Rybjerg sogn

(R. kom.) omgives af Torum, Grinderslev, Jebjerg og Roslev so. samt Harre hrd. (Tøndering so.). Ved grænsen til Torum løber Hinnerup å mod nv. i bunden af en dyb dal, mens en anden dal skiller so. fra Harre hrd. I denne løber den regulerede Hegnetsmølle å, især mod v. omgivet af smukke skrænter. So.s indre er en ret jævn moræneflade med overvejende gode jorder undt. mod s., hvor de har en mere sandet karakter. Gennem det næsten skovløse so. går landevejene ml. Skive og Branden, ml. Rybjerg og Sundsøre og ml. Roslev og Torum.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 1466 ha. Befolkning 26/9 1960: 418 indb. fordelt på 106 husstande (1801: 258, 1850: 479, 1901: 552, 1930: 500, 1955: 427). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 378 levede af landbr. m.v., 15 af industri og håndværk, 15 af handel, 8 af transport, 8 af administration og liberale erhverv og 26 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Kirkeby (1610 Kierkebye; u. 1791) m. Rybjerg kirke, skole (opf. 1892), bibl. (opret. 1911, i skolen; 1700 bd.) og forsamlingshus; Rybjerg (*1477 Rybiergh, 1498 Ribiere, 1501 Ryberig; u. 1791); Hestbæk (1498 Hæstbæk; u. ca. 1791); Yttrup (1610 Yttrup; u. ca. 1791); Ilbjerg (1498 Ylberg, Ylbergh, 1498 II-biere; u. 1789). – Saml. af gde og hse: Hvirvelbak; Rælling. – Gårde: Rybjerggd.; Gl. Rybjerggd. (1664 Rybierig gaard); Yttrup Holmgd. (1509 Holmgard); Fædresminde.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jebjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., 283. lægd og har sessionssted i Skive.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk skib og kor m. apsis samt sen. tilføjet tårn mod v., korsarm mod s. og våbenhus mod n. De opr. bygningsdele er af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel. Det romanske apsisvindue og begge døre med usædvanligt rige portaler er bev. Anselig er især s.portalen (døren tilmuret) m. seks søjler med ornamenterede terningformede baser og kapitæler og et tympanon, hvori kirkens værnehelgen, bisp Nicolaus af Myra, er fremstillet i relief. N.døren må nøjes med fire halvsøjler og et glat tympanon. S.muren med portalen er omsat 1876 (arkt. Uldall). Det indre er restaureret 1887, og en hovedistandsættelse har fundet sted 1935–38. Apsis har halvkuppelhvælv og skråkantede kragsten i buen, triumfbuens kragbånd er profilerede. Kor og skib har bjælkeloft. V.tårnet, med pyramidetag, er en sengotisk bygn. af kvadre og munkesten. Det hvælvede tårnrum er ved sidste restaurering atter sat i forbindelse med skibet ved genåbning af den spidse tårnbue. Fra sa. tid er det høje med blændingsgavl smykkede våbenhus, der er opf. af munkesten og kvadre, hvoribl. et par romanske vinduesoverliggere. Korsarmen, af kvadre og røde mursten, er opf. 1766 som gravkapel for justitsråd Mads Hastrup til Eskær (årst. og init. på gavlen). Efter at kisterne 1856 var nedsat på kgd., inddroges det med en ottedelt ribbehvælving overdækkede rum i kirken. Den partielt hvidtede kirke er overalt tækket med bly. – Romansk granitalterbord. Renæssancealtertavlen er 1935 istandsat med farver fra o. 1740, da Claus Reventlow til Astrup, Eskær og Skivehus bekostede en ny staffering. Midtfeltets maleri (den korsfæstede) er fra 1857; tre andre alterbilleder, to ældre og et yngre, er bev. i kirken. Alterstager fra 1707 med oberst Verner Parsbergs og Christiane Barbara Rantzaus våben. Romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 187f.). Dåbsfad af Nürnbergtype med graverede adelsvåben (Krabbe og Rantzau?). Stort korbuekrucifiks fra beg. af 1300t., istandsat med nyt kors 1932. Prædikestol i renæssancestil med staffering fra o. s. 173 1740 og Reventlows og Rantzaus våben. Stolens opr. malerifelter er 1935 udtaget og anbragt bag på altertavlen; i stedet er indsat nye malerier (Kristus og evangelisterne), kopieret efter prædikestolen i Tøndering. Lukkede stolestader fra 1937. I korsarmen et orgel på fem stemmer (Zachariasen). Klokke fra 1471 (Uldall. 296). I kirken opbevares en kisteplade tilh. ovenn. Mads Hastrup, † 1767.

Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.

(Foto). Rybjerg kirkes sydportal.

Rybjerg kirkes sydportal.

Litt.: Sallinglands Kirker. II. 12. Pl. 10–14. Løffler i Aarb. 1873. 277 ff.

I so., uvist hvor, lå gden Stavrgård (1664 Staurgaard). I den sydl. del af so. lå Folebækmølle (1664 Fuolbech Mølle).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: Hist og her findes mindre plantager.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: To høje, en ved Ilbjerg og en ved Yttrup. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje; en af dem indeholdt et bronzesværd og en guldarmring.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I so. er 1725 født handelsmanden, konferensråd Niels Ryberg, † 1804, søn af en fæstebonde.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.