Gudum sogn

(G.-Lillevorde kom.) omgives af enklaver af Lillevorde og Storvorde, Mou so., Hellum hrd. (Nr. Kongerslev og Komdrup so.), Gunderup, Lillevorde og Sejlflod so. Den midterste, nordl. del er et jævnt bakket istidslandskab og hørte i stenalderen til den ø, som strakte sig fra Klarup til Gudum. På ø.siden bærer den tidl. ø præg af bølgeerosionen, som her har blottet det underliggende skrivekridt. Dette udnyttes industrielt ved Gudumholm. De stedvis noget lette jorder er ellers ganske gode. Uden om istidslandskabet breder sig den hævede havbund, der gennemstrømmes af Gudumlund kanal samt af Romdrup å, der danner skel til Gunderup. De sydøstl. engarealer udtørredes ved store landvindingsarbejder 1960–61, hvorved 600 ha blev sikret. I samme ende af so. hæver Gudumlund bakkeø sig stejlt op fra litorinafladen, og herfra fører et tidl. drag over til gden Louisendal. Bortset fra skræntbevoksninger er so. skovløst. Gennem det går jernbanen Ålborg-Hadsund (Gudumlund stat. og Louisendal trinbræt).

Areal i alt 1955: 2189 ha. Befolkning 1/10 1955: 1183 indb. fordelt på 339 husstande (1801: 497, 1850: 782, 1901: 834, 1930: 1211).

I sognet byerne: Gudum (*1425 Guding, 1478 Gudingh; u. 1778) m. kirke, præstegd. og forsamlingshus; Gudumlund (*1355 Gudinglund, 1379 Guthemlund) m. mejeri (Tivoli, opret. 1891); Gudumholm stationsby (*1343 Gudding holm, 1478 Gudomholm) s. 1021 – bymæssig bebyggelse m. 1955: 389 indb. fordelt på 121 husstande (1930: 399 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 57 levede af landbrug m.v., 153 af håndværk og industri, 55 af handel og omsætning, 41 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 49 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, centralskole (opf. 1956) m. sognebibl. (opret. 1944, 2000 bd.), kom.kontor, politistat., apotek, alderdomshjem, stadion, markedspl., biograf, hotel, afholdshotel, filialer af Andelsbanken og Landbosparekassen, Ålborg, Gudum og Lillevorde Sognes Spareog Laanekasse (opret. 1870), bryggeri, tegl- og kalkværk, jernbanestat., telegrafstat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Skovhse; Gudum Kær; Blokeng. – Gårde: hovedgd. Gudumlund (udstykket); Louisendal (tidl. under Lindenborg; 30,2 tdr. hartk., 299 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 650, grv. 428) m. jernbanehpl.; Tiendegd., tidl. under Lindenborg, udstykket 1923; Fabriksgården, udstykket 1924; Kildegd. (*1425 Kieldgaard); Bødkerholm; Bakgd. (1478 Baggisgardh); Louisegd.; Henriksdal; Palsgd.; Hanstgd.; Jørgenstrup; Markgd.; Blokgd.; Limgd.; Hjulgd. – I so.s nø.hjørne Kærsholm andelsmejeri.

G. so., der sa. m. Lillevorde so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gunderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 425. lægd og har sessionssted i Gudumholm.

Den temmelig, højtliggende kirke består af romansk apsis, kor og skib m. sengotisk tårn i v. og sakristi ved korets n.side. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, idet apsiden dog har en rigere sokkel m. affladet attisk profil over skråkant samt et gesimsskifte m. rundstav i underkanten. S.døren er helt forsv., mens n.døren står tilmuret m. retkantet overligger, der hviler på næppe opr. skråkantede kragbånd. Af de opr. vinduer ses tilmuret ét i apsidens ø.side, hvis ydre åbning ledsages af en tynd rundstav, samt et rundbuevindue midt på skibets s.side. I det indre står korbuen m. de gl. vanger og skråkantede kragbånd, men m. ommuret spids bue, sikkert fra sa. tid som de sengotiske, otteribbede krydshvælv i hele bygningen. Sengotisk er ligeledes v.tårnet, der er opf. af genanv. kvadermateriale og gule munkesten. Den spidse tårnbue er delvis tilmuret, og rummet, der har et mangefalset rundbuevindue mod v., fungerer som våbenhus. Dets gavle er vendt mod n. og s., n.gavlen m. tre spidsbuede højblændinger, s.- og v.siden stærkt skalmuret i nyere tid. Det sengotiske sakristi, der nu anvendes som ligkapel og tidl. har rummet begravelse for fam. Buchwald, har en enkel dek. af savskifter. Skibets østligste hvælv er helt dækket af fornøjelige kalkmalerier fra o. 1550 i tunge, mættede farver, fremdraget 1889 af Rondahl, genrest. 1929 af E. Lind. – Fra et romansk †alterbord stammer sikkert en kvader m. helgengrav, som er opstillet i apsiden. Altertavlen, hvis træværk rummer dele, søjler og vinger, af en renæssancetavle, har som midterfelt en kopi efter maleri af Andrea del Sarto: Maria med Kristi lig. De svære, sengotiske malmstager hviler på små løvefigurer. Alterbog m. sølvbeslag 1706 givet af Wulff v. Buchwald og Anna v. d. Wisch, udf. af Th. H. Pop, Ålborg. Romansk granitfont svarende til den i Ferslev (Mackeprang. D. 196). Glat fad m. graverede initialer for Wulff v. Buchwald og hustru 1694 samt indskr.: »Til Gudum kirke 1701«. Prædikestolen er et godt snedkerarb. i renæssance fra o. 1600, Ålborgtype m. spidse, søjleprydede hjørner. Korbuekrucifiks fra beg. af 1500t. m. sidefigurer. Herskabsstole m. våben for Jens Kaas og Margrethe Lange, 1579. Et par brudebænke fra 1600t. er bevaret. Pulpitur i skibets v.ende fra 1751.

