Elling sogn

(E. kom.) grænser mod ø. til Kattegat og omgives i øvrigt af Frederikshavn kbst., Flade, Åsted, Tolne, Mosbjerg og Råbjerg so. So. udgøres helt af den unge, hævede stenalderhavbund, og de under landhævningen dannede strandvolde (rimmer) og laguner (dopper) ses næsten overalt. Kun længst mod ø. og omkr. Elling å og dens tilløb Skærum og Dverretved åer er sandrimmerne så lave og ubetydelige, at de ikke som andre steder i so. har kunnet virke hindrende på opdyrkningen og bebyggelsen. Mod ø. er sandjorder fremherskende, hvorfor græsarealerne er særlig store her, mens de formuldede dyndjorder omkr. åerne afgiver bedre muligheder for landbruget. Den vestl, del af so. optages næsten helt af vældige rimmer- og doppersystemer (Jerup mose, Kragskov hede, Tolshave mose m.fl.), som dog ved moderne dyrkningsmetoder mere og mere bringes under kultur, hvorfor man har måttet frede enkelte områder (Kalmer Rimmer på Jerup hede). Vandløbene er karakteristiske ved på længere strækninger at løbe parallelt med rimmerne, inden de bryder på tværs og finder vej til havet, fx. Jerup å, Kragskov å og Rugholm å. Både ved Strandby, ved Bratten og ved Jerup er s. 146 stranden meget besøgt, og der er en hel del sommerhuse. De største skove er Lerbæk skov, Elling Kommuneplantage og Bannerslund plantage. Gennem so. går jernbanen Frederikshavn-Skagen (Strandby, Rimmen, Jerup og Napstjert stationer), Frederikshavn-Hjørring samt hovedvej A 10 ml. Frederikshavn og Skagen.

Areal i alt 1955: 6526 ha. Befolkning 1/10 1955: 3277 indb. fordelt på 917 husstande (1801: 993, 1850: 1572, 1901: 2218, 1930: 2578). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1552 levede af landbrug m.v., 646 af håndværk og industri, 181 af handel og omsætning, 117 af transportvirksomhed, 443 af liberale erhverv og administration, 234 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Elling (*1451 Ellinge, 1466 Ællingh, Ellingh) m. kirke, præstebolig, missionshus, Jyske Granatværk og Mariendal elværk (vandkraft); Strandby (1466 Strandby; u. 1801–02) – bymæssig bebyggelse med 1955: 1035 indb. fordelt på 297 husstande (1930: 656 indb. fordelt på 149 husstande) –m. kirke, skole (opf. 1946, arkt. Aa. Gaardboe), missionshus, metodistkirke, alderdomshjem (opf. 1959), sømandshjem, filialer af Frederikshavn Bank og Frederikshavn og Omegns Sparekasse, stadion, lystanlæg, andelsvaskeri (1956), skibsværft (10–15 arb.), jernbanestat., postkontor samt fiskerihavn. Strandby bådehavn er bygget 1893 og udvidet 1922, 1938 (søndre bassin) og 1954 (yderhavnen). Den er hjemsted for ca. 60 kuttere, og har en vanddybde på 3,2 m. Auktionshallen havde 1957 en omsætning på 3,5 mill. kr.; Jerup (1552 Irup, Jrop, 1662 Jerup; u. 1802) – bymæssig bebyggelse med 1955: 366 indb. fordelt på 110 husstande; fordelingen efter erhverv i de 2 bymæssige bebyggelser tilsammen var 1950 flg.: 520 levede af landbrug m.v., 305 af håndværk og industri, 142 af handel og omsætning, 55 af trafikvæsen, 218 af liberale erhverv og administration, 121 af aldersrente, formue, pension olgn., 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1956, arkt. C. L. Justesen) m. so.bibl. (opret. 1931, 4000 bd., filialer i Holmen og Strandby skoler), missionshus, baptistkirke (opf. 1925, arkt. V. Nielsen Gjøderum), forsamlingshus (ombyg. 1956), filial af Folkebanken i Frederikshavn, konditori, mejeri, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Nielstrup (1552 Nielstrup) m. E. kom.kontor (lidt s.f. byen, 1940), konditori, mejeri (opret. 1888) og E. telf.-central; Rimmen (1662 Rimmen) m. stat.; Napstjert (1662 Napstieret) m. stat.; Kragskovhede (1638 Kragskou, 1662 Krog Schow, 1688 Krageschou) m. statsfængsel (opret. 1945) og filialen Mosbjergafdelingen; Heden (1662 Heeden) m. skole (opf. 1924); Bratten (1662 Bratten); Østerholmen (1688 Holmen) m. skole og teglværk; Vesterholmen (1662 Holmen) m. svineavlscenter; Drengensgårde; Snedkergårde; Vindbæk (1467 Vynbeg(h), Winbæk, Winbek); Klemmensgårde; Nørgårde; Skeltved (1467 Skyælthued, Skeltwed); Råsig (1662 Rusig); Rendborg; Strandby Hede; Bannerslund Hede; Sortkær (1467 Sortheker(sbek), 1552 Sortekier); Mosegårde (1662 Muosen); Lerbæk; Nørtved (1467 Nørthued); Håbergd. (1662 Hober); Folden (1662 Falden); Tolshave (*1434 Thoshaffue, Thorhaffue, 1662 Tols Have); Klitten (1688 Klintten); Vejen; Fredborg; Højbjerg.– Gårde: Hovedgd. Lerbæk (1466 Lyerbeck) (13,5 tdr. hartk., 247 ha, hvoraf 48 skov; ejdsk. 360, grv. 142); hovedgd. Ellinggd. (1441 Ælinggaardh), udstykket; hovedgd. Bannerslund (1675 Bannerslund), udstykket; Stabæk (1552 Stadebeck); Sysselhaven m. teglværk; Skræppenhøj (1688 Schrepen hue); Heden; Lien (1466 Lyeern, 1662 Lien); Lomanshave (1552 Loumandshaffue); Frøkær (1552 Frøkier); Skarnvad (1511 Skarnwad); Engen (1688 Engen); Nr. Broen (1662 Broen); Vindvad (1662 Vindwad).

E. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skagen landsogn. So. udgør 5. udskrivningskr., 471. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af tårn i v., skib m. våbenhus mod n. og kapel mod s., samt kor m. flad altervæg. De ældste dele er skib og kor, der stammer fra 1200t.s beg., og som tilhører den vendsysselske gruppe af senromanske teglstenskirker. Bev. er dog kun korets og skibets n.side, mens korets ø.gavl samt s.murene er skalmuret i 1800t. Korets n.mur er prydet m. lisener og halvsøjler, der udløses i en rundbuefrise; skibets n.mur har i st.f. rundbuer en ejendommelig savtakket frise (Aarb. 1914. 149). S.kapellet, af ringe dybde og uvis alder, er dog sandsynligst fra middelalderen. Fra senmiddelalderen er det store kamtakkede tårn, hvis mure er opf. af munkesten i munkeskifte; dog er ydermurene for en del skalmuret m. små sten; årstallet på ø. gavlen 1862 hentyder hertil. Våbenhuset er mul. fra sa. tid, i al fald fra midten af 1800t. I kirkens indre er koret dækket af bjælkeloft, skibet af to hvælv (hvoraf det østl. er et stjernehvælv); det overhvælvede s.kapel åbner sig m. en spidsbue mod skibet ligesom tårnrummet, der nu er fladloftet, men som har ansatser til hvælvinger. Altertavlen er et sent renæssancesnitværk af baldakintype; på postamentet af de to søjler, der bærer himlen, er udskåret årstallet 1635; nyere altermaleri fra o. 1900, Kristus velsigner et barn (kopi efter Carl Bloch), udf. af Anker Lund. Bag den fremrykkede altertavle er i 1700t. indrettet en præstestol. Romansk font af granit. Prædikestolen, ved n.døren, har malet indskr., efter hvilken den er skænket 1766 af Frederik Wiirnfeld til Lerbæk; i felterne er malet brystbilleder af evangelisterne. I tårnrummet er bev. seks rygpaneler fra stoleværk o. 1600 m. udsmykning i vendsysselsk fladsnit. Nogle stolegavle fra 1582, der fandtes her i mands minde, er siden forsv. I koret et epitafium over Maria Catharina Ferslev, f. Wiirnfeld, † 1762. – Ligkapel 1948.

