Falslev sogn

(F.-Vindblæs kom.) omgives af Gjerlev hrd. (Vindblæs so.), Sem so. og Mariager landso.s østl. del samt Mariager fjord. So.s ø.grænse dannes af den anselige Kastbjerg ås dal, hvori en enklave af Vindblæs so. Den sydl. del er et meget stærkt kuperet bakkeland, hvori flere senglaciale tørdale er skåret dybt s. 700 ned (Randers dal, Bosdal), og i denne del er de sandede jorder for en stor del beplantet m. nåleskov, der delvis har afløst tidl. lyngbevoksning. Den nordl., lavereliggende del af so. har mere jævne former, og her træder kridtundergrunden tæt frem til overfladen og udnyttes bl.a. i cementfabrikken Dania. Denne produktion har helt ændret den gl. bondeby Assens til et lille bysamfund. Gennem so. går landevejen Mariager-Hadsund.

Areal i alt 1961: 1019 ha. Befolkning 26/9 1960: 1472 indb. fordelt på 464 husstande (1801: 172, 1850: 267, 1901: 1452, 1930: 1801, 1955: 1560).

I so. byerne: Falslev (*1371 Falckløff, 1463 Falsløff) m. kirke, præstegd. og Falslev Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1961: indskud 1,7 mill. kr., reserver 151.000 kr.); Assens (*1371 Asensz, 1478 Assnes; u. 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1236 indb. fordelt på 394 husstande (1930: 1559 indb.) – m. filialkirke, skole (7-klasset, udv. og moderniseret 1957–59), bibl. (i skolen, opret. 1937; 2000 bd.), Arbejdernes Forsamlingsbygn., kom.kontor (i gl., omb. skole), alderdomshjem (De gamles Gård, opret. 1955), sportspl., Assens kro og telf.central. – Saml. af gde og hse: Falslev Hede; Falslev Mark. – Gårde: Ballegd. (1430 Baligh, 1479 Balle, *1559 Ballegaardt); Blæsborg (1634 Bleyesbierrig, 1664 Blesberig); Tuse Ml. (her? *1482 Thorsz Mølle, 1608 Tues Mølle). N.f. Assens ved Mariager fjord cementfabr. Dania m. kridtgrave og anløbsbro m. indtil 5,7 m vanddybde.

Til cementfabrikkens havn indgik 1960 846 skibe, der udlossede 57.000 t gods, næsten udelukkende fra udlandet, og indladede 125.000 t gods, hvoraf ca. 1/3 til udlandet og ca. 2/3 til andre indenlandske havne.

F. so., der sa. m. Vindblæs so. i Gjerlev hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Mariager landso. So. udgør 4. udskrivningskr., 413. lægd og har sessionssted i Mariager.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på en skråkantsokkel m. rille. Begge de opr. døre er bev., s.døren, der er tilmuret, har en tympanon, hvori der i ganske lavt relief er fremstillet et par elegant tegnede, modstillede løver (Mackeprang.JG. 252). Den adskiller sig i hele sin karakter væsentligt fra n.døren, der virker en del ældre m. en løve og en bjørn i hver sit felt, indrammet af smalle rundstave, der ender i båndornamenter (Mackeprang.JG. 268). Tilsvarende ornamentik ses også på korets vinduer i ø. og n., hvoraf n.vinduet er tilmuret i gotisk tid m. kalkmalet indvielseskors i tilmuringen. Et rundbuevindue i skibets n.mur ses tilmuret. I skibets s.mur er indsat en kvader m. skaktavl-ornament (Mackeprang.JG. 321). I det indre står korbuen bev. m. profilerede kragbånd. Skibet har bjælkeloft, mens koret i sengotisk tid fik et krydshvælv, sikkert nogenlunde samtidig med at der mod v. tilføjedes et tårn af genanv. kvadermateriale og røde munkesten. Tårnets fladloftede underrum åbner sig mod skibet ved en i ny tid genåbnet rundbue. Det har opr. stået åbent mod v. ved en høj spidsbue. Fra sa. tid som tårnet er våbenhuset m. fladbuet dør i spidsbuet spejl. Det har i v. og ø. små, fladbuede vinduer, mod v. tilmuret. Bygn. er istandsat 1952, da der fandtes fragmenter af en kalkmalet dekoration dat. 1574. – På det romanske alterbord af kvadre står en snedkret nyromansk altertavle m. maleri, Kristus i Emaus, kopi fra slutn. af 1800t. Alterkalken har fod og knop i renæssance (nyere bæger), sikkert samtidige med disken, der i 1600t. er givet af Niels Nielsøn og Sille Johannesdatter. Spinkle barokstager af messing. Romansk granitfont m. glat kumme på fod formet som en terningkapitæl m. dyrehoveder på hjørnerne. Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Prædikestolen er et jævnt arbejde i senrenæssance m. malet blomsterornamentik fra s. 701 1701. Pengetavle fra 1701 m. billede af Lazarus. Kirkeskib: En skonnert, fra 1892. – I skibets gulv ligger flere udslidte gravsten. Medlemmer af familien Kruse til Ballegd. er begr. i kirken.

