Nødebo sogn

(Esbønderup-Nødebo kom.) omgives af Grønholt, Hillerød, Frederiksborg slotssogn, Harløse (Tjæreby), Alsønderup, Mårum og Esbønderup so. Ved ø.grænsen ligger Esrum sø. Største delen af sognet optages af den sydl. del af Gribskov, der med sit varierende terræn af høje bakker, dybe huller, småsøer og moser samt vekslende træbestande er et yderst yndet udflugtsterræn året igennem. I Gribskov ligger Fruebjerg (65 m), Gribsø bakker (84 m) og mange toppe over 70 m, desuden et stort antal søer som St. og L. Gribsø, Piberdam (se s. 3), Strødammene og Gadevangsdammene og mange moser, hvoribl. interessante højmoser som Maglemose og Hjortesøle. Bakkerne har de fleste steder karakter af rygge fra n. til s. og må opfattes som et system af randmoræner. Ved Esrum sø vidner en terrassekant 12–14 m over vandet, fx. ved Nødebo kro, om tidl. højere vandstand i Esrum sø. Mindre pletter landbrugsjord findes ved Gadevang og Nødebo, men i øvrigt er so. tyndt befolket. Gennem Gribskov går landevejen Hillerød-Helsinge og Gribskovbanen med hpl. ved Kildeport, Gribsø og Kagerup. Den sydl. del af so. passeres af hovedvej 6 Hillerød-Helsingør og banen Hillerød-Helsingør.

Areal i alt 1951: 3548 ha. Befolkning 7/11 1950: 1056 fordelt på 303 husstande (1801: 267, 1850: 472, 1901: 547, 1930: 787).

I sognet byerne: Nødebo (ofte skrevet Nøddebo; *1228 Notaboda, *1246 Nøthebothe; u. o. 1789) med kirke, præstegd., skole, kostskole (i Bavnebjerggd.), åndssvagehjem for kvinder (i tidl. pensionat »Følstrup«), rekreationshjem for tuberkuløse mænd (Stenslettegd., ejes af Kbh.s kom.), kro, savværk, motorbådsfart til Skipperhuset ved Fredensborg; Gadevang – 1950: 533 indb., fordelt på 156 husstande – med kirke, skole, forsamlingshus, børneasyl og teglværk. – Gårde: Skovfryd, skovriderbol., Porthusgd. (indtil 1907 skovriderbol.), Bavnebjerg, Stenholtsmølle (*1497 Stennoltmølle) med savværk, Sponneltshus (også skrevet Spånildshus; *1100t. Sponholt), skovfogedbol., Pælehus, skovfogedbol.; Kildeport, jernbanehpl. med rekreationshjemmet Landbolyst; Gribsø, jernbanehpl.; Kagerup jernbanestat. (jf. s. 168) med feriekoloni (om vinteren skovarbejderskole). Landstedet Egelund ejes af arveprins Knud; i nærheden statens forsøgsplanteskole og Nyt Imprægnerings-Aktieselskab, afdeling Gribskov, der behandler ledningsmaster; landstedet Strødam, skænket af godsejer Axel Jarl til uddannelse af unge landmænd.

N. so., der udgør eet pastorat og sa.m. Esbønderup een sognekommune, har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som dette, dog til 8. retskr., til amtets 1. forligskr. og 1. udskrivningskr., 150. lægd.

Kirken, der ligger smukt ved Esrum sø, er en lille romansk kampestensbygn. m. døre, vinduer og korbue af kridtkvadre. Bygn. består af apsis (genopf.), kor og skib, et v.fag, der er underdelen af et senromansk tårn, og våbenhus i s. fra renæssancetiden; begge tilbygn. er af kampesten. I koret eet, i skibet to opr., tilmurede vinduer. I beg. af 1400t. fik hele kirken krydshvælv m. primitive dværgsøjler. 1652 nedbrødes et våbenhus i n. 1739 afløstes et klokketårn af træ på kgd. af den nuv. tagrytter over v.faget. I beg. af 1800t. ommuredes apsis af gule mursten. – I v.fagets hvælv afdækkedes og restaur. 1893–94 gotiske kalkmalerier fra o. 1450–75, Marias himmelkroning, de hellige tre konger, helgeninder og apostle (MagnPet. K. 101), i skibets hvælv afdækkedes 1950 malerier fra sa. tid, men af en anden maler, scener af Adams og Evas liv og Kristi lidelseshistorie. – Altertavle o. 1839, maleri (Jesus og den samaritanske kvinde) af J. Roed; sengotisk, tofløjet skabstavle, nederlandsk, o. 1520, m. malerier, i midtskabet korsfæstelsen, af Ambrosius Benson fra Brügge, i fløjene to ukendte stiftere og deres værnehelgener, malet af Jacob von Utrecht; middelald. røgelsekar, alterstager fra 1600t. Romansk granitfont m. trapezkapitælformet kumme (Mackeprang. D. 32), sydty. messing dåbsfad o. 1550. Barok prædikestol 1668 af Esben Børresen i Slangerup. To klokker: 1) 1741 (J. B. Holtzmann), 2) 1761 (M. C. Troschell) (AarbFrborg. 1934. 91). På kgd. monument over skuespilforf. Balthasar N. Bang, † 1856; begr. her i øvrigt maleren Fridolin Johansen, † 1908, forstmanden G. P. L. Brüel, † 1914, nationaløkonomen V. Falbe-Hansen, † 1932, rektor Chr. Krüger, † 1936, orientalisten J. Østrup, † 1938, og arkt. Carl Lundqvist, † 1949. – I kgd.s stengærde ved vejen en overbygget kilde.

