Allese sogn

(A.-Næsbyhoved Broby kom.) omgives af Lunde og Lumby so., Odense hrd. (Næsbyhoved Broby) samt Skovby hrd. (Søndersø so.). Det jævnt småbakkede terræn når mod s. 31 m (Revsbanke, Hovedet), hvor det langs so.skellet til Næsbyhoved Broby gennemskæres af en dybt nedskåret dal med stejle sider og med flere moseagtige udvidelser i bunden (Brobysø, Viemose). Særlig Viemose med de skovklædte, kuperede omgivelser (delvis i Søndersø so.) er et yndet udflugtssted. Dalen er udformet i istiden som en tunneldal, hvorigennem smeltevandet s. 336 vandet dengang strømmede bort i nordvestl. retning. Mod n. ligger Øksnemose med lidt skov, so.s eneste. Mod s. er efterhånden en del af landbrugsjorden indtaget til gartnerier. N.f. Allese by anlagdes 1943–45 af de ty. besættelsesstyrker en flyveplads, hvorved beboerne i Allese evakueredes. Disse er dog efter 1945 atter flyttet tilbage, og arealet er igen landbrugsjord. Bortset fra en lille sandet plet ved Nørrebjerg dominerer moræneleret.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 836 ha. Befolkning 7/11 1950: 489 indb. fordelt på 126 husstande. (1801: 287, 1850: 404, 1901: 425, 1930: 515).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byen: Allese (1383 Alløsæ, 1425 Alwessæ; u. 1798), m. kirke, præstegd. (opf. 1947), skole (opf. 1924, bygm. Christensen) m. sognebibl. (opret. 1943, 800 bd.), forsamlingshus, kro (i den gl. rytterskole), andelsvandværk og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Kattebjerg, drivhusarealer; Krogager (delvis i Lumby so.).

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

A. so., der sa.m. Næsbyhoved Broby so. (Odense hrd.) udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Norup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 129. lægd og har sessionssted i Odense.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den kønne, hvidkalkede kirke, der ligger midt i landsbyen, er at se til en lille gotisk langhuskirke m. tårn i v. og våbenhus mod s. Alle bygningsdele er af munkesten og har blændingsprydede trappegavle. Rigest udformet er langhusets ø.gavl, m. savskiftefelter ml. blændingerne. Trods det gotiske helhedspræg er skibet romansk; et opr. vindue anes i skibets s.mur ml. våbenhuset og det nærmeste vindue ø.f. dette. Det romanske kor er i sengotisk tid nedrevet og et nyt opf. i skibets bredde; i dets nedre skifter er anvendt lidt kampesten. Medens der i koret er fladt, gipset loft, har skib og tårnrum sengotiske krydshvælv. To flade skjoldbueagtige murnicher i tårnrummets v.væg antyder, at det opr. har været meningen at give rummet fire små hvælv m. fritstående midtsøjle. Det sengotiske våbenhus har bjælkeloft. I nyere tid er kirkens mure flere steder støttet ved opførelse af stræbepiller. – På kgd. moderne ligkapel. – Altertavlen, der er indsat i en muret, hvidkalket ramme, er et maleri af Tony Müller, Kristus velsigner de små børn, kopieret af kunstnerinden 1914 efter orig. i Lumsås kirke. Et zinkstøbt krucifiks, der tidl. var anbragt på alteret, er ophængt på skibets n.væg. Det lille sengotiske krucifiks, der hænger over døren, stammer sikkert fra en ældre altertavle (jf. Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone. 103). Enkel romansk granitdøbefont af Højbytype. Dåbsfadet er et sydty. arbejde fra slutn. af 1500t.; sen. er Duernes og Nettelhorsternes våben indgraveret. Prædikestol og stolestader fra 1914. Orgel i tårnrummet. I koret series pastorum samt to små lysekroner fra 1700t. Den smukt klingende klokke, fra 1453 (Uldall. 171), er ophængt i en ikke opr. glug i tårnets ø.gavl. I koret er indmuret ligsten over præsten Carl Pedersen, † 1682, samt en noget udslidt sten over præsten Jacob Knudsen, † 1631, og hustru, † 1640.

Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so. Ved A. er fundet et sværd m. guldbeviklet knap fra yngre bronzealder, en rom. guldmedaljon fra Constantius II (337–61) og en guldbrakteat m. runeindskrift. En del af det store Vimose-fund (se Næsbyhoved Broby so.) er gjort i den del af Vimosen, der hører til so.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Smedjen i Allese er opf. o. 1670 af kronen til brug for rytterdistriktet. Byen var fra gl. tid delt i 3 bylav: Sønderballe, Østerballe og Hylleballe.

Ved reskr. af 24/1 1671 henlagdes A. præsteembede m. annekset Næsbyhoved Broby til professoren i filosofi ved Odense gymnasium; if. reskr. af 1795 svaredes en årl. afgift til Odense katedralskole i penge, som ved reskr. af 1826 forandredes til en årl. ydelse i korn og 1913 fikseredes til en årl. afgift på kr. 842,46; den betales nu som tienderefusion af stiftsmidlerne.

Kongesten rejst på Chr. X.s 70 års fødselsdag 1940. – Mindetavle opsat i skolen 1947 efter sognets befrielse for den ty. beslaglæggelse.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: Vedtægt for Allese sogn fra 1600t. trykt i Vider. V. 1938. 35–41. R. Chr. Sørensen-Allesø. En fynsk Sognekommune gennem Tiderne. 1916.