Vilsted sogn

(V.-Vindblæs kom.) omgives af Vindblæs og Oudrup so., Års hrd. (Flejsborg og Overlade so.) samt Ranum, Malle og Løgsted so. Den nordl. del er et jævnt bakket landskab, hvori Huneshøj når 28 m, og med ret gode s. 1234 jorder. Derimod er den sydl. dels mere jævne jorder af overvejende sandet beskaffenhed, og her lå tidl. store hedestrækninger, Vilsted hede, hvoraf ca. 175 tdr. land opdyrkedes 1929–30, mens Ålborg a. 1944 erhvervede andre 150 tdr. land til beplantning (Grønning Sande). De to so.dele adskilles af Herredsbæk m. dens omgivende enge, der i stenalderen var en fjord, som fra Bjørnsholm bugt strakte sig helt ind til Oudrup so. I engene den lille Vilsted sø (10 ha). Gennem so. går landevejen Løgstør-Hobro.

Areal i alt 1955: 2044 ha. Befolkning 1/10 1955: 571 indb. fordelt på 171 husstande (1801: 292, 1850: 366, 1901: 451, 1930: 592).

I sognet byen: Vilsted (1338 Wælst, 1342 Wilsteth; u. 1794) m. kirke, præstegd. (opf. 1919, arkt. S. Vig-Nielsen, Viborg), kom.skole (opf. 1899), forskole (opf. 1910), afdelingsbibl. (i skolen), sportsplads, forsamlingshus (opf. 1895), kafé, andelsmejeri (opf. 1925), posteksp., telf.central. – Saml. af gde og hse: Haldrup Gde (o. 1525 Haldrvp); Troldbjerg Gde (1542 Troelberiig); Gårdstedgde; Røgelhse. – Gårde: Holkasminde (en del af arealet i Flejsborg so.); Hyllestedgd. (*1504 Høllestet; 9,6 tdr. hartk., 91 ha; ejdv. 281, grv. 116); Grønninggd. (o. 1525 Grønen, 1579 Grenning, 1611 Grønenn); V. Strett (1407 Strætæ, 1573 Vesterstret); Gatten Møllegd.

Vilsted so., der sa. m. Vindblæs so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Slet hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kornum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 352. lægd og har sessionssted i Løgstør.

