Asmild sogn

(delvis i A.-Tapdrup kom. og delvis i Viborg købstad) omgives af Tapdrup so., Middelsom hrd. (Vinkel og Sdr. Rind so.), Viborg s. 302 Søndre sogn og Domsogn, hvorfra det skilles ved Viborg Søndersø (185 ha) og Nørresø (120 ha). Grænsen til Middelsom hrd. dannes af Nørreå, der gennemstrømmer den lille Nederbredning sø (10 ha), og som gennem Mølleå modtager tilløb fra Viborg Søndersø. Nørreådalen er en tidl. tunneldal, som kan følges via Vedsø til Hald sø og Dollerup. De noget bakkede jorder når i Odshøj 63 m og falder stejlt af mod den tunneldal, hvori Viborgsøerne ligger. Jorderne hører til hrd.s bedste. Der er noget skov, såvel løvskov som nåleskov, især mod Nørreådalen og Mølleådalen. Gennem so. går banen Viborg-Fårup (Brunshåb trb.), hovedvej A 16 (Viborg-Randers) og landevejen Viborg-Skjern-Randers.

Areal i alt 1955: 1780 ha. Befolkning 26/9 1960: 1809 indb. fordelt på 525 husstande (1801: 193, 1850: 531, 1901: 735, 1930: 1106, 1955: 1752).

En mindre af so. (Asmildklosters jorder, 32 ha) med 1960: 29 indb. fordelt på 9 husstande hører under Viborg kbst.

I so. Asmild kirke; byerne: Overlund (1556 Offuerlun(n)d(t); u. 1795) – bymæssig bebyggelse, forstadsbebyggelse til Viborg m. 1960: 1087 indb. fordelt på 321 husstande; fordelingen efter erhverv i forstadsbebyggelsen var 1950 flg.: 85 levede af landbrug m.v., 293 af håndværk og industri, 114 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 158 af administration og liberale erhverv og 90 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. præstegd. (opf. 1921, arkt. Vig-Nielsen, Viborg), skole m. bibl. (opret. 1924; 5300 bd.), forsamlingshus, kom.kontor (opf. 1960, arkt. E. Vollquartz, Viborg), alderdomshjem (opf. 1955, arkt. Jens Madsen, Viborg), vandrehjem og posteksp.; Gammel Asmild (*1100t. Asmiald, 1304 Asmeld, 1551 Gammel Asmildt; u. 1795); Bruunshåb m. skole, teglværk, pap- og kunstlæderfabr. og jernbanehpl.; Rindsholm stationsby m. kro, jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Lille Asmild (1664 Lille Aszmild; u. 1785); Søgde (1524 Siøgardt); Sønderhede; Holmsgård Hse (u. 1795). – Gårde: hovedgd. Asmildkloster (*1441 Aszmild closter), ejes af Viborg kommune (største delen af arealet udlagt til eksercerpl.), landbrugsskole, gymnastikhøjskole; Tranborg (1664 Tranborig); Dalsgd. (1541 Dalsgord); Holmsgd. (1551 Holumsgaard); Hovlkærgd.; Sønderml. (1488 Sønder mølle) m. klædefabr. Langs Nørresø er der en udstrakt villabebyggelse.

A. so., bortset fra den til Viborg kbst. hørende del, udgør sa. m. Tapdrup so. én sognekom. og hele so. udgør ét pastorat under Viborg købstads provsti. So. hører under 85. retskr. (Viborg) og har tingsted i Viborg, under 57. politikr. (Viborg), 53. lægekr. (Viborg), 64. skattekr. (Nørlyng og Sønderlyng hrd.s), 20. skyldkr. (Viborg) og under amtets 5. folketingsopstillingskr. (Løvel). So. udgør 4. udskrivningskr., 497. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den højtliggende, men af bevoksning næsten skjulte kirke på ø.siden af Viborg Søndersø røber ved enkelte detaljer, at der i den nu så lidet karakteristiske bygning indgår dele af et overmåde interessant anlæg fra o. 1100 eller kort efter. K. står nu som et højt langhus, hvis s. 303 vestre del har dannet midtskibet i den ældste kirke af kamp og frådsten, mens den østre del er en forlængelse af munkesten fra o. 1275–1300; ved v.enden er der et lavt, smalt tårn, formentlig fra 1500t., og i n. et våbenhus fra sidst i 1920erne. Gennem de nyeste undersøgelser er det påvist, at den ældste kirke har haft en for Norden enestående planudformning. Til det bevarede, men i ø. og n. ombyggede midtskib har der sluttet sig to sideskibe med hver sin ø.apsis og et kvadratisk kor, der formentlig også har haft apsis; det, som gav planen dens særpræg, var imidlertid et v.parti, bredere end de tre skibe og bestående af to tårne (et for enden af hvert sideskib) og mellem dem et rum, der var afsluttet med apsis, et v.kor. Planudformningen med ø.- og v.kor (eller modkor) er kendt fra nogle af 1000t.s tyske hovedkirker. – Af midtskibets bevarede s.- og v.mur fremgår dels, at v.koret har stået i forbindelse med midtskibet gennem en høj, rundbuet arkade (senest tilmuret ved det nuv. tårns opførelse) dels, at midtskibet har åbnet sig til sideskibene med fire rundbuede arkader båret af tre piller, hvoraf de to er runde, den tredie og midterste kvadratisk (»saksisk støtteveksel«). V.f. s.murens arkaderække findes indvendig i muren et bueslag, der endnu ikke har fået sin forklaring, men det må antagelig ses i forbindelse med en ændring af v.partiet under opførelsen eller kort efter. – Den særprægede udformning af hele anlægget, den Skt. Margrethe kirke, hvori Erik Emune 20/10 1132 lod bisp Eskil af Viborg dræbe foran altret, skyldes mul., at kirken er opført af Viborgbispen, der middelalderen igennem ejede jorderne i Asmild, hvor også bispegården lå (s.d.).

