Nordby sogn

(N. kom.) danner den nordl., største del af Fanø; hertil hører det meste af øens opdyrkede jord, den største plantage og Nordsøbadet, hvor badelivet om sommeren udfolder sig i stor stil.

Areal i alt 1960: 3811 ha. Befolkning 26/9 1960: 2275 indb. fordelt på 778 husstande (1801: 1363, 1850: 1841, 1901: 2408, 1930: 2005, 1955: 2208). – Efter erhverv fordelte befolkningen s. 898 sig 1960 i flg. grupper: 305 levede af landbr. m.v., 491 af håndv. og industri, 207 af handel og omsætning i øvrigt, 584 af transportvirksomhed, 189 af administration og liberale erhverv, 90 af anden erhvervsvirksomhed og 393 af formue, rente, understøttelse olgn.; 16 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Nordby (1594 Nordtby, Norbia; u. 1785) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1975 indb. fordelt på 691 husstande (1930: 1641, 1955: 1903); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 144 levede af landbr. m.v., 457 af håndv. og industri, 193 af handel og omsætning i øvrigt, 549 af transportvirksomhed, 182 af administration og liberale erhverv, 71 af anden erhvervsvirksomhed, 364 af formue, rente, understøttelse olgn.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv – omfattende bydelene Odden og Nørby, m. kirke, to kirkegårde (den nordre ved kirken, den vestre, anl. 1895, v.f. plantagen sv.f. byen), præstebol. (opf. 1901 efter at den gl., 1781 opførte præstegd. var brændt), skole (opf. 1851, udv. 1862, 1867 og 1876), af røde sten i én etage, kommunal realskole (opf. 1891, arkt. V. Holck, af røde sten i to etager, udv. m. nybygn. 1955), navigationsskole (opf. 1894), bibl. (i Fanø Håndværker- og Industriforenings bygn.; opret. 1935; 4200 bd.; hertil børnebibl. i skolen m. 1700 bd.), missionshus (opf. 1888), kom.kontor (i N. Skibsrederforenings bygn.), alderdomshjem (indr. 1938 i tidl. epidemihus, opf. 1915, arkt. Clausen), helbredelsesanstalt under Statens Arbejdshus i Sdr. Omme (indr. 1940 i tidl. ting- og arresthus, opf. 1876 af røde sten), brandstation (opf. 1964), apotek (i tidl. posthus, opf. 1897), kommunalt stadion, biograf, to hoteller (Hotel Nordby, Fanø Krogård), flere sommerpensionater, Fanø Spare- og Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1963 var indskuddene 5.245.000 kr., reserverne 687.000 kr.), filialer af s. 899 Landmandsbanken og Handelsbanken, andelsmejeri (opret. 1889, udv. 1907), vandværk (nybygn. 1963), elektricitetsværk (anl. 1920), mineralvandsfabr., færgested m. overfart til Esbjerg, havn (anlæg påbeg. 1870, dybde 4,5 m; to vinkelfyr, to ledefyr og et fast ledefyr), postkontor (i det tidl. Hotel Færgegården, som ved færgeriets overgang til staten blev statsejendom), toldkontor og telf.central; Rindby m. kgd. m. ligkapel (opf. 1894), skole (opf. 1910, arkt. Clausen), forsamlingshus (opf. 1897) og redningsstat.; Byen; Rindby Strand, m. sommerhusbebyggelse. Ved vestkysten ligger: Fanø Vesterhavsbad m. Kurhotellet (opf. 1891), Strandhotellet, Hotel Kongen af Danmark og Turisthotellet; der er en del villabebyggelse.

1 Alderdomshjem

2 Navigationsskole

3 Rutebilstation

4 Turistkontor

5 Toldkontor

6 Posthus og telegrafstation

7 Bryggeri

8 Hotel Nordby

9 Hotel Krogaarden

10 Kommunekontor

11 Handelsbanken

12 Fanø Apotek

13 Sparekassen

14 Skole

15 Bibliotek. Industriforeningen

16 Politistation

17 Realskole

18 Landmandsbanken

19 Statens Helbredelsesanstalt for Drankere

G.E.C. Gads Forlag

Revideret 1963. Geodætisk Institut. Eneret

I so. findes to feriekolonier (for Frederiksberg kom. og D.U.I.) og 6 campingpladser.

N. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Guldager so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 35. lægd og har sessionssted i Esbjerg.