Kirken består af romansk kor og skib, gotisk v.forlængelse, styltetårn og trappehus, samt et våbenhus på forlængelsens s.side fra o. 1750. Et middelald. kapel i s. er nedrevet. Den romanske del er af granitkvadre på skråkantsokkel, men stærkt omsat (i n. 1885). I korets og skibets s.mure ses to kvadre m. skaktavl; i skibets n.mur er den tilmurede dør og et opr., rundbuet vindue bev.; s.døren er flyttet v.over. Den runde korbue, som forneden har en indmuret sokkel- el. kragsten, er vistnok ommuret i munkesten ligesom taggavlene, mul. i 1400t., da koret fik ét, skibet to krydshvælv. Lidt sen. rejstes en overhvælvet v.forlængelse af kvadre og munkesten; i dens taggavl er der en stor, dyb, spidsbuet, sen. gennembrudt blænding. Mul. samtidig opførtes tårn og trappehus, det sidste m. udmunding gennem en dør i forlængelsens gavl. Tårnet, der er smalt og åbent mod v. (ikke mod skibet), består af to svære piller forbundet af en høj spidsbue, som bærer klokkestokværket. Østl. i skibets s.mur ses en spidsbuet, tilmuret arkade til det forsvundne kapel. Våbenhuset er i landlig barok m. en nydelig, svungen gavl. Tårn og våbenhus er hvidtet, de øvr. afsnit står i blank mur. Rund- og fladbuede jernvinduer fra 1885 (arkt. Uldall). Tårnets pyramidetag er tækket m. bly, de øvr. tage hængt m. røde tagsten på fyrretræstagværker fra hovedrestaureringen 1934 (arkt. E. Packness). På tårnet en vindfløj m. MPM 1773 (jf. Skarp Salling). Ved restaurering 1885 konstateredes kalkmalede dekorationer på ribber og gjordbuer ledsaget af krydsende rundbuer. – Inventar: Alterbord af granit, dækket af »renæssance«panel fra 1934 (kopi efter Løgsted). Som alterprydelse tjener siden 1934 kirkens middelald. korbuekrucifiks fra o. 1475. Den tidl. altertavle, et maleri, Bønnen i Gethsemane, sign. A. Dorph 1894, er ophængt på skibets n.væg. Af kirkens renæssancetavle fra 1615 er bev. en del af storfeltets maleri på træ (krucifiksgruppe). Alterkalk 1656. Sengotiske alterstager. Halvrund alterskranke. Romansk granitdøbefont. Sydty. s. 1235 dåbsfad, o. 1575, m. drevet hvirvelroset inden for ringbort m. minuskler. Prædikestol o. 1625, på fire fag m. arkader og naive hermer på hjørnerne; i frisen malet »Anno 1729« hentydende til staffering m. allegoriske malerier (overflødighedshorn hældes over hjerte, hjerte på ambolt træffes af hammer), flankerende våben for kirkeejeren Jochum Poulsen til Vår og hustru Karen Benzon; atter restaur. 1861 ved kirkeejeren agent Wibroe, og 1934. Nye indskrifter; ny opgang og underbygn. Stolestader 1894; et par gavle m. foldeværk bar årst. 1584. På v.pulpitur orgel (A. C. Zachariasen, Århus, 5 stemmer), skænket 1916 af menigheden (sølvplade). Lysekroner 1913 og 1924 (Maren Sørensen, Janumgård). Klokke støbt 1850 hos Gamst og Lund, Kbh. – Gravminder: Epitaf over Th. E. Hvass, præst, † 1816, og tre hustruer; restaureret 1934. Gravsten over Anne Lauridsdatter Trane, † 1596 (i tårnet) og Peder Selgensen, herredsfoged, †16□ (smst., tidl. i den tilmurede n.dør). – På kgd. er begr. major Thomas Westenholz, † 1830 som herredsfoged i Vilsted.

Litt.: Chr. Kollerup. V. Kirke i Slet Hrd., HimmerlKjær. XLVII. 1958. 257–67.

Vilsted sø el. Nørresø (opr. 250 ha) er nu helt udtørret. Afvandingsarbejdet påbegyndtes i 1870erne af et interessentskab (jf. Niels Kyø i HimmerlKjær. 1940. 221–32 og Chr. Kollerup sst. 1955–56. 293–96).

I den nuv. Vilsted bys vestl. udkant lå i middelalderen en befæstet gård, der mul. har tilhørt den bekendte drost hr. Laurends (Laurids) Jensen (el. Jonsen) (Panter) († 1340); hans søn hr. Peder Lauridsen (Panter) († tidligst 1360), der skyldte Valdemar IV Atterdag 140 mark lødigt sølv p.gr.af sit gods Vilsted, stillede 1342 gden V. som brugspant herfor. En anden søn Jens Lauridsen (Panter) til Vemmetofte har formentlig haft del i gd. og gods, hvorfor hans svigersøn rigsråden hr. Jens Andersen (Brok af Gl. Estrup) († 1408) 1406 kunne skøde sin rettighed i Vilstedgård, Vilsted by og Vilsted fang til dronn. Margrete, der 1407 også af købte ovenn. Peder Lauridsens sønner Anders Pedersen (Panter) til Svanholm m.v. († tidligst 1408) og landsdommer Jens Pedersen til Løgismose (Båg hrd.) († 1417) deres rettigheder deri og i andet gods. Borgen er utvivlsomt derefter blevet nedbrudt, mens godset forlenedes til Poul Stigsen (Hvide), som endnu 1438 skrev sig dertil. Sen. havde rektor ved Kbh.s universitet, rigsråden Erik Nielsen (Rosenkrantz) († 1504 el. 05) godset i pant af kronen, siden hans søster Anne Nielsdatter (Rosenkrantz) († 1535, g. m. rigsråden hr. Niels Gundesen (Lange (Munk)) til Lydum († 1511)) til 1522, da Jørgen Eriksen Vestenie († tidligst 1536), der 1517–18 havde haft Slet hrd. i pant, fik livsbrev på alle bøndergde i Vilsted so. 1523 fik hun Vilstedgård og Vilsted fang og Slet hrd. som brugeligt pant. 1527 fik Niels Kjeldsen Juel brev på V. gd. efter hendes (d.v.s. hans mormors) død, men allr. n.å. oplod hun lenet til ham. Ved hans død 1571 kom det til rigsråden Henrik Gyldenstierne til Ågård, og efter dennes død 1592 fik Bertil Holck til Højgård n.å. forleningsbrev på kronens bønder i Vilsted by og so. 1594 ønskede han at holde hus på en gd. smst.; 1597 lagdes lenet under Ålborghus. Endnu 1688 nævnes Vilstedgård (25,63 tdr. hartk. m. 184,8 tdr. land under plov), men var da delt i 4 gde, der siden deltes i 8. 1720 ejedes gdene (Vilstedgård nr. 1–4) af Jochum Poulsen til Vår († 1756), der da erhvervede tilbagekøbsretten af kronen.

