Sønder Dalby sogn

(Sdr. D.-Tureby kom.) omgives af Karise, Ø. Egede, Kongsted og Ulse so., Sorø amt (Haslev, Freerslev og Terslev so. i Ringsted hrd.) samt Tureby so. Ved nø.grænsen ligger to enklaver, tilhørende Hårlev og Ø. Egede so. Et par andre, ganske små enklaver af Ø. Egede so. ligger i selve so. I den østl. del af so. hører terrænet til den typiske, svagt bølgede morænelersflade, der dog i slutn. af istiden blev overflydt af smeltevandsaflejringer, dels sand og dels stenfrit ler, der udgør overfladen omkr. Freerslev å, hvor denne støder til Tryggevælde å. Mellem Viverup og Ås strækker sig stumperne af en ås fra øsø. til vnv., og højeste punkt heri er Tvingbjerg (31 m). Mod v. afløses fladen af et højt bakkedrag mellem Dalby og Høsten, kulminerende i Dalby bakke med 62 m. Bakkeryggen er utvivlsomt afsat af en istunge fra østl. retning, og v.f. den optræder atter jævne terrænformer. Jorderne er næsten overalt lerede og af fortrinlig bonitet. Skovene er Egevænge, Østerskov, Skovvænger samt Rode Hestehave, og gennem so. går hovedvej 2 (Køge-Vordingborg) samt landevejen mellem denne og Karise henh. Haslev.

Areal i alt 1950: 2604 ha. Befolkning 7/11 1950: 1461 indb. fordelt på 407 husstande. (1801: 878, 1850: 1320, 1901: 1486, 1930: 1510).

I sognet Sønder Dalby kirke og byerne: Dalby (1360 Dalby; u. 1792) m. præstegd., skole, teknisk skole, forsamlingshus, missionshus, aldersdomhjem, idrætsanlæg, ml., kontor for Bondestandens Sparekasse; Peter F. Heerings likørfabr. (anl. 1944) m. kirsebærplantage på ca. 15 ha (10 arb., i plukketiden 150–200); Dalby Borup (o. 1370 Bodhorp, 1664 Dalbyborup) m. motorml.; Babberup (1364 Babæthorp; u. 1800); Jenstrup (1451 Jenstorpp; u. 1798) m. alderdomshjem og folkebogsaml. (opret. 1913; 1540 bd.); Druestrup (1469 Drwsdrop; u. 1799) m. friskole og andelsmejeri (Druebro); Tågerup (1423 Togorp; u. 1798); Høsten (o. 1370 Høstæn, Høstenthorp; u. 1798) m. skole; Rode (*1348 Rydhæ, 1469 Rodhæ; u. 1787 og 1805) m. skole, motorml., andelsmejeri (Skovdal), frysehus og bryggeri; Frenderup (1423 Frendorp; u. 1793); en del af Ås (*1248 Aas; u. 1799), resten i Ø. Egede so.; Viverup (1423 Wynorp, fejl for Wyuorp, 1469 Viberop; u. 1798) delvis i Ø. Egede so. – Saml. af gde og hse: Dalby Borup Overdrev; Tågerup Overdrev; Druestrup Overdrev; Viverup Overdrev; Holtehuse. – Gårde: Store Rodegd., under Lystrup (20,1 tdr. hartk., 122 ha; ejdsk. 290, grv. 167); Snedkærgd. (15,3 tdr. hartk., 80 ha; ejdsk. 205, grv. 123); Kelstrupgd. (1530 Kielstrop).

Sdr. D. so., der sa. m. Tureby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Karise so., dog under 18. skattekr. (St. Heddinge) og amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 124. lægd og har sessionssted i Fakse.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke m. tårn i v., skib m. udbygninger mod n. og s., samt kor m. flad altervæg og sakristi mod n. har haft en usædvanlig indviklet bygningshistorie. Af s. 227 den romanske kerne, der er opf. af faksekalk, er kun skibet bev.; spor af romansk vindue på s.siden. I senromansk tid har skibet fået en v.forlængelse, der blev helt nedbrudt i sengotisk tid, og hvoraf kun v.gavlen af kridtsten er bev. i det sen. opf. tårns ø.mur. Koret blev helt ombygget i unggotisk tid; materialet var tegl, spor af unggotisk vindue ses over sakristiets loft. Skib og kor fik hvælvinger i slutn. af 1300t., 2 brede fag i skibet og 2 smalle i koret. I sengotisk tid blev v.forlængelsen ombygget m. nye sidemure, rummet overhvælvedes, og desuden fik kirken en række tilbygn., et tårn i v. m. overhvælvet rum, der siden slutn. af 1800t. er våbenhus, et stort overhvælvet kapel mod n. (opr. anv. som dåbskapel), et våbenhus mod s. (nu anv. dels til ligkapel, dels til brændselsrum) og et overhvælvet sakristi mod n. Alle tilbygn. har kamtakkede, blændingsprydede gavle, mens skibets og korets gavle er glatte og kamløse; korgavlen har sengotiske blændinger, mens der over triumfgavlen tidl. har været en tagrytter. – Altertavlen er et maleri af J. Roed fra 1848 (Maria m. Kristusbarnet og Josef i stalden). Den romanske granitfont fandtes i 1800t. i præstegården, hvorfra den 1861 sendtes til Nationalmuseet for 1916 at komme tilbage til kirken. Prædikestolen fra o. 1605 har udsk. evangelister som hjørnehermer og malede skriftsteder i de smalle felter; på postamentfremspring ses Tryggevældelensmanden Ditlev Holcks og hustrus våben og navnetræk.

Orgelet skænkedes 1843 af E. M. grevinde Moltke og blev ombygget og udvidet 1943. I tårnet 2 klokker, den ene m. minuskelindskr. fra 1538 (Uldall. 275), den anden støbt af Feliks Fuks 1630. I n.kapellet epitafium og gravsten over sgpr. Niels Desideriisøn Foss, † 1652, og 2 hustruer; i ndr. tårnmur en gravsten over Børge Pedersøns og Elsebe Lavrisdatters 4 børn, † under pesten 1654. Fra den hvælvede gravkælder under kapellet blev 1925 de der stående kister (6 voksne og 5 børn) optagne og nedgravet på kgd., mens beslag af bly og 3 kisteplader blev bev., deraf en over sgpr. mag. Hans Svane, † 1719, og over dennes datter Mette, † 1732, g.m. sgpr. Vilh. Lindam.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 574–84.

I nærheden af Babberup har man lejlighedsvis truffet på en svær kampestensmur under jordens overflade.

Skove: Der findes en del skov navnlig i den østl. del, således Egevænget (33 ha) i alm. m. fladt terræn og fl. st. fugtige lavninger. Jordbunden er stærkt leret. Bøg og eg de almindeligst forekommende træarter. Lidt østligere Østerskov (98 ha) m. udmærkede egebevoksninger fra omkr. 1890 samt s. herfor Skovvænger (98 ha, hvoraf en mindre del, ca. 18 ha, i Ø. Egede so.). Alle disse skove hører til Bregentved. Sydligst i so. den lille skov Rode Hestehave (12 ha) under Lystrup og Jomfruens Egede.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en høj v.f. Høsten.

Genforeningssten i Rode, rejst 1920.

Forf. A. L. C. Listov var sgpr. i Sdr. D.-T. 1872–89, provst Helmer Blom 1891–1913.

I Dalby fødtes 1872 forf. Valdemar Rørdam (morfaderen E. A. C. Olsen var sgpr. her 1859–72).

Litt.: AarbPræstø. 1921. 3–23.