Føns sogn

(F.-Ørslev kom.) omgives af Udby, Balslev og Ørslev so. og Lille Bælt (Tybrind vig, Føns vig og Gamborg fjord). I so. toner den lange, skovklædte sandryg, der kan følges gennem adsk. so. fra sø. mod nv., efterhånden ud (højeste punkt 31 m, trig. stat.), og selv om ryggen fortsættes af den lange halvø fønsskov, så har denne slet ikke bakkernes øvrige kendetegn, idet det småbakkede, lerdækkede moræneland ikke har meget tilfælles med den ufrugtbare, skovbevoksede israndsryg længere mod sø. Havskabte dannelser ledsager fl.st. Fønsskovs kyster, dels ude på spidsen (Fønsskov odde) og dels på begge sider af Tønnæs odde, hvor der bag 1,5 m høje strandvolde ligger afspærringslaguner (Tønnæs Enghave). Tilsvarende marint forland har gjort den tidl. ø Ålehoved landfast med Fyn. Mod n. i so. danner den 110 ha store, tidl. fjordarm Føns Vang, en fortsættelse af Gamborg fjord. Hen over den mindre end 200 m brede indsnævrede munding er der slået en dæmning, hvorefter det bagved liggende vandområde er pumpet tørt. Bunden ligger nu indtil 1 m under havfladen og består af dynd el. strandsand. Den besøgte badestrand ved Føns vig er resultatet af sandtransport hen foran en tidl. bugt, hvis sidste rester er Gardersø (tidl. Hovedsø). So.s skove ligger dels i ø. (Føns plantage) og dels på Fønsskov, hvor Sparretorn har smuk gammel egeskov.

Areal i alt 1950: 1533 ha. Befolkning 7/11 1950: 422 indb. fordelt på 101 husstande. (1801: 486, 1850: 533, 1901: 488, 1930: 423).

I sognet byerne: Føns (*1231 Fyunnæs; u. 1790) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1907) m. sognebibl. (opret. 1921, 2300 bd.), gymnastikhus (opf. 1908 af træ), der anvendes som forsamlingshus, stadion (ved Føns strand) og anlæg; Rud (1606 Rudt; u. 1790) m. Gelsted ungdomshjems sommerlejr; Fønsskov (*1286 Fyenskow), m. skole (opf. 1921) og gymnastikhus (opf. 1908 af træ), der anvendes som forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Bøgeskov; Skovløkke. – Gårde: (alle under Wedellsborg): hovedgd. Sparretorn (*o. 1500 Sparre tornn; 43,9 tdr. hartk., 216 ha; ejdsk. 540, grv. 369); Fønsskov Gammelgd. (15,1 tdr. hartk., 67 ha; ejdsk. 190, grv. 129); Fønsskov Ellegd. (14,6 tdr. hartk., 75 ha; ejdsk. 156, grv. 97); Tønnæsgd. (16,3 tdr. hartk., 68 ha; ejdsk. 175, grv. 106); Risbro (o. 1540 Risbrogaard; 16,7 tdr. hartk., 72 ha; ejdsk. 195, grv. 125); Torbenhøj (16,5 tdr. hartk., 78 ha; ejdsk. 197, grv. 126); Mosegd.; Fønsvang. – Føns Strand m. feriehjem (Juletrækomiteen fra Middelfart, opf. 1954). – Springbakke m. Odense F.D.F.s feriehjem (»Fønsborg«, opf. 1948).