Kirken, der ligger sydl. i den ældre bydel, er opf. 1786 (indv. 1/10 s.å.) og består af et tværvendt langhus af røde mursten m. tre små udbygninger: våbenhus mod n., sakristi mod ø. og præsteværelse mod s. Vinduerne er store og fladrundbuede. Det afvalmede tag er tækket m. sortglaserede tagsten, og midt på tagrygningen er der 1909 opsat et lille, kobbertækket lanternespir. På sakristiets gavl står m. jernanker-cifre HF (sgpr. Hans Friis) og 1786. Det indre har fladt, gipset loft, båret af en række slanke træstolper. Kirkerummet (28 × 16 m) er på rokokomanér orienteret på tværs, således at alterpartiet er på s.væggen. I s.vinduerne glasmalerier m. symbolske fremstillinger af dåb og nadver fra 1897. – Altertavlen er et maleri, Kristus og den samaritanske kvinde, fra 1864 af J. Reinau. Den ældre altertavle, der var sammenkomponeret s. 900 m. prædikestolen, som var anbragt over tavlen, er istandsat 1894 og ophængt i kirken. Balusterformede barokstager. Malmstøbt døbefont fra o. 1450–1500 m. krucifikser, kors og hoveder samt en mærkeligt nok på hovedet vendt indskr.: »hoc est baptisterium poenitentiae« d.v.s. »dette er angerens dåbssted«. Den mærkelige font har givet anledning til megen sagndannelse – enten er den givet af Thyre Danebod el. af dronn. Dagmar, mens andre overleveringer går ud på, at den er skyllet op fra havet (Schiern. Hist. Studier. II. 279. J. Helms i D. Maanedsskr. VI. 1857. 230 ff. E. Rørdam i Kirkehist.Saml. 4. Rk. II. 187ff.). Prædikestolen er et enkelt renæssancearb. fra 1620 m. hjørnesøjler og portalfelter, hvori der er malerier: Kristi fødsel, korsfæstelse, opstandelse og himmelfart, udf. 1913 af Jørgen Hansen, Esbjerg. 5 skibsmodeller, bl.a. en meget smuk, tremastet fregat. Et orgel på n.pulpituret er skænket 1842 af Chr. VIII, og et andet i ø.enden er givet 1917 af skibsreder D. Lauritzen. I kirkens s.væg marmortavle over forulykkede søfolk 1914–18.

Nordby kirke.

Den tidl., 1786 nedbrudte †kirke er ikke meget kendt i enkeltheder. Det vides, at den havde tårn samt tre udbygninger på n.siden fra 1651, 1703 og 1737. Pont.Atlas vil vide, at den var opf. 1574 som afløser for en ældre, mindre bygn., der skulle have stået i Korsdalen, men dette er ikke på anden måde bekræftet. Præsteindberetn. 1638 meddeler, at kirken kaldes Fanø kirke, fordi Nordby so. var »ældre og mere folkerigt« end Sønderho.

Bebyggelsen i Nordby præges endnu til dels af velproportionerede, stråtækte langhuse, opført i mørktbrændte, rødviolette sten i blank mur og med afstribet fuge og gesims. Helheden er dog mindre uforstyrret og charmerende end i Sønderho, idet uheldig moderne bebyggelse har revet store flænger i det nedarvede bybillede, der også er mere præget af urbanisering og turisme. Alligevel rummer Nordby megen værdifuld gl. arkitektur, og 17 huse er underkastet bygningsfredning; det drejer sig om sammenhængende grupper omkr. Krogsvej, Skolevej (med den o. 1800 opførte Borgerskoles lange teglhængte længe, der er istandsat 1952), Østervej, Rolighedsvej og Vigensvej. Ligesom i Sønderho har Det særlige Bygningssyn i en række tilfælde ydet tilskud til fornyelsen af de gl. stråtage.

Nordby kirkes indre.

Et typisk gl. skipperhus fra Nordby er overflyttet til Frilandsmuseet ved Sorgenfri.

Skove: Den nordl. del (713 ha) af Fanø Klitplantage, i alt 1026 ha, hvoraf bøg 1 ha, eg 1 ha, andet løvtræ 17 ha, ædelgran, sitkagran olgn. 39 ha, skovfyr olgn. 275 ha og bjergfyr 591 ha. Fanø Klitplantage, der strækker sig tværs over midten af øen, er anl. 1892 på meget magert klitsand. Plantagen ejes af staten og administreres under klitdirektoratet.

I so.s liber daticus opregnes Nordbys dele ved midten af 1700t.: Renderne el. Rindbye, Byen, Nørbye, Ved Møllen, Odden, Nøromme og Vandby.

Litt.: Holger Poulsen. Præsterne i Nordby paa Fanø efter Reformationen, AarbRibe. 1915–18. 192–212. Sa. N. paa Fanø i gl. Dage, smst. 380–84. Vider. III. 423–48.