Gadevang kirke er opf. 1903 (indviet 17/1 1904) på en af C. F. Tietgen skænk. grund, for ca. 12.000 kr., arkt. V. Holck, efter middelald. da. kirkemotiver; den består af skib og kor, har tøndehvælvinger samt tårn; alterbillede af Andr. Friis: Indtoget i Jerusalem (1926); epitafium over Tietgen og hustru.

Egelund, indtil 1909 overførsterbolig, købtes 1910 af enkedronning Louise, som 1915–17 her opførte en tostokv. hovedbygning med tre fløje (arkt. C. Harild; se Arch. juni 1917); desuden erhvervedes 1916 Stenholt vandmøllegd. som avlsgd. til E. Ved enkedronningens død overtoges E. af hendes yngste søn prins Gustav, † 1944. Nuv. ejer arveprins Knud.

Strødam har navn efter en forsv. enegård Strøgården. Chr. IV indhegnede her 1621 en stutterivang, der brugtes, indtil Fr.borg.-stutteriet afvikledes. C. F. Tietgen erhvervede S. 1873 og beholdt ejendommen efter at have frasolgt Hillerødsholm (s.d.) og opførte her 1875 s. 155 den endnu eksisterende hovedbygn. m. tilhørende (nu delvis nedrevne) avlsbygninger. Statsskoven Rankeskov tilkøbtes og tilplantedes, mens vænget foran landstedet blev åben engelsk park. Ved fru Laura Tietgens død 1917 gik S. i arv til hendes brodersøn godsejer Axel Jarl, der 1925 lod ejendommen fredlyse gennem en tinglyst deklaration, hvori det bestemtes, at det naturskønne sted skulle være et reservat for dyre- og planteliv og stå til rådighed for naturvidenskabelige studier. 1929 erhvervede A. Jarl tillige naboejendommen Sophienborg i Tjæreby sogn (s.d.), og ved testamentarisk bestemmelse af 25/11 1949 oprettedes af begge ejendomme legatstiftelsen Sophienborg læregård og Strødam med en egenkapital på 1 mill. kr. Stiftelsen fik kgl. konfirmation 1952 og er nu selvejende institution (formand efter A. Jarls død 1950 er prof. Kaj Berg). Unge landmænd uddannes nu ved Sophienborgs mønsterlandbrug, mens de naturvidenskabelige studier på reservatet Strødam ledes af tre lærere ved Kbh.s Universitets naturvidenskabelige fakultet. – Tæt ved Strødams hovedbygn. findes tydelige rester af den af Fr. II anlagte kanal mellem Gribsø og Fr.borg.

I Nødebo præstegård (der intet har at gøre med H. Scharlings »N. Præstegd.«, som er Greve præstegd.), et glt. landsted, boede 1803–56 ovenn. Balthasar N. Bang og 1870–1900 greve G. L. J. Sponneck. N. var indtil 1907 anneks til Esbønderup, og gården blev først præstegård 1903.

Ved et i Slangerup 1246 udstedt brev skænkede Saxe Torbernsøn landsbyen »Nøthebothe« til Esrum kloster. I sognet lå fordum en landsby Stenholt, der af Vald. I skænkedes til Esrum kloster og derfra atter kom til kronen, men som nu er nedlagt; dens jorder inddroges under de kgl. skove, efter at de tillige med den ligeledes nedlagte Sodemølle (Esbønderup so., s. 152) i slutn. af 1600t. havde været benyttet under stutteriet. 1492 nævnes Jens Bjørnsen i Stenholt, 1496 Niels Bjørnsen. – Her har ligget en hovedgård, Stenholt, som 1549 tilhørte Poul Pedersen Laxmand († 1557), hvis enke Thale Ulfstand 1560 mageskiftede gården til kronen for Bosjökloster i Skåne; 1562 fik Chrf. Sterneberg brev på Stenholt. I skoven er der en tomt med munkesten og stenbro. År 1700 gav Fr. IV Stenholt mølle til Chr. V.s livkusk, Chr. Flesborg, hvis familie (Flensborg) ejede den ind i 1800t., og hvis søn var schoutbynacht Chr. P. Flensborg († 1767). (AarbFrborg. 1922. 128–40).

