Ræer sogn

(R.-Hansted-Vigsø kom.) omgives af Vigsø og Tved so., en enklave af Nors, Hansted so. samt Skagerrak (Vigsø bugt). Af to enklaver i Hansted so. er Savbjerg den største. Endv. hører en del af Harbo slette i Vigsø til Ræer. So. omfatter den mellemste del af Hanstholmknuden, der i Hjertebjerg høj når 67 m (trig. stat.). Mange steder er den højtliggende kalkundergrund kun skjult under s. 547 et tyndt morænelag, og i den indtil 30 m høje s.skrænt skinner kalken flere steder igennem, hvor den har været brudt. Denne skrænt er havskabt i stenalderen, da et sund strakte sig fra Nordsøen s. om Hanstholm til Limfjorden ved Lønnerup fjord. Ved den følgende landhævning dukkede den sandede havbund frem, der nu omgiver Hanstholm. Lavningerne blev til strandsøer, der langsomt groede til og fyldtes med tørv, fx. Ræer sø, mens de højereliggende partier blev til flyvesandsstrækninger, hvorhenover der sen. er blæst parabelklitter ind fra havet. Flyvesand findes også fl.st. som et dække over morænen, dels ved Sårup og Borup og dels på n.siden af Hanstholm. Den ældre bebyggelse ligger fortrinsvis i læ af s.skrænten, hvor adgangen til ferskvand og god græsning har været bedst. Skov findes kun som mindre plantager. De lave tørvebassiner s.f. Ræer er efterhånden opdyrkede, men hverken her el. på det høje land er jorderne særligt gode. Gennem so. går landevejen Thisted-Hansted.

Areal i alt 1955: 2540 ha. Befolkning 1/10 1955: 665 indb. fordelt på 190 husstande (1801: 390, 1850: 551, 1901: 692, 1930: 727).

I so. ligger Ræer (*1455 Røre, 1498 Rære; u. 1802) m. kirke, præstegd., centralskole m. folkebibl. (opret. 1811; 1300 bd.), missionshus (opf. 1897), sportsplads, andelsmejeriet Hanstholm (opret. 1898) samt telf.central; Sårup (1650 Saarup; u. 1798 og 1802); Ø. Ræer; Nytorp (u. 1802). – Saml. af gde og hse: Pugdal (1603 Puudal, 1664 Pugdahl); Hamborg; Tvillinggde; Kællingdal; Febbersted (1602 Feberstedt); Hedegd. (1651 Heegaard); del af Krog (resten i Vigsø); Nørtorp el. Gammel Torp (1365 Thorp, 1664 Nør Torp); Borup (1651 Buorup, 1664 Boorup); Savbjerg. – Gårde: Hjertebjerggd. (1652 Hiertbiere, 1664 Hiertberig); Heskær (1562 Hestkier); Højbjerggd.