På kgd. er begr. forfatterinden Hulda Lütken, † 1946.

Jerup filialkirke er opf. 1888–89 (indviet 3/11) af røde mursten efter tegn. af arkt. F. Uldall, i let tillempet romansk stil. Over forhallen mod v. et lille ottekantet klokkespir. Det indre s. 148 dækkes af bjælkeloft. Altertavlen har maleri (Påskemorgen), udf. 1900 af H. Agersnap. Font af faksemarmor. Kirken er 1897 rest. efter lynnedslag.

På kgd. er begr. lærer og plantningsmand N. P. Nielsen Bjørn, † 1928 (mindesten) og 3 russiske soldater, † 1945.

Statsfængslet på Kragskovhede (indtil 1954 Straffelejren på Kragskovhede) toges i brug 27/8 1945, omfatter 13 pavilloner med pl. for 420 indsatte. En kirke, tegnet af arkt. Alex Poulsen, er indviet 23/1 1958, udsmykket med mosaik af Knud Mühlhausen. I funktionærmødesalen fresker af Sven Bovin. Det samlede areal er 715 ha, hvoraf 227 i Råbjerg so.

Lerbæk har i sidste halvdel af 1400t. været en avlsgd. el. fæstegd.; den tilhørte 1466 rigsråden Mourids Nielsen (Gyldenstierne) til Ågård († 1503 el. 04), der 1480 tog låsebrev på den, og er formentlig ved arv gennem datteren Anne Mouridsdatter Gyldenstierne († 1545), g. 1.. m. Oluf Stigsen (Krognos) († o. 1506), kommet til deres søn hr. Mourids Olufsen Krognos til Krapperup m.v. († 1550) og dennes søn igen Oluf Mouridsen Krognos, der havde forlenet den til Jens Pedersen, hvis enke Anne Munksdatter derefter en tid må have haft gden. 1573 døde Oluf Mouridsen Krognos som sidste mand af sin slægt, og L. tilfaldt hans fætter Mourids Podebusk til Kørup; efter hans død 1593 arvede datteren Gisele Mouridsdatter Podebusk († 1619) gden og bragte den til sin ægtefælle Otto Christoffer Rosenkrantz til Boller, der døde stærkt forgældet 1621. Den næste ejer blev Sten Rodsteen, som 4 gange måtte pantsætte hovedgden (1625 til Henrik v. d. Wisch, 1627 til Mogens Kaas, 1631 til »fyrstinde Eleonora«, 1647 til Gregers Høg), men dog beholdt den til sin død 1664. Af hans 4 sønner skrev Lave Rodsteen († 1673) sig 1663 til gden, men det var broderen admiral Jens Rodsteen til Hovedstrup (Hads hrd.) († 1706), der på skiftet 1666 fik L. udlagt (1688: L. hovedgd. 30,22 tdr. hartk. m. 150 tdr. land under plov), men han solgte – efter at have tilkøbt mere bøndergods – 1689 gden med tiender (30 tdr. hartk.) og bøndergods til kommandør Otte Arenfeldt til Knivholt († 1720), der yderligere øgede bøndergodset og gjorde L. til en komplet sædegd. Hans blinde søn Sten Hohendorff Arenfeldt arvede gden og beholdt den til sin død 1739. Derefter købtes den sa. m. Skårupgård på aukt. s.