F. so., der sa.m. Ørslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 203. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Den hvidkalkede kirke, der ligger højt på en bakke nø.f. byen, er i sine ældste dele en uanselig romansk kampestenskirke, bestående af kor og skib. Formentlig allr. i romansk tid er skibet imidlertid forlænget mod v. m. næsten halvdelen af sin længde. De opr. dørsteder bevaredes dog, og ud for s.døren opførtes i middelalderens slutn. et våbenhus m. trappegavl og smukke murblændinger. Ved sa. tid nedreves det romanske kor og erstattedes af et nyt i skibets bredde, i hvilket der indbyggedes krydshvælv uden vægbuer. I v. et anseligt sengotisk tårn af munkesten, også jævnbredt m. skibet, m. overhvælvet tårnrum og spidsbuet åbning mod skibet, der forsynedes m. tre fag krydshvælv på lave piller. – Den snedkrede altertavle stammer fra 1800t., men har i storfeltet et udsk. relief, forestillende den hellige familie, utvivlsomt fra den senkatolske altertavle, der endnu 1589 stod på et sidealter og da beordredes op på højaltret (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone. 383.). I altertavlens topstykke et lille sengotisk krucifiks. Smukke alterstager af messingblik fra 1600t. Lille romansk døbefont af granit, m. hjørnehoveder på foden. Dåbsfad af messing fra beg. af 1600t. Prædikestol i ungrenæssance fra ca. 1590, som i Rorslev og Kavslunde m. udsk. naive masker på prydsøjlerne; sen. (1663?) er anbragt et bomærkeskjold og i storfelterne evangelistrelieffer, skåret af Hans Nielsen Bang. Orgelpulpitur og stolestader er nye, ganske heldigt udformede. I koret er opstillet ligsten over præsten Peder Jørgensen, † 1613, og hustru, † 1635. I tårnrummet series pastorum. – På pladsen foran kgd. er opstillet resterne af en søndret romansk døbefont.

Litt.: A. R. Idum. Føns Kirkes Historie, AarbOdense. VII. 1919. 377–81.

Paa en Mark paa Fønsskov (Matr. Nr. 16) findes en Tomt, hvor der oppløjes Munkestensbrokker, men i øvrigt er der ikke Spor af noget Jordværk.

Skove: På halvøen Fønsskov, der var skovklædt til ind i 1600t., ligger den Wedellsborg tilhørende Sparretorn skov (59 ha) m. Bøgeskov, Stapkrog og Egeskov. Skoven ligger umiddelbart ud til Gamborg fjord. Terrænet er bølget og jordbundsforholdene fortrinlige. Jordbunden er stærkt leret. Bevoksningen består hovedsagelig af bøg. Østl. ligger en anden af Wedellsborgs ejendomme, nemlig Føns plantage (34 ha) på kuperet terræn. Den er tilplantet i årene 1900–08.

Litt.: Dansk Skovforenings Tidsskrift. 1930. 332–42.

Sparretorn har, så længe dens historie kendes, hørt under Wedellsborg (Iversnæs). Den nævnes første gang o. 1500, da Peder Bille til Svanholm († 1508) skødede S. tillige m. en arvepart i Iversnæs samt Brandsø til svogeren hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne († 1517). s. 445 På skiftet 1530 ml. dennes enke Karen Bille og hendes børn nævnes S. bl. bøndergodset. Ved oprettelsen af grevskabet Wedellsborg 1672 nævnes under hovedgden Tybrind S. m. ca. 22 tdr. hartk. I 1680erne blev den gjort til en selvstændig, men ufri hovedgd. Ved et mageskifte 1718 afstod Hannibal greve Wedells († 1708) enke, fru Anne Catharine Banner († 1739) til kronen sit livgeding Rugård og fik til erstatning foruden gods og penge tilladelse til at lægge under S. Fønsskov (ca. 20 1/2 td. hartk.) og Fænø (ca. 38 tdr. hartk.). Den således til ca. 83 tdr. hartk. forøgede hovedgd. S., der ved sa. lejlighed fik tillagt navnet Bannerslund, blev samtidig gjort til en privilegeret sædegd. Efter Anne Catharine Banners død kom navnet S. igen efterhånden i anvendelse. S. er nu en forpagtergd. under Wedellsborg gods.

Litt.: A. R. Idum. Sparretorn, AarbOdense. XV. 1927. 324–28. DLandbr. III. 1930. 637–38.

