Tværsted sogn

(T.-Uggerby kom.) omgives af Råbjerg, Mosbjerg, og Bindslev so., Vennebjerg hrd. (Uggerby so.) samt Skagerrak. So. er helt og holdent opbygget af unge, marine dannelser, dels mere jævne stranddannelser som i den vestl. del, dels systemer af rimmer og dopper som i den østl. del. N.f. landevejen ml. T. og Ålbæk løber rimmerne nærmest ø.-v., men nærmere havet er de næsten udviskede af sen. indblæste havklitter. S.f. landevejen går de derimod i retningen n.-s. (T. Rimmer), idet de aftager både i højde og tæthed ned mod Sørig enge og den udtørrede Gårdbo sø, hvoraf halvdelen hører til so. Gennem so. løber den stærkt bugtede Tværsted å, der v.f. Tannis gennembryder havklitten for at munde s. 135 ud i Skagerrak, ofte sa.m. den fra v. kommende Uggerby å. Omkring deres fælles munding er der i dette årh. sket en betydelig forlægning af kysten udad. Længere mod ø. udmunder et tredie vandløb, Flodbæk, samt flere mindre. Ved et af disse, Hvarrerende, er der ved opstemning skabt nogle småsøer, der sa.m. den omgivende smukke Tværsted plantage og det afvekslende klitlandskab ikke alene er blevet et tilholdssted for fugle og vildt, men også et meget besøgt udflugtssted, ligesom kysten ved Tannis er blevet et af N.jyllands mere kendte badesteder. De største af plantagerne er Tværsted plantage og Elkær plantage, men derudover udgør moserne en anselig del af so. (Sørig mose, Trynmose, se i øvrigt under Mosbjerg), ligesom klitter dækker store arealer (Vesterklit, Østerklit (med Hvarrebakke udsigtstårn) og Simon Skrivers klit). Gennem so. går landevejen Hjørring-Tværsted med videreførsel til Ålbæk.

Areal i alt 1955: 6363 ha. Befolkning 1/10 1955: 1730 indb. fordelt på 491 husstande (1801: 569, 1850: 799, 1901: 1494, 1930: 1838).

I so. ligger Tværsted (med N. og Ø. Tværsted) (1394 Thwerstedh; u. 1795) m. kirke, præstegd., kom.kontor (i alderdomshjemmet), centralskole (opf. 1955, arkt. Gaarden) m. sognebibl. (opret. 1938, 3500 bd., filialer i Uggerby og Tuen), missionshus, forsamlingshus, alderdomshjem (opf. 1942, 17 pl.), fil. af Frederikshavn By- og Landbosparekasse, kro, mejeri (omb. 1923), posteksp. og telf.central; Tannisby, badested m. badehoteller (Tannishus, Klitgården), Børnenes Kontors feriekoloni Tannisbugt og stor campingplads; V. Tværsted (1662 Vester Tuersted); Terpet (1574 Tverstedtorp, 1611 Torpett; u. 1795) m. missionshus og andelsmejeri (opret. 1898); Terpethede; Klitten; Østenkær m. plantørbolig; Tuen (1662 Tuen) m. andelsmejeri og brevsaml.sted; N. og S. Horsnab (1419 Hornsnab, 1688 Sønder-, Nør-, Gammel Horsnab) m. skole; Skram (1662 Sckram); Sørig (*1479 Sørickshoffuit), delvis i Råbjerg so., og Sørig Enge m. filialkirke, skole og andelsmejeri s. 136 (opf. 1938); Sørig Mose m. missionshus og forsamlingshus; Altona Hse; Tværsted Rimmer; Volhøj (1662 Walhye); Elkær Mark. – Gårde: Hovedgd. Nørre Elkær (1419 Ell…, 1662 Elkier) (7,8 tdr. hartk., 193 ha, hvoraf 83 skov; ejdsk. 240, grv. 95); Slynge (1611 Slønge); Gøgsig (1638 Giøgsiig, 1662 Giøgsig); Slottet; Vågholt.