Til kirken knyttedes kort efter 1170 et nonnekloster af augustinerordenen (s.d.), hvis bygninger rejstes således, at kirken blev n.fløj i anlægget. I 1200t.s 2. halvdel må kirken være blevet ramt af en katastrofe, thi kun en sådan kan forklare den fuldstændige ombygning af midtskibets n.mur (og vel tillige nordre sideskib), der nu forsynedes med fem rundbuede arkader s. 304 på fire kvadratiske piller og små, rundbuede vinduer med kløverbladformet lysning. Til samme periode må, som nævnt, henføres langhusets østre del med slanke, spidsbuede vinduer, to i n. og en tregruppe i ø. Det står ikke klart, hvornår det oprindelige v.parti og sideskibene er forsvundet, men de må i hvert fald have været borte før 1500t.s midte; på den tid stod midtskibets s.mur som kirkens ydermur, indvendig styrket med en blændmur, der hviler på falsede vægpiller og fire runde arkader. Over hver pille findes en aftrappet rudeblænding, hvoraf de to vestre har kalkmalede våben for lensmanden Axel Juel og Kirsten Lunge (jf. stolestader). Flere af de forskelligtformede åbninger i kirkens s.mur må være en følge af sammenbygningen med klostrets fløje, og på murens yderside ses spor efter fire tilstødende bygninger. – Det høje, hvidtede kirkerum står med gulv af nye ølandsfliser og bjælkeloft, som 1777 dekoreredes med skyer (jf. korgitter); på korets ø.væg blev der 1947 iagttaget spor efter et rødmalet draperi. På tårnets vindfløj står 1737 og initialerne C A E(?) S.

