Benløse sogn

(B. kom.) omgives af Vigersted, Kværkeby, Ringsted Landso., Ringsted kbst., Bringstrup og Haraldsted so. Den meget jævne overflade brydes kun af en bugtet dal n.f. Benløse, med mosehuller og smådamme. Begrænset ved stejlsider ligger mod n. den langstrakte Langesø (o. 1370 Langhesio), der mod øst fortsætter sig i en dal, hvori Vigersdal å løber. Om dalens oprindelse se Haraldsted so. Jorderne består de fleste steder af moræneler, nærmest søen dog en mere sandet jord, og her ligger ved søkanten flere sommerhuse. Foruden den rene landbebyggelse findes der i so. en hel del villa- og landevejsbebyggelse, dels langs hovedvej 1 og dels langs vejen til Holbæk. Hvor disse veje mødes ligger det bymæssige samfund Benløse Runding. So. er skovløst.

Areal i alt 1950: 1180 ha. Befolkning 7/11 1950: 1479 indb. fordelt på 437 husstande. (1801: 339, 1850: 651, 1901: 721, 1930: 1331). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 434 levede af landbrug m.v., 590 af håndværk og industri, 107 af handel og omsætning, 108 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 146 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 19 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Benløse (*o. 1200 Bylløse, o. 1370 Benløse; u. 1799) m. kirke, bol. for den residerende kapellan (1941), skole (bygn. stammer fra 1889, 1914 og 1931) m. børnebogsaml., kom.kontor, alderdomshjem (»Vesterled«, opf. 1951, 20 pl.), kro (1951), andelsmejeri (Kildevang), vandværk (anl. 1948); en bymæssig bebyggelse, der er forstad til Ringsted kbst., ligger ved Benløse Runding – m. 1950 s. 752 978 indb. fordelt på 316 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 143 levede af landbrug m.v., 463 af håndværk og industri, 88 af handel og omsætning, 80 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv og 101 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv – hvor landevejene til Roskilde og Holbæk deler sig, m. gartnerier, træskofabrik (35 arb.), maskinværksted, motorml., Holmehave vandværk (anl 1935). – Saml. af gde og hse: Holbækvej (tidl. Holbæk Huse); Fluebæk m. andelsfryseri (anl. 1953); Benløse Skel (tidl. Skelhuse); Benløse Fælled; Smålodderne. – Gårde: Hovedgården Kærup (1481 Kerrop) (51,6 tdr. hartk., 261 ha; ejdsk. 673, grv. 405), en del af jorderne i Ringsted Landso.; Vigersdalsgd. (15,5 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 197, grv. 103); Hagelbjerggd. (1566 Hafleberig; 30,8 tdr. hartk., 141 ha; ejdsk. 377, grv. 221), en del af jorden i Ringsted Landso.; Pengeskiftegd. (under L. Svenstrup); Torpegd.; Østergd. (tidl. under Kærup).

Benløse so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ringsted by og Landso. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 74. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken er en senromansk teglstensbygn. fra o. 1250, kor og skib, m. tre sengotiske tilbygn.: sakristi og våbenhus i s., tårn i v. Mens den opr. sokkel (J. B. Løffler. Sjæll. Stiftslandsbyk. tavle 10) nu er forsv., ses fra sakristiets tagrum korets gesims m. savskifte, der fortsætter om korgavlen. S.døren er udvidet, og af den tilmurede n.dør skimtes kun karmene. I korets ø.mur spor af rundbuet dobbeltvindue og i s.muren, bag sakristiet, af tilsvarende enkeltvindue. Af skibets opr. vinduer, to i hver langmur, findes rester af de to vestl., begge tilmuret. Den opr. v.gavl, der er synlig fra tårnets mellemstokv., har en ejendommelig blændingsdekoration: to tagformede felter, hver omfattende en skævt placeret trekløverbuet inderblænding, det hele nøje beslægtet m. gavlen i Roskilde domk.s kapitelhus fra dettes anden byggeperiode (DanmKirk. Kbh. a. 1445). O. 1500 er der i kor og skib indsat krydshvælv, og ved sa. tid opførtes sakristi, våbenhus og tårn, der har samtidigt trappehus i s. Hele bygn. er hårdt rest. 1862–68 og 1879. – Alterbordet af munkesten dækkes af panel fra o. 1600–25 m. gode malerier: syndefald, korsfæstelse og Isaks ofring, vist af sa. maler som prædikestolen i Gyrstinge. Altertavlen er et maleri: Kristus åbenbarer sig for Maria Magdalene, sign. Const: H:(ansen) 1862, tilført 1875 fra Pedersborg kirke. Alterkalk m. sengotisk fod o. 1500 og bæger fra 1692. Alterstager o. 1600. Senromansk gotlandsk font af Hoburg-marmor m. firkløver-kumme (Mackeprang.D. 396). Korbuekrucifiks, sengotisk, o. 1525, i sakristiet. To sengotiske træfigurer, Johannes og Eva, opbevares siden 1879 i Roskilde domk. Prædikestol i renæssance fra 1639 af sa. mester som stolen i Kværkeby. Dørfløjen ml. kor og sakristi er fra 1609. Over fonten et messingkrucifiks (fra ligkiste), o. 1650–1700. Klokker: 1) 1457, støbt af Jens Nielsen (Uldall 87); 2) 1748, Henrik Tessien.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 413–19. J. B. Løffler. Sjæll. Stiftslandsbyk. 30 f., tavle 9–10.

