Kundby sogn

(K. kom.) omgives af Hagested, Gislinge og Tuse so., Merløse hrd. (Butterup so.), Mørkøv, Stigs Bjergby, Jyderup, Hjembæk og Svinninge so. samt Ods hrd. (Hørve og Grevinge so.). Grundelementet i landskabet er en ret jævn moræneflade, der i sø. går over i det brede mose- og engstrøg omkr. Kobbelå (Kundby mose, Vognserup enge og Trønninge enge), mens den imod v. afvandes af Svinninge å og dens tilløb Torslunde å, og mod n. sænker sig ned til Lammefjorden, hvoraf 722 ha hører til so. Strøet ud over morænefladen ligger et betydeligt antal små stejlbakker, de fleste af ringe udstrækning og indeholdende skråtstillede lag af sand og grus, der viser, at de i sin tid er aflejret i huller i isen og ved dennes bortsmelten er kippet omkring og nu ligger som grushobe på fladen. De kaldes af geologerne for hatformede bakker. De betydeligste af dem er Drusebjerg (44 m, trig.stat.), Gedebjerg (47 m), Lundebjerg (44 m) og K. kirkebakke (34 m), og i næsten alle graves el. har der været gravet grus og sand; i øvrigt er morænen overvejende leret, og helt mod s. er der et område med stenfrit, lagdelt ler. So.s eneste skov er Lodskov. Gennem so. går Odsherredbanen med stat. i Sandby og hovedvej 4 (Holbæk-Kalundborg).

Areal i alt 1950: 4030 ha. Befolkning 7/11 1950: 1845 indb. fordelt på 524 husstande. (1801: 1038, 1850: 1687, 1901: 1759, 1930: 1906). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1219 levede af landbrug, 243 af håndværk og industri, 56 af handel og omsætning, s. 439 50 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv og 178 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 23 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kundby (1320 Kunby; u. efter 1783) med kirke, præstegd., skole, alderdomshjem (1930), kommunekontor, telf.central, ml. (elektr.), andelsmejeri og feriekolonien Skovhuset; Sandby (o. 1370 Sandby; u. 1793) med skole, folkebogsamling (1907, reorg. 1943–44; 2251 bd.), missionshus, jernbanehpl. og posteksp.; Torslunde (1315 Thorslundæ; u. 1794) med skole, grusgrav- og cementvarefabr.; Marke (1243 Markae; u. 1794) med skole og ml. (elektr.); Trønninge (1344 Trynningæ; u. 1783) med skole. – Saml. af gde og hse: Katrinedal, Rørte Huse, Marke Skovhuse, Kolonihuse, Kundby Mose, Sandby Lundemark, Maglebjerg og Æblemade. – Gårde: Hovedgd. Vognserup (Vognstrup; 1370 Wnxsæthorp, 1382 Wagnsorp; 70 tdr. hartk., 354 ha, hvoraf 16 skov; ejdsk. 689, grv. 487); Marieholm.

