Møborg sogn

(Tangsø kom.) omgives af Hjerm hrd. (Asp, Bur, Vemb og Gørding so.) samt Nees, Bøvling, Flynder, Rom og Gudum so. På skellet til Flynder so. løber Flynder å, mens Damhus å danner grænse til Hjerm hrd. Midt i so. hæver sig den bakkeø, hvorpå Møborg kirke ligger og som lige ø.herfor kulminerer i Bavnehøj m. 45 m (trig.stat.). Næsten lige så høj er toppen af den sø. herfor liggende stejlkant, som er skabt gennem en smeltevandsflods erosionsvirksomhed. Uden om Møborg bakkeø strækker sig en flad, mange steder temmelig fugtig hedeslette, hvoraf flere partier er blevet afvandet og opdyrket i sen tid (Donskær, 1950). Mod n. ligger Holmgård mose og n. herfor igen plantager, hørende til Klosterhede plantage. Gennem so. går jernbanen Vemb-Lemvig-Thyborøn og landevejen Ulfborg-Lemvig.

Areal i alt 1962: 4965 ha. Befolkning 26/9 1960: 1125 indb. fordelt på 299 husstande (1801: 268, 1850: 528, 1901: 941, 1930: 1186, 1955: 1143). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 836 levede af landbr. m.v., 111 af håndv. og industri, 33 af handel og omsætning, 30 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 80 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Møborg (1297 Mothb(i)erigh, 1330–48 Møthburgh) m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1949–50, arkt. Trillingsgaard) m. børnebibl. (under Tangsø bibl.), forsamlingshus, motorml. og cementstensfabr.; en del af Bækmarksbro (resten i Flynder so.) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 124 indb. fordelt på 32 husstande (1955: 60); fordelingen efter erhverv i den i Møborg so. beliggende del af stationsbyen var 1960 flg.: 10 levede af landbr. m.v., 58 af håndv. og industri, 15 af handel og omsætning i øvrigt, 15 af transportvirksomhed, 2 af administration og liberale erhverv og 22 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 s. 201 havde ikke givet oplysning om erhverv. – Saml. af gde og hse: Østerby (*1478 Østerby tofft; u. 1796) m. skole (Møborg nordre skole; opf. o. 1900); Stovgd. (1503 Lile Stowdal, Lile Stoffdall. Lile Stawdal, 1664 Øster Stougaard); Nørmark; Vejhus; Smørpøt (*1508 Smørpøtt, 1634 Smørpøt); Åbjerg Hse; Kvolsbæk Gde og Hse (1503 Kolsbech; u. 1796); Torp (1503 Torp) m. skole (Møborg vestre skole; opf. o. 1900); Amstrup (1503 Amstrup) m. jernbanehpl.; Kræmmergårds Hse; Krarup (1503 Krarup); Donskær Hse (1683 Dundszkier, Dunskier; u. 1796); Hyldal (1503 Hølkedall; u. 1796); Skræddergd. (1503 Scredergard); Bossen (1504 Bosens, Bossens, 1664 Vester-, Øster Bosszenn; u. 1796). – Gårde: hovedgd. Nr. Holmgd. (*Hollemgardh; 9,6 tdr. hartk., 193 ha, hvoraf 71 skov; ejdv. 350, grv. 102); Røde Mølle (1664 Røe Mølle); Kattenhøj (1664 Kattenhoy); Nordenbjerg; Overgd. (1688 Ofuergaard); Vognstoft (1503 Vagenstofft); Bossenhede (1688 Heeden); Nordenkær (1688 Kiergaard); Åbjerg (*1482 Aaberigs enng, 1561 Obierg); Møborgå (1688 Møebierig Aae); Nyholm; Grebsgd. (1503 Grebs engh, 1664 Grebs); Sandholm; Stenbro (1664 Steennbrou). Damhuså mergelleje.

