Glostrup kommune

Glostrup kommune består af Glostrup so. samt Avedøre, der hører til Brøndbyøster so. Glostrupdelen omgives af Rødovre, Brøndbyøster, Brøndbyvester, Herstedvester, Herstedøster, Ballerup og Herlev so. Den jævne, frugtbare morænelersoverflade sænker sig langsomt mod n., hvor Harrestrup å danner skel til Ballerup. Her ligger Ejby mose med tørvegrave og lidt kratbevoksning. Mens den sydl. del er bymæssigt bebygget, domineres den mellemste og nordl. del af åbne marker, der for en stor del er udnyttet til gartneriformål. Mod ø. strækker en del af Kbh.s gamle landbefæstning (Vestenceinten) sig fra n. til s. (se s. 604–05). Gennem kom. går Vestbanen og den elektrificerede nærbane (S-banen), endv. hovedvej 1 og ringvej 3B (Nordre og Søndre Ringvej). Avedøredelen (Brøndbyøster so.) omgives af Hvidovre so., Øresund (Køge bugt), Brøndbyvester og Brøndbyøster. Det også her jævne og lavtliggende terræn sænker sig ned mod de lave strandengspartier, der her bræmmer Køge bugt (Avedøre Holme). Langs v.grænsen forløber den sydl. del af Vestenceinten (se s. 604–05). Den østl. del af A. er til dels bymæssigt bebygget. Nær Køge bugt går hovedvej 2.

Areal i alt 1955: 2106. Befolkning 1/10 1955:15.883 indb. fordelt på 5110 husstande. (1801: 659, 1850: 1066, 1901: 2057, 1930: 5604). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1116 levede af landbrug, 6425 af håndværk og industri, 2030 af handel, 924 af transport, s. 989 1431 af administration og liberale erhverv, 999 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 100 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger stations- og industribyen Glostrup (*o. 1170 Glostorp, o. 1370 Glopstorp; u. 1792; en del ligger i Brøndbyerne kom.), bymæssig bebyggelse m. kirke (se s. 129–30) og kirkegård (se s. 178), præstebolig, skoler (Højvangsskolen (se s. 196), Søndervangskolen (se s. 196), Nordvangskolen (se s. 196), rådhus (se I, s. 745), dommerkontor, Rådhusvej 2 (indv. 1/11 1959), De gamles Hjem m. kommunal badeanstalt, politi- og brandstat., tekn. skole (se s. 234) m. kom.bibl. (se s. 211), stadion, parkanlæg (Byparken med restaurant, Solvangsparken, se s. 813–14), G. Asylforening (børnehave og fritidshjem), Kbh.s amtssygehus (se s. 512–14), statshospitalet i Glostrup (se s. 497–99), tuberkulosestation (se s. 514), syge- og rekreationshjemmet Eben-Ezer, apotek, banker, bl.a. A/S De københavnske Forstæders Bank (se I, s. 594), hoteller, biograf; G. er station på Vestbanen og endestation for S-banens vestl. gren; postkontor, telf.central. – Større virksomheder: Paul Bergsøe og Søn (metalvarefabr., se I, s. 547), Sunlight (sæbefabr., se I, s. 539), Dansk-Engelsk Lakrits Fabr. (Lagerman) (se I, s. 517), Premier (isfabr.), Benco (kontorartikler), akkumulatorfabr., tapetfabr., Tobias Jensens mekaniske Etablissement (se I, s. 552), Vitrohm Electronic’s Industriaktieselskab (se I, s. 553), maskinfabrikker, slibeskivefabr., mineralvandsfabr. Thor, mejeriet Glostrup, Hedebo Keramik, desuden mange grossistvirksomheder: F.D.B. (frøavl), A/S Vestfrø, bygningsartikler, maskiner m.m.; Hvissinge (1317 Hwæssingge; u. 1787) landsby m. skole, store gartnerier (Brdr. Mohr); i Vestenceinten ligger Danmarks seismiske Station (se s. 353); Ejby (1453 Egby; u. 1794) ved ringvej 3B, landsby m. trævare- og husbygningsind. (Myresjöhus) og tapetfabr. I Avedøredelen ligger: Avedøre (1257 Augthæhør, 1355 Awetøræ; u. 1780 og 1786), landsby m. skole (se s. 196), sportsplads, afd. af Glostrup kommunekontor, psykopatanstalten Kastanienborg (se s. 602), Avedørelejren (se s. 621), Paradislejren samt store gartnerier; Avedøre Strand, villa- og husbebyggelse samt nogen industri (Dansk Påhængsvognsfabr., instrumentfabr., galvaniseringsanstalt).

Gårde: Ejbygård, tilh. Kbh.s kom., 13,2 tdr. hartk., 52 ha; ejdsk. 250, grv. 180; Hvissingegård (gartneri); Glostrupgård; Vældegård; Kroghslyst; Brandsbjerggård; Stevnsbogård og Kastanienborg er helt eller delvis udstykket.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: S-bane, se I, s. 664, Rutebiler, se I, s. 699–702, Kommunalforhold, se I, s. 718–22, Sportsanlæg, se II, s. 400, Kommunale stiftelser, se II, s. 417, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 473, Kommunale værker, se II, s. 538, Brandvæsen, se II, s. 551.

I kirkelig henseende udgør Glostrup kom., bortset fra Avedøre, der hører til Brøndbyøster so., ét so., der er et pastorat og betjenes af en sognepræst, en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst. Kom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Brøndbyvester-Brøndbyøster kom., dog under amtets 4. folketingsopstillingskr. (Køge). Kom. udgør 1. udskrivningskr., 7. lægd og har sessionssted i København.

Hele Glostrup kom. betragtes som forstad til København.

Glostrup kirke, se s. 129–30.

Kroghslyst tæt ved hovedvej 1 og op mod det tidl. fæstningsterræn er opret, i slutn. af 1700t. s. 990 ved sammenlægning af 3 bøndergde, udflyttede fra Glostrup, Hvissinge og Brøndbyøster, af officeren, kammerjunker, sen. kæmner ved Øresunds toldkammer Adam Gottlieb v. Krogh († 1839). Siden ejedes den af medlemmer af familien Claessen, således af propr. Anton Claessen († 1862) og dennes søn propr. Ludv. Claessen († 1905). Sidstn.s enke Thalia Claessen, f. Madsen, overtog gden og drev den ved bestyrer, til hun 1916 solgte den (med 12 1/2 tdr. hartk.) for 121.500 kr. til L. W. og P. Madelung. Fra dem kom den snart efter til godsejer P.H. Tvede, der 1919 videresolgte den for 350.000 kr. til dir., cand. jur. Peter Chr. Blicher Dornonville de la Cour († 1924) og restauratør S. L. Sørensen. En påtænkt udstykning gennemførtes dog kun i begrænset omfang, og K. overgik snart efter i Kbh.s kommunes eje.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 536.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i kom. og vides ikke at have været sådanne. Der er fundet enkelte stenaldersager, og ved Hvissinge er fundet en affaldsgrube fra ældre jernalder.

I Glostrup fødtes 1838 præsten og forfatteren Richard Petersen, 1877 botanikeren Henning E. Petersen.