Sognene: Holbæk, Udby, Voer, Estruplund, Ørsted.
Rougsø herred, det mindste i a., omgives mod s. af Sønderhald hrd., i øvrigt af Randers fjord og Kattegat. Det begrænses mod Sønderhald hrd. af Grund fjord og den ø. herfor liggende lavning, der afvandes af Hejbæk og Hevring å, og som i stenalderen var et sund m. salt vand. De ikke særligt højtliggende, mest småbakkede og sandmuldede jorder bræmmes til alle sider af marint forland.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
1610
Herredets areal udgjorde 1961: 11.063 ha, heraf var 9141 ha landbrugsareal og 38 ha vandareal. – Folketallet var 26/9 1960: 3787 indb. fordelt på 1168 husstande (1801: 2234, 1850: 3083, 1901: 4291, 1930: 4305, 1955: 3969). – Husdyrholdet var juli 1961: 216 heste, 7603 stk. hornkvæg (heraf 3124 malkekøer), 17.944 svin og 58.190 høns.
I kirkelig henseende udgør hrd. sa. m. Sønderhald hrd. Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Rougsø herred nævnes ikke i ValdJb. og er formodentlig først sen. blevet en herredskr. Navnet forekommer allr. * 1203, Roxæ, der sikkert er et ønavn. Tinget har vel opr. været et såkaldt magting. 20/12 1687, jf. patent af 13/3 1688, blev det forenet m. Sønderhald og Ø. Lisbjerg hrdr. samt Kristrup og Essenbæk birker. Fra 1716 til 1804 var herredsfogderne tillige byfogder i Randers. Fra 1783 var de birkefogder i Holbækgårds birk, fra 1820 også i Rosenholm birk. De to birker blev 6/1 1852 nedlagt og indlemmet i denne jurisdiktion. Ved bekendtgørelse af 30/10 1877 blev det godkendt, at hovedkanalen ø.-v. gennem den udtørrede Kolindsund sø skulle danne grænsen ml. Sønderhald m.fl. hrdr. og Mols m. en del af Djurs Sdr. hrd.
Ved lov af 1/4 1908 blev denne jurisdiktion delt, idet Rougsø og Sønderhald hrdr. m. undt. af Hvilsager, Skørring, Krogsbæk, Søby og Skader so. kom til at udgøre et retsområde for sig. Delingen trådte i kraft fra 1/7 1911, og 1919 blev det til retskr. nr. 59, fra 1956 nr. 68. Samtidig blev det en del af politikr. nr. 43. Denne politikr. blev ophævet ved lov af 21/3 1956, og Rougsø samt en del af Sønderhald hrd. overførtes til politikr. nr. 44, Randers kbst. m.m. Fra 1930 havde retskr. dommer fælles m. retskr. nr. 61 b, Nørhald, Støvring og Galten hrdr., og fra 1956 udgør den en del af Randers herredsret.
Ved patentet af 13/3 1688 blev det bestemt, at tinghuset skulle »sættes i Øster Alling so. s.f. byen«. 1711 var det i Oustrup, og 1733 blev det flyttet til Lille Oustrup. 28/8 1795 blev tingstedet henlagt til Randers.
Rougsø hrd. var en del af Åbosyssel. Indtil 1521 hørte det under dronn. Christines livgeding og var derefter et selvstændigt len indtil 1580, da det blev lagt under Dronningborg len, fra 1660 Dronningborg a., som 1716 blev forenet m. Silkeborg og Mariager amter. Ved opret. af Randers a. i h. t. kgl. resol. af 4/9 1793 blev hrd. en del af dette a.
Rougsø hrd. hørte fra gl. tid under Århus stift. Indtil 1812 udgjorde det et provsti for sig, og ved reskr. af 29/6 1798 blev Vivild, Vejlby, Gjesing og Nørager so. i Sønderhald hrd. lagt under provsten i Rougsø hrd. Fra 1807 var denne også konstitueret provst i Sønderhald hrd. 1812 blev begge disse provstier en del af Randers a.s østre provsti. I h. t. kgl. resol. af 8/11 1828 deltes amtsprovstiet, og Rougsø, Sønderhald og Djurs Nr. hrdr. kom til at udgøre et særligt provsti, hvorfra Djurs Nr. hrd. blev udskilt ved kgl. resol. af 13/6 1917.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 206, 296. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 23 ff.