Årby sogn

(Å. kom.) omfatter den godt 10 km lange halvø Asnæs og omgives på landsiden af Kalundborg kbst., Tømmerup samt Rørby so., i øvrigt af Store Bælt og Kalundborg fjord. Største delen af so. viser et jævnt, småbakket landskab af ret ringe højde, og kun helt i ø. ved Årby antager terrænet en mere storbakket form. Fra bunden af Kalundborg fjord strækker der sig en lavning med marint forland imod ø. Mens so.s østl. del i henseende til bebyggelse præges af landsbyer og spredt bebyggelse, er halvøen Asnæs typisk storbesiddelse, og her ligger også so.s skove: Asnæs Forskov og Vesterskov, den mere åbne Dyrehaven og et par s. 501 skovbevoksede moser: Birkemose og Randmose. Gennem den nordøstl. del af so. går landevejen Kalundborg-Slagelse.

Areal i alt 1950: 3208 ha. Befolkning 7/11 1950: 1344 indb. fordelt på 384 husstande. (1801: 658, 1850: 1272, 1901: 1342, 1930: 1473). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 878 levede af landbrug, 203 af håndværk og industri, 55 af handel og omsætning 32 af transportvirksomhed, 43 af administration og liberale erhverv og 131 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Årby (1339 Aarby, 1355 Aræby; u. 1788) med kirke, præstegd., skole (1830), friskole (1872), missionshus (1925), forsamlingshus (opf. 1952, arkt. L. Schrøder, Kalundborg), alderdomshjem (opf. 1948, arkt. M. Petersen, Holbæk, 13 pl.) med kommunekontor, andelsmejeriet Tejbjerg, andelskølehus (opf. 1951), telf.central og idrætