Gørslev sogn

(Vollerslev-G. kom.) omgives af Bjæverskov og Vollerslev so., Sorø amt (Terslev, Ørslev, Nordrupøster og Kværkeby so. i Ringsted hrd.) samt Kbh.s amt (enklaver af Nr. Dalby og Kimmerslev so.). Den nordl. del af so. er en åben og ret jævn slette uden større niveauforskelle, hvorimod der mod s. optræder mere uregelmæssige overfladeformer og et højere terræn (Biesbakke 50 m). Såvel her som mod sv. findes flere skovpartier (Slimminge Hestehave, Forvaltervænge, Gørslev Vænge, Hesselholm samt flere småskove). Jordbunden er de fleste steder en god, leret moræne, s.f. Slimminge med et bassin af stenfrit ler, men nv.f. sa. forekommer dog en del sandede jorder. Gennem so. går jernbanen Ringsted-Køge (Nyvang trinbræt og Østervang stat.) og landevejene Ringsted-Køge og Slimminge-Tureby.

Areal i alt 1950: 1916 ha. Befolkning 7/11 1950: 862 indb. fordelt på 244 husstande. (1801: 592, 1850: 844, 1901: 898, 1930: 890).

I sognet byerne: Gørslev (1268 Gøterslæuæ, Gøthersleuæ; u. 1798) m. Østervang ved Køge-Ringstedbanen m. kirke, skole m. sognebibl. (opret. 1946; 1750 bd.), forsamlingshus, hotel, sportsanlæg, motorml., filial af Banken for Ringsted og Omegn, mejeri (opret. 1917, aktieselsk. fra 1948), jernbanestat. (Østervang), post- og telegrafeksp. og telf.central (Vollerslev); Slimminge (1319 Sliminge; u. 1800) m. skole, alderdomshjem (ml. Slimminge og G., ombygget 1939, 14 pl.) og kro; Bøgede (1384 Bøghæ; u. 1785); Nyvang m. jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Mikkelborg; Vestervang; Gørslev Overdrev; Tangerhuse (Tangerne); Lerbæk. – Gårde: Kohavegd., under Giesegd. Ved Gørslev Vænge skovridergd.

G. so., der sa.m. Vollerslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lellinge so. So. udgør 2. udskrivningskr., 78. lægd og har sessionssted i Køge.

Kirken består af senromansk kor og skib samt gotisk v.tårn og våbenhus i s. Den senromanske teglstenskirke, hvis grundplan er temmelig kort og bred, har af opr. enkeltheder kun bev. tilmurede vinduer, i koret et i hver langmur og i skibet ligesom i en del af Stevns’ kirker eet midt i hver mur, synlige fra tagrummet. I sengotisk tid, o. 1500 har skibet fået to, koret eet fag krydshvælv; korgavlen er delvis ommuret, og der er tilføjet et våbenhus af tegl i s. og et kraftigt, bæltemuret tårn i v. Tårnet har haft en v.dør, nu ødelagt af et moderne vindue over hvilket er indsat et plumpt mandshoved af kridt (efter lokal tradition »manden, der kørte sten til kirken)«. Tårntrappen er indbygget i s.muren. Kirkens nu åbne vinduer er nygotiske fra 1800t. ligesom stræbepillerne, hvoraf de østre har form som stræbebuer. – På hvælvene er o. 1875 iagttaget slet bev. sengotiske kalkmalerier. – Altertavlen (rest. 1935) er et billedskærerarb. i bruskbarok, vistnok fra 1646 og af sa. mester som tavlerne i Broby og Flinterup (Sorø a.) og Odden (Holbæk a.). Alterkalk 1652. Sengotiske stager m. støbermærke. En krucifiksgruppe fra 1511 er genophængt på gl. plads over korbuen. Fonten er unggotisk, af gotlandsk kalksten m. liljer, stjerner og rosetter ml. ribber; overdelen er istandgjort m. cement (Mackeprang. D. 388, 412). Nederl. dåbsfad o. 1650 m. uddrivelsen fra Paradis. Prædikestolen (rest. 1935) i højrenæssance er snedkret 1611, vistnok af Hans Snedker i Endeslev, med samtidig himmel. Stoleværket har døre fra o. 1630, og i degnestolen sidder ældre felter m. akantusfyldte krydsbånd fra o. 1570. I skibets s.dør en interessant sengotisk dørfløj fra 1501 m. minuskelindskr. Orgelet er fra 1926 (arkt. O. Langballe). Klokke: 1614 af Hartvig Quellichmeier m. interessante medailloner (bl.a. af Zeus) – Epitaf over Henr. Eilersen, † 1667, sandstensramme m. portrætgruppe og tomt skriftfelt. Gravsten over sa. I våbenhuset to gravsten: Tobias Borrebye, † 1785; Ane Jørgensd., † 1817. – En †kirkelade nedbrødes 1666–67.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 264–71.

Troels Jensen, kaldet Porse, gav 1379 en Jens Skytte pantebrev på gods i Vollerslev og Gørslev. Sidstn. er formentlig identisk med væbn. Jens Jensen Skytte, der 1419–26 skrev sig af G. 1428 nævnes Jens Sylvistæ af Godsleff (= Gørslev?). En Jens Henriksen af G. førte 1457 i sit våben to vædderhorn (som Basserne i Jonstrup); han levede endnu 1461 og omtales 1471, men kan da være død. 1462 nævnes husfru Mærde af G.

Ved Bøgede har der formentlig også ligget en mindre herregård. Ove (Awho) Steeg, der levede endnu i 1430erne, skrev sig 1384 af Bøghæ (men sen. af Ølsemagle); han var 1400 høvedsmand på Søborg slot (jf. III. 158).

Gården Hesselholm nævnes 1478 (Heslæholm) og igen 1586, da den af kronen mageskiftedes til Christoffer Rosengaard til Herlufstrup; den anføres i matriklerne 1664 og 1688, i sidstn. som øde.

Et hus med navnet Rafteshus i G. by anføres i matriklerne 1664 og 1688 (jf. Raftesvænge 1688).

I Gørslev indrettede fru Mette Reedtz († 1733), enke efter kommerceråd Christian Lindenov til Restrup († 1692), et bol, kaldet Slotsgården, med anselige bygninger og have med lysthus og fiskeparker; hun boede selv en tid her, men skødede 1698 ejendommen til forp. på Totterupholm, sen. på Birkendegård Jørgen Swennesen, der n.å. videreskødede den til enken efter Køgeborgeren Peter Eilersen; hun skødede 1700 S. til Peder Rasmussen Malling, forv. over friherskabet Juellinge og på Juellund. – 1717 afstod Svend Krag S., som han havde erhvervet på auktion, til Morten Glede til Juellund.

Litt.: Anders Petersen. Vallø og Omegn. 1877. 237.

Tæt nø.f. kirken ligger et nu delvis sløjfet voldsted, begrænset mod n. og ø. af tidl. mose el. sø, mod s. og v. af nu overpløjede grave. Topfladen har været ca. 11 m i kvadrat og lå ca. 3 m over gravbunden. Den kunstigt dannede banke bestod nederst af et lag muldblandet sand, derover et svært næsten rent sandlag, hvorover atter et lerlag indeholdende trækul og brændt ler. I ældre tid skal der være fundet grundsten og små granitsøjler på en bakkeskråning tæt derved, ligesom nogle kridtsten i kirkegårdsmuren skal hidrøre fra voldstedet.

Skove: Ca. 1/5 af arealet er dækket af skove, der tilhører Giesegård. I Slimminge Hestehave med dele af Sandås Tykke (i alt 150 ha), Tangerne (6 ha) og Forvaltervænge (19 ha) er terrænet fladt el. svagt bølget og jordbundsforholdene ikke særlig gode. Mellemaldrende bøg er almindeligst forekommende. Eg og nåletræ er hyppige. Skoven ved Tangerne har tidl. henligget som dårlig eng, men blev omkr. 1886–90 pløjet og tilsået med agern. Sydligere i so. ligger Gørslev Vænge (105 ha). Her er terrænet også fladt, men jordbundens fysiske tilstand er nok bedre end i foranomtalte skove (muldjord på sandblandet ler). Træartsfordelingen: bøg 50 %, eg 17 %, andet løvtræ 1 % og nåletræ 32 %. Køge-Ringstedbanen gennemskærer skoven på en strækning af 1 km. Endelig nævnes småskovene: Biesbakke (1 ha), Præsteskov (3 ha) og Hesselholm (19 ha).

Fredede oldtidsminder: Sydligst i so. på den høje Biesbakke ligger en ret stor jættestue uden dæksten. – Sløjfet: En jættestue n.f. Slimminge; her findes også tomten af en formentlig stengrav; en anden lignende sø.f. G.

Genforeningssten rejst 1920 ved forsamlingshuset.

Litt.: se Vollerslev so.