Filialkirken i Gudumlund er opf. 1909 (indv. 10/12 1909) af arkt. W. Olsen i nærmest nyromansk stil for ca. 20.000 kr.

Gudumlund ejedes 1373–86 af væbneren Niels Johansen Slet og hans søn Johannes Nielsen Slet skrives 1390–93 til G. 1406 befalede Erik af Pommern Niels Slets arvinger at afgive hans ejendomme i Sejlflod til kapitlet i Viborg. 1425 skænkede Niels Slets enke Ide Lydersdatter Holck G. til Viborg domkapitel for sjælemesser for hendes familie. Niels Jensen Seefeld s. 1022 til Refsnæs, der 1503 nævnes i G., var formentlig biskoppens lensmand. Ved reformationen kom G. til kronen og forlenedes til Anne Friis (af Haraldskær), søster til den sidste katolske biskop i Viborg Jørgen Friis, derpå 1567 til Jens Kaas (Sparre-K.) til Vorgd. (Hellum hrd.), lensmand på Elfsborg, der først efter 1570 fik den afstået af Anne Friis. 1573 købte han gden m. ml., 21 gde og 8 hse; efter hans død 1578 bragte enken Margrethe Lange (tre roser-L.) G. til sin anden mand Knud Brahe († 1615). Selv døde hun 1622, hvorefter Jens Kaas’ brorsøn, rigsråd Mogens Kaas (Sparre-K.) til Støvringgd. († 1656) udkøbte sine medarvinger af G. Sønnen Jørgen Kaas solgte 1674 G. (40 tdr. hartk.) m. gods til Wulff v. Buchwald til Lundgd. († 1708). Sønnen, kapt. Frederik v. Buchwald († 1740) solgte den 1738 (45, 54 og 665 tdr. hartk.) til sin svigermor Anne Lassen til Rødslet († 1747), hvis arvinger 1748 skødede den til hendes dattersøn, søn af Fr. v. Buchwald, major Peder Mathias Buchwald († 1753). Dennes enke Ida Ilsebe v. Bassewitz overdrog den (i alt 755 tdr. hartk.) 1777 til sin søn, bondevennen, amtmand Friedrich v. Buchwald († 1814), der forbedrede gden meget og 1789 tilkendtes Landhusholdningsselskabets guldmedalje derfor. 1798 solgtes den (45, 54 og 507 tdr. hartk., inkl. Tiendegd.s 46 tdr. hartk.) til grev Ernst Heinrich Schimmelmann for 187.000 rdl. 1800 blev den indlemmet i grevskabet Lindenborg. Ved dettes overgang til fri ejendom 1923 blev G. af Statens Jordlovsudvalg udstykket i 13 parceller. Hovedparcellen solgtes ved auktion 1924 til gdr. Jens Vognsen for 100.000 kr. 1926 købtes G. af J. Pedersen, der yderligere udstykkede; hovedparcellen, der kun bestod af 16 ha ager og eng og 18 1/2 ha skov, solgtes til M. Kaasgaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sigurd Kristensen i DSlHerreg. Ny S. II. 477–481. DLandbr. VI. 1935. 676–77.

Hovedbygn., der er opf. i slutn. af 1700t., er delvis bev., idet de to fløje af et nobelt trefløjet anlæg står m. grundmur og bindingsværk, valmtage og ganske smukke rokokodøre mod gårdsiden.

I haven n.f. hovedbygn. ligger et cirkelrundt voldsted, hvis flade er ca. 20 m i tværmål. Det er omgivet af en uregelmæssig, bred grav undt. i s., hvor en dæmning fører over til gårdspladsen. Ved gravning er påtruffet murværk. If. Pont.Atlas har der stået et lille tårn på voldstedet, som snarest er fra tidlig middelalder. Nu bevokset m. lind og elm.

