Råbjerg sogn

(R. kom.) omgives af Kattegat (Ålbæk bugt), Elling, Mosbjerg, Tværsted so. og Skagen landsogn samt Skagerrak. So. er som resten af Skagens odde helt og holdent opbygget af unge, hævede havbundsdannelser i form af rimmer og dopper, der repræsenterer tilvækstlinierne i den landdannelse, der er sket siden stenalderen. N.f. Gårdbo sø har rimmerne hovedretningen v.-ø., mens forsk. n.-s.- gående systemer har medvirket til dannelsen af so.s østl. dele. Særligt tydeligt ses disse vekslende striber af klit og mose i Råbjerg mose og omkr. Jennet, hvor de ligger meget tæt. Endnu en landskabsdannende faktor er de sen. indvandrede havklitter i so.s nordl. del, hvor de højeste klitpartier er Hvideklit, Lodskovvad Mile, Mølklit (24 m, trig.stat.), Hussted klit, Slåsbakke (30 m) og Skiverbakke (26 m). Om Råbjerg Mile se Skagen landsogn. Af de under landhævningen dannede strandsøer el. laguner findes endnu Råbjerg sø og Troldkær, mens Troldsø og den store Gårdbo sø er udtørrede el. tilvoksede. Afløbet fra sidstn. sker, delvis gennem gravede render, til Knasborg å, der løber til Ålbæk bugt. Flere mindre åer gennembryder klitten til Skagerrak, bl.a. Skiverrende. I sommersæsonen er so. meget besøgt af turister, dels kysten ved Skiveren og dels Ålbæk og Bunken strande, hvor der er en del sommerhusbebyggelse. De største plantager er Ålbæk Klitplantage, Bunken Klitplantage og Råbjerg plantage. Gennem so. går jernbanen Frederikshavn-Skagen (Ålbæk stat. og Bunken trinbræt), hovedvej A 10 samt en landevej fra Ålbæk til Hjørring over Tværsted.

Areal i alt 1955: 7238 ha. Befolkning 1/10 1955: 1487 fordelt på 437 husstande (1801: 805, 1850: 993, 1901: 1296, 1930: 1290). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i Råbjerg so. tillige med den fra so. i kirkelig henseende udskilte del af Skagen landso. (se s. 128), i flg. grupper: 912 levede af landbrug m.v., 223 af håndværk og industri, 120 af handel og omsætning, 54 af transportvirksomhed, 89 af liberale erhverv og administration, 152 af aldersrente, formue, pension olgn., og 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Råbjerg (1408 Rabergh, 1419 Robergh) m. kirke, præstegd. og skole; Ålbæk (1580 Aalbeck) stat.by og fiskerihavn – bymæssig bebyggelse m. 1955 776 indb. fordelt på 238 husstande (1930: 428 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 278 levede af landbrug, 176 af håndværk og industri, 97 af handel og omsætning, 47 af transportvirksomhed, 59 af liberale erhverv og administration, 82 af aldersrente, formue, pension olgn. og 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. annekskirke, kom.kontor, centralskole (opf. 1958, arkt. N.J. Dam og K. Dirckinck Holmfeld) med so.bibl. (opret. 1947, 2800 bd.), missionshus (opf. 1890), sportsplads og markedsplads, filialer af Frederikshavn og Omegns Sparekasse og Frederikshavn Bank, kro, hotel (Mygind), Råbjerglejren (afd. af Kragskovhedelejren) med egen trækirke, mejeri, jernbanestat., posteksp. og telf.central samt ved havnen fiskeauktionshal (opf. 1942), bådebyggeri, sildeolie- og sildemelsfabrik, rejehermetikfabrik og fiskeeksport. Omkr. havnen og byen ligger ca. 160–170 minkfarme. Ålbæk fiskerihavn er bygget i årene 1930–40 og består af en yderhavn med en vanddybde på 2,8 m og en inderhavn med 2,5 m vanddybde. s. 132 Der er en ophalebedding for mindre skibe. – Saml. af gde og hse: Bunken (1662 Bunchen; u. 1836–37) m. plantørbolig og jernbanetrinbræt; Heden (1662 Heeden); Lodskovvad (1611 Lodtskouwadt; u. 1836–37) m. spejderferielejr (i den 1958 nedlagte skole); Klitlund (1662 Kletlund); Hvidemose (1662 Huidemos); Kyllesbæk (*1479 Kiøllisbeck); Komfage (1844 Fage); Uggerholt (1577 Urhal, 1662 Vggerhal); Hjortlund (1662 Hiortlund); Sovkrog (1577 Skovkrog, 1688 Sau Krog); Skiveren m. kro og badestrand; Lyngshede (1662 Løngshee); Hvims (1662 Huimbs); Høgenhave (1484 Høgenhaff); Jennet (1577 Et, 1662 Jenned); V. og Ø. Knasborg (1662 Knasborig); Sørig (*1479 Sørickshoffuit), delvis i Tværsted so. – Gårde: Hovedgården Gårdbogård (1335 Garthbuth, 1419 Garbode) (2,9 tdr. hartk., 440 ha, hvoraf 137 skov; ejdsk. 560, grv. 273); Troldborg (1558 Troldbierg); Skødelund (1484 Skøwelwndh); Løt (1688 Løtt).