En kirkelade blev nedbrudt sidst i 1500t. – På kgd. muret gravhvælving for slægten Grüner.

Det nuv. Kærup ligger ved en 1 km lang allé fra hovedvejen ml. Ringsted og Roskilde. Det gl. K. lå længere mod s., i Ringsted Landso. 1480–1504 nævnes væbn. Bo Jensen (Grib?) til K. Før 1519 kom K. til Ringsted kloster, der delte den i tre bøndergde, som efter reformationen overgik til kronen, der 1664 udlagde dem sa.m. kl. til hofslagter Niels Olufsen, hvis svigersøn Laurids Sørensen 1688 afstod kl. til kronen, men beholdt K. gde (ca. 23 tdr. hartk.), som han ml. 1690 og 1695 solgte til regimentskvarterm. Jens Sørensen Rachlow, der påny lagde dem sammen, men forgæves søgte at oprette en komplet sædegd. af dem. 1718 solgte han K. til kronen, der igen lagde den under Ringsted kl., hvorved den forblev til 1808. 1720 solgtes godserne til overkrigssekr., sen. stiftsamtmd. Christian Carl Gabel († 1748), hvem det s.å. lykkedes at få K. gjort til privil. sædegd., under navnet »Gabels Eje«. Da han 1724 skødede den (hovedgdstakst m. skov ca. 41, bøndergods ca. 208 tdr. hartk.) til amtsskriver, krigsråd Jørgen Langfeldt, forbeholdt han sig, at dens navn igen skulle være Kærup. Langfeldt nedrev bygn. og drev jorden under Ringsted kl.s avlsgd. Han blev 1728 fradømt s. 753 sit embede, og 1731 overtog krigshospitalskassen hans godser p.gr.af gæld og solgte dem 1741 til forp. Peter Johansen Neergaard († 1772), efter hvem fulgte sønnen kancelliråd Johan Thomas Neergaard (adlet 1780, † 1806), der 1793 overdrog K. og Ringsted kl. til sønnen Peter Johansen de Neergaard († 1835), der o. 1800 genopf. bygn. på K., men nu i Benløse so. 1804 solgte han begge gde til svogeren, kancelliråd Jørgen Pedersen Qvistgaard († 1814), der 1808 solgte R. kl., men beholdt K. til 1812, da han solgte den til admiral Lorentz Henrik Fisker († 1819) og konferensråd, prof. Johan Frederik Wilhelm Schlegel († 1836), fra hvem den o. 1825 kom til kmhr. Mogens Joachim greve Scheel Plessen († 1853), som 1827 solgte den til sen. generalkrigskomm. Gustav Grüner († 1869), der fulgtes af sønnen hofjægerm., sen. kmhr. Georg Johan Røebye Grüner († 1890). Efter ham fulgte svigersønnen, hofjægerm., sen. kmhr. P. C. Howden-Rønnenkamp til Næsbyholm († 1930), der 1906 overdrog K. for 520.000 kr. til hofjægerm. Gustav Elias Grüner († 1928), der 1913 solgte den til cand. jur. Chr. Møller, som 1915 solgte den til Sjællands og Fyns Udstykningsforening, der efter at have frasolgt en del arealer (bl.a. til Kærehave Husmandsskole) solgte hovedparcellen for 320.000 kr. til sagf. Niels Svendsen, Ringsted († 1925), hvis enke 1926 for 635.000 kr. solgte den til gross. Carl Thøgersen og godsejer C. Boisen Thøgersen, hvilken sidste 1931 blev eneejer.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944, 598–602. DLandbr. II. 1930, 264–66.

Hovedbygn. er opf. 1841–42 i eet, midterpartiet dog i to stokværk, med kælder. Den er hvidkalket med rødt tegltag.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i sognet, men der har været 2 dysser og 4 høje.

I Benløse genforeningsanlæg m. stensætning og mindetræ (1920). – På Roskildevej mindesten for Kaj Fogh Hansen, der blev skudt af Schalburgkorpset 1/9 1944, rejst af Sorø Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger.

B. so. blev sammenlagt med Kværkeby so. 1574 og hørte sammen med det til o. 1664; 1687 blev det anneks til Ringsted.

I Benløse so. fødtes 1869 maleren Eiler Sørensen.