Øster Ulslev sogn

(Ø. U.-Godsted kom.) omgives af Herritslev so., Østersøen samt V. Ulslev og Godsted so. Det overordentlig jævne og plane land er af leret beskaffenhed og jævnt god bonitet. Ved den lave Østersøkyst skærer engdraget Høvængerne sig ind, og i nv.kanten heraf ligger den store vandreblok Høvængestenen el. Dødemosestenen. Skovene findes alle mod s. (Ny og Gl. Fredskov, Høvænge skov, Præsteskov og den skovbevoksede Dødemose). Gennem so. går landevejen Rødby-Holeby-Nysted.

Areal i alt 1950: 1136 ha. Befolkning 7/11 1950: 646 indb. fordelt på 194 husstande. (1801: 398, 1850: 565, 1901: 662, 1930: 673).

I sognet byen Øster Ulslev (1397 Hulsleuæ, *1421 Østre Wlsløff; u. 1825) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1903 s.f. byen) m. bibl. (se under Vester Ulslev), forsamlingshus (opf. 1884), alderdomshjem (opf. 1928, 12 pl.), filial af Loll.-Falsters Industri- og Landbrugsbank, andelskølehus (anl. 1948), mejeri, posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Øster Ulslev Skov. – Gårde: Høvængegd. (28,3 tdr. hartk., 305 ha, heraf 145 skov; ejdsk. 667, grv. 383); Louisehøj (13,9 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 232, grv. 143); Egehøjgd.

Ø. U. so., der sa.m. Godsted so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nysted og hører under de sa. kr. som Våbensted so. So. udgør 2. udskrivningskr., 228. lægd og har sessionssted i Nysted.

Kirken består af romansk kor og skib opf. af munkesten i munkeforbandt samt moderne våbenhus. Over skibets ø.gavl sidder en tagrytter. Den ret lille, romanske kirke har amtets rigeste murstensarkitektur, om end i lidt landlig udførelse, m. profileret sokkel og hjørnelisener. Koret er bygget først; det har på s.siden en tilmuret præstedør, hvis rundbuede åbning m. søjlestave i falsene sidder i et lille murfremspring. Af korets tre opr. vinduer er kun det østre bev., om end blændet. Korgesimsen af krydsende rundbuer under et savskifte løber også hen på ø.gavlen, der i sit trekantfelt yderligere har en krydsende rundbuefrise ml. de af tandsnit og savskifter markerede taglinier. Skibets s.portal er stadig i brug, men udvidet og stærkt overkalket, den står i et murfremspring ligesom n.portalen, der er blændet og i øvrigt svarer til præstedøren. Skibet har i hver side haft tre romanske vinduer, n.siden mangler gesims, s.siden har enkelt rundbuefrise under et savskifte. V.gavlen er omsat 1719. I det indre er den runde korbue bev., de pudsede lofter er fra 1854. Tagrytteren er en tømmerkonstruktion, der antagelig er opsat 1693 af Edvard Kruse, hvis navn og våben ses i vejrfløjen. 1955 var det så skrøbeligt, at en omsætning var nødvendig. Våbenhuset har 1854 afløst et ældre og noget større; et tagspor over n.portalen skyldes mul. blot et skærmtag. – Altertavlen fra 1853 har et maleri af G. T. Wegener (tronende Kristus). Alterkalk sengotisk m. nyt bæger, disk o. 1600. Sygekalk og vinflaske fra 1646. Alterstager 1600–25. Romansk, gotlandsk døbefont af firpasform m. rundbuede arkader; foden mangler; dåbsfad af sydty. arb. fra o. 1575 m. det habsburgske våben i bunden og indgraverede initialer og våben for Corfitz Tønnesen Viffert til Næs og Anne Gyldenstierne. Prædikestolen i højrenæssance fra o. 1625 svarer nøje til Musse kirkes; samtidig himmel. Præstestol i renæssance fra o. 1600. I skibets n.væg er 1853 indsat et gipsrelief efter Thorvaldsen (Tobias helbreder sin blinde fader). Kirkens ene klokke er senmiddelald. – En gravsten fra o. 1647 over Anders Poulsen Rhode, † 1619, Olav Nielsen Glob, † 1635, og Margrethe Christiansdatter, † 1647, er indmuret i koret.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1061–70.

I Øster Ulslev har ligget en adelig hovedgd., af hvis ejere kendes væbn. Henneke Spore 1397, væbn. Jens Nielsen Borre (Thiset AS II. LXXXVI 1) 1426–50 og Christoffer van Hafn 1453–78. Her boede også væbn. Jens Esbernsen (af Ulslev-slægten, jf. Thiset AS II. DXXXIII 1–2) 1493–1505; sidstn. år var han landsdommer på Lolland. Hans søn, sgpr. i Bursø Jørgen Jensen (segl: Thiset AS DXXXIII 3), arvede fra sine brødre en lod i en gd., kaldet Ulslevgård, der da beboedes af en fæstebonde, og solgte den 1556 til rigshofmester Peder Oxe.

Høvængegård er opret. ved sammenlægning af bondejord i 1870erne af jægerm. David Peter Friderichsen og hed opr. Hedevigslund; den ejedes først af frk. Elisabeth Kirstine Friderichsen, men overtoges 1893 af Johan Ditlev Friderichsen for 154.000 kr. Fra 1923 var den forpagtet ud til sønnen godsejer D. P. Friderichsen, som 1927 overtog den.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 462 f. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 302,

1568 nævnes gden Hoffgord, 1682 omtales Hofgaardtz toffter.

Skove: Mod s. under Høvængegård Ny Fredskov (57 ha), Gl. Fredskov (52 ha) og ved kysten Høvænge skov (36 ha). Arealfordelingen i ha er: bøg 82, eg 38, andet løvtræ 5 og nåletræ 18. N.f. den sidste skov, den lille Præsteskov (9 ha), der ejes af menighedsrådet. Den tidl. Tofteskov er nu opdyrket.

Fredede oldtidsminder: I Præsteskoven 9 lave høje el. stenkredse, de 6 m. væltede bautasten ved siden; en af dem indeholdt en grav fra ældre romersk jernalder. I Høvængegårds skove 2 langdysser, hvoraf den ene dog er delvis rekonstrueret (opr. en runddysse), og 8 høje, de fleste middelstore. – Sløjfet: 1 stengrav, 3 høje.

Befrielsessten rejst 1948 ved gadekæret.

Den ovf. nævnte Dødemosesten er vist nok Lollands største sten, 7 m bred, 9 m lang (Schmidt. DK. 185).

Ø. Ulslev var anneks til Herritslev 1932–39.