha, ask og ær 7 ha, andet løvtræ 4 ha og nåletræ 3 ha. 6 ha er ubevokset. Skoven omfatter partierne Komarksbuske, 20 ha, Dyrehavegård, 8 ha, Kolding skov, 10 ha, Marielund, 10 ha, Meyersminde, 5 ha, Kælkebakken, 2 ha, samt endnu et lille areal. Ca. 25 ha er udlagt som lystskov, således bl.a. Kolding skov, Marielund og Meyersminde. Marielund er skænket kommunen 1876 af kancelliråd Kralund. I skoven restaurant Marielund (J. O. Brandorff. Marielund, AarbVejle. 1926. 224–37. Alb. Thomsen. Komarksbuskene, smst. 1929. 223–47).

Fredede oldtidsminder: To høje på markjorden nø.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: 3 høje, hvortil kommer 18 overpløjede høje på det fra Nr. Bramdrup so. indlemmede areal. – I Kolding havn er ved opmudring fremkommet et stort antal oldsager fra ertebølle-kulturen; ikke alene indeholder dette fund mange af de sædvanlige redskaber af flint og ben, men også sjældne sager som økseskafter af hjortetak og hjortetakstykker, prydet m. indborede netmønstre.

Litt.: Sophus Müller i Aarb. 1896. 317–35. J. O. Brandorff. K. i Oldtiden, AarbVejle. 1928. 5–48.

Kolding (*Kaldyng) er opr. navn på Kolding fjord. Det er afledt af ordet kold og betyder ’den kolde’.

S.f. Kolding ved åens udløb lå en landsby Nyrup (*1462 Nudorpmarck, 1480 Nyrup). Låsbygade har navn efter en tidl. landsby Lusby (*1484 Luseby).

I K. fødtes præsten, top. forf. Jon Jensen Kolding († ca. 1609), 1545 Hans den Yngre, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg, 1546 Dorothea, hertuginde af Braunschweig-Lüneburg, og lægen og hist. Cornelius Hamsfort, 1572 professoren Wolfgang Rhuman, 1573 Elisabeth, hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel, 1578 hertug Ulrik, 1580 Augusta, hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp, ca. 1608 teologisk separatist Niels Svendsen Chronich, 1639 præsten og digteren Jens Pedersen, 1668 officeren og kartografen H. H. Scheel, 1682 biskoppen Mathias Anchersen, 1734 præsten og hist. forf. Peder Rhode, 1767 veterinæren M. Lund, 1769 præsten og top. forf. Knud Aagaard, 1775 filologen Børge Thorlacius, 1788 præsten og top. forf. J. J. Fyhn, 1812 skolemanden, rektor Carl Berg, 1813 digteren og politikeren Carl Ploug, 1814 portrætmaleren A. H. Hunæus, 1821 botanikeren Chr. Vaupell, 1823 officeren og hist. forf. Otto Vaupell, 1824 landshøvdingen og ministeren Hilmar Finsen, 1854 lokalhistorikeren J. O. s. 945 Brandorff, 1855 lægen Peter Dethlefsen og fabrikanten og murermesteren J. A. Hansen, 1856 grossereren S. N. Meyer, 1859 sagføreren og kommunalmanden Edv. Lau, 1860 lægen Christian Geill, 1863 elektroteknikeren C. Hentzen, 1864 bogbinderen Anker Kyster, 1866 forstanderen for skolehjem L. Beck og arkt. Julius Wendelboe-Madsen, 1867 maleren og radereren S. Clod Svensson og forfatteren og skolemanden Knud V. Rosenstand, 1870 anatomen Fr. C. C. Hansen, 1873 kunsthistorikeren A. Røder, 1874 skuespilleren Thorkild Roose, 1877 billedhuggeren Carl Martin-Hansen, 1878 bankdirektøren Ludvig Kaaber, 1880 maleren Wilhelm Wils, 1883 lægen Thorvald Hess Thaysen, 1884 lægen Axel Hansen, 1887 planteskolegartneren Aksel Olsen og maleren Jens Sørensen, 1889 læreren, museumsmanden og hist. forf. Albert Thomsen, 1892 keramikeren Jens Thirslund.

Litt.: K. Aagaard. Antiqvariske Bemærkninger især om det nu forsv. Slot Skindelborg ved Colding, Antiqvariske Annaler III. 1820. E. G. Tauber. Breve fra K., en topografisk Skizze, Indbydelsesskr. til den lærde Skole, Odense. 1822. J. J. Fyhn. Efterretninger om Kjøbstaden K. 1848, med et Tillæg (K. 1848–60). 1860. P. Eliassen. Bidr. til K. Bys Hist. i det 19. Aarh., AarbVejle. 1905. 35–90. Sa. Bidr. til K. Bys ældre Hist., smst. 1906. 142–245. J. O. Brandorff. Indskrifter fra gl. Huse i K., smst. 1908. 255–83. Axel Liljefalk. Kampen om K. By den 23. Apr. 1849, smst. 1909. 83–110. P. Eliassen. K. fra Middelald. til Nutid. 1910. Sa. To Koldingborgmestre, AarbVejle. 1911. 181–215. Sa. Borchs Gaard i K. og dens Beboere gennem Tiderne, smst. 1915. 158–85. Fr. Anbeck. K. By, i Danske Byer og deres Mænd. VII. 1916. J. O. Brandorff. Østergade i K. 1836, AarbVejle. 1919. 182–89. P. Eliassen, J. O. Brandorff og V. Nordmann. Det gl. Saltværk ved K., smst. 1921. 75–101. Hans Knudsen. Caspar Markdanners Brandordning for K. By, smst. 1923. 101–12. P. Eliassen. Hist. Strejftog i K. og Omegn. 1923. G. Bruun. Jens Peter Wissing. 1925. Chr. Petresch Christensen. K. Købstad og dens Indb. ved Aar 1735, AarbVejle. 1927. 203–28. Hugo Matthiessen. Det middelald. K. paa Grundlag af J. O. Brandorffs Undersøgelser, smst. 1929. 1–37. Georg Bruun. K. før 1700. 1933. Sa. K.s Oprindelse og Udvikling til 1600, Byraadsbogen. 1933–34. 5–19. Sa. K.s Bystyre før 1800, smst. 1934–35. 5–39. Sa. Brandorffs Gaard i K., AarbVejle. 1935. 1–51. Sa. K.s Gader Byraadsbogen. 1936–37. 5–24. Sa. Nogle latinske Kilder til K.s Hist., AarbVejle. 1937. 52–63. Sa. Kapitler af K. Torves Hist., Byraadsbogen. 1938–39. 5–38. Sa. og Niels Jacobsen. K.s gl. Lav, smst. 5–32 og 1939–40. 5–82. Frovin Jørgensen. K. i 1848, AarbVejle. 1939. 129–60. Georg Bruun. K. Bys Segl og Vaaben. 1938. F. Schousbo. En gl. Købmandsgaard i K., AarbVejle. 1940. 53–86. K. Baagøe og E. Ebstrup. K. under Besættelsen. 1946. Sigv. Skov. Det gl. K. 1947. Otto Wang. Foreningslivet i det gl. K. 1947. Sa. Kolding Anno 1900 I–II. 1941–56. P. H. Clausager. Det første K., AarbVejle. 1949. 83–112. Axel Johansen. Vandmøllerne i K., smst. 130–42. Vilh. Marstrand. K. bys tilblivelse og ældste hist., smst. 1951. 5–44. Vider. II. 418–31. Vor Cy Kolding I–II. 1929–30.