Holkasminde er oprettet 1852 af propr. Jørgen Hansen ved sammenlægning af to gde (tilsa. 15 7/8 tdr. hartk.) og opkaldtes efter hans svigerfader forp. Holch, Ørslevkloster. Efter J. Hansens død 1863 ejede enken Mathilde Hansen, f. Richter H. til sin død 1911. Derefter tilhørte gden fru H. Claudi, f. Hansen. 1915 solgtes gden til brdr. Kortegaard, men en udstykning formindskede 1912–21 dens areal m. omkr. halvdelen. 1916 solgtes hovedparcellen (130 tdr. land) til gdr. Lars Søndergaard, som 1940 afstod den til Aksel Pedersen, den nuv. ejer.

Litt.: DGaarde. II. 1908. 693 f.

Hyllestedgård ejedes af landmåler Vilh. Aug. Grandjean († 1866), hvis enke Margrethe G., f. Albinus 1868 solgte den for 28.000 rdl. til fhv. forp. på Bjørnsholm Andreas C. Nyholm († 1881) i sameje m. sønnen Carl Laurentius W. Nyholm († 1876). Siden afhændedes gden (12 tdr. hartk.) af kancelliråd Møller i Viborg for 43.000 kr. til propr. Jens Sloth (Christensen), hvis søn H. J. Sloth overtog den; nuv. ejer A. A. Sloth. 1914 frasolgtes o. 28 ha.

Litt.: DGaarde. II. 1908. 694 f.

Vilsted birk. Vilstedgd. var gennem 1400t. og indtil 1597 en særlig forlening. Det vides ikke, hvornår birkeretten er ophævet, men den eksisterede ikke ca. 1680.

Omkring en stor lind er der på kirkepladsen rejst bystævne, 12 sten med indskrift til minde om kirkens bygning og byens udskiftning.

Skove: I so.s sydøstl. hjørne findes flere plantager, således Grønning Sande, 96 ha, der tilhører Ålborg amt. Vilsted-Vindblæs kom. ejer 21 ha nyplantet areal, og endv. ligger en mindre del (2 ha) af Rønhøj plantage (jf. omtalen under Oudrup so.) i so.

I en lav eng, indtil udtørringen omflydt af Vilsted sø, i hvis n.kant borgen er opf., ligger det nu stærkt forstyrrede voldsted, kaldet Vilsted slot. Anlægget har været rektangulært i ø.-v. og har dækket ca. 1/2 ha, med volde mod s. og v. Det er nu stærkt forstyrret af vandskylning og nedtrampning, men en vis plan skelnes af store kampesten og nedrammede pæle samt en 1/2 m høj banke, 20 m lang og 12 m bred, antagelig en hustomt.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, hvoribl. de to Vollershøje i et anlæg på en bakke ø.f. Vilsted og de to Skravhøje sydl. i so. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje.

Litt.: N. Kyø. To forsv. vesthimmerlandske Søer, HimmerlKjær. XXIX. 1940. 1–32. Sst. XXX. 1941 148–79. Chr. Kollerup. Fra V. Sogn, HimmerlKjær. XLV. 1956. 280–96. Sa. Slægten Bro. En vesthimmerlandsk Bondeslægt. 1951.