Jystrup sogn

(J.-Valsølille kom.) omgives af Kbh.s amt (Særløse so. i Volborg hrd. og Borup so. i Ramsø hrd.) samt Vigersted og Valsølille so. Det ujævnt bakkede land ligger de fleste steder mer end 80 m o.h., længst mod n. ved Mortenstrup endog over 90 m. Fremtrædende punkter er Smørbjerg (70 m) og Slettebjerg (92 m) ø.f. Jystrup. Den vestl. del af so. er meget sørigt. Her ligger Hørsø (o. 1370 Hyortsio), Lærkesø (o. 1370 Hwitsio læærk), Jystrup sø (o. 1370 Bysio), Hvidsø (o. 1370 Hwitsyo), Valsølille sø (94 ha) og den langstrakte Mortenstrup sø (14 ha). I en enklave i Valsølille so. ligger den vældige bakkeknude med Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj (126 m). I det morænelersdækkede so. ligger flere småskove (Tåstrup skov, Mortenstrup skov og Atterup skov). Gennem so. går hovedvej 1 (Roskilde-Ringsted).

Areal i alt 1950: 1225 ha. Befolkning 7/11 1950: 752 indb. fordelt på 233 husstande. (1801: 436, 1850: 564, 1901: 591, 1930: 801).

I sognet byerne: Jystrup (o. 1370 Jurstorp; u. 1796) m. kirke, præstegd., forskole (opf. 1919), hovedskole (opf. 1925), forsamlingshus (opf. 1887), kommunebibl. (1943; 1075 bd.) i kom.kontor, feriekoloni (for Valby kom.skole i den gl. skole, opf. 1828), sportsanlæg, filial af Banken for Ringsted og Omegn, andelsmejeri, s. 765 andelsfryseri (opret. 1949), savværk og posteksp.; Tåstrup (*1288 Tostaethorp; u. 1798); Mortenstrup (o. 1370 Martinstorp; u. efter 1805). – Saml. af gde og hse: Ny Jystrup m. forskole (opf. 1901); Atterup Huse. – Gårde: Atterupgd; (o. 1370 Attæthorp); Rymarksgd. (o. 1370 Rythæ, * 1450 Ryemarck); Skovly; Akselholm; Nygd.; Høbjerg. En centralskole er under opførelse ved Hvidesø (arkt. F. Halleløv).

J. so., der sa.m. Valsølille so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 71. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken består af romansk skib med gotiske udvidelser: langhuskor, våbenhus i s. og tårn i v. Af det romanske skib, en bygn. af kridtkvadre og kampesten, står langmurene og en del af v.gavlen. Ø.f. dørene, hvoraf den sydl. er bev. og den nordl. spores, har skibet i hver langmur haft to vinduer, hvoraf det vestl. i s. ses indvendig som niche. I 1400t., inden korudvidelsen, har skibet fået to fag krydshvælv, og ved sa. tid opførtes i s. et våbenhus af tegl med trekoblet spidsbueblænding i gavlen (sml. Skt. Andreas kapel, Roskilde domk., DanmKirk. Kbh. a. 1459). O.1500 er koret ombygget til et eet-fags langhuskor af (genanvendt) kridt og tegl, med blændinger af Kalundborg-type. Omtr. samtidig er det, vistnok 1724 noget afkortede v.tårn tilføjet af tegl. – Enkel alterbordsforside af fyr i renæssance fra beg. af 1600t. Anselig højrenæssance altertavle o.1620 m. »katekismus«-felter og maleri af gravlæggelsen samt våben for Axel Urne og Birgitte Gyldenstjerne. Alterkalk 1666. Alterstager sengotisk type, o. 1550–75. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang.D. 405). Nederlandsk dåbsfad m. Claus Urnes og Hilleborg Mormands våben og årst. 1642. Prædikestol i senrenæssance fra 1628 m. samtidig himmel, ligesom altertavlen rest. 1943 af Einer Jensen. Gotisk vægskab af een egestamme m. låge, gitter og jernbeslag, indmuret i korets ø.væg (Æld. nord. Arch. 2 S. 2 R. tavle 10). Klokker: 1) 1463 m. lat. indskr.: »Jeg kaldes Maria, dæmonernes besejrerske ved min klang…« og sen. indslået navn: »Matz Iensøn 1579« (Uldall. 282); 2) 1505 af Hans Jensen (Uldall. 238). Gravsten: 1) Marne Michelsdaather † 1621; 2) o. 1650 m. sekundær indskr.; 3) tre småbørn, † 1670, 1671 og 1680. Ved kirkens n.side sten over sgpr. J. C. C. Salicath † 1818 og ved kirkegårdsdiget, der i sø. er gammelt, en sten over Fr. Mellerup † 1798. En kirkelade er nævnt 1656.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 468–75.

På kgd. er begr. komponisten Cora Petersen, f. Nyegaard (gift med sgpr. her 1844–1900 A. C. Petersen), † 1891, og politikeren P. Andersen-Jydstrup, † 1902.

Atterup var i 1300t. en landsby, der if. Roskildebispens jordebog o. 1370 tilhørte denne og bestod af 6 »coloni«. Sen. (før 1682) er byen forsv. og kun een gd. blevet tilbage. Efter at A. ved reformationen var kommet i kronens eje, blev den 1579 skænket til kongens enspænder Christen Elkjær. Den omtales da udtrykkeligt som en bondegd. Det »Attorp«, hvortil væbn. Oluf Thygesen (Lunge) nævnes 1397 er næppe dette, men snarere A. i Ø.-Egede so., Fakse hrd.

Forsv. gde: 1459 Høberghæ; 1429 Næs.

Skove: Til Skjoldenæsholm hører Atterup skov (22 ha) samt Søholmene og Mortenstrup skov (i alt 126 ha), hvoraf en del dog ligger i Valsølille so. Endvidere nævnes den delvis skovbevoksede enklave med Gyldenløveshøj (126 m). Tåstrup skov (40 ha) tilhører Bistrup skovdistrikt (ejer: Kbh.s kom.). Terrænet i de her omtalte skove er gennemgående bakket og når sine steder betydelige højder.

På Gyldenløveshøj er 1948 rejst en mindesten over danske faldne under faldskærmsnedkastninger under 2. verdenskrig.

Om den nedlagte vandmølle i Jystrup se Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1950. 146f.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 dysser under J. og en høj under Tåstrup. – I en lille mose under Rymarksgård er fundet en urokseknogle med 5 indridsede menneskebilleder fra maglemosekulturen.

I J. so. fødtes 1759 billedhuggeren Frid. Ludv. Zuschlag, 1812 personalhistorikeren, sognepræst Andreas Teilmann og 1842 politikeren P. Andersen-Jydstrup.

Litt.: J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. V. 1921. 163–220. AarbSorø. 1939. 56–70; 1940. 60–68; 1947. 110–23. – Om Gyldenløveshøj se Arthur Fang. Fra Isefjord til Køge Bugt. 1940. 21.