R. so., der sa. m. Hansted og Vigsø so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Thisted og hører under 81. retskr. (Thisted), under 53. politikr. (Thisted), Thisted amtstuedistrikt med amtstue i Thisted, Thisted lægekr. (Thisted), 59. skattekr. (Thisted), 19. skyldkr. (Thisted amtr.kr.) og amtets 1. folketingsopstillingskr. (Thisted). So. udgør 5. udskrivningskr., 560. lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken, som skal have været kaldet Hellig Kors kirke, er en bygn. af mere end alm. interesse. Den består i sin nuv. skikkelse af romansk apsis og langhus uden særligt kor med våbenhus i s. fra beg. af 1800t., men har tidl. været en korskirke. Den usædvanlig høje og ranke romanske bygn. er opf. af veltilhugne granitkvadre i ø.partiet og kløvet kamp i v.enden. Ø.partiet, apsis og kor, har dobbeltsokkel, karnisagtig profil over bred, svagt hulet skråkant, og den høje apsis har udvendig fem rundbuede blindarkader med slanke, skarptsnoede halvsøjler og ind imod korgavlen brede lisener, hvilende på liggende, firelemmede, løveagtige dyr med menneskelignende hoveder, mens hver af halvsøjlerne har rigt varierede baser, hvoraf især de sydligste viser tilknytning til sen vikingetidsornamentik, og terningkapitæler. Apsiden blev rest. 1878–79 (arkt. F. Uldall), hvor dens ø.vindue fornyedes, og der indsattes et nyt halvkuppelhvælv. Korpartiet, der også til dels er omsat, er uden opr. enkeltheder udover soklen. De vistnok i årene o. 1800 nedbrudte † korsarme spores dels ved de brede, kraftige rundbuer, som i det indre tværdeler skibet, dels ved en sokkelsten i skibets s.mur, som har siddet under sdr. korsarms v.mur. Ved en udgravning 1936 konstateredes korsfløjenes fundamenter, bedst på n.siden. Skibets v.parti, der har udgjort den fjerde korsarm, er for største partens vedkommende, nemlig n.- og v.muren, opf. af kampesten og »havsten« over en ujævn syld. Af opr. enkeltheder er her kun bev. de ejendommelige døre, som er noget forsk. S.døren, der er i brug og noget udvidet, har kilestensmuret rundbue over et dybtliggende, glat tympanonfelt, mens den tilmurede n.dør er retkantet overdækket af en rundstavprofileret stenbjælke, over hvilken der sidder en af kilestensstik omgivet tympanon med palmetrelief, et træk, der findes ved andre kirker i Thy og peger mod England (Mackeprang. JG. 269). Ingen opr. vinduer er bev. ud over et fragment af en monolitoverligger, der ligger løst på kirkegården. I det indre har koret bjælkeloft, korsskæring og skib bræddelofter. Hele bygn. må betragtes som en forenklet efterligning af den nedrevne Skt. Thøgers kirke i Vestervig (s. 653). – Alterbordet, der skjules af en bræddekasse, er én aflang kalkstensblok, nu uden dækplade. Altertavlen er en meget fragmentarisk sengotisk fløjtavle fra o. 1500 med reliefgrupper af Kristi hudflettelse og tornekroning og korsegangen, samt en pietà, flankeret af Johannes og Maria Magdalene. Af midtfeltets korsfæstelse er kun den korsfæstede Jesus bevaret. Over den gotiske tavle er anbragt et topstykke i renæssance fra o. 1600–25. Alterkalken har gotisk knop fra o. 1400–50, glat fod fra o. 1600 og nyt bæger. Sygekalk 1774. Sengotisk alterstage med bløde profiler; den anden stage er en ny kopi af den gotiske. Romansk granitfont af tybotype (Mackeprang. D. 160). Sengotisk korbuekrucifiks o. 1450–1500 på nyt korstræ. Prædikestol i renæssance fra beg. af 1600t., Thisted type, men med arkader, der peger mod Ålborg. I degnestolen sengotiske dele med udskåret stavværk og bladgavl samt panelværk fra 1600t. Klokken, der hænger i en muret galge ved v.gavlen, er fra 1453 af Petrus de Randrusia. – Gravsten over sgpr. Børge Pontoppidan, † 1817. På kgd. granitstele fra 1800, rejst af »forrige hoveris bønder« for den »retskafne dommer og ærlige bondeven« Otto Lemvigh (byfoged og auktionsdirektør, virkede for bøndernes interesser ved den ndf. omtalte udstykning af Torp), indhegnet og istandsat 1879.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 217–29; 2. s.å. 1060.

Et † kapel, mul. viet Skt. Peder, omtalt i brev fra 1732 citeret af Alb. Thura, har ligget n.f. Kappelhus (1664 Capel), hvor tomten undersøgtes ved en udgravning 1929. Her konstateredes fundamenter til en ganske lille bygn., kun ca. 8 × 9,5 m, hovedsagelig af havsten. I et fremspring udvendig på s.muren fandtes en firkantet kildeindfatning af kridtsten. Rummet har mul. været overhvælvet, og ved ø.væggen var der rester af et munkestens muret alterbord.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Thisted a. 1940. 230–32. H. Billeskov-Jansen. Hellig Kilde Kapellet i Rær, Aarb-Thisted. 1930. 29–41.