Råbjerg so. udgør sa.m. en del af Skagen so. (befolkning 1/10 1955: 89 indb. fordelt på 28 husstande (1901: 134, 1921: 136, 1930: 128)) én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Frederikshavn; so. hører under de sa. kr. som Skagen landsogn. So. udgør sa.m. den til R. kom. hørende del af Skagen landso. 5. udskrivningskr., 472. lægd og har sessionssted i Skagen.

Den lave, hvidkalkede kirke, der ligger ensomt i det vidtstrakte hedeland, består af langstrakt skib, lidt smallere kor samt våbenhus mod n., opf. af teglsten; skibet hviler på en sokkel af utilhuggen kamp. Kernen i bygn., skibets østl. dele og koret, menes at stamme fra senromansk tid, men der er ingen sikre holdepunkter. Skibet er sen. forlænget mod v.; ø.gavlen og s.muren er ommuret i ny tid. N.døren har fladbuet lysning, korbuen er spids. Bygn. har 1931 været underkastet en istandsættelse, bl.a. m. fornyelse af tagværket og nyt centralvarmeanlæg (arkt. Jens Jakobsen). Kirkens indre dækkes af bjælkeloft. Altertavlen er et maleri, Kristus og en synder, malet 1897 af Anker Lund, i samtidig ramme. Ved rest. 1931 fandtes i alterbordet et relikviegemme, hvori en blykapsel m. bensplinter. Sengotiske figurer fra kirkens middelald. altertavle, der siden 1865 stod på Gårdbogård, er nu atter i kirken, ophængt på skibets n.væg. Kalken bærer årst. 1621. På alterbordet to malmstager, if. indskrift skænket 1668 af Morten Sørensen og Maren Pedersdatter. Romansk font af granit. Nyere prædikestol fra slutn. af 1800t. m. udskæringer i renæssancestil. Over korbuen hænger et lille middelald. metalkrucifiks. I klokkestabelen sø.f. kirken er ophængt en tidlig middelald. klokke (Uldall. 2f.). I våbenhuset er indmuret en mindetavle over fru Martha Olsen, † 1925, ved hvis testamentariske gave den 1931 foretagne istandsættelse kunne foregå.

Litt.: C. Klitgaard i Vendsyssels Tidende 19/11 1931. Sa. i AarbVends. 1945. 26–50.

På kgd. er begr. den hist.-top. forfatter, gårdejer Andreas Peter Madsen Gaardboe, † 1895.

Ålbæk filialkirke er opf. 1897 (indv. 12/9) af røde mursten m. skifertag efter tegn. af arkt. V. Ahlmann i let tillempet romansk stil for 18.500 kr. Den består af skib, kor og tårn m. slankt spir (24,5 m). I det indre dækkes rummet af fladt bjælkeloft. Altermaleri 1900 af Anker Lund, »Kristus standser stormen«.