å. af landsforvalter på Læsø Niels Sørensen Wiirnfeld, som 1760 overdrog L. (30 1/2 tdr. hartk.) med 56 tdr. hartk. tiender og 205 1/2 tdr. hartk. bøndergods samt Skårupgård til sønnen Fr. Wiirnfeld. Efter dennes død 1769 købte hans broder Jacob Severin Wiirnfeld begge gdene på aukt. for 34.470 rdl., men afstod dem allr. 1773 til sin moder fru Ide Marie Gesmell for 32.023 rdl.; hun døde s.å. Gdene solgtes da n.å. på aukt. for 24.860 rdl. til forp. på Boller Jørgen Braegaard, der beholdt L. til 1792, da han solgte den til stiftamtmand Marcus Gjøe Rosenkrantz († 1838) for 35.600 rdl.; denne solgte fæstegodset fra. Den flg. ejer Søren Braegaard († 1823) afhændede 1816 L. med 29 tdr. hartk. for 29.520 rbdl. n.v. til sin svigersøn krigsassessor Chr. Fr. Møller († 1828), der 1820 gik fallit. L. købtes s.å. af agent Mads R. Bang til Bannerslund († 1836); men han fradømtes gden med 10 afbyggerhuse 1827 p.gr.af skatterestance. Nationalbanken solgte n.å. gden på aukt. for 2400 rbdl. sølv til Daniel Poppe i Hamborg, som 1839 solgte L. (28 1/2 tdr. hartk. +skovskyld 1/8 tdr. hartk. med besætning og inventar) for 17.500 rbdl. r.s. til Carl Fr. Martens (skødet 1841 lød kun på 13.900 rbdl. r.s.), af hvem kammerjunker, sen. kmh. Magnus v. Buchwaldt († 1863) 1840 (skøde n.å.) købte den for 40.000 rbdl. r.s. Ved hans død 1877 arvedes L. af hans søster Anna Sophie Angelique grevinde Scheel († 1880). 1881 købtes L. af Fr. (Frits) Henrik Buchwald († 1923), der dog allr. 1886 solgte den for 145.000 kr. til forp. på Oksholm Fr. Jacobsen, som 1909 mageskiftede den (vurderet til 180.000 kr.) til en ejendomshandler, fra hvem gden s.å. kom til propr. Johs. Kjærgaard. Han afstod den ligeledes 1909 til et konsortium. 1910 solgtes den af M. Jørgensen for 200.000 kr. til godsejer Herman Løvenskiold († 1935), som 1913 afhændede den (25 tdr. hartk., men uden skoven) for 220.000 kr. til Esben Kjær, der 1917 solgte den for 306.000 kr. til M. P. Holm. Han videresolgte L. n.å. til skibsreder Steen Giebelhausen, efter hvem den 1922 overtoges af Købmands- og Haandværkerbanken i Århus, som n.å. solgte den til godsejer Chr. Nielsen, tidl. Bangsbo, der 1953 overdrog den til sin søn E. Bøggild Nielsen, som er den nuv. ejer.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. III. 1943. 406–10. DLandbr. VII. 1935. 195–97. JySaml. VII. 1878–79. 234–37.

Hovedbygn. er omgivet af grave og opf. i sidste halvdel af 1600t. af bindingsværk med små profilerede knægte under tagskægget. Den enkle, rektangulære længe har halvvalmede gavle, og midterpartiet er o. 1800 forhøjet og murene glatpudset. Noget sen. er der midt for gårdsiden tilføjet et indgangsparti med trappe. Et par døre med knækkede profilkarme fra 1700t. er bevaret.