T. so., der sa. m. Uggerby so. i Vennebjerg hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skagen landsogn, dog under amtets 3. folketingsopstillingskr. (Hjørring). So. udgør 5. udskrivningskr., 473. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Den lave, blytækte kirke er en kvaderstensbygn. fra romansk tid, bestående af langstrakt skib, kor m. flad altervæg og nyere våbenhus mod n. De ældste dele er koret og ø.partiet af skibet, der hviler på sokkel af skråkant, men som har delvis omsatte mure. I korets ø.væg ses overliggeren til et romansk vindue. Skibets gl. n.dør er i opr. leje, men synes noget udvidet, s.døren er tilmuret. I sen. middelalder er skibet forlænget mod v., dels m. teglsten, dels m. genanvendte kvadre fra den nedbrudte v.gavl. På forlængelsens s.mur ses en kvadersten m. et omvendt dyrehoved i relief. V.gavlen har sen., antagelig i 1700t., fået svungne afdækninger; årstallet 1787 i murankre hentyder måske hertil. Det indre, hvor den gl. korbue m. svære kragsten er bevaret, har bjælkeloft i skib og kor. Altertavlen er et snitværk fra o. 1600, opdelt i hoved- og topstykke; hovedstykket m. sidevinger er tredelt; i midtfeltet et maleri fra 1884, Kristus i Emmaus, af Anker Lund. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 406). Enkel prædikestol fra slutn. af 1600t. har i felterne malede brystbilleder af evangelisterne. I våbenhuset, der er opf. 1890, er indmuret ligsten over præsterne Laurids Mikkelsen, † 1609, og Palle Andersen, † 1629, med deres hustru, over forpagter Niels Christensen, † 1686(?), over provst Peder Bjerring, † 1761, og over Jens Brøndlund til Nørre Elkær, † 1778, med hustru, født Eylandt. Nø.f. kirken en klokkestabel m. klokke, der har indskrift i renæssancemajuskler, 1512 (Uldall. 299).

Sørig filialkirke er opf. 1899–1901 efter tegn. af arkt. V. Ahlmann af røde mursten m. skifertag i let tillempet romansk stil. Den består af skib og kor mod ø.; over v.gavlen en tagrytter. I det indre dækkes rummet af en tøndehvælving. 1956 er kirkens inventar delvis fornyet; der kom nyt alterbord m. predella og glat kors, ny alterskranke, og over alteret indsattes en glasmosaik i en vinduesrose, udf. af billedhugger Palle Bruun. Samtidig omdannedes indgangen under pulpituret m. nyt dåbsventeværelse. Samtlige istandsættelses- og nyarb. ved kirken udførtes af kgl. bygn.insp. Leopold Teschl.

