Hundstrup sogn

(H. kom.) omgives af Sunds hrd. (Stenstrup og Ollerup so.), V. Skerninge, Ulbølle, Vester Åby og Krarup so. Den sydl. del er et småkuperet, frugtbart, lermuldet bakkeland, der som en tungeformet oase strækker sig dybt ind i det sydfynske randmorænelandskab. Derimod er so.s nordl. del, Sibirien, et typisk randmorænestrøg, med uregelmæssige bakker, talr. små vandfyldte huller og et betydeligt skovareal. Længst i n. stiger højderne til 76,6 m, mens Dyrebjerg er 73 m og Eskebjerg 67,8 m (trig. stat.). Bakkerne gennembrydes af Hundstrup å, der gennem Horup å modtager tilløb fra den senglaciale Stenstrup issø, hvis lag af stenfrit ler strækker sig ind i so. ved Langeskov. Ellers er bakkerne af højst vekslende bonitet. De største skove er Storskov, Galteløkkerne, Damskov, Rødkilde skov, Hestehaven, Grængesbjerg Have, Mynderup Hestehave, Ærtebjerg skov samt Gundestrup Hestehave.

Areal i alt 1950: 1626 ha. Befolkning 7/11 1950: 796 indb. fordelt på 217 husstande. (1801: 425, 1850: 547, 1901: 680, 1930: 860). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 513 levede af landbrug m.v., 112 af håndværk og industri, 28 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 106 af aldersrente, formue, pension o.l., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hundstrup (*1348Hwnstorpe, her?, *1416 Hunstorp; u. 1777 (?)) m. kirke, skole, forskole (opf. 1919), forsamlingshus (privateje) m. restaurant, kom. kontor m. sognebibl. (opret. 1941, 800 bd.), alderdomshjem (tidl. fattiggd.), anlæg (Stavnsbåndspladsen m. sten rejst 1938), stadion, filial af Andelsbanken, savværk (12 md.) og rutebilstat.; Gundestrup (1465 Gunnerstrop; u. 1792) m. vandml. og andelsmejeri (opret. 1888); Mynderup (*1417 Møndrup, 1420 Mondrop; u. 1802). – Saml. af gde og hse: Mynderup Hestehave; Sibirien; Stæreby (u. 1783) m. maskinstat.; Ellehuse; Pilshuse. – Gårde: hovedgd. Langeskov (31,7 tdr. hartk., 275 ha, hvoraf 94 skov; ejdsk. 558, grv. 342); hovedgd. Flintholm (1496 Flyntholm; 23,4 tdr. hartk., 171 ha; hvoraf 50 skov; ejdsk. 373, grv. 230); Eskebjerggd. (*1498 Esckebierg); Galtehus (1610 Store-, Lille Galtebierg, 1682 Galtebierg Huus); Ågd.; Gammelgd. (*1496 Gamlegaard). – Elleskov ml. (1572 Elskoffs Mølle), vandml. (se ndf.).

H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Øster Skerninge so. i Sunds hrd. eet pastorat under Sunds hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 30. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Kirken er en langhusbygn. m. tårn mod v. og to korsfløje mod n. og s. I den vestl. halvdel af langhuset gemmer sig utvivlsomt rester af et romansk skib, nemlig sidemurene og v.gavlen; kun denne sidste kan ses, indbygget i tårnets ø.mur, alle andre enkeltheder er dækket af tæt puds. I den sen. middelalder er tårnet, af munkesten og m. hvælvet underrum, tilføjet. Vistnok samtidig blev det romanske kor nedbrudt, kirken forlængedes mod ø. i skibets bredde, og hele langhuset dækkedes af 4 krydshvælv. Fra gl. tid har kirken yderligere haft et par tilbygninger, et kapel mod n. og et våbenhus mod s., det sidste opf. 1587 af Birgitte Banner; begge sløjfedes 1858. I dette år indrettedes tårnets underrum til forhal m. indgang fra s., og umiddelbart derefter opførtes to nye korsfløje. Tårnet blev rest. 1872 og fik ved den lejlighed nye gavle mod n. og s. N.å., 1873, blev kirken rest.; langhusets 4 hvælv blev delvis istandsat, der indsattes hvælvinger i korsfløjene, og hele kirkens ydre blev cementpudset. Murværket er atter repareret 1935, men både i det ydre og indre har kirken endnu det udseende, den fik 1873.

