Gørløse sogn

(Skævinge-G. kom.) omgives af Nr. Herlev, Uvelse og Slangerup so. samt Strø hrd. (Strø, Skævinge og Tjæreby so.). So. omsluttes næsten til alle sider af Havelse å og dennes tilløb Gørløse å. Den nordl. del er et jævnt, lavtliggende moræneland, den sydl. del mere bakket og højtliggende, sænkende sig mod Attemose. Ved s.grænsen en ås (Vildbjerg 42 m), der fortsætter tunneldalen i Lystrup skov og selv fortsættes i Strø Bjerge. Sandjorder findes s.f. Attemose, men i øvrigt dominerer moræneleret. Ved Borup teglværk findes et område med stenfrit ler, afsat i en issø. Skovløst. So. gennemskæres af jernbanen Hillerød-Frederiksværk med stat. i Gørløse samt af hovedvej 6 (Roskilde-Helsingør).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1232 ha. Befolkning 7/11 1950: 690 indb. fordelt på 197 husstande. (1801: 441, 1850: 580, 1901: 523, 1930: 527).

I sognet byerne: Gørløse (1366 Gærløsæ; u. 1788) med kirke, skole, forsamlingshus, stat., ml. og nøglefabrik. Borup (*1464 Boorøp; u. 1786) med andelsmejeri s. 245 og teglværk. – Saml. af gde og hse: Kurreholm, Egholm. – Gårde: Øllingegård (17,1 tdr. hartk., 91,7 ha; ejdsk. 210, grv. 131), Maglekærgd., Lundegd., Borupgd.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

G. so., der sa.m. Strø so. i Strø hrd. udgør eet pastorat og sa.m. Skævinge i Strø hrd. een sognekom., hører under Frederikssund amtsstuedistrikt, 11. skattekr. (Frederikssund) og under amtets 4. folketingsvalgkr. samt under 1. udskrivningskr., 126. lægd, men hører i øvrigt under de sa. kredse som Frederiksborg Slotssogn og har sa. tingsted som dette.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en vistnok senromansk bygn. m. kor af tegl og skib af kampesten samt to tilbygn. af tegl: gotisk tårn i v. m. trappehus i n. fra 1742 og våbenhus i s. fra o. 1600, hvis gavl er af sa. type som Slangerups. I koret et, i skibet to opr., blændede vinduer af tegl; rundbuet s.dør, n.døren spores. I gotisk tid fik kor og skib krydshvælv. – I kirken afdækkedes 1887 kalkmalerier, i korets ø.vindue og skibets n.vinduer unggotiske, bebudelsen og tre helgeninder, i skibets hvælv en rig ungrenæssancedekoration o. 1550, akantusranker m. fugle og figurer, over korbuen lykkehjulet, over prædikestolen Jesusbarnet i en roset holdt af engle og i tårnbuen Skt. Kristoforus. Rest. 1887 og 1939 (MagnPet. K. 99). – Altertavle, malet 1654, et rigt bruskbarokt arbejde af Claus Gabriel, slotssnedker på Frederiksborg, nøje svarende til Sønder Løgum i Sydslesvig, i det trekløverformede midtfelt et maleri (nadveren) fra 1700t.; alterstager skænket 1696 af Kbh.s præsident Hans Nansen. Prædikestol o. 1630 fra sa. værksted som Blovstrød. Stolestader fra beg. af 1600t. To klokker, der ene 1761 (M. C. Troschell).

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Henrik Skarsow, forstander i Slangerup kloster, skrev sig 1468 og 1477 til G. Væbn. Peder Andersen i Borup (foged i Try hrd.) nævnes 1458–77.

If. præsteindberetn. 1758 fandtes ved en gd. i Borup »en Mængde Sten udi Jorden«, og der opgravedes menneskeben og hovedskaller, efter sagnet hidr. fra et kloster. (Jf. Pont. Atlas. VI. 57).

Fredede oldtidsminder: Ved Borupgd. en høj med to jættestuer uden dæksten; på G. mark en jættestue-rest og 2 høje. – Sløjfet: 4 langdysser, 2 ubest. dysser og 6 høje.