Gården Torp (sen. kaldet Nørtorp) var sikkert opr. en kgl. gård, mul. grundlagt af Vald. Atterdag. 1365 holdtes kongens retterting her, og 1401 forlenede dronn. Margrete den til hofmester Jens Bondesøn Due (af slægten med en ørn i våbnet). Han må have erhvervet ejendomsret til T., for den gik i arv til sønnen Bonde Jenssøn Due. Denne var g. m. Johanne Andersdatter Panter, og ved skiftet efter hendes farfader Niels Offesøn Panter af Asdal 1419 synes der at være sket et mageskifte, således at hendes stedfader Lyder Kabel har fået T. Han skrev sig i hvert fald til T. 1425, og efter hans død 1442 gik T. til hans anden hustru Mette Jensdatter Due, en søster til nævnte Bonde Jenssøn Due, hvis søn Mikkel Bondesøn Due nok har arvet T. efter sin faster. 1442 skrev han sig til T., der efter hans død arvedes af datteren Else Due, gift med Anders Nielssøn Munk (slægten bjælke-Munk). Ved skiftet efter ham 1505 fik hans fire sønner og tre døtre alle arvepart i T. Datteren Margrethe Munks part arvedes af hendes søn s. 549 Aksel Brostrup og ejedes derpå en kort tid af rigsråd Niels Hak til Hikkebjerg og af Predbjørn Podebusk til Vosborg, som solgte den 1512 til Anders Munks søn Svend Munk. Hans brødre Mikkel og Bonde solgte deres parter til rigsråd Niels Clementsen, og gården blev 1518 beslaglagt af kronen sa. m. Niels Clementsens andre ejendomme. Nævnte Svend Munk fik 1521 kronens beslaglæggelse af T. hævet. Da han døde barnløs ligesom de fleste af sine søskende, arvedes det atter samlede T. af hans søster Maren Munks mand, Mikkel Krabbe til Vesløsgård (slægten Krabbe af Østergård). Han afhændede den til sin broder Niels Krabbe, med hvis datter Karen Krabbe den tilfaldt Eiler Lykke. T. tilfaldt derefter deres sønner Erik og Niels Lykke († 1575). Sidstn.s søn Jakob Lykke solgte 1622 T. til sin datterdatters mand rigsråd Erik Juel († 1657). Dennes søn, søhelten Niels Juel, tilbragte en del af sin barndom på T. (se Jørgen Lundbye i AarbThisted. 1909. 15f.). En af Erik Juels kreditorer, rådmand i Randers Thomas Poulsen († 1669), var fra 1657 parthaver i T., og han købte 1661 en del af den fra de øvr. kreditorer, deribl. Peder Lange, Jørgen Seefeld og fru Anne Skeel, Manderup Dues. Den havde da 96 tdr. hartk., men 1668 ejede Thøger Hofmann ved indførsel 37 1/2 tdr. hartk. af den. 1684 solgte Nic. Ægidisen 1/2 af Nørtorp til sin fætter Hans August v. Pagelsen til Nørtorp, der 1688 samlede godset, som han ejede til sin død 1723. Hans enke Charlotte Amalie Span ægtede 1725 landsdommer Christian Braëm († 1752), der ved skiftet efter hende 1729 fik udlagt N. mod at betale en del af boets gæld. 1749 solgte han den (52, 40 og 229 tdr. hartk.) for 18.000 rdl. til krigsråd Jens Pedersen Clementin († 1763) og fru Christiane Langballe til Nebel. Clementin blev siden eneejer, og ved dødsboet efter ham 1764 skødedes den for 21.000 rdl. til enken Karen Hastrup, gift 1765 med byfoged Johan Nicolai Scavenius. Han solgte 1766 N. for 24.500 rdl. til Jørgen Mygind, der døde 1791. Ved dødsboauktionen købte Jens Christensen Søegaard N. med mølle (52 tdr. hartk.) for 8450 rdl. Han udstykkede den efter bevilling af 1794, hvorved Nytorp by opstod. Herefter solgte han 1796 hovedparcel nr. 2 (6 tdr. hartk.) for 1417 rdl. til Mourids A. Jensen, men købte den tilbage 1809 for 1400 rdl. og solgte den 1816 til sin svigersøn Peder Schaarup, som 1819 for 3000 rbdl. sølv skødede sin søn Niels s. 550 Schaarup hovedparcel nr. I (7 1/2 tdr. hartk.), som han ejede fra 1806. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Danske Voldsteder. Tisted amt. 1957. 65–78. Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen. Landet mod Nordvest. 1. 1946. 137–39. Anth. Fuglsang. Hovedgaarden Nørtorp, hærget af Sandflugt, AarbThisted. 1947. 130–34. Torsten Balle. Jens Christensen Dige Søegaard, sst. 1960. 262–98.