Altertavle, maleri: korsfæstelsen, af J. P. Petersen i Mynderup 1934. Gl. alterbillede: Kristus og synderinden, sign. H. Chr. Hansen 1887, på n.væggen. Sengotiske alterstager. Romansk røgelsekar m. runeindskr. fra Jacob Røds værksted i Svendborg, i Nationalmus. (DRun. nr. 176). Romansk granitfont, hvis kumme og fod er formet som terningkapitæler m. hjørnehoveder (Mackeprang. D. 134). Prædikestol fra 1566 i ungrenæssance (rammeværket fornyet) m. fladsnittede dek., bl.a. Claus Bryskes og Berite Banners fædrene og mødrene våben. To klokker, den ene skænket 1561 af Claus Bryske og hustru, den anden støbt 1885 af B. Løw og søn, Kbh.

På kgd. er begr. forf. Mads Hansen, † 1880 (f. på Stæregd. 1834).

Flintholm nævnes 1496. 1505–18 skrev væbn. Carl Bryske († senest 1521), 1531–36 hans enke fru Kirstine Ulfstand sig til gden, som allr. hans fader rigsråden Claus Bryske til Løgismose m.v. († tidligst 1506) skal have ejet, og som siden hans søn Claus Bryske († 1564) og dennes søn Carl Bryske († tidligst 1573) derefter ejede. Sidstn.s moder fru Berite Eriksdatter Banner († 1591 på F.) arvede sønnen og ægtede Knud Bille til Lindved († 1592), som 1581 skrev sig til F., og hvem ægtefællen havde forlenet sit gods i hans livstid. Det økonomiske opgør efter deres død førte til processer for herredagen. 1598–99 ejedes F. af ovenn. fru s. 743 Berites søsterdatter fru Karen Krabbe, enke efter Falk Gøye til Skersø og Starupgård († 1594). Efter hendes død 1605 kom F. til rigsråden, statholder på Kbh.s slot Breide Rantzau til Rantzausholm (nu Brahetrolleborg) († 1618) og hans søn sen. generalkrigskommissær Cai Rantzau, der døde allr. 1623. Siden gik gden i arv til Frands Lykke, hvis søster Anne Lykke († 1641) havde været g.m. ovenn. Cai Rantzau, og efter Frands Lykkes død 1655 til sønnen, den bekendte Kaj Lykke. Da han 1661 for majestætsfornærmelse var dømt fra ære, liv og gods, takseredes F. til 13.772 rdl. Forsk. af hans kreditorer, deribl. fru Kirsten Munks arvinger, gjorde udlæg deri, men rigsråden Otte Krag erhvervede 1663–65 gd. og gods. Efter hans død 1666 kom F. (1688: 16,98 tdr. hartk. m. 45,9 tdr. land under plov) til sønnen sen. gehejmeråd Niels Krag (d. Ældre) til Voldbjerg († 1713) og siden til hans enke Sofie Nielsdatter Juel til Totterupholm (nu Rosendal) († 1722). Derefter arvede deres søn etatsråd, sen. deputeret Niels Krag (d. Yngre) til Voldbjerg († 1740) gden, som hans enke Sofie Justdatter Juel († 1785) m. hovedgdshartk. 11 3/4 tdr. ager og eng og 4 3/8 tdr. skovskyld samt bøndergods 75 7/8 tdr. ager og engs hartk. og 4 1/4 tdr. skovskyld 1768 på auktion for 24.500 rdl. solgte til justitsråd Jens Lange til Rødkilde. Efter hans død 1790 overtog den næstældste søn Johan Lange († 1829) F. og Rødkilde for 142.000 rdl. De flg. ejere var Frederik Reinholt Lange († 1846) og hans enke Margrethe Lange, f. Lassen († 1856); hun solgte 1856 gden for 75.750 rdl. til sønnen Chr. Fr. Reinholt Lange, som dog s.å. for 99.000 rdl. videresolgte den til sin broder cand. pharm. Johan Theodor Lange, der opførte nye avlsbygninger efter brand 1886 og beholdt F. til sin død 1901. Dødsboet solgte n.å. gden for 250.000 kr. til løjtn. Johs. Mackeprang, som allr. 1908 mageskiftede gden til Henrik Steenbach til Andrupgård; denne solgte 1917 F. til propr. Erik Sauerbrey, som 1922 videresolgte ejendommen til propr. Otto Schæffer. 1928 købtes F. af premierløjtn. Otto Christopher greve Knuth (-Christiansdal) for 280.000 kr. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Axel Pontoppidan i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 234–39. DLandbr. III. 1930. 243 f.

Nuv. hovedbygn., opf. 1843–44, består af en hovedfløj og to sidefløje, der åbner sig mod den ligeledes trefløjede avlsgård, der opførtes efter en brand 1886, og sa.m. denne danner et til dels symmetrisk lukket anlæg. Den midterste af avlsgårdens fløje har en monumental indkørsel til gårdspladsen. Hovedbygn., der er hvidkalket m. tage tækket med røde tegl, har eet stokv., dog har inderfløjens tre midterste fag, der er fremhævet ved gennemgående frontispice og forsk. arkitektoniske detaljer, to stokv. mod gård og have. Nv.f. hovedbygn. ligger den store velholdte have, der foruden fiskedam indeholder mange sjældne planter og træer.