Assens kirke er opf. 1923 som kapel (arkt. Glahn) og udv. til kirke 1931; den er hvidkalket, teglhængt, med trappegavle og et lille klokkespir. Der er bjælkeloft, og alterskranken er anbragt foran en lille korbue; orgel, bygget af Frobenius 1943; kirkeskib: orlogsfregat fra 1931.

Ballegård tilhørte længe slægten Kruse. 1430 ejedes den af Mikkel Kruse, 1459–72 af Laurids Pedersen Kruse, derpå 1479–83 af svigersønnen Anders Lounkjær og sønnen Peder Lauridsen Kruse 1493. Sidstn.s søn Enevold Kruse var g. m. Kirsten Ovesdatter Reventlow, der 1520 skrives ’af Balle’. Deres søn Christoffer Kruse, der levede endnu 1543, ejede også gden, derpå tilfaldt den hans søn landsdommer Peder Kruse († 1562) og dennes børn Viffert Kruse († 1565) og Laurids Kruse († 1597), som 1582 opførte en bindingsværksbygn. til gden. Den arvedes efter ham fra far til søn: Mogens Kruse († 1624), Otto Kruse († 1628), Tyge Kruse († 1650); dennes enke Margrethe Vincentsdatter Steensen pantsatte 1652 gden (1661 11 1/2 tdr. hartk.), mens sønnen Otto Kruse († 1699) 1684 solgte den m. 1 bol til Chr. Jensen ved Vivebro, der året efter solgte den til Eva Margrethe Pentz, sen. g. m. ovenn. Otto Kruse, s. 702 som 1697 skødede B. (17, m. gods 93 tdr. hartk.) til forpagter Hans Axelsen Steenberg († 1698). Hans enke Mette Graa († 1717) ægtede 1701 Jakob Bastrup, som 1707 skødede B. til Anders Laursen af Tørrild († 1716). Efter hans enke Anne Nielsdatters død 1748 overtoges den (17, tiender 37, gods 88 tdr. hartk.) 1750 ved skifte for 4500 rdl. af en af hendes arvinger, toldkontrollør Niels Jørgensen († 1770), hvis døtre Anne og Kirstine Margrethe 1771 skødede den til deres søster Sybille († 1805), g. m. Niels Hvass († 1799); hun skødede den 1800 m. Hem og Falslev kirker m.m. for 27.800 rdl. til Knud Høyer (sen. til Fævejle). Få år efter tilhørte den Jørgen Quitzow († 1805), hvis bo straks solgte den m. Falslev kirke m.m. (skøde 1812) for 13.300 rdl. til forp. Peder Bonne, som 1813 skødede den til Niels Winther († 1852). Han afhændede 1814 B. med Falslev kirke (9 tdr. hartk.) for 7200 rbdl. sølv til kbmd. Christoffer Nic. Berg († 1855), der 1820 fik tilladelse til at frasælge 8 parceller. Resten (13 tdr. hartk.) overtoges 1823 (skøde 1827) ved tvangsauktion for 1500 rbdl. sølv af det Huitfeldtske Fideikommis, som 1827 skødede den for 2000 rbdl. sølv til kapt. Joh. Fr. Neckelmann († 1853), som ejede den til 1837; derefter har den tilhørt A. Johansen Glenstrup og fra 1879 i talr. år sønnen F. C. Glenstrup. Nuv. ejer G. V. Røien. – Godsarkiv i NLA.