Mul. er Borup Østergård identisk med den »curia orientali in Barthæthorp« som Gunde Vints datter Gro (gift med Esbern Vagnsen (af slægten Udsen?)) 1268 skænkede til Clara Kloster i Roskilde.

Lidt sv.f. Nytorp ved Foden af de høje og stejle Skrænter ligger Torp el. Nørtorp Voldsted, paa den flade Bund af en nu udtørret Sø. Voldstedet bestaar af en ca. 2,25 m høj, nærmest kvadratisk Banke, hvis Side ved Foden maaler ca. 60 m. Banken var i sin Tid mod S. og V. beskyttet af Søens Vand, mens Voldgrave, som endnu ses tørlagte, ydede Beskyttelse mod N. og Ø. Med Undtagelse af V.siden strækker der sig langs Bankens Sider en lav Vold. Ved Nv.hjørnet er Banken noget planeret ved Anlægget af en Opkørsel, formodentlig i sin Tid anv. ved Fjernelse af Bygningsmaterialer fra Borgen. Paa Topfladen inden for Randvoldene findes et Par Forsænkninger, sandsynligvis stammende fra Kældre i det Bygningskompleks, der har staaet paa Banken og hvorfra der er fundet Munkesten. Ø.f. Banken og skilt fra denne ved Ø.graven ligger en lav Forhøjning med Spor af Bygningsfundamenter, maaske fra en sen. Tid, da Terrænet her opr. synes at have været for lavt til Bebyggelse. Ml. Voldstedet og Skræntens Fod var i sen. Tid Avlsgaarden og et Haveanlæg; formodentlig har Avlsgaarden altid haft sin Plads her. Lidt V.f. Voldstedet fører en dyb Hulvej fra det højtliggende Land oven for Skrænten ned til Borgen.

Efter sin Type kan Voldstedet betragtes som en senmiddelald. Herregaardsplads. Maaske er Borgen anl. af Valdemar Atterdag (se ovf.).

I so. nævnes 1600 bebyggelsen Hundall, 1688 gdene Steerup og Hald.

I en strandbakke ved gården Nørtorp fandtes 1675 »en hob« sølvpenge, turnoser fra fr. konger Philip og sterlinge fra eng. konger Edward, sandsynligvis gemt hen i tiden 1330–40.

Litt.: Numism. For. Medlemsblad. XIV. 1935. 281 f.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, deribl. den højtliggende Hjertebjerg høj; de andre er ret små og ligger hovedsagelig langs højdeplateauets s.rand. – Sløjfet el. ødelagt: 26 høje; flere af disse er sløjfet af den tyske værnemagt og indeholdt små kister med skeletgrave fra ældre romersk jernalder.

N.f. det ovf. omtalte kapel har der været en hellig kilde (Schmidt. DH. 132).

I Ræer so. fødtes 1631 statsmanden Jens Juel, 1814 handelsmanden og godsejeren Hendrik Pontoppidan, 1841 politikeren, højesteretssagfører J. H. Bagger, 1865 præsten og forf. Jørgen Falk Rønne, 1868 hans broder, konservatoren Svend Rønne.

Litt.: AarbThisted. 1913. 41–44 (om degne); 1920. 139–42 (visitatsindberetninger); sst. 160 (om sandflugt).