Langeskov er oprettet i slutn. af 1700t. af justitsråd Jens Lange til Rødkilde († 1790) på en parcel af herregden Løjtved, som han ejede fra 1775 til 1787, da han solgte L. og Løjtved til sønnen Johan Lange († 1829); denne skødede n.å. de to gde til kammerjunker Sti Tønsberg Schøller v. Krogh († 1817), som 1795 solgte L. fra. 1809 købtes gden af tidl. forp. Peder Lollesgaard († 1856 på L.), fra hvem den kom til sønnen Rasmus Lollesgaard († 1874) og dennes søn Peter Lollesgaard; sidstn. solgte 1905 L. for 230.000 kr. til propr. Erik S. Holberg. 1914 købtes den for 370.000 kr. af propr. Seyr Hansen, som n.å. solgte den til kammerjunker Jacob de Neergaard († 1932); denne mageskiftede 1918 gden til sin moder hofjægermesterinde Jacobine Adamine Jeanina de Neergaard, f. Estrup († 1937), som n.å. solgte den til dir. Hans Jacob Blichfeldt, der beholdt gden til sin død 1922. Hans enke solgte den 1923 til hofjægerm. Alexander Oxholm († 1955), hvis enke hofjægermesterinde Kirsten Marie Oxholm, f. Ewald, nu (1956) ejer gden.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 244 f.

Hovedbygn. (opf. 1862) består af en hovedfløj, der m. korte mure i stump vinkel er forbundet til to sidefløje (opf. 1857 og 77). Alle fløje er i eet stokv. m. kælder og er hvidkalkede. Hovedfløjen er dækket af cementtagsten, sidefløjene af røde tegl. I hovedfløjens midte er gennemgående frontispice og en ottekantet, spånbeklædt tagrytter. Frontispice, såvel som gavlene og de murede kviste på hver side af frontispicen mod gården, har svungne former. Den gulkalkede, trefløjede avlsgård, der åbner sig mod hovedbygn.s fløje og sa. m. disse danner et lukket anlæg, er if. årst. opsat over midtfløjens monumentale indkørsel til gårdspladsen, opf. 1852–1912. Til gården hører en stor have m. gl. træer og vandløb.

Sv.f. Hundstrup ligger ved H. å en gl. vandmølle, Elleskov ml., som stadig bruges m. eet overfaldshjul. I mølledammen er mange okkerholdige væld.

I Mynderup Hestehave N.f. Mynderup ligger et Voldsted, Fløjtrup el. Herregården, en uregelmæssig firkantet flad og lav Banke omgivet af Grave (ca. 50 × 50 m). Paa SV.siden synes en Dæmning at have ført over Graven.

I Flintholms Have er fundet Murbrokker, formodentlig fra et ældre Flintholm.

Bøhoved Voldsted, der ligger lige ved Vejen fra Hundstrup til Krarup, er p.Gr.af mange Aars Overpløjning nu saa udjævnet, at dets Karakter vanskeligt lader sig fastslaa med Bestemthed.

Skove: En del skov. Til Brahetrolleborg gods hører Galteløkkerne (ca. 110 ha). Til Langeskov Storskov (59 ha). Hundstrup skove, en selvstændig skovejendom, består af Rødkilde skov m. partierne Damskov og Grængesbjerg Have (i alt 75 ha) m. flg. træartsfordeling: bøg 41 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 10 ha og nåletræ 18 ha. Skovene til Flintholm er Kohaven og Hestehaven, i alt ca. 50 ha, hvoraf bøg 30, eg 1, andet løvtræ 7 og nåletræ 12. Gundestrup Hestehave (61 ha), Mynderup Hestehave (37 ha) og den mindre Ærtebjerg skov (14 ha) er skove under Hvidkilde gods (i Egense so., Sunds hrd.), mens den få ha store Sellekrog tilhører Skjoldemose (i Stenstrup so., Sunds hrd.).

Fløjtrup (1682 Fløydrup Lycke, Fløyterup hafuer), nu navn på voldstedet i Mynderup Hestehave (se ovf.), var tidl. en landsby. Et hus Kaa Huuse(d)t nævnes i so. 1682.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so.; der har været en høj ved Hundstrup.

Hundstrup so. var indtil 1/4 1911 i kommunal henseende forb. med Ø. Skerninge so. (Sunds hrd.).