M. so., der sa. m. Flynder so. udgør ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, dannede indtil 1962 ligeledes sa. m. Flynder so. én sognekom.; ved kgl. resol. af 2/3 1962 er denne sognekom. lagt sa. m. Bøvling og Nees so. til Tangsø kom., hvis indbyggertal ved folketællingen 1960 var 4435 indb. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørlem so. Det udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 194. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Kirken, består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. og våbenhus fra 1800t. mod n. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Af de opr. enkeltheder er n.døren, der er retkantet, bev. i brug, og i koret er der to tilmurede rundbuevinduer, mod ø. og mod n. Indvendig står den runde korbue, hvis kragsten har palmet-ornament (Mackeprang. JG. 298), og kor og skib har flade bjælkelofter. Et ganske lille vindue i skibets s.side ved prædikestolen er vistnok fra reformationstiden. Det sengotiske, hvidkalkede og blytækte tårn har krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue, de stejle gavle m. synl. tagfod vender i n.-s.; s.gavlen har et stort, korset blændingskors, n.gavlen en sikkert noget omdannet dek. af fire højblændinger, de ydre skråt afskåret, de to i midten m. tvillingrundbuer foroven. Under gesimserne har det savskifte. På skibets n.side ses en tilmuret, bred rundbue, der har ført ind til †gravkapel for Sehested’erne, som blev nedbrudt o. 1810–20; en del af fundamenterne ses stadig. Våbenhuset af små sten er formentlig fra anden halvdel af 1800t. og har ligesom kor og skib skifertag. – Alterbordet dækkes af et panel i renæssance o. 1600 m. tre portalfelter, og altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra sa. tid med korinthiske søjler. I fodstykket er indsat et alabastrelief, Nadveren, fra 1600t.s beg. Storfeltets maleri, Kristus med mødre og børn, er malet 1856 af C. Toft, og i fløjene er der jævne billeder af apostlene Thomas og Johannes efter Thorvaldsens skulpturer. Tavlen er ligesom prædikestolen istandsat 1952 af J. Th. Madsen. Kalk m. sekstunget fod og knop i renæssance o. 1600. Romansk granitfont, vestjy. type m. bægerblade på kummen og hjørneknopper på foden (Mackeprang.D. 407). Sydty. fad o. 1575, m. Bebudelsen. Ret tarveligt, sengotisk korbuekrucifiks. Et lille, forgyldt metalkrucifiks fra slutn. af 1500t. stammer sikkert fra en ligkiste. Prædikestolen, der sandsynligvis er noget senere end altertavlen, er et ret enkelt snedkerarbejde i renæssance m. tykmavede, toskanske hjørnesøjler og portalfelter, hvori der 1830 er anbragt evangelistbilleder, malet på metalplader. Dens fod ser ud til at være en knægt fra en bindingsværksbygn. I v.enden er opsat et pulpitur fra 1663, i hvis portalfelter der er malerier fra o. 1850 efter Thorvaldsens apostle. Klokken fra 1509 har minuskelindskr., hvori der bl.a. forekommer ordene »opo then thi(d) var fru maria forstander til thenne klock«. – I koret et epitafie m. snitværksramme i sen bruskbarok om godt portrætmaleri af præst med kone og børn, opsat o. 1690 over sgpr. Jens Mortensen, † 1695, og hustru Karen Christensdatter, † 1698. Gravsten: 1) 1585, Malthe Jul til Holumgd., † 1508, hustru Marine Peder Langes samt Jens Thomesen (Sehested), † 1555, og hustru Anne Maltesdatter Jul. Den er opsat af Malte Jensen og viser de to ægtepars fire + fire anevåben over tværskrift (CAJensen. Gr. nr. 641); 2) Malthe Jensen (Sehested), † 1595, og hustru, Sofie Bille, † 1587, sort kalksten m. skelet, omgivet af tudser og slanger samt opstandelsesrelief og anevåben (CAJensen. Gr. 647); 3) lille sten over småbørn af Malthe Jensen og Sofie Bille; 4) Claus Maltesen, † 1612, og hustru Anne Lykke, m. portrætfigurer.

På kgd. er bl.a. begr. politikeren C. Aaberg, † 1897 (mindesten m. bronzeportrætrelief afsl. 1907).