Inventaret er gammelt, rigt og velbevaret med en ensartet staffering, blå, ofte m. marmorering, gult, hvidt og guld og m. enkelte rokokoornamenter. Malerens navn fremgår sikkert af en indskrift på en af korgitterets søjler: »Peingset B. Reinat. 1777.« På orgelpulpituret er et ældre stafferingsårstal, 1703, bevaret, samme årstal findes (overmalet af Reinat) på korgitterets døre, mens årstallet 1736 skimtes på orgelfaçaden. Renæssancestaffering m. frakturskrift på altertavle og prædikestol (dækket). Den nuværende staffering konserveredes (og fremkaldtes) 1947 (Einar V. Jensen). – Alterbordet, der bestod af granitkvadre, flikmuret m. munkesten, flyttedes 1947 fra ø.væggen en meter mod v. til sit opr. fundament; dækket af barokpanel. Altertavle 1625, i opbygn. påvirket af den finere †tavle i Ålborg Vor Frue; firsøjlet m. nadverrelief flankeret af to evangelister, Golgatha-scene (i topstykket) af andre to og m. opstandelsen i gavlfeltet. Enkelte barokke indslag. Våben for Juel – Krag – Høg (Banner) – Grubbe og initialer N K og I H over 1625 (overmalet giverindskrift, jf. Ny kgl. Saml. 647, 4:0 bl. 23 v). Alterstager, drevne, o. 1650. Alterskranke, sikkert samtidig med korgitteret, m. malede våben for Hans Lange († 1711) og Charl. Am. Gyldensparre († 1757). Den hviler på en middelalderlig, 286,7 cm lang, i begge ender afsavet bjælke m. en åben båndfletning (fra †ciborium el. lektorium?). Korgitter m. malet årstal 1703 (jf. ovf.), slanke balustersøjler over panel, fløjdøre. Romansk døbefont af granit m. lodret kummeopdeling, ophugget (Mackeprang. D. 270), herover barok fontehimmel m. malede våben for Lindenov, Høg og Rosenkrantz. Sydtysk malmfad, o. 1575, m. relief af bebudelsen. Prædikestol, noget ældre end altertavlen, på seks fag, hvoraf de tre springer frem som karnap; i storfelterne store relieffer af evangelisterne (brystbilleder) samt Petrus og Salvator mundi. I postamentfelterne våben for Krag og Høg, på hjørnerne små dydehermer. Ved Markus-relieffet indskåret lysesaks (snedkersignatur?). Samtidig himmel. Stoleværk fra beg. af 1700t., m. benyttelse af ældre dele, bl.a. i de østl. stader (af fyr), som har til dels bortsnittet Lunge- og Juel-våben (jf. kalkmalerier) og årstallet 1565; under ét af disse stader planke m. ungrenæssance-ornament. Renæssance-degnestol (yngre topstk.). Dørfløje 1) fra 1700t. ml. våbenhus og skib, 2) fin, for Braems gravkapel (ndf.) m. våben for Braem og Gyldensparre. Maleri af Hans Tausen, olie på lærred, rest. 1876. Vestpulpitur 1703 m. opr. portrætmalerier af ni oldenborgske konger og i øvr. 1777-staffering. Orgel 1777, façade (jf. ovf.) m. stumme træpiber, flankeret af yppige engle, kronet af topstk. m. Jahves øje i stråler. En malmlysekrone 1625–50 og en ny. Kirkeskib, bark, »Tabor«, nyere. Klokker: 1) tidliggotisk, skriftløs (Uldall. 52), 2) 1747, støbt af C. Konig, Viborg.

Gravminder. Epitafiemaleri over Hans Iessøn Hunderup, Peder Langes birkeskriver til Hunderup birk i 19 år, siden foged på Asmildkloster, † 1650, 39 år. Mindetavle over mecanicus S. C. Wistoft af Søndermølle, faldet v. Isted 1850. – I det Braem’ske gravkapel i tårnrummet (jf. dørfløj) findes tre voksne og to barnekister samt flere løse kisteplader. I kisterne hviler kapt. J. Braem, † 1790, m. hustru, to børn og Edele Elisabeth Gyldensparre, † 1717, konferensråd Braems første hustru. Herunder hvælvet krypt, nu fyrrum. På kirkegården, nv.f. kirken, familiegravsted for Schönheyder og Bruun, hvor bl.a. hviler justitiarius, etatsråd Chr. Braem, † 1752, ejer af klædefabrikken Bruunshåb Johs. I. Bruun, † 1836, højesteretsassessor P. D. Bruun, † 1864, etatsråd G. Bruun, † 1901, og dennes svoger, biskop H. J. Swane, † 1903, forf. Daniel Bruun, † 1931 og officeren Peter Købke, † 1898. På kirkegården endv. gravsten for besidder af Barnersborgs fideikommis J. C. G. v. Barner, † 1866, og herredsfoged C. F. C. Borch, † 1878. Smedejernskors m. sekundær indskr. n.f. kirken.

Litt.: Vilh. Lorenzen. De danske Augustinerklostres Bygningshistorie. 1928. C. G. Schultz i Nationalmus.A 1951. 59–68.

Ca. 375 m ø.f. kirken skal bispens egen gd. Asmild Bispegård have ligget. Måske residerede bisp Eskil her 1132, da han dræbtes, mens han ved ottesangen messede for alteret. Den bekendte bisp Gunnar († 1251) indbød »mindst en eller to gange om året alle Viborgs borgere til sig på Asmild og beværtede dem ærefuldt med kostelige spiser og herlige drikke«. Endnu 1543 nævnes A. B.; 1580 fik kansler Niels Kaas (Sparre-K.) gavebrev på et øde stenhus ved Asmildkloster, som bisperne havde bygget (dvs. bispegden); han måtte nedbryde den.

