Ulstrup sogn

(U. kom.) omgives af Gundersted so. (hvoraf en del i Slet hrd.), Blære, Års, Havbro, V. Hornum og Flejsborg so. Det jævnt bakkede terræn kulminerer i Bavnehøj (48 m) og i Ulstrup Kirkebakke (42 m), hvorfra der er vid udsigt. Mod ø. er jorderne ret sandede, men næsten al hede er forsvundet og enten opdyrket eller beplantet (Søttrup plantage). Noget bedre jorder findes mod v., hvor terrænet sluttelig går over i et bredt engdrag, afvandet af Tværbæk. Mere afvekslende er landskabet mod n. omkr. Sjørup sø (44 ha) og den smukke Øjesø plantage med den lille skovsø af samme navn, hvori der bades. Gennem so. går jernbanen Løgstør-Ålestrup-Hobro (Hornum stat.) og landevejen Nibe-Hvalpsund.

Areal i alt 1955: 3249 ha. Befolkning 1/10 1955: 1648 indb. fordelt på 454 husstande (1801: 234, 1850: 386, 1901: 1001, 1930: 1538). – Efter erhverv fordelte befolkningen i so. sig 1950 i flg. grupper: 896 levede af landbr. m.v., 338 af industri og håndv., 148 af handel og omsætning, 56 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv, 151 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 34 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ulstrup (*1462 Vlstrup; u. før 1805) m. kirke og præstegd.; Hornum stationsby – bymæssig bebyggelse med 1955: 757 indb. fordelt på 239 husstande (1930: 590 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 127 levede af landbr. m.v., 298 af håndv. og industri, 140 af handel og omsætning, 49 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 115 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1906, udv. 1954, fra 1960 realskole), bibl. (i Hornum gl. skole; opret. 1921; 1800 bd.), missionshus, kom.kontor, alderdomshjem, statens havebrugsforsøgsstation, lystanlæg, stadion, markedspl., kro (opret. 1858), filialer af Banken for Løgstør og Omegn og Landbosparekassen i Aalborg, ml., andelsmejeri (opret. 1898, omb. 1908), slagteri, jernbanestat., rutebilstat. og posteksp.; Søttrup (1468 Sottrop, 1474 Søttrop(p)) m. frimenighedskirke og friskole; Hvorvarp (1474 Hornwarpp) m. skole; Grårup (*1300t. Grwbthorp, 1468 Grorop). – Saml. af gde og hse: Bavnehse; Rubækgde. – Gårde: Skønninggd.; Lere (1468 Lerw); Tavdal (1611 Taudall); Sondrup (*1462 Søndrup, 1478 Syndrop, 1511 Sondrwp); Toftgd. (her? 1467 Thofftgardh); Fadestrupgd. (1611 Fadderstrup, 1664 Faderstrup); Helminggd. (*1460 Helming); Gyvelgd. (1585 Gifvelsgaard, 1611 Gyffuellgaardtt).

U. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Gundersted so. i Slet hrd. et pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift, har tingsted i Løgstør. So. hører under de sa. kr. som Års so. So. udgør 5. udskrivningskr., 364. lægd og har sessionssted i Års.