Tiendegård blev trods rentekammerets forbud opret. o. 1779 af ovenn. amtmand Friedrich v. Buchwald, der virkede for tiendens afløsning, jordernes udskiftning og hoveriets afskaffelse, af en gd. i Sejlflod og 7 gde i Gudum og Lillevorde sogne, så at beboerne blev tiendefri. Der opførtes en fuldstændig »hollændergård« på omtr. 1400 tdr. land. Først 1784 fik Fr. v. Buchwald tilladelse til at bibeholde gden mod at give sikkerhed for tienden. Sa. m. Gudumlund, hvortil den hørte, overgik den til grevskabet Lindenborg. Den udstykkedes 1923, og hovedparcellen købtes af P. A. Bache; han solgte 1925 til Kjeldsen og Wibolt, som 1928 yderligere udstykkede; hovedparcellen kom til Søren Jensen. Nuv. ejer Henry Hougaard.

Litt.: R. Nyerup. Luxdorphiana. I. 346. Sig. Kristensen i DSlHerreg. Ny. S. II. 1945. 479–81. DLandbr. VI. 1935. 677.

Hovedbygn., der var opf. 1775 og 1790, er nu forsvundet.

Det er også Friedrich v. Buchwald, der gjorde begyndelsen til de store fabriksanlæg ved Gudumlund, hvorved han fandt støtte hos regeringen, og til anlægget af Gudumlund kanal, hvorved Lindenborg å kanaliseredes, rettedes og uddybedes fra den sen. tørlagte Vårst sø til udløbet i Limfjorden. Han anlagde først et garveri og en handskefabrik, 1781–82 en linnedfabr. og 1790 et hegleri. Kanalgravningen begyndte han 1777 for at få vandet afledet fra kærstrækningerne omkr. gden, sen. til fremme for det 1778 anlagte kalkværk. Arbejderne fortsattes sen. af den nye ejer grev E. H. Schimmelmann. Et teglværk anlagdes 1799, et glasværk 1803, derpå et saltværk, et sæbesyderi og en kemisk fabr. samt en stentøjs- og fajancefabrik. Med undtagelse af kalk- og teglværket ophørte virksomhederne dog snart igen. Kanalen var færdig 1802 og havde kostet ca. 50.000 rdl.; den fik efterhånden stor betydning for egnens landbrug ved udtørringen af kærstrækningerne.

Litt.: JySaml. 2. Rk. IV. 1 ff. Patriotiske Samlinger 1785. 1. h. 72f. Iversens Almennyttige Samlinger. XX. 398, XXI. 147 og 371, XXII. 193, XXIII. 3.

Louisendal udskiltes fra Gudumlund i beg. af 1800t. og bortforpagtedes. Ved grevskabet Lindenborgs overgang til fri ejendom 1923 solgtes L. (ca. 30 tdr. hartk.) 1929 til forp. J. P. R. Maarup, der 1956 overdrog gden til sønnen J. Maarup.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 675–76.

Den midterste del af herredet ml. Romdrup å og Lindenborg å (Gudum, Sejlflod, Stor- og Lillevorde, Romdrup og Klarup so.) var tidl. ved store kærstrækninger skilt fra den øvr. del af herredet. Området kaldtes i middelalderen Gudumholm el. Gudingholm. 1345 skødede Peder Stigsen til Bjørnstrup alt sit gods i G. til kapitlet i Viborg, men bevarede rådighed over det til sin død. 1478 stadfæstede kongen kapitlets breve på G.

I so. nævnes *1425 gdene Bastgaard og Østergaard, der sa. m. Gudumlund og Kildegd. dette år tilskødedes Viborg domkapitel.

Skove: Kun lidt skov. Til den 1924 udstykkede hovedgd. Gudumlund hører Gudumlund skov, 22 ha, hvoraf bevokset m. bøg og andet løvtræ 5 ha, m. nåletræ 17 ha.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i sognet, men der har været et stenkammer og 4 høje. Efter Pont.Atlas skal der i Gudumlund skov have været mange høje, hvoraf nogle blev udgravet af amtmand Fr. v. Buchwald, der fandt lerkar og glaskar. I skrænten mod engen ved Gudum Skovhuse har der været en køkkenmødding. Ved Gudumholm er fundet en grav fra ældre, germansk jernalder m. sværd, 2 fibulaer, glas- og ravperler.

I kirkegårdens østl. dige har der siddet en runesten, der nu er forsv.; indskr. lød: Østen lod rejse denne sten for sin fader Utvagens sjæl.

Litt.: DRun. 184–85.

I Gudum so. fødtes 1747 stiftamtmanden, godsejer Friedrich v. Buchwald.