I den sydøstl. del af so., ø.f. den nu udtørrede Gårdbo sø, der opr. var ca. 775 ha stor, i omkreds ca. 15 km og i ældre tid havde afløb gennem den s.k. Kragskov å, lå i middelalderen Gårdbogård; den ejedes 1335 af ridderen Henrik Nielsen (Panter) († tidligst 1345), som bortmageskiftede sit gods i Gårdbo til Vrejlev kloster, i hvis arkiv (sen. på Ålborghus) der 1573 fandtes 32 pergamentsbreve vedr. gden og søen. G. synes derefter at være forblevet i klosterets eje til reformationen, da det kom under kronen. 1546 udstedte Chr. III et birkebrev på G., formentlig en bekræftelse på en tidl. udøvet birkeret. 1577 skødedes G. med 3 »bunker« (ɔ: beboelser) på dens enemærke til Karen Eilersdatter Rønnow, enke efter Jens Bille til Lyngsgård og Vrejlev kloster († 1575). Efter hendes død 1592 solgtes G. til fru Ingeborg Skeel til Voergård († 1604); gden var nu en fæstegd., og dens jorder var o. 1660 næsten ødelagt af sandflugt. 1662 tilhørte halvdelen af G. fru Lene Rud til Vedby († 1671), enke efter Jørgen Grubbe til Tostrup m.v. († 1640), en fjerdepart ejedes af arvingerne efter generalkrigskommissær Knud Ulfeldt Christoffersen († 1657) og den sidste fjerdedel af fru Ide Skeel til Asdal m.v. († 1684), s. 133 enke efter Frederik Rantzau til Krapperup m.v. († 1645). I 1688-matriklen opføres Gårdbogårde som 4 fæstegde tilhørende fru Ide Skeel. Birkeretten fastholdtes trods hovedgdens opløsning, og 1702 fik Otte greve Rantzau kgl. bev. at transferere Gårdbo birk nærmere til sin hovedgd. Asdal, hvorefter birket da også benævnedes. 1795 overdroges birkerettigheden til kongen, hvorefter birket ved kgl. reskr. af 23/6 1797 ophævedes og henlagdes under Horns-Vennebjerg herreder. – På Gårdbo birks fredede tingbakke (Galgebakken) rejstes 4/11 1891 af godsejer Jørgen Larsen en stenstøtte, tegnet af prof. H. J. Holm.

Den nuv. Gårdbogård skylder Gårdbo søs udtørring sin tilblivelse. 1854 sænkede omboende lodsejere søens vandstand ved uddybning af dens afløb (Knasborg å); 1880 var tørlagt o. 140 ha; s.å. afgav lodsejerne mod at få et bælte af det indvundne langs deres ejendomme retten til søens udtørring til entreprenør, sen. etatsråd Lars Jørgen Wendelboe Larsen, Kbh., der samtidigt købte de 2 gde N.- og S. Gårdbo. 1881 påbeg. udtørring ved anlæg af Ø.- og V.-Landkanal (i alt 8,8 km lang og 4 m bred) omkr. søen med påflg. uddybning af Knasborg å. 1882 anlagdes en hovedkanal gennem den udtørrede søbund. Efter at først avlsbygninger var bygget 1893, opførtes en hovedbygn. m. tårn i nederlandsk renæssancestil (arkt. Martin Borch). G. blev hurtigt kendt som mønsterlandbrug (1896–98 import af jerseykvæg fra Sverige og Jersey-øerne). Omkr. bygningerne betydelige plantninger, især med nåletræer; et areal højmose indkøbtes 1899 og opdyrkedes som et særskilt landbrug, kaldet Kærholt. Ved godsejer Larsens død 1931 overgik G. til enken Engeline Margrethe, f. Thorn, som 1940 solgte den for 520.000 kr. til den nuv. ejer arkt. Georg Østergaard.

Litt.: C. Rise Hansen i DSIHerreg. Ny Saml. II. 1945. 312–16. Jørgen Larsen. Gaardbogaard. 1898. DLandbr. VII. 1935. 184–86. A. P. Gaardboe i JySaml. III. 1870–71. 49–55. Sa. Beskrivelse af Gaardbo Sø, sst., I. 1866–67. 422–30. Sa. Hist. Efterretninger om Udtørringen af Gaardbo Sø i Raabjerg Sogn, Hjørring Amt, sst. 2. rk. I. 1886–88. 384–87. Sa. Fortidsminder fra Vendsyssel. 1893. 9–13, 125–34, 263–76, 299–303 (Lidt om Gaardboe Sø og en Foraarsaften ved samme), 392–95 (Gaardbo Birk og dets Tingbakke). Mogens Lebech (om birket) i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 228 f.

S.f. Gaardbogaard skal der 1842 under Flyvesandet være fundet Spor af en Bygning, vistnok den ældre Gaardbogaard.