Den fritliggende, hvidkalkede kirke er i sin nuv. skikkelse korsformet, med længdeakse i n.-s. og tårn i forlængelse af vestre korsarm. Kernen i dette anlæg er en lille romansk kirke, bestående af kor og skib, opf. af kridtsten over enkelte skifter af granitkvadre og en granitsokkel, der i koret til dels er profileret, men i skibet kun fremtræder med skråkant. Den romanske kirke er særpræget ved, at alle yderhjørner fra første færd har været afrundede – et træk der alene kendes fra én anden romansk kirke (Gudme kirke, Svendborg a.). Af opr. enkeltheder er bev. et cirkelvindue i korets ø.væg samt den smalle korbue, hvis bueslag mod skibet følges af en dobbelt rundstav. To svære støttepiller ved korets ø.mur er tilføjet senere. Formentlig i 1500t. blev ved skibets v.ende opf. et smalt tårn af granitkvadre, kamp og munkesten; en tradition vil vide, at kvadrene til tårnet blev hentet fra den nedbrudte kirke i Lille Sjørup, Flejsborg so. Blandt tårnets murkvadre findes tre store romanske gravsten med korsstave. Tårnet er ændret i nyere tid og afdækkes nu af opskalket pyramidetag. I slutn. af forrige årh. blev bygget en ndr. korsarm på skibet; dette gav imidlertid ikke tilstrækkelig plads i kirken, og 1936 blev den underkastet en drastisk udvidelse (arkt. Carl Schiøtz). Et nyt stort skib blev bygget på tværs af det gl., og i st. f. n.kapellet opførtes et nyt kor med korrunding i n. Det romanske kor og den østl. del af skibet fik lov at stå som østre korsarm, og det gl. skibs v.ende blev vestre korsarm. Kirkens hovedindgang blev forlagt til det nye skibs s.gavl, hvor der indrettedes våbenhus og præsteværelse. Ved denne ubarmhjertige ombygning – den seneste og vel sidste i sin art – har man i realiteten tilintetgjort en middelald. kirke af stor sjældenhed. – Den nye korrunding er dekoreret af Stefan Viggo Pedersen 1939 (Kristus som verdensdommer). Et kalkmalet draperi fra o. 1700 på triumfmurens v.side fremdroges 1936, men blev atter overhvidtet. – Granitalterbord. Nye alterstager af baroktype. Romansk granitdøbefont med glat kumme og profilbånd langs mundingen. Dåbsfad af Nürnberger-arbejde 1550–1600 med bebudelsesrelief og sen. indgraverede bomærkeskjold og initialer. Muret prædikestol med opgang gennem muren mod det nye kor; opgangsportal med dør fra 1664. På kirkeloftet står den ældre prædikestol, i nyrenæssance fra forrige årh.s slutn. I skibets nø.hjørne nyt krucifiks. I det gl. kor series pastorum på to tavler. Orgel på pulpitur i vestre korsarm. Klokke med minuskelindskrift og årst. 1510 (Uldall. 128).

Søttrup frimenighedskirke, der ligger i den ndr. udkant af Hornum stat.by, er opf. 1904 efter tegning af murermester Christensen, Nørresundby; den rummer 200 pladser.

Svenstrupgård udflyttedes 1879 fra Ulstrup by og købtes 1916 afledende landmænd på egnen for at få oprettet en forsøgsstation for landøkonomisk havebrug. Gden forpagtedes til staten, og Statens Forsøgsstation ved Hornum oprettedes. Stationen sorterer under Statens Planteavlsudvalg og lededes de første år af en assistent; 1920 oprettedes en fast forsøgslederstilling; 1928 købtes gd. og jord af staten.

Litt. DLandbr. VI. 1935. 763–64.

Grårupgård tilhørte slægten Vognsen af Stenshede: 1466 Niels Elbæk, 1475 og 1478 sønnen Jesse Elbæk, 1501–39 sønnen Munk Elbæk, der endnu levede 1542, 1580 sønnen Palle Munk. 1611 mageskiftede kronen landgilden af G. til fru Ide Lykke til Jernit, enke efter Valdemar Parsberg; hun havde selv herligheden. 1680 var der i Grårup en gd. på 15 tdr. hartk.

Helming nævnes 1466; Enevold Pedersen Munk (Vinranke-M.) solgte 1661 Helminggård til Jørgen Christoffersen Seefeld, men 1684 skrives Peder Munk til H.; han solgte 1686 denne sin »bondegård« (11 tdr. hartk.) til Bernt Due til Krastrup. 1702 og 1778 var den en bondegd. (7 1/2 tdr. hartk.) under Gunderstedgd. 1904 købtes den af Niels Steen Tværgård, der 1911 solgte den (9 tdr. hartk.) for 95.000 kr. til et udstykningskonsortium.

Gyvelgd. udstykkedes i slutn. af 1800t. En gd. Skærup (1611 Skierup, 1688 Schierup boel) nævnes i 1600t. og 1700t.

Skove: En del plantager. Søttrup plantage, anl. 1884, 93 ha, der ejes af et aktieselskab, ligger på lave, noget vandlidende arealer og flyvesandsformationer af tarvelig beskaffenhed. Øjesø s. 1182 plantage, anl. 1897, 57 ha, er opdelt i et stort antal lodder (sommerhusbebyggelse). Ulstrup kom. ejer en plantage på 20 ha.

Fredede oldtidsminder: 29 høje, de fleste i so.s nordl. del; anselige er Barmosehøj ved Hvorvarp og en høj ved Grårup. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, et dyssekammer, en langhøj og 57 høje.

I so. er 1850 født forfatteren Christopher Boeck.