Ellinggård ejedes ved midten af 1400t. af medlemmer af slægten Gyldenstierne på Ågård, men var bestyret el. bortforlenet til skiftende småadelsmænd, der skrev sig til gden, således Jes Bagge 1440, væbneren Jens Nielsen 1451 og Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) 1455–70; sidstn.s datter Ingerd Mortensdatter (Vognsen af Stenshede), der var g. m. Niels Pedersen (Skovgaard) til Egebjerg († tidligst 1472), har vist overført sine interesser i E. til sin søn Just Nielsen (Skovgaard) 1511–31, og en af hans døtre ægtede den 1524 adlede Jens Munk (én rose-M.) († tidligst 1543), der 1540 skrev sig til E., ligesom hans søn Christen Munk (én rose-M.). Sidstn.s datter Dorte Christensdatter Munk (én rose-M.) nævnes 1584 til E., ligesom hendes ægtefælle Thomes Svendsen (Orning) († tidligst 1571) 1556–69 og deres søn Jens Thomsen Orning († tidligst 1634) 1587. Gden var da ikke længere i Gyldenstiernernes besiddelse, men ejedes af Jakob Mouridsen Sparre (af Skåne) til Svanholm († 1573), der måske har erhvervet den m. sin 1. ægtefælle fru Clara Andersdatter Bille († 1560), en datterdatter af fru Anna Mouridsdatter Gyldenstierne til Ågård m.v. († 1545), og som 1568 solgte E. til rigsråden Bjørn Kaas (Sparre-K.) til Starupgård, Kærsgård (Horns hrd.) m.v. († 1581). Dennes datter fru Kirsten Kaas (Sparre-K.) var g. m. Ove Urup til Ovesholm († 1622), som ejede gden 1618. Enken beholdt E. efter hans død og ejede den endnu 1638–39. Sidstn. år har antagelig hr. Christopher Ulfeldt til Svenstorp (Skåne) m.v. († 1653), g. m. hendes datter Maren Urup til Ugerup og Ovesholm († tidligst 1651), haft E. i værge. Deres søn Knud Ulfeldt Christophersen må have arvet gden efter moderen og solgte den 1652 til Eiler Evert Banner († 1700), som 1672 oprettede ladegden Bannerslund (se ndf.). Han solgte 1692 E. (1688: 32,25 tdr. hartk. med 183,1 tdr. land under plov) med 25 tdr. hartk. fæstegods til svigersønnen Wulf Unger til Hestrup m.v., efter hvis død o. 1695 hans enke Vibeke Banner 1695 solgte ejendommen til fru Kirsten Beck til Vrå († 1719), som 1695 ligeledes erhvervede Bannerslund af Eiler Evert Banner. Hendes datter Ide Rodsteen († 1725) bragte ved ægteskab bl.a. de to gde til søofficeren, sen. stiftamtmand på Ålborghus Jørgen Bille til Jungergård m.v. († 1736). Deres datter Christine Birgitte Bille († 1767) ægtede Schack Vietinghof greve Holck, efter hvis s. 150 død sønnen Burchard Georg greve Holck arvede bl.a. E. og Bannerslund – i alt 32 1/4 tdr. hartk. hovedgdstakst, 201 5/8 tdr. hartk. fæstegods og mølleskyld 9 1/2 tdr. – som han dog allr. 1778 solgte til propr. Niels Mollerup († 1792). Hans enke Karen Wraae Lassen († 1815) fik 1798 bevilling at sælge godset med forbehold af hovedgdens frihed; hun afstod 1803 E. til sin ældste søn Peder Thøgersen Mollerup († 1839) for 40.000 rdl.; han solgte straks for 8200 rdl. hovedgden med ufri jord, men uden bøndergods til forp. på Asdal Morten Madsen, som umiddelbart efter for 8700 rdl. videresolgte den til kaptajn Poul Uttermøhlen. Efter hans død på E. 1811 tilsloges gden (i alt 45 tdr. hartk.) på auktion s.å. justitsråd Fr. Chr. Udbye til Odden, der døde n.å., hvorefter enken Johanne Udbye, f. Uttermøhlen († 1820) på en ny aukt. 1812 solgte den for 50.500 rdl. til ovenn. Peder Thøgersen Mollerup; han fik n.å. bevilling at udparcellere hovedgdens marker og solgte s.å. hovedparcellen 10 7/8 tdr. hartk. m.m. for 10.833 1/3 rbdl. navneværdi til Peder Stoere († 1829). O. 1825 overtoges den af statskassen p.gr.af skatterestance og solgtes 1827 til gæstgiver Nikolaus Vilhelm Kähler, som bortsolgte nogle parceller, lod borggdens to fløje nedrive og solgte det meste af laden og hestestalden (egebindingsværk) til ejeren af Knivholt. 1841 afhændede han E. for 14.000 rbdl. til August Warburg, der 1854 videresolgte den (7 1/2 tdr. hartk.) for 25.000 rdl. til Carl Chr. Alsing, som opførte en ny ladegd. Han afhændede gden 1880 for 85.000 kr. til godsejer, landvæsenskommissær og folketingsmand Hans Chr. Nyholm († 1914), fra hvem den 1886 kom til sønnen Lars Christopher Nyholm. Denne solgte 1906 E. til Viggo Tutein og hustru Marie Tutein, f. Segelcke. Hun videresolgte 1916 gden til Th. Graff og H. C. C. Bang; allr. n.å. afstod de den til C. J. Thrane, som 1920 solgte den for 90.000 kr. til P. Lunden, fra hvem den 1923 kom til propr. Aage Bendtzen. Dens nuv. ejer er fra 1946 Ejner Sørensen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 198. A. P. Gaardboe i JySaml. VII. 1878 f. 229–34.

