Lomborg sogn

(L.-Rom kom.) omgives af Rom, Flynder og Bøvling so., Vandfuld hrd. (Ramme og Hove so.) samt Tørring og Heldum so. Den nordl. del er et småkuperet landskab, rigt på vandhuller og mindre mosearealer (Hvæskær), hørende til randzonen for sidste istids hovedopholdslinie. Grænsen ml. morænelandet og hedesletten er ret tydelig langs den lille vej fra Hvingelby mod v. til Ramme stationsby og udmærker sig ved at være markeret som en lille skrænt (fx. ved Lundsby), hvis øverste kant er hedesletteranden. Hedesletten ligger således her højere end det n.for liggende morænelandskab, som da i dannelsesøjeblikket må have været dødisdækket, hvorefter smeltevandet må være løbet herhenover inden dødisen slutteligt er smeltet bort og har efterladt et grubet terræn under hedesletteniveauet. Hedesletten afvandes af en række formentlig senglaciale erosionsrender til Fåre Mølleå, v.f. hvilken jorden er landbrugsmæssigt udnyttet, mens den store Kronhede plantage opfylder det meste af arealet ø.f. åen. Gennem so. går jernbanen Vemb-Lemvig, landevejen ml. de sa. byer og en vej fra denne gennem Lomborg til Bøvling.

Areal i alt 1962: 3810 ha. Befolkning 26/9 1960: 883 indb. fordelt på 237 husstande (1801: 311, 1850: 578, 1901: 890, 1930: 980, 1955: 942).

I sognet byen: Lomborg (1330–48 Longhburgh, 1574 Lomborg; hele so. u. 1806) m. kirke, præstebol. (opf. 1923, arkt. Kr. Jensen), centralskole (opf. 1958–60, arkt. Ejvind Pedersen; aulaen udsmykket af kunstmaler Ibsen med et symbolsk maleri over so.s berømte søn Longomontanus), ungdomsskole (opf. 1960–61), missionshus (opf. 1930), forsamlingshus (opf. 1955), andelsmejeri (opf. 1908), jernbanehpl. (3 km n.f. byen) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Armose (1595 Aurmosze); Hvingelby (1595 Huingilbye); Ravnsbæk (*1516 Rauffnszbeck); Hedegde (1595 Heegaardt); Thybogde (1558 Tyboesgaard); Lundsby (*1473 Lundtzbye); Kjelder (1523 Kieller); Damsmark; Basselbjerg. – Gårde: Brågd. (1642 Braagaard); Glarbjerg (1595 Glarbiere); Møltrup (*1504 Møltrup, 1506 Molletorp); Østergd. (1595 Østergaardt); Gl. Præstegd.; Mosegd. (1642 Paa Moesze, 1688 Moesengaard); s. 185 Møldambjerg (1683 Møldambjerg, 1688 Mølldamsbierg); Hvassesgd. (1688 Huasesgaard); Højgd.; Mullesgd. (1595 Mullisgaardt); Nordenkær (1595 Norden Kier); Østerbjerg (1642 paa Bierig, 1688 Østerbierg); Nygd.; Søndergd.; Storbjerg (1614 Stoer, 1688 Storebierig); Underbjerg (1595 Wnder Bierigh, 1610 Wnnderbierg); Bendsgd. (1610 Bendtzgaard); Vestergd.; Krabbesmark (1610 Krabsmarck); Kirkegd. (1610 Wed Kierck, 1642 Ved Kierche, 1844 Kirkgaard); Drøjdal (1595 Drøffdall); Nødskov; Døjgd. (1595 Døy, 1688 Døygaard); Mølgd. (1476 Longborg Mølle, 1611 Mølgaardt). Risbæk (1503 Riisbech kier, 1642 Riiszbech), skovfogedhus. Vilhelmsborg kro, ved Ringkøbing-Lemvig landevej.