I Assens boede fra 1467 væbneren Jep Henriksen (Kirt?). 1494 skødede han sin gd. til Mariager kloster mod at få livsbrev på den. Hans søstersønner Mogens og Mads Knudsen (Benderup) boede i A., hvor de nævnes endnu 1511. 1520 nævnes Knud Madsen (Benderup) i A., og 1546 solgte han gden til sin frænde Peder Kruse til Ballegd., hvis sønnesøns enke Dorte Vestenie 1634 af sin svigerdatter Sophie Staverskov fik livsbrev på en gd. i A.

Halvdelen af Falslevgårds mark skødede kronen 1552 til Christoffer Munk til Kragelund; den anden halvdel fik Peder Kruse til Ballegd. og hans hustru livsbrev på 1551, mens deres søn Laurids Kruse fik den forlenet 1579 og 1584 fik skøde på den. 1662 ejede Horsens Hospital i Falslev en gd. på 20 tdr. hartk.

Nv.f. Ballegd., ved fjorden, en hellig kilde; en anden, Thekilden, i gdens have (Schmidt. DH. 141).

Cementfabrikationen i F. so. begyndte m. anlægget af fabrikken Cimbria 1873 som den første cementfabrik i landet. Den ejedes af A/S Cimbria, Kbh., m. en aktiekap. på 550.000 kr. og en beregnet årsproduktion på 10.000 tdr. Den blev sen. stærkt udv. til en årsproduktion på 150–200.000 tdr., men blev nedlagt 1920 efter sammenslutningen af cementfabrikkerne under A/S Aalborg Portland-Cement Fabrik. Fabrikationen blev overført til Dania.

Dania blev anl. af et særligt A/S 1887, m. en aktiekap. på 1 mill. kr., beregnet på en årsproduktion på 50.000 tdr. Den er sen. blevet stærkt udv., har 4 rotérovne og en årskapacitet på 275.000 t; den beskæftiger ca. 30 funktionærer og 225 arbejdere. Foruden flere slags cement producerer den slemmekridt.

Kongsdal blev anl. af et særligt A/S 1907, efter at der her havde været kalkværk siden 1903. Aktiekap. var 800.000 kr. m. en produktion af 350.000 tdr. cement. Fabrikken blev sat ud af drift 1933, men var dog i gang i korte perioder 1934–36, inden den blev helt nedlagt, idet hele produktionen nu er overført til Dania.

Den første forsøgsovn for cement i Jylland blev bygget i en udgravning ved Ballegd., før Cimbria blev anl.

I so. nævnes tidl. Rødehuset (1688 Røehuuset). Det tilskødedes 1721 efter auktion kancelliråd Severin Bendzen til Havnø af kronen.

Skove: I so.s sydl. del ligger Ballegårds skov, 17 ha, samt på tidl. hede en del nåletræplantager (Ballegårds plantage, anl. 1913), der tilh. so.s gde. Den 60 ha store Glenstruplund plantage tilh. Aalborg Portland-Cementfabrik Dania. Til præsteembedet hører 23 ha skov og plantage (Falslev Præsteskov).

Fredede oldtidsminder: Ved Ballegd. en jættestue m. kammer af 8 bæresten og én stor dæksten og m. en 6 m lang gang. Dernæst 5 langhøje, 23 høje og en stenkr. Alle højene, hvoraf 5 er ganske anselige, ligger s.f. Assens, hvor der ligger en tæt gruppe på 11 høje, medens 7 ligger mere spredt. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer og 23 høje. – Fl. st. langs kysten er der el. har der været køkkenmøddinger. Fra Simonsmose stammer et mærkeligt offerfund fra ældre bronzealder, bestående af 9 bronzeskåle og en armring m. spiraler. I Cementfabrikken Danias kridtgrav fandtes en boplads fra ældre romersk jernalder.