Hovedbygn., der er opf. af egebindingsværk fra 1700t., består af en enkelt længe i ét stokv.

Kragskov ejedes 1567 af Jens Markorsen (Rodsteen) til Lengsholm (†tidligst 1581), men var da næppe en hovedgd. 1662 var den en fæstegd. under Ellinggård. 1668 fik Eiler Evert Banner til Ellinggård bevilling, at bondegden K., som han havde gjort til en liden ladegård, som hans hustru efter hans død kunne besidde og have at bo på, måtte være tiendefri. 1675 overførtes tiendefriheden ved kgl. bevilling til Bannerslund (se ndf.), og K. blev atter en fæstegd. under Ellinggård.

På gden Strandbylund (1467 Strandbylwndh), der 1672 sa.m. gden Korsholt (1662 Kors Holt) omdannedes til hovedgden Bannerslund (se ndf.), boede Jens Bjørnsen (Kaas), en uægte søn af rigsråden Bjørn Kaas til Ellinggård m.v. († 1581) (Pont.Atlas. V. 1769. 266 omtaler en tavle over J. B. i S. i Elling kirke).

Bannerslund er opret. 1672 af Eiler Evert Banner til Ellinggård († 1700 på B.) af 2 fæstegde Korsholt og Strandbylund (se ovf.); B. fik ved kgl. bevilling af 1675 tiendefrihed mod fuldstændig erstatning til præsten og mod afståelse af tiendefriheden til Kragskov (se ovf.). Ejendommen (1688: 14,75 tdr. hartk. m. 74,1 tdr. land under plov) og en del gods solgte Banner 1695 til fru Kirsten Beck til Vrå († 1719), som 1695 ligeledes købte Ellinggård, med hvilken B. derefter var forenet til 1803, da Peder Thøgersen Mollerup († 1839) solgte Ellinggård, men beholdt B., som dog afhændedes 1805 sa. m. en fæstegd. (6 1/2 tdr. hartk.) for 3300 rdl. til godsejer Laurids Bartholin Schmidt, tidl. Nr. Elkær. Han ejede B. til 1815, da den på auktion for 7050 rbdl. tilsloges agent Mads R. Bang, sen. til Lerbæk († 1836), som 1835 for 4800 rbdl. sølv samt aftægt overdrog gden til sin søn propr. Chr. M. Bang. Denne solgte dog allr. 1838 B. til propr. Jørgen Gleerup Rheders, der 1841 videresolgte den for 12.000 rbdl. til J. F. Fogh († 1867). Hans arvinger afhændede 1872 ejendommen (13 tdr. hartk.) for 37.500 rbdl. til P. Mehrens, Mariendals ml., som derefter ejede den til 1919, da han solgte den for 275.000 kr. til Chr. Pedersen, Gl. Burholt. Denne frasolgte 1927 ca. 12 ha til 2 husmandsbrug og et hus med 1 ha og overdrog derefter 1929 B. til svigersønnen propr. C. Klitgaard Lassen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 193–95. A. P. Gaardboe i JySaml. VII. 1878 f. 237–39.

