Sønderhå sogn

(S.-Hørsted kom.) omgives af Snedsted, Hørsted, Hørdum og Hassing so., den lange, smalle Ovesø (der skiller so. fra Bested og Hvidbjerg so.) samt Hundborg hrd. (Nørhå so.), hvortil grænsen dannes af Årup å, Nørhå sø og Tegå, mens Hørsted å danner skel mod sø. Over det noget ujævne terræn hæver sig især i v. et større antal grusbakker, hvoraf Bavnehøj med 50 m er højest. Den 8 km lange og 0,5–1 km brede Ovesø (*1492 Ousiøe, 1502 Owesøø) var ligesom Tegåens dal og Nørhå sø i stenalderen et system af fjordarme fra Nordsøen, men blev ved landhævningen, delvis som følge af sandflugt, afspærret fra havet, så at søoverfladen nu ligger 3 m over havet. Langs søens ø.bred ses tydeligt den gl. stenalderkystskrænt med en strimmel hævet havbund foran. De tidl. lyngklædte bakker i v. er nu for største delen beplantet.

Areal i alt 1955: 1974 ha. Befolkningen 1/10 1955: 593 indb. fordelt på 154 husstande (1801: 318, 1850: 418, 1901: 513, 1930: 593).

I so. ligger byen Sønderhå (*1380 Synderhaae, 1389 Synderhaa; u. 1805) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1960; arkt. Jens Hansen, Tilsted), missionshuset Tabor (opf. 1897), Sønderhaa-Hørsted Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1960 var indskuddene 2,0 mill. kr., reserver 235.000 kr.), sportsplads og telf.central. – Saml. af gde og hse: Jestrup (1464 Jestrop, 1465 Estrop, 1481 Jesthorp; u. 1805); Labæk Huse; Hågårde (*1457 Hagardh, Hagardt, 1481 Haagaardh). – Gårde: hovedgd. Kovstrup (*1438 Kostrup, 1481 Kowsthorp) (16,6 tdr. hartk., 165 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 445, grv. 257); Gyrupgd. (* 1376 Gythorp, *1450 Gyrdrup) (7,3 tdr. hartk., 102 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 280, grv. 139); Damsgd. (1664 Dambgrd); Bakkegd. (1688 Paa Banck); Lægd. (1464 Led gard); Østergd. (*1380 Østergaard); Rolighed (1664 Jestrup Rollighed); Gadegd.; Knattrup.

S. so., der sa. m. Hørsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat, hører under 82. retskr. (Vestervig) og har tingsted i et af retskredsens bitingsteder, Hørdum, so. hører endv. under 54. politikr. (Hurup), men i øvrigt under sa. kr. som Snedsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 222. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Den højtliggende kirke, der hegnes af gl. kampestensdiger, består af tårn i v., skib og kor m. flad altervæg samt nyere våbenhus mod n. Den romanske kerne, skib og kor, er opf. af hugne granitkvadre på skråkantsokkel. I koret er spor af opr. vinduer, deriblandt også et cirkelrundt spedalskhedsvindue 97 cm over sokkel på s.siden. Den sydl. dør er tilmuret, n.døren er endnu i brug. Det sen., o. 1500 opf. tårn har mul. haft en romansk forgænger, idet de nedre partier er opf. af romanske kvadre, mens de øvre dele er af gule munkesten i munkeskifte. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er den smalle, romanske korbue bev. med profilerede kragsten; tårnrummet, der åbner sig mod skibet m. spidsbuet arkade, har i ny tid (1923) fået krydshvælving. På det murede alterbord, der fortil dækkes af foldeværksfyldinger fra o. 1550, står en fløjaltertavle skåret o. 1590 m. malerier fra 1708 (Nadveren i storfeltet, Korsfæstelsen og Opstandelsen i sidefløjene), udf. af J. J. Thrane. Romansk font af granit (Mackeprang. D. 407) m. fad af sydty. arb. o. 1575. Prædikestolen er samtidig m. altertavlen og har indskrift: »1589 er denne prædikestol indsat. 1711 er denne prædikestol stafferet«, idet den maledes nævnte år af Thøger Thrane. Læsepult fra 1600t., m. malet årst. 1755, nu på alteret. Præstestol s. 619 m. himmel fra 1700t., nu i koret. Stolegavlene er fra 1600t. En gravsten over Niels Jørgensen til Kovstrup, † 1621, og hustru, † 1640, er indmuret i korets s.væg.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 482–89.