Nørre Elkær – 2½ km sø.f. Tværsted by – var i middelalderen en bondegd., som Anne Henriksdatter Friis (af Haraldskær) til Odden († 1542) ved ægteskab bragte til hr. Ove Vincentsen Lunge (Dyre) til Tirsbæk og Kragerup († 1540). Deres søn Christoffer Ovesen Lunge (Dyre) til Odden († 1565) har utvivlsomt arvet gden. Hans søn Erik Christoffersen Lunge (Dyre) til Stovgård († ugift 1616) ejede 1616 E., der da omtales som en hovedgd. Sen. kom gden til hans brodersøns datter fru Birgitte Lunge (Dyre) til E., der døde ung 1628, men var g. m. sen. rigsråd Henrik Ramel til Bäckaskog m.v. († 1653). Deres datter Birgitte Ramel døde 1640 som mindreårig, og E., der 1652 havde 526 tdr. hartk. fæstegods, arvedes derefter af hendes halvsøstre Anna Ramel til Osbygård († 1702) g. 1. m. Albert Skeel til Katholm og Hessel († 1667), og Margrethe Ramel († 1699), g.m. krigs- og landkommissær Erik Christensen Sehested til Lykkesholm († 1683), som 1662 anføres som ejer af E. (14 tdr. hartk.). Han skødede 1665 en part af gden til admiral, sen. amtmand Markor Steensen Rodsteén på Lerbæk († 1681), der formentlig blev eneejer af den. Hans børn hr. Chr. Rodsteen til Gunderslevholm († 1728), hr. Peter (sen. baron) Rodsteen til Lerbæk m.v. († 1714) og datteren Margrethe Rodsteen († 1711) arvede E., hvortil enken Birgitte Reedtz dog skulle have brugsretten til sin død (1699). Peter Rodsteen solgte 1684 sin part i gden til broderen, der formentlig også erhvervede søsterens andel; 1695 tilbagekøbte Peter Rodsteen E. (1688: 35,75 tdr. hartk. med 124,8 tdr. land under plov), for dog straks at transportere den til generalløjtnant Hans Fr. Levetzow til Oksholm og Restrup († 1696). Dennes søn ritmester Gert Didrik Levetzow til Tjele († 1737) arvede gden, men solgte den (36¼ tdr. hartk.) til Anders Pedersen Brønsdorph til Linderumgård. 1722 gjorde kammerjunker Jacob Benzon udlæg i E., hvorefter gden (36¼ tdr. hartk. m. 35 tdr. hartk. tiender og 201 7/8 tdr. hartk. fæstegods) for 13.800 rdl. på auktion s. 137 erhvervedes af prokurator, justitsråd Lukas Jensen Kjærulf af Viborg (proces ml. ham og Fr. Kjær (Kjærskiold) til Børglumkloster herom). Kjærulf videresolgte 1725 gden (m. sa. tilliggende og for sa. pris) til sen. amtsforv. i Ålborg Lars Borch Hauch til Juellingsholm (Nørvang hrd.). Efter hans og hans enke Marie Berthelsdatter Hauchs død 1739 solgtes E. på auktion n.å. – nu med 217¼ tdr. hartk. fæstegods – for 15.550 rdl. kur. til godsforv. Jens Nielsen Brøndlund, som beboede gden. Efter hans død 1778 afhændede enken Anne Margrethe Eylandt 1789 gd. og gods for 17.500 rdl. til fuldm. Laurids Bartholin Schmidt († 1820) (skødet godkendt 1791 ved højesteretsdom). 1799 solgte denne på auktion E. (m. 36 tdr. hartk. hovedgdsjord, 35 tdr. hartk. tiender og 204 tdr. hartk. fæstegods) for 44.000 rdl. kur. + et indestående legat på 1000 rdl. til brødrene Henning Fr. Høst Ring († 1835) og Peder Ring, der straks erhvervede kgl. bevilling at bortsælge fæstegodset uden at miste hovedgdsfriheden. Fæstegodset og tienderne solgtes derefter (1836 kun 4 fæstegde tilbage). 1820 erhvervede P. Ring broderens halvpart for 15.000 rbd. sølv, lod gdens marker indhegne, anlagde 1828 stor have, 1840 et brændevinsbrænderi (nedlagt 1863) og oprettede et teglværk. 1854 anlagde han en nåletræsplantage (opr. 39 ha, sen. udvidet) østligst på gdens jorder og Tværsted Klitplantage (solgt 1859 til staten). Efter hans død 1858 overgik E. for 100.000 rdl. til sønnen Henning Fr. Ring (forp. fra 1846), som 1869 udskilte ca. 330 ha hede og eng, hvorpå ladegden Vågholt 1870 opførtes (1871 solgt til hans broder P. V. T. Ring). 1899 frasolgtes ca. 65 ha, 1906 det resterende af gden til et konsortium, der fortsatte udstykningen (6 husmandsbrug à 6,6 ha og gden Søndermarken (65 ha)). Hovedparcellen købtes 1912 af Fred. Mølbach, Tværsted, som 1914 solgte den for 172.500 kr. til forv. Hans Claus Chr. Bang, Skårupgård. 1915 handledes E. 3 gange, sidst til slagtermester Rudolf Ovesen, Århus, der frasolgte noget af jorden og 1918 afstod hovedparcellen til kbmd. Chr. Nielsen, Hammel, og slagteridir. Jørgensen, smst.; de solgte 1922 gden for 250.000 kr. til propr. Niels Nielsen, Hammel, der solgte ca. 36 ha af dens jord fra, hvorefter dens areal var 196 ha, deraf 110 ha ager og 55 ha skov med 7¾ tdr. hartk. 1954 solgtes gden for 365.000 kr. til fru E. Christensen, som 1958 solgte den for 380.000 kr. til A. P. Jacobsen, der 1959 solgte den for 429.250 kr. til H. Brødsgaard. – 1662 bestod borggden af et s. 138 nyt og to faldefærdige bindingsværkshuse omgivet af en tilgroet grav. (Gdens arkiv brændt; kun lidt i NLA).