I so. har tidl. været en hovedgd. Risbrogård, som lå sø.f. Føns by ved den sø. bred af Hovedsø, hvor murbrokker og spor af grave endnu røber dens plads. Den har if. en præsteindberetn. fra 1624 tilhørt hr. Lage Eskesen Brok til Estrup († tidligst 1503), som mul. var dens grundlægger. Hans datter af 1. ægteskab Margrethe Brok bragte ved ægteskab R. til sv. rigsråd hr. Niels Clausen Sparre til Ellinge og Wik i Skåne. 1506 inddrog kong Hans dennes fynske gods og solgte R. el. en del deraf til hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne til Iversnæs († 1517). På skiftet efter denne 1530 nævnes gden. 1540 overlod kronen imidlertid igen Niels Bielke og medarvinger efter Niels Clausen Sparre det inddragne gods, og ved mageskifte i denne anledning m. kronen afstod Christoffer Gyldenstierne til Iversnæs bl.a. en femtepart af R. I beg. af 1600t. erhvervede hr. Breide Rantzau til Tybrind († 1618) af »de svenske herremænd« R., som han efterlod til sønnen Cai Rantzau til Rantzausholm m.m. († 1623), hvis enke, fru Anne Lykke til Hverringe († 1641) 1629 skødede R. til svogeren, statholder i Kbh. Frantz Rantzau til Rantzausholm († 1632). Sen. kom gden igen under Tybrind. Bygn. blev stående som en fæstegd. til ind i 1700t. – Det nuv. Risbro, der kun har navnet fælles m. den gl. R., er opf. 1843 som en forpagtergd. under Wedellsborg, hvorunder gden endnu hører.

Litt.: A. R. Idum. En forsvunden vestfyensk Herregaard, AarbOdense. VIII. 527–32. DLandbr. III. 1930. 635–37.

If. en præsteindberetn. fra 1624 skal der midt på halvøen Fønsskov have ligget en herregd. Fønsgård, hvorfra mursten på den tid og endnu i vore dage er opgravet. Føns nævnes i Valdjb. og var siden blandt det gods, der var pantsat til de sønderjyske hertuger (se under Gamborg s. 440).

Litt.: A. R. Idum. En forsvunden Herregaard paa Fønskov, AarbOdense. IX. 1921. 662–68.

Yderst på Fønsskov odde har der ligget en bebyggelse Fønsøre (1606 Fønsøer), der 1624 bestod af tre gårde. 1682 var der kun een gård. Herfra har der mul. været overfart til Stenderup Hage i Jylland.

Fredede oldtidsminder: På Fønsskov en lille, noget forstyrret jættestue; i Sparretorn skov en lille jættestue og to høje. – Sløjfet el. ødelagt: I Sparretorn skov to stengrave, på Sparretorn mark to høje; på Fønsskov yderligere to stengrave og 6 høje. – I havet s.f. Fønsskov er opfisket en mærkelig toradet harpun af rensdyrtak. På Fønsskov er påvist et par stenalderbopladser. Fra Risbro stammer en torshammer af sølv fra vikingetiden.

Litt.: Acta Archaeol. IX. 1938. 224.

Skovløkke huse, der opstod 1927 på udstykket jord fra Tybrind, Ørslev so., blev 1932 i kirkelig henseende henlagt under Føns so., 1951 også i verdslig.

I Jacob Madsens visitatsbog (ed. Idum. 360) findes den mærkelige oplysning, at Føns i gl. dage skal have været kbst.; der har vel højst været tale om en handelspl. el. en stabelplads for Lybæk, der er sygnet hen senest i 1400t.

På Sparretorn fødtes 1821 præsten og skolemanden H. V. Rasmussen.

Litt.: A. R. Idum. Præsterne i F. og Ørslev, AarbOdense. 1917. 1–19. Sa. F. og Ørslev Kirkers Hist., sst. 1919. 370–84. Sa. i Nordvestfyn. 1936. 275–82.