Nørre Holmgård el. Holmgård tilhørte 1449 Anders Pig og 1496 Malte Juel († 1508), hvis fader Jens Juel skrev sig til Møborg. 1503 får Malte Juel lavhævd på gden, og 1508 ejes den af hans arvinger. Hans enke Maren Pedersdatter Bomøve (Lange) skrev sig 1511 og 1515 til H., der ved Anne Maltesdatter Juels giftermål kom til Jens Thomesen (Sehested) til Vellingshøj († 1555). Derefter tilhørte den deres søn Malte Jensen († 1592), der tilkøbte meget gods, hans søn rigsmarsk Steen Sehested, der døde barnløs 1611, dennes broder Claus Sehested, ved hvis død 1612 den blev takseret til 900 speciedaler. Hans søn Jens Sehested († 1628), g. m. Anne Brahe, overtog H., som 1630 dels ved køb, dels ved mageskifte med Anne Brahe erhvervedes af broderen Mogens Sehested († 1657), hvis søn oberst Jens Sehested († 1685) fik den (1638: 55 tdr. hartk., 1662: 64 og 350 tdr. hartk.) udlagt ved skifte 1661. Hans enke Sophie Gyldenstierne døde på H. 1730, hvorefter arvingerne 1731 skødede H. med Krogsgd., tiender og bøndergods (40, 10 1/2, 20 og 353 tdr. hartk.) til Christian Linde til Bækmark († 1753), hvis søn Chr. Linde til Engelsholm 1754 solgte H., Krogsgd., tiender og gods (40, 10 1/2, 20 og 202 tdr. hartk.), samt Bækmark for 30.850 rdl. til forv. Peder Dinesen († 1761), hvis dødsbo 1763 skødede H. og Krogsgd. for 17.000 rdl. til hans enke Mette Christiane Rømer († 1773) og hendes anden mand Jakob Johan Colding (tidl. til Hvanstrup, † 1773). Hendes arvinger skødede 1776 H. og Krogsgd. til hendes stedsøn Dines Pedersen Dinesen († 1794), hvis enke Cathr. Hedvig Hansen († 1810) 1794 skødede H. (40, 20 og 202 tdr. hartk.) m. Krogsgd. samt Bækmark for 42.000 rdl. til forv. B. Low, byfoged H. J. Lindahl og forv. Hartmann. Hartmann frafaldt 1795 sin andel, hvorefter Low s.å. afstod sin halvpart i gdene til Morten Chr. Aggersborg i Lemvig, som 1797 skødede sin halvpart i H. og K. for 1362 rdl. til Lindahl, der 1798 skødede H. m. s. 203 Krogsgd., tiender og gods (34, 10 1/2, 20 og 46 tdr. hartk.) for 17.061 rdl. til kbmd. Christen Aggersborg i Lemvig, forv. Jørgen Donnerup og Knud Møller, som 1808 skødede den for 17.990 rdl. til kammerråd Jacob Tetens i Viborg, Fr. Chr. Schønau til Rammegd. og N. Schønau til Kølbygd. De skødede den s.å. (34 tdr. hartk.) for 13.100 rdl. til Christen Wolder († 1822). som udparcellerede gden m. approbation af 1815 og 1820 solgte den (29 tdr. hartk.) for 7000 rbdl. sølv til strandingskommissionær Mathias Nødskov († 1864). Ved matr. 1844 nedsattes gdens hartk. fra 29 til 17 1/2 tdr. Nødskov bortbyttede den o. 1854 til gross. H. L. Danchell († 1871), hvorefter den erhvervedes af Brixen og Jørgensen, i hvis tid den blev meget forfalden. 1861 overtoges den ved auktion for o. 20.000 rdl. af mægler Fr. Hoskjær, som s.å. solgte den for 26.000 rdl. til gross. A. N. Hansen (sen. til Tirsbæk, † 1873), som atter bragte den på fode. Sønnerne, højesteretssagf. Octavius H. og løjtn. V. H., solgte den 1877 til P. Kjær, der frasolgte 7–800 tdr. land hede og mose og 1880 afhændede den til M. N. Holm, der 1882 solgte den til Vilhelm Reichert. 1887 solgtes H. til restauratør Ditlev Hansen, Kbh., som 1889 afhændede den for 115.000 kr. til G. E. Eriksen, der 1912 solgte den til dyrlæge Th. P. Therkildsen til Kornumgd. 1918 solgtes den af P. Rasmussen for 378.000 kr. til N. B. Bach til Kabbel, der 1919 afhændede den til Hans Jensen, som udstykkede ca. 138 ha bl.a. til otte statshusmandsbrug. Hovedparcellen m. bygningerne købtes for 515.000 kr. af gross. Aage Nellemann. 1921 kom den til A. C. Hansen, som 1923 solgte den for 178.000 kr. til S. M. Madsen, der frasolgte 55 ha, hvorefter den 1933 blev overtaget af Vest- og Sønderjydsk Kreditforening, der 1935 solgte den for 129.000 kr. til Peder Hilligsøe. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Esbern Jespersen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 384–88. Ugeskrift for Landmænd. 2. Rk. II. 125 ff.