L. so., der sa. m. Rom so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørlem so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 192. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Kirken, består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på dobbeltsokkel, ufuldstændig attisk profil over skråkant. Begge de opr. døre ses tilmuret, s.døren m. høje, glatte karmsten, og af vinduerne er ét bev. i korets n.mur; indvendig i korets n.væg står to usædvanlig høje, slanke rundbuevinduer som nicher, det østre ledsaget af rille ved smigen og m. lille profil i vederlagshøjden. I det indre står den overpudsede, runde korbue m. profilerede kragsten og sokkel. Skibet har bjælkeloft, og i koret er der i sengotisk tid indføjet et otteribbet krydshvælv på skjoldbuer. Ligeledes i sengotisk tid tilføjedes mod v. tårnet af genanvendte kvadre og munkesten. Dets snævre, krydshvælvede underrum har åbnet sig mod skibet ved en smal, spids tårnbue, der nu, hvor rummet anvendes som våbenhus, er udmuret m. en lille dør mod skibet, mens en rundbuet dør mod v. danner indgang. Dets overdel, der er hvidtet, er i vid udstrækning skalmuret, men har dog bev. gavlene i n.-s. m. den for egnen typiske blændingsdek., seks foroven afskårne højblændinger m. toprude og synlig tagfod. Ved sen. ombygninger har koret fået gavltop af små mursten, og et †våbenhus mod s. er nedbrudt. Tagene er blytækte m. undt. af korets, der har vingetegl. – Alterbordet er dækket af panelværk i renæssance, men vistnok af nyere dato. Altertavlen er et enkelt snedkerarb. m. malet årst. 1703, Juul-Rysensteen-våben og maleri, Kristi forklarelse, i Thranernes manér; et altermaleri, Opstandelsen, efter Carl Bloch, er ophængt. Balusterformede barokstager. Alterskranke m. udsavede barokbalustre, vist fra beg. af 1700t. Godt, unggotisk krucifiks, o. 1250–75. Romansk granitfont, vestjy. bægerbladstype (Mackeprang.D. 407). Sølvfad 1933, givet af Chr. Pedersen og hustru. Prædikestol i sen, landlig renæssance, o. 1650, m. dobbelte, drejede kompositsøjler på hjørnerne og nutidig staffering. Model af fregatten »Jylland« 1945. Orgel 1962, Frobenius. Klokke 1505 m. flere pilgrimstegn og smårelieffer (Uldall. 127).

En hellig kilde findes i en dal s.f. kirken (Schmidt.DH. 151).

Ved et vejkryds er 1949 rejst en mindesten for Christen Sørensen Longomontanus, 1562–1647, Tyge Brahes kæreste elev.

På kgd. er rejst en mindesten for en ung mand, Karl Peter Pedersen, som 7/4 1945 blev skudt af tyskerne.

Skove: I den sydl. del af so. ligger en del (958 ha) af den under Klosterhedens statsskovdistr. (jf. Gudum so. s. 212) hørende Kronhedens plantage, 2008 ha. Den er sammenkøbt i årene 1880–88.

Tidl. nævnes gdene Legård (1664 Legaard), Suder Husted (1595 Suder Huszstede), Fink (1610 I Finck), Dalgd. (1664 Dalgaard), Knudsgd. (1595 Knudtzgaardt) og Mark (1620 Paa Marck, 1664 Marck) samt husene Holmhedehus (1683 Hollumb Heede Huus), Vandløshus (1683 Wandløs Huuds), Sandborghus (1688 Sandborig huus), Korsbol (1688 Øde Caars boell) og Tværhulshus (1620 Thuerhoelle) ved Hvolgd. Desuden lå i so. møllerne Lomborg mølle (*1476 Longborg mølle) og Østermølle (1683 Øster Møll).

Fredede oldtidsminder: 71 høje, hvoraf de fleste ligger i det brede højbælte langs den store oldtidsvej, der gik fra ønø. mod vsv. gennem so. Flere af disse høje er af betydelig størrelse: To, deribl. Penshøj, ved Vestergård; 3 store, smukke høje ligger i en stor højgruppe ved v.skellet; en s. 186 ligger ved Lundsby, en s.f. og en sø.f. Lomborg kirke. Uden for højbæltet ligger to større høje ved Glarbjerg og de 3 Stalhøje på Kronheden, nær ø.skellet. Desuden er fundet to hustomter, formentlig fra sen jernalder, ved Nødskov.– Sløjfet el. ødelagt: 72 høje og to langhøje, hvoraf den ene indeholdt en jordgrav m. et lerkar fra dyssetiden. – Fra so. kendes en urnegravplads fra keltisk jernalder.

Litt.: Axel Steensberg. Bondehuse og Vandmøller i Danmark gennem 2000 Aar. 1952. 257–82.

I L. so. fødtes 1562 astronomen og matematikeren Christen Sørensen Longomontanus, 1740 bibliotekaren Nicolai Elert.

Litt.: P. Storgaard Pedersen. Christen Sørensen Longberg eller Longomontanus, AarbHards. 1907. 127–43.