Tårnby sogn

(Valløby-T. kom.) omgives af Stevns hrd. (Strøby so.), hvorfra det skilles ved Tryggevælde å, samt af Hårlev, Himlingøje og Valløby so. Det bakkede moræneland når i nv. til 42 m (Ranesbanke; trig. stat.) og sænker sig herfra i ret bløde kurver ned mod Tryggevælde ås dal, der på venstre bred ledsages af ca. 1/2 km brede engdrag. Langs med den sydl. del af ådalen findes s. 147 et smalt bælte af lagdelt sand, men herudover domineres jordbunden af moræneler af fortrinlig kvalitet. Gennem det skovløse so. går landevejen Køge-Fakse.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 628 ha. Befolkning 7/11 1950: 344 indb. fordelt på 103 husstande. (1801: 242, 1850: 357, 1901: 361, 1930: 367).

I sognet byen Store Tårnby (1257 Thornby maiori, 1356 Thornby maglæ, 1596 Stortornbye; u. 1805) m. kirke, skole, forsamlingshus, kølehus (anl. 1951) og andelsmejeri (Elbæk). – Saml. af gde og hse: Stolpehuse m. telf.central.

J. Tyge Møller lektor, dr. phil.

T. so., der sa.m. Valløby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lellinge so. So. udgør 2. udskrivningskr., 86. lægd og har sessionssted i Køge.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, der ligger på en lille højning, består af senromansk skib, sengotisk langhuskor, sakristi, våbenhus og tårn. Af den senromanske kridtkvaderbygn. står skibets langmure og v.gavl. Skibet har i hver langmur haft to slanke rundbuevinduer, hvoraf de vestre spores tilmuret, og af den tilmurede n.dør ses karmene og en del af rundbuestikket. Inden korudvidelsen er der i gotisk tid indbygget to fag krydshvælv i skibet, og v.gavlen har fået påmuret kamme. I slutn. af 1400t. tilføjedes våbenhus i s. af tegl, og o. 1500 fortrængtes det opr. kor af et eetfags langhuskor, overvejende af kridt. I ø.gavlen spores et fladbuevindue, og den syvtakkede taggavl af tegl har spidsbuede højblændinger. Det lille tårn af tegl fra. o 1500 har sen., 1626, fået tilføjet et trappehus mod s. Det bæltemurede sakristi på korets n.side er lidt yngre end dette og har blændingsgavl af sydsjæll. type. I kirken er fundet en del midtsjæll. gulvfliser fra senromansk tid, hvoraf nogle er indsat i sakristiets mure, mens andre er på Nationalmus. og i Køge museum. – Altertavlen, opr. i Valløby kirke, er et højrenæssancearb. fra 1587, vistnok af Hinrick Reineke, med seks portalfelter. Sengotisk kalk med mindeindskr. for en Kristen Bertelsen og sen. tilføjet våben (1587) for Birgitte Rosenkrantz. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 104). Sydty. fad o. 1550 med bebudelsen. Prædikestol og stoleværk fra 1913. Klokker: 1) K. & H. Gamst 1833; 2) Gamst & Lunds Eftf. 1863.

Erik Horskjær redaktør

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 323–29.

Fredede oldtidsminder: På en sandbakke nv.f. St. Tårnby den store høj Ranesbanke, noget forstyrret. – Sløjfet: 7 høje, hvoraf flere dog er tvivlsomme. – Ved Stolpehuse fandtes 1837 på flad mark en større sølvskat, bestående af et krucifiks, noget brudsølv og 2253 mønter, hovedsagelig ty., en del eng. og da. (de yngste fra omkr. 1050 e. Kr.).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Aarb. 1942. 160.