Kundby so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 35. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken ligger på en mægtig banke med vidt udsyn til alle sider og kaldes derfor ofte »den synlige kirke« i modsætning til den kullede og »usynlige« Butterup kirke i Merløse hrd. Den opr. bygn. bestod af skib og kor; nu er kun skibet, opf. af kampesten i romansk tid, tilbage. Både på n.- og v.siden er 2 opr., nu tilmurede vinduer at se. I gotisk tid forsynedes skibet med 2 krydshvælv, mens det vestligste parti fik en tøndehvælving med lidt smallere spændvidde. I sengotisk tid fik kirken tillige sin ældste tilbygn., et overhvælvet våbenhus el. kapel mod n. ud for den gl. kvindedør, der erstattedes med en åben arkade (nu atter tilmuret). s. 440 Sen. i middelalderen blev koret nedrevet, og skibet forlængedes mod ø. i hele bredden til sin dobbelte længde. Det nye ø.parti fik 2 stjernehvælvinger; bag altervæggen udsparedes et smalt sakristi med tværgående tøndehvælving (siden sidste istandsættelse delt i 2 rum). Endelig opførtes det store sengotiske tårn mod v.; dets svære sydvestre hjørnepille synes opf. i slutn. af 1500t., mens tårnets mure blev delvis skalmuret 1665–68. Et begravelseskapel mod n., umiddelbart ø.f. det gotiske nordkapel, rejstes 1670; dets bindingsværksgavl afløstes 1927 af en grundmuret, blændingsprydet gavl (arkt. H. Lønborg-Jensen). Hele kirken underkastedes 1951 ff. en gennemgribende restauration (endnu ikke fuldført, arkt. Marinus Andersen). I det gotiske n.kapel er 1885 fremdraget kalkmalerier fra 1400t. Det murede alterbord dækkes af et panel fra slutn. af 1500t. Den høje altertavle er i rig renæssance, prydet med Anders Dresselbergs og Karen Skinkels våben, samt årst. 1612. Fonten er af udskåret eg, et rigt stafferet renæssancearb. fra 1600t. første halvdel, et sidestykke til fonten i Gavnø; nu er den anbragt over for s.døren. På væggen ovenover hænger et stort sengotisk lægmandskrucifix uden korstræ. Prædikestolen er fra o. 1600, delvis fornyet 1952. En forfalden degnestol fra slutn. af 1500t. er på ny istandsat. – Under koret findes en lav gravkælder fra beg. af 1600t.; heri fandtes 1951 en del kister med ejere af Vognserup og Bjergbygård, bl.a. Niels Andersen Dresselberg, † 1594, Hans Dresselberg, † 1616, Manderup Parsberg, † 1651, og Christoph Friederich von Rantzau, † 1711. I søndre våbenhus findes en senmiddelald. sten over fru Tale Baad, † 1511, enke efter Laurids Knob. I tårnets s.mur er indmuret en sten over Peder Rud til Vognserup, † 1559, og hustru Grete Bryske, † 1575. I kapellet fra 1670 er hensat en del kister for Torbenfelds ejere: general A. Ph. von Eynden, † 1731, og hustru Vibeke Krag, † 1768, samt højesteretsassessor N. Krag Levetzow, † 1815. Under det vestl. kapel findes begravelser for familien Krogh. 1938 lagdes i gulvet en mindesten over Vilh. Aug. Hansen, † 1796, ejer af Torbenfeld og kendt som forkæmper for bondefrigørelsen. Et udsk. epitafium over Anders Dresselberg, † 1613, og hans 2 hustruer hænger i tårnrummet; i sakristiet findes et lille træepitafium over Birgitte Jensdatter, † 1593.

Kirkens 2 klokker bærer årst. 1653 og 1850. – Sølvplade til minde om genforeningen ophængt 1920.

Kgd., der i ny tid er udvidet mod ø., har gl., til dels senmiddelald., hegnsmure mod v. og n.; murene har fladbuede nicher med skydeskårlignende gennembrudte huller. – Begr. her filosoffen Andreas Lundhoff, † 1744, provst O. Westengaard, † 1835 (monument med medaillon af H. Freund), bonden og politikeren Jens Gregersen, † 1874, gdr. Hans Jensen, † 1903, politikerne K. L. Fogtmann, † 1907 og A. H. Nøhr, † 1925, minister Kr. Pedersen, † 1927.