Hovedbygningen er et kort 5-fags hus i rød mur m. cementrammer om vinduer og døre. Det er i 1 etage over kælderen, og taget er skifertækt. I midtaksen til gården en 1-fags og til haven en 3-fags gavlkvist, begge m. høje trapper til indgangsdørene. På taget en rytter m. lanterne og svunget spir. Huset er opført efter en brand i 1888. – Haven er til de tre sider omgivet af grave.

Ca. 1,5 km sø.f. den nuv. Nr. Holmgaard ses Gaardens tidl. Voldsted, hvorfra den blev flyttet efter en Brand 1589. Voldstedet har længe været under Plov; det tegner sig som en nærmest rektangulær Højning omgivet af Gravsænkninger, der synes at være mere el. mindre naturlige.

Skove: En del plantager. Nørre Holme plantage, 71 ha, anl. 1900, tilh. propr. Peder Hilligsøe, Nr. Holmgd., og Åberggård plantage, 53 ha, anl. 1876, fru A. Boldsen, Åberggård. Endv. ligger mod sv. 166 ha af den i alt 320 ha store Rimmerhøj plantage (resten i Gørding so.). Denne plantage, der tilh. A/S Plantningsselskabet af 1. Juni 1942, er anl. 1944, for største delens vedk. på opr. hede. 258 ha er bevokset, overvejende m. rødgran og bjergfyr i blanding. Mod n. en del (373 ha) af Klosterhede plantage (jf. Klosterhedens statsskovdistr. under Gudum so. s. 212).

I so. lå gden Lundgd. (1492 Lundgord), som Mikkel Eskildsen i Visselbjerg 1492 pantsatte til Palle Juel i Hvolgd. (i Langskov so. ved Vejle). Året efter fik imidlertid Nr. Holmgd.s ejer Malte Juel et sognevidne, at hans far Jes Juel havde skænket gden til Crestern Steen og hans arvinger. Sen. lagdes den til Nr. Holmgd. – Andre forsv. gde i so. er Østerbol (1664 Østerboel), Snerrengd. (1688 Snerrengaard), Sønderstrup (1503 Sønderstrup, -trop, -trvp) og Østermølle (1688 Øster Mølle).

Fredede oldtidsminder: 16 høje, hvoraf de fleste ligger på den bakkeø, hvorpå kirken ligger; 8 ligger i en noget spredt gruppe på bakkeøens nordøstl. del, 4 på dens sydvestl. del. – Sløjfet el. ødelagt: 34 høje, hvoraf de fleste også lå på bakkeøen; de store, flade strækninger i so. har næsten ingen høje. Holmgårds Knopper, en mængde småhøje, hvori efter sagnet eng. krigere skal være begravet, er flyvesandsdannelser.

Litt.: F. Elle Jensen. Pietismen i M.-Nees, AarbHards. 1947. 107–18. Vider. III. 411–21. Gunnar Boldsen. Hanne og Marius Boldsen paa Aaberggaard, AarbHards. 1963. 5–41.