Asmildkloster var i middelalderen kloster for nonner af augustinerordenen, grundlagt kort efter 1170 og knyttet til den noget ældre Skt. Margrethe kirke (se ovf.). 1179 el. 1257 gav paven domkapitlet i Viborg overopsynet med nonnerne og tilkendte kapitlet som hidtil besiddelsen af Asmild kirke; samtidig tog han nonnerne i sin beskyttelse og fastsatte, at Augustins regel fremtidig stedse skulle overholdes der. Klosteret hørte således under domkapitlet, hvis biskop eller kanniker besørgede gudstjenesten; i spidsen for det stod en prior (1175 el. 1257: Arnfast) og en priorisse (1450 nævnes Else Svendsdatter, 1489–1535 Maren Lauridsdatter). Klosteret betænktes af og til i testamenter, således 1268 og 1304, og samlede i tidens løb en del ejendomme i Viborg by og Asmild so. (bl.a. Rindsholm skov, der 1535 tilskødedes bisp Jørgen Friis); det havde sit eget birk. Efter reformationen sekulariseredes klosteret og inddroges under kronen. Nonnerne fik dog lov til at blive boende, og de omtales endnu 1552. Kongen forlenede 1538 Anders Skeel til Jungetgd. med A., 1543 Stygge Krumpen, tidl. bisp i Børglum, 1551 landsdommer Axel Juul til Villestrup, 1577 kansler Niels Kaas. Efter hans død 1594 var A. underlagt Hald, forlenedes 1596 til rigsmarsk Peder Munk til Estvadgd. og forlenedes siden regelmæssigt til de ældste landsdommere i Nørrejylland: 1597 Mogens Juel til Pallesbjerg, 1606 Enevold Kruse til Vingegd., 1613 Niels Krag, 1640 Mogens Høeg, 1649 Peder Lange og 1661 Villum Lange († 1682), der ved mageskifte 1671 erhvervede A. (34 1/2 og 147 tdr. hartk.) til ejendom. Hans arvinger fik 1683 kgl. bevilling på, at gden måtte nyde sædegd.sfrihed, og at Skovsgd. i Tapdrup so. måtte lægges under dens takst, som herved blev 61 tdr. hartk. 1694 skødedes den (43 tdr. hartk., hvoraf Skovsgd. 11) og gods (100) til sønnen vicelandsdommer, justitsråd Hans Lange († 1711), hvis enke Charlotte Amalie Gyldensparre († 1757) 1744 testamenterede den til sin datter og svigersøn kaptajn Johan Braem († 1790), der legerede betydeligt til skole- og fattigvæsen i Asmild-Tapdrup so.; 1787 solgte han for 30.000 rdl. Asmildkloster (41, 13 og 231 tdr. hartk.) til kancelliråd Niels Schou til s. 306 Randrup, Vinkel so. 1791 fik denne kgl. tilladelse til at bortsælge 3 1/2 tdr. hovedgdstakst på Viborg bys mark mod at A. fremdeles skulle bære skatterne. Efter at have forbeholdt sig Rindsholm skov og kro skødede han 1806 gden (38, 15 og 214 tdr. hartk.) for 80.000 rdl. til sognepræst H. Chr. Zahrtmann og konrektor, kammerråd Jacob Tetens, der s.å. afhændede ejendommen for 124.000 rdl. til landsdommer Henrik Muhle Hoff, der frasolgte godset. Han fik bevilling på anlægget af en vase og flydefærge over Viborg sø og på at holde traktørsted ved færgestedet, men gik 1808 fallit, hvorefter A. med Søndermølle og Ålemølle samt so.s kirke- og halve kongetiende 1809 solgtes ved auktion for 37.000 rdl. til justitsråd Bertel Bruun († 1827), som 1812 anlagde bro over søen og 1814 og 1815 fik bevilling på opkrævning af bropenge. Han frasolgte en del af gdens jorder. Hans enke skødede 1830 A. (18 tdr. hartk.) med tiender m.m. til sin søn højesteretsassessor Peter Daniel Bruun († 1864), mens Sønderog Ålemølle kom til broderen Johannes Iver Bruun; i Ålemølle havde faderen anlagt en klædefabrik, Bruunshåb. A. gik 1864 over til P. D. Bruuns søn etatsråd Gottlieb Bruun, der var med til at stifte og lede hedeselskabet; efter hans død 1901 kom gden til kmh. Christian D. Lüttichau til Tjele, som 1905 solgte den (23 1/2 tdr. hartk.) for 150.000 kr. til P. Pedersen Smed. Denne afhændede den 1906 til Viborg kom., der ønskede at skabe et læbælte for byen, så arealerne ikke kunne benyttes til skattelybebyggelse. Det meste af jorden er nu fraskilt, til eksercerplads, gymnastikhøjskolen m.m. Asmildklosters jord er nu indlemmet i Viborg købstad. – Godsarkiv i NLA.

