Ørding sogn

(Lørslev-Ø. kom.) omgives af Lørslev so., Limfjorden (Sallingsund), Øster Assels, Blistrup og Vejerslev so. Det ret jævne til småbakkede terræn kulminerer mod s., hvor istidslandskabet er gennemkløftet af dalfurer, der munder i Ørding-Sillerslev kær på skellet til Ø. Assels. Ved store reguleringsarbejder er de lave arealer delvis bragt under kultur. Jorderne er gennemgående ret gode. Gennem so. går landevejen Nykøbing-Ø. Assels.

Areal i alt 1955: 1384 ha. Befolkning 1/10 1955: 737 indb. fordelt på 202 husstande (1801: 235, 1850: 445, 1901: 593, 1930: 760).

I so. byen: Ørding (*1302 Yrthinge; u. 1788) m. kirke, Ø. østre skole m. bibl. (opret. 1918; 1200 bd.), missionshus (opf. 1952), forsamlingshus (opf. 1908, udv. s. 721 1958), alderdomshjem (opf. 1959/60, arkt. Hempel, Lemvig, 18 pl.) m. sognerådslokaler, anlægget Møllersminde, sportsplads med klubhus, Ljørslev-Ørding Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1878; 31/3 1960 indskud 106.000 kr., reserver 6900 kr.), mølle, 2 maskinfabr. (landbrugsmaskiner) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Storup (*1410 Storup, 1483 Stordrop; u. 1817); Lægårde. – Gårde: Storupgd. (1664 Storupgaard, udstykket); Årbæk (*1462 Aalbech, 1587 Arbeck Mølle); Hedegd. (1688 Hadegaarden). Ørding vestre skole.

Ø. so., der sa. m. Lørslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 267. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib, sengotisk v.tårn samt våbenhus i s. fra 1926. De romanske bygningsafsnit er opf. af granitkvadre over skråkantsokkel. Apsiden, hvis opr. ø.vindue er bev., har tillige skråkantgesims. Apsisbuen og korbuen er romanske, med profilerede kragbånd. Af skibets enkle, retkantede døre er den sdr. endnu i brug, den ndr. blændet. Kirkens s. 722 n.vinduer – et i koret og tre i skibet – er romanske, skibets dog udvidet en del i de indvendige smige. S.vinduerne er alle moderne. Et spedalskvindue forneden i korets s.mur er tilmuret. Det sengotiske tårn, der har opskalket pyramidetag, men opr. må have haft gavle i n. og s., er bygget af munkesten over så mange skifter af granitkvadre, at ikke alle kvadre kan stamme fra den nedbrudte v.gavl. En del af kvadrene samt to profilerede karmsten fra en portal, der er genanvendt som kragsten i den runde triumfbue af munkesten, må derfor enten hidrøre fra et romansk tårn eller være bragt til kirken andetsteds fra. Et »mærkeligt gammelt rundbuet vindue« i tårnets v.mur, som omtales 1873, men siden er afløst af et nyt, er mul. ligeledes fra et ældre tårn. Klokkestokværket har et fladrundbuet glamhul i hver side. En kvadersat nyromansk dør fra 1903 i tårnets s.mur tilmuredes 1926, da våbenhuset blev opført. – Romansk alterbord af granitkvadre; i helgengraven fandtes 1681 en blyæske med en pergamentstrimmel, hvis indskr. meddelte om relikvier af de 11.000 hellige jomfruer. Relikvierne selv var dog borte. På alteret står kun to alterstager fra o. 1600; som udsmykning af alterpartiet tjener i st. f. en altertavle nye kalkmalerier i apsiden, malet af J. T. Skovgaard 1929, samt en glasmosaik i ø.vinduet. Kirkens enkle renæssancealtertavle fra o. 1610 er omdannet til series pastorum. Kalk med sengotisk fod og skaft, nyere knop og bæger. Glat romansk granitdøbefont med rundstav om halsen. Prædikestol i landlig renæssance fra 1654 med arkader af Ålborg-type. Nye stolestader. Enkel 1600t.s præstestol i korets nv.hjørne. Fragmenter af kirkens ældste stoleværk opbevares på Dueholm, en pengetavle fra 1774 på Nationalmuseet. Nyere krucifiks over n.døren. Orgel i tårnrummet. Klokke fra 1891, ophængt i lille klokkestol fra 1761 i et af glamhullerne.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 895–900.

Storupgård, der tidl. var en adelig hovedgård, tilhørte den under Hvidbjerggård nævnte Niels Enevoldsen († 1564) (formentlig af slægten Rekhals) og arvedes af Kirstine Grønsdatter, som ejede den 1568. 1587 og 1597 tilhørte den Søren Høeg (af slægten Banner). 1664 ejedes den af Viborg hospital, 1683 var den øde, og 1688 nævnes den som ryttergård. Ved rytterdistrikternes s. 723 omlægning 1716 skødede kronen S. (10 tdr. hartk.) for 614 rdl. til kapt. Johan Mich. v. Hausen († 1730), hvorefter gården købtes af Kristian Klouman († 1734). S. må derefter være tilfaldet Chr. v. Post, der 1748 skødede den til Søren Nielsen Børgesen til Frøslevgård, som den havde ejer fælles med, indtil Jens Vandborg 1789 solgte S. til Niels Poulsen. Med dennes datter tilfaldt den Peder Sørensen, hvis anden kone og enke Nicoline Kjær ægtede Kristen Seerup, som 1900 overdrog S. til sin søn Chr. Seerup. Denne solgte den (11 tdr. hartk.) 1910, efter at den var nedbrændt, til Morslands Udstykningsforening. Gården er nu totalt udstykket.

Litt.: G. Th. Gravesen. Ljørslev og Ørding Sognes Historie. III. 1952. 89–95.

Adelsmanden Jens Nielsen af Ørding nævnes 1302 og 1304.

1415 nævnes væbn. Peder Nielsen Bomøve (af slægten Lange) af Ørding.

En gd. Hyllægardh nævnes *1445 i so.

Skove: Hist og her mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: En høj ved Ørding og en ved Storup, den sidste af Trehøje. – Sløjfet el. ødelagt: 75 høje, deribl. Store Kongshøj, hvori der var en grav fra yngre romersk jernalder med en riflet bronzespand, øse, si, drikkehornsbeslag og våben. N.f. Storup ligger en 75 m lang overpløjet langhøj, mul. langdyssen Troldstue, der nævnes i præsteindberetn. 1638.

Litt.: Se Lørslev. G. Th. Gravesen. Erindringer og Iagttagelser. 1955.