Vognserup. 1370 nævnes Jacob Nielsen (Ravensberg) af V., 1418 har fru Anne Pedersdatter (Jernskæg) enke efter Mikkel Rud, lensmand på Skjoldenæs, V. 1429 får Vilhelm Rud den, og han efterfølges af Peder Rud († før 1504). Undertiden har V. flere ejere. 1437 skriver Otæ Foss sig til V. og 1447 Erik Jensen Dyre. Hans Rud († 1545) er næste ejer, han følges af sønnen Peder Rud († 1559), hvorefter enken Grete Bryske besidder den til 1575. Hun rejste en ny hovedbygn., og det er rimeligvis også på denne tid (før 1567), at landsbyen Vognserup med 11 gde blev nedlagt, og jorden lagt under hovedgården. Peder Ruds søstersøn Anders Dresselbjerg fik derefter V.; ved hans død 1613 gik den til brodersønnen landsdommer Vilhelm Dresselberg. Gennem Mette Dresselbjerg gik V. til Frederik Parsberg til Knabstrup og Bjergbygård. Han døde 1653, enken Sophie Kaas beholdt V. til 1662, da den gik til sønnen Jørgen Parsberg, der 1672 solgte den til Helle Rosenkrantz til Gavnø, som 1681 mageskiftede den med Tage Thott mod Eriksholm i Skåne. 1686 købtes den af assessor i kommercekollegiet Christian Simonsen for 18.000 rdl.; han solgte den to år efter til proviantskriver Jens Hellegaard. (1688: 78 tdr. hartk., 182 tdr. land dyrket). Efter Hellegaards død overtog sønnen Adam Levin Hellegaard V. 1721 for 43.000 rdl. Hans enke solgte 1742 V. til sin søstersøn Søren West Lindberg for 40.000 dlr. cour. 1747 købte kancelliråd Jørgen Thomsen gården, og 1750 erhvervede Severin Løvenskiold til Birkholm og Aggersvold den. Han opret. 1768 af Birkholm og V. et stamhus, der 1773 blev et baroni. V. havde derefter fælles besiddere med Løvenborg. – Ved baroniets afløsning 1923 afgaves ca. 110 ha til udstykning, medens resten solgtes til forpagteren, S. Teisen († 1939), hvis enke nu ejer den.

Litt.: Godsark. LAS. Vilhelm Lorenzen i DSlHerreg. I. 1944. 508–13.

Hovedbygningen er et fritliggende enkelthus i to stokv. med hvælvet portgennemkørsel, grundmuret, med tøndehvælvet granitklædt kælder. Den er opf. 1559–75 af Grete Bryske, enke s. 441 efter Peder Rud. Materialet er mursten i krydsskifte på en sokkel beklædt med granitkvadre. Ml. første og andet stokv. har huset en rundbuefrise, der står som en udkragning over det nedre stokv. Bygn. er dog overordentlig stærkt ombygget i sen. tider, både ud- og indvendig. Over porten er indmuret en indskrifttavle med Niels Trolles og Helle Rosenkrantz’ navne og våben.

Katrinedal med anselig hovedbygning af M. Nyrop 1900, er udstykket.

I Marke har ligget Markegård, som 1581 og 1588 ejedes af Frederik Lange. – Ved rørnedlægning på ejendommen matr. 6c af Marke by, blev der 1947 fundet spor af fundamenter og af et gulv lagt af munkesten, muligvis mindelser om den nedlagte Markegård.

Skove: I sognet findes kun den lille Lodskov (18 ha), der nu tilhører Vognserup, men som tidl. var Løvenborgs. Terrænet hæver sig langsomt fra Vognserup enge i s. nordefter. Skoven er overvejende bevokset med løvtræ (gl. bøg). Der findes en rågekoloni.

Fredede oldtidsminder: 2 anselige høje på Lundebjerg og en forgravet høj ved Katrinedal. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse, en hellekiste og 19 høje. En anselig høj på Gedebjerg indeholdt et større antal brandgrave fra yngre bronzealder og en urnegrav fra keltisk jernalder. – I de store mosedrag sydl. i so. er fundet flere benredskaber fra maglemosekulturen.

På Drusebjerg har været rettersted.

I K. so. fødtes 1847 politikeren K. L. Fogtmann, 1857 minister Kr. Pedersen, 1881 violoncellisten og komponisten Herman Sandby.

Litt.: J. P. Jensen. Kundby Bønder. Bondebevægelsens første Kampaar, i AarbHolbæk. 1913. 30–82; 1914 148–95; 1915. 70–108. N. C. Bahn. I engene omkring Lodskoven, i AarbHolbæk. 1950. 63–73. P. Rønn Christensen. Sandby før udskiftningen, i AarbHolbæk. 1951. 33–49.