Asmildklosters bygninger kender man ikke meget til, men der er for tiden udgravninger i gang på det areal s.f. kirken, hvor de lå. De brændte 1713, hvorefter der opførtes 3 bindingsværksfløje i ét stokværk, der 1812 og 1825 opførtes i grundmur; den vestre og søndre fløj nedbrændte imidlertid ved to brande i 1907, så nu kunden ene fløj af hovedgården er tilbage.

På klostermarken er der fundet rester af et middelald. teglstenshus.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. NySaml. II. 1945. 525–29. DLandbr. VI. 523–24. Henning Paulsen. Af A.s ældre historie, AarbViborg. 1950. 27–39. P. D. Bruun. Slægts- og Barndomsminder fra Viborgegnen. JySaml. 4. Rk. VI. 33, 50–52 m.fl.

Asmildkloster Landbrugsskole er opret. af Viborg a.s landøkonomiske Selskab på en parcel af Asmildklosters jord; ved aktietegning blandt egnens landmænd rejstes det til opførelsen fornødne beløb (80.000 kr.). Bygningerne opførtes ved Nørresø efter tegning af arkt. Ulrik Plesner og indviedes 1908. Skolen lededes af landstingsmand H. Hauch til 1934, derefter af landbrugskandidat J. Fastrup. Ved skolen undervises i landbrug i sommerhalvåret og i skovbrug i vinterhalvåret.

Litt.: DLandbr. VI. 524–26. Aidt & Fastrup. A. Landbrugsskole 1908-1933. 1933.

Asmildkloster birk. 1456 blev det på Asmildkloster birketing vidnet, at Asmild so. »jo er og har været et fuldt birketing udi 100 år og mere og hører alt Viborg bispedom til m. Asmildkloster«. Under birket lå ca. 1680 hele Asmild so. samt Skovsgd. og Surbæk mølle i Tapdrup so. 29/10 1687 blev birket forenet m. Fjends-Nørlyng hrd.

Birketinget blev ca. 1680 holdt »straks ved Asmild kgd.«.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 270 f. JySaml. 4. Rk. III. 1917–19. 385.

I so. nævnes tidligere gdene Hugholm (1498 Hugholm) og Asmildgård (Asmild Bispegård, 1541 Assmildgord), se ovf. Bruunshåb hed tidligere Ålemølle (1541 Almøll).

Angående gymnastikhøjskolen, se Viborg købstad.

I Overlund rejstes 1938 en mindesten for stavnsbåndets løsning.

Skove: Der findes flere mindre skove og plantager, således Rindsholm skov, 22 ha, helt mod s. Skoven hørte opr. under Asmildkloster, men tilskødedes 1535 bisp Jørgen Friis. Nu hører den under Majgård. Asmildkloster plantage, 21 ha, hvoraf 7 ha er udlagt som forstbotanisk have, ejes af Viborg kom. (erhvervet 1906), men administreres under Hedeselskabets plantningsafdeling. J. Smith’s Papfabrik A/S ved Bruunshåb ejer en plantage på 23 ha.

En middelald. teglovn er fundet ved Bruunshåb (M. E. Gulddal i AarbViborg. 1958. 7–21).

Fredede oldtidsminder: 34 høje, hvoraf de 25, deriblandt den anselige Kongehøj, ligger i en gruppe sv.f. Bruunshåb; de fleste af disse er stenalders enkeltgravshøje. Andre store høje er Langvadhøj i en plantage ved Bruunshåb og Odshøj ved Gl. Asmild. – Sløjfet el. ødelagt: 49 s. 307 høje. – På en holm i Nørreådalen findes en boplads fra gudenåkulturen. På Søgårdes hede er fundet en grav fra ældre romersk jernalder med en lerrangle; en grav med 5 lerkar fra samme tid kendes fra Overlund. I Broddenbjerg mose er fundet en stærkt fallisk træfigur, antagelig et gudebillede fra jernalderen.

Litt.: Arthur Feddersen i Aarb. 1881. 369.

I kirkens våbenhus findes en 1950 fremdraget runesten m. en indskrift, hvis sidste del ikke er tolket med sikkerhed. Den forståelige del af indskriften lyder: Thorgund, Thorgot Thjodulvssøns datter, satte denne sten efter Bose, sin mand.

Litt.: K. M. Nielsen. Runer og Rids. Festskrift til Lis Jacobsen. 1952. 19–25. E. Moltke i Aarb. Viborg 1951. 5–18. Gerd Høst i Norsk Tidsskr. f. Sprogvidenskap 1952. 334–41.

I Asmild so. fødtes 1825 landmanden Gottlieb Bruun, 1856 forf. Daniel Bruun.