Beboerne i Råbjerg og Elling sogne drev i ældre tid østersfiskeri på bankerne i Ålbækbugten. 1770 blev fiskeriet indtil videre forbudt. 1774–77 var det mod afgift overladt beboerne i Ålbæk og Klitlund. 1777–83 bortforpagtedes det sa.m. det slesvigske østersfiskeri, men derefter særskilt, oftest til i Frederikshavn (Fladstrand) boende personer, fra 1860 konsul Peter Julius Kall († 1878); men fiskeriet ebbede nu ud, efter at østersskrabningerne på limfjordsbankerne var sat i system.

Litt.: Henrik Krøyer. De danske Østersbanker, et bidrag til Kundskab om Danmarks Fiskerier. 1837. 30–37, 130–41. Herluf Skjerning. Fladstrands-Østers. En Minderune, AarbVends. V. 1923–24. 241–49.

Gden Sønder Gårdbo, der nu er lagt under Gårdbogård (se ovf.), ejedes 1855–80 af lokalhistorikeren Andreas Peter Madsen Gaardboe († 1895).

Den bl.a. 1531 omtalte (Pont.Atlas. V. 265) gd. Høgenhav, opr. en selvejergd., har formentlig ligget o. 2 km nø.f. Kandestederne, men flyttedes p.gr.af sandflugten og opdeltes i flere brug.

Litt.: A. P. Gaardboe i JySaml. III. 1870–71. 39 f., jf. sa. Fortidsminder fra Vendsyssel. 1893. 13 f. C. Klitgaard i AarbVends. XVIII. 1949–50. 38f.

I so., uvist hvor, har ligget to huse Mødal (1688 Møe Dahl) og gden Letholt (1662 Letholt).

Skove: Den nordl. del af so. er opfyldt af flyvesand, omfattende bl.a. den ved fredningsnævnets kendelse af 27/7 1921 fredede Råbjerg Mile. En anden del af flyvesandet er nu dækket af Bunken Klitplantage (973 ha), der dog for ca. halvdelens vedkommende strækker sig ind i Skagen landsogn. Vækstbetingelserne i denne klitplantage er meget kummerlige, og den må betragtes som en af de ringeste. Imellem klitterne og på hedestrækningerne kan betingelserne dog være bedre, fx. langs hovedvej A10. Den overvejende del af arealet er bevokset med bjergfyr, hvis vækst på selve klitten går i stå i 30 års alderen. Der findes et mindre parti nogenlunde god skovfyr, samt en snes ha med el og andre løvtræer af et nogenlunde frodigt udseende. Tilplantningen af Bunken Klitplantage er påbegyndt 1888. Råbjerg Klitplantage (364 ha), s.f. Råbjerg kirke, indgår administrativt i Bunken Klitplantage. Den forekommer lidt frodigere. Mod s. ml. den udtørrede Gårdbo sø og Kattegat ligger Ålbæk Klitplantage (667 ha, hvoraf 620 bevokset). Den er anlagt i årene 1892–1904. Ø.f. Ålbæk Klitplantage ligger den privat ejede Gårdbogård plantage (137 ha), der danner et sammenhængende kompleks med Ålbæk Klitplantage. I Gårdbogård plantage er terrænet fladt. En del er klit, andre partier er efter egnens forhold nogenlunde god sandjord, og endelig er der partier med dyndlag, som er overordentlig gode. Bevoksningen består overvejende af bjergfyr og hvidgran, men løvtræ forekommer. Tilplantningen har strakt sig lige fra 1883 til 1916.

Der er ikke og synes ikke at have været oldtidsmindesmærker i so.; men der kendes flere enkeltfund fra sten- og bronzealderen samt en del urnegrave af uvis alder.

Den del af Skagen landso., der hører under Råbjerg kom. (distrikterne Rannerød, Storholm og Kandestederne) overførtes ved kgl. resol. af 8/11 1893 i kirkelig henseende fra Råbjerg so. til Skagen so.

I Ålbæk holdtes 1688–ca. 1732 Gårdbo fisketing.

I Råbjerg fødtes 1825 den historisk-topografiske forfatter, gårdejer Andreas Peter Madsen Gaardboe, 1845 Martha Christensdatter, senere gift Olsen (se ovf. s. 132).

Litt.: A. Peter Gaardboe i JySaml. I. 1866–67. 305–17. Sa. Historisk-topografisk Beskrivelse af Raabjerg Sogn, sst. III. 1870–71. 31–124.