Kovstrup tilhørte tidl. den slægt Munk, hvis våben var skrådelt fra venstre ved et 3-tindet tindesnit. 1389 gav Christen Munk sin gård Østergård i Sønderhå til præstebordet. 1455 nævnes hans sønnesøn(?) Christen Munk i K., 1474 dennes hustru fru Marine i K., og hans svoger Peder Jensen i K. 1485–91. Sidstn. Christen Munks søn af sa. navn ejede (en del af) K., men også hans søskende skrev sig til den, Benedicte M. 1481, Laurids M. 1498 og Jep M. 1504–15. Han solgte den til Kirsten Høg i Tandrup, enke efter Niels Krabbe. Derefter synes K. (1662 24 tdr. hartk., fra 1688 20 tdr.) stadig at have haft ejer fælles med Tandrup til 1735, da den kom til Frederik Leth. Han opførte gården af bindingsværk og solgte den 1746 til major Povl v. Klingenberg til Tandrup. På auktionen 1771 efter hans død købte Eggert Nandrup K. (20, 83 og 150 tdr. hartk.) for 19.981 rdl. Han frasolgte en del af godset og afhændede derefter K. 1781 for 16.420 rdl. til Søren Chr. Balleby († 1821), som kompletterede den. Da hans søn Niels Balleby døde ugift 1822, blev gården på auktion efter ham 1824 købt for 19.300 rbdl. sedler af by- og herredsskriver, kancelliassessor Peder Georg Nicolaj Toft. Han fraskilte godset og skødede 1829 K. til Anders Nicolai Lillelund († 1849), hvorefter den gik over til svigersønnen Frederik Bille († 1890), hvis enke 1897 solgte den (22 tdr. hartk.) til Mads J. Tølbøl. Denne overdrog den 1938 til sin søn Aage Tølbøl, der har frasolgt 72 ha til husmandsbrug. – Godsarkiv i NLA.

Hågård har været en sædegård, der 1457 tilhørte Iver Munk (slægten M. af Kovstrup), 1483 hans enke Karen Jepsdatter (Bildt) og 1488 hans brodersøn Christen Christensen Munk til Kovstrup. Nævnte Iver Munks svigersøn Niels Pedersen skrev sig dog til den 1481 og hans søn Iver Nielsen 1504. Niels Torlufsen (af slægten Basse fra Vendsyssel) til Tveden var g. m. Iver Nielsen Rotfelds datter Edel af »Hovgård« i Thy. (Hun kaldes også Edel Jensdatter Kall. – Iver Nielsen Rotfeld er ikke identisk med den førstnævnte I. N.). Deres børn synes 1568 at have ejet H. sa. m. fru Ide Høg. Sen. kom den ved mageskifte fra rentemester, sen. greve, Mogens Friis til kronen, som 1661 udlagde den til Jochum Irgens (1674 adlet med navnet v. Westervig), fra hvem den (19 tdr. hartk.) efter revisionskommissionens dom 1682 kom tilbage til kronen. 1688 blev den udlagt til rytterhold.

Gyrupgård har også været en sædegård. Den tilhørte 1376 Niels Pedersen, 1450 Niels Jensen, 1484 Bord Jensen.

Skove: Hist og her mindre plantager, således ned mod Ovesø.

Af forsv. gde i so. nævnes i ældre tid bl.a. Plovmandsgård (1688 Ploumandsgaard), Kalkærgård (1608 Kalkierdt, 1688 Kalkiergaard), Næsgård (1688 Nessgaard), Keldgård (1502 Keldgord), endnu nævnt i 1700t., Smedjeknæk (1688 Smediekneck), Pilbjerg (1664 Pilberig), Barndal- (1502 Barndall) og Blyborg (1688 Blyborig).

Fredede oldtidsminder: To langhøje og 76 høje. I Sønderhå plantage findes en gruppe på 13 høje, hvoribl. den store Frejshøj; nv.f. Sønderhå findes flere højgrupper, i en af dem den store Sørtehøj; ved Jestrup ligger de 3 Dolmerhøje og nv.f. Sønderhå den meget anselige Bavnehøj. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 164 høje. På højt terræn v.f. Sønderhå har der været oldtidsagre.

Kovstrup vandmølle nævnes 1662, var kort efter øde (AarbThisted. 1940. 295).

Litt.: AarbThisted. 1915. 50–52 (om degne); 1921. 224–26 (visitatsindberetninger); 1928. 411 f. (om ndskrifter).