Litt.: Carl Klitgaard i DSIHerreg., Ny Saml. II. 1945. 361–65. DLandbr. VII. 1935. 186. A. P. Gaardboe i JySaml. V. 1874–75. 134–46. Sa. Fortidsminder fra Vendsyssel. 1893. 67–73.

Slynge ejedes o. 1630 af jomfru Johanne Lykke, som 1632 bortmageskiftede den til Otte Lauridsen Lunov til Rekkergård (Bølling hrd.) († tidligst 1660), der 1633–36 skrev sig til S., men 1637 solgte gden til fru Sofie Brahe Stensdatter til Høgholt og Odden m.v. († 1659), enke efter rigsmarsken hr. Jørgen Lunge (Dyre) († 1619). 1662 var S. 2 fæstegde (bol).

I so. nævnes 1662 huset Sparrelott, 1688 Strandhuuset.

Skove: Mod n. ud til Tannis bugt ligger den af staten ejede Tværsted Klitplantage (ca. 800 ha) med mod s. partiet Østerskov (ca. 300 ha). Plantagens jordbundsforhold er meget vekslende. I Østerskov efter forholdene god bund. Ved kysten er der sandflugtsarealer med både høje klitter og lavere, afføgne, yderst magre partier. Træartsfordelingen er flg.: løvtræ 25 ha, rødgran m.v. 180 ha, skovfyr 105 ha og bjergfyr 368 ha. I den ældste del af plantagen er der skovlignende partier. Anlægget af Tværsted Klitplantage blev påbegyndt 1852, navnlig ved plantør Weirums og kmh. Riegels’ bestræbelser. 1859 overgik den til statsplantage, idet der blev eksproprieret ca. 360 ha af Nørre Elkærs jorder. I den vestl. del af plantagen ligger plantørboligen. I nærheden heraf et udsigtspunkt over havet. Sydligere i so, ligger Tværsted-Uggerby Kommuneplantage (121 ha) på gennemgående god hede med forholdsvis gode vækstbetingelser. Træartsfordelingen er her: bøg 3 ha, rødgran m.v. 28 ha, skovfyr 13 ha og bjergfyr 69 ha. Endv. finder man her Nørre Elkær skov (83 ha, hvoraf løvtræ 1 ha, nåletræ 54 ha og ubevoksede arealer 28 ha). Skoven er anlagt 1881.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 nu overpløjede høje. Ved Østenkær er der fundet to bopladser fra ældre stenalder og en del urnegrave af uvis alder.

Litt.: A. Peter Gaardboe. Historisk-topografisk Beskrivelse af Tversted Sogn, JySaml. V. 1874–75. 126–68. Anton Larsen. Kommunale Forhold i Tversted og Uggerby Sogne fra 1803–61, AarbVends. 1925–26. 234–55. H. R. Christensen. Det hollandske Orlogsskibs Forlis ved Tversted 1782, sst. 1955–56. 115–20.