Af andre forsv. bebyggelser kan nævnes Følstrup (14–1600t.), Mulneholt (11–1200t.), Pederstrup (12–1600t.) og Skallerød (12–1600t.) m.m.

Ved Sponneltshus (Sponholt, tilhørte først Esrum, senere Æbelholt kloster) har der været en hellig kilde, Sponholt kilde, der blev sat i forb. med abbed Vilhelm af Æbelholt; fra 1570 er der kongebr. om to ved kilden optagne sten (på den ene sagdes Vilh. at have sat sin hue). (AarbFrborg. 1922, 29).

Skove: Største delen af so. er bevokset m. skov, nemlig den sydl. halvdel af Gribskov (2188 ha, ValdJb. Gripscogh) med Stenholt Vang m.v. (409 ha) og Gadevangsskov (149 ha). Bakkede højder veksler med lave strækninger, moser og søer, hvoraf nævnes St. Gribsø, Østre Enghavedam og Vestre Fruemose. Maglemose er fredet som naturmindesmærke. Jordbunden er ofte mager med tilbøjelighed til mordannelse, og lyngbund forekommer. Området n. f. St. Gribsø er overvejende karakteriseret ved nåletræ, nærmere Esrum sø dominerer bøg og til dels eg. Mange gl. træer findes bevaret, således nævnes »Kammerherreegen« s.f. St. Gribsø og »Kærlighedsbøgen« i Stenholt Indelukke. I Pibervangen findes en væltet bøg »Skibet«, fra hvilken flere kraftige stammer skyder i vejret, mens grenene har slået rødder i jorden. Ved Rødepælstjernen er et 1913 af National Forfatterforening rejst mindesmærke for Søren Kierkegaard. I en grusgrav v.f. Smørstenen findes en sten til minde om en ildkamp, der fandt sted her 21/4 1945 ml. 18 frihedskæmpere og ca. 150 ty. politisoldater. to ty. soldater blev dræbt. 4 af frihedskæmperne blev taget til fange, mens resten undslap. – I Stenholt Vang ligger overførster G. W. Brüel († 1829) begravet. – Medens ovenn. skove tilhører staten (Nødebo skovdistrikt), er Strødam skov (89 ha) i privat eje.

Gribskov og egnen deromkring helt ned til Sjælsø var fra middelalderen til op i 1800t. hjemsted for den tilvirkning af trækul, som kulsvierne drev, og som opr. havde stor økonomisk betydning for beboerne. I et kongebrev fra 1570 hedder det således, at bønderne i Frederiksborg, Krogen og Hørsholm len ikke kunne svare landgilden af deres små gårde uden at søge erhverv ved at brænde kul. Det frie liv i skovene og på afsætningsrejser til Kbh. gav befolkningen i disse egne en egen rejsning, og kulsviernavnet, der ofte benyttedes om nordsjællænderne s. 156 som helhed, blev udtryk for noget fremmedartet stejlt og eventyrlystent; når man har villet tillægge kulsvierne udenlandsk oprindelse, foreligger der dog intet bevis. Nu om stunder er kulsvidning som erhverv så godt som ophørt.

Litt.: L. P. Petersen. Kulturbilleder fra Nordsjælland. 1915. A. Uhrskov. Nordsjæll. Folkeliv. V. 1924. V. S. i Nationaltidende, Søndag 10/3 1929. A. Uhrskov. Fra Stavnsbaand til vore Dage. III. 1940. Aarb. Turist. 1942. 148–53.

Ved foden af Fruebjerg i Gribskov har der været en hellig kilde, Frue Kilde, (AarbFrborg. 1922. 29. Schmidt.DH. 112).

Fredede oldtidsminder: I Gribskov en jættestue uden dæksten (v.f. Gribsø), en stærkt ødelagt stengrav og tre små høje. – Een høj er sløjfet. – Ø.f. Gribsø findes en boplads fra yngre stenalder med mange brændte lerklininger fra en hustomt. – I Stenholt Vang er gjort et fund af 11 guldbrakteater.

Fredet er landskabet ved Esrum sø (1949).