I Ferup fik Jens Markorsen (Rodsteen) til Lengsholm († tidligst 1581) 1563 2 gde og 2 gadehuse i pant for 400 lod sølv, han havde lånt kronen. Siden besad hans enke Lisbeth Bille Knudsdatter († 1601) pantet, indtil Mourids Podebusk til Lerbæk († 1593) 1583 fik tilladelse at indløse de 2 gde og det ene gadehus, som han endelig overtog ved mageskifte s.å.

I Sortkær boede 1656 i »et ringe bol«, brændt s.å., fru Lisbet Stensdatter Rodsteen, enke efter Jørgen Orning til Eget og Skårupgård († 1644) (jf. JySaml. VII. 1878 f. 226).

Gden Mariendal er oprettet af Ellinggårds Østermark, der 1837 af propr. Nik. Vilh. Kähler solgtes til købmand Jens Sørensen, Frederikshavn, som s.å. havde erhvervet Ellinggårds mølle og 1844 nabogden Lien; disse ejendomme forenedes derefter og skødedes 1852 til Joachim Mehrens, som sen. her opførte en ny vandml. af særlig konstruktion. Nu elværk.

Litt.: A. P. Gaardboe i JySaml. VII. 1878 f. 239 f.

Skove: Spredt i so. findes flere mindre skove og plantager, og mange steder er der rester af gl. bøgeskov. Mod s. ligger Lerbæk skov (48 ha, hvoraf løvtræ 30 ha og nåletræ 18 ha), en blandingsskov på ret god jordbund. Skoven ejes af propr. Chr. Nielsen, Lerbæk. Langs Elling å ligger flere plantager, således Elling Kommuneplantage (64 ha, hvoraf nåletræ 48 ha og løvtræ 3 ha) på tarvelig jordbund (indsande), hvor kun skovfyr synes at kunne trives nogenlunde godt, men hvor der langs med åen findes flere naturskønne partier. Plantagen er anlagt 1892. Lidt nø.f. denne plantage ligger Bannerslund plantage (ca. 20 ha). Elling kom. har nylig med bistand af hedeselskabet anlagt en helt ny plantage (ca. 30 ha).

Litt.: Plantningsarbejdet i Østvendsyssel, Hedeselskabets Tidsskrift. 1934. 237.

Der er ikke og synes ikke at have været mindesmærker fra sten- og bronzealderen i so.; derimod er der fundet en del jernaldergrave, navnlig skeletgrave fra ældre romertid, således ved Bannerslund, Jerup og Strandby; også på det til Kragskovhedelejren hørende areal er der fundet spor efter jernalderbebyggelse.

Et vagthus nævnes i Jerup 1688 (AarbVends. XX. 1953–54. 286).

Ved Sysselhaven har der mul. været en havn for en del af ledingsflåden.

Indtil 1641 hørte Hirsholmene under Elling so. (AarbVends. 1938. 268–75).

Politikeren, provst M. C. B. Nielsen var sgpr. i Elling og Tolne 1880–87.

Ill. af bondegård i Jerup I. 105.

I Elling fødtes 1801 præsten og forf. M. N. Schmidt, 1852 kynologen Viggo Møller, 1864 sanatorielægen Carl Ottosen, 1874 rektor Julius Nielsen, 1896 forfatterinden Hulda Lütken, 1886 forfatteren Ejnar Schroll.

Litt.: A. P. Gaardboe. Antiqv. Oplysninger om Elling og Tolne Sogne, JySaml. IV. 1872–73. 201–18. Sa. Hist. topogr. Beskrivelse af Elling Sogn, sst. VII. 1878–79. 224–52. F. Elle Jensen. Strandretten ved Bannerslund, AarbVends. 1959. 48–56. Jul. Hvamstrøm. Den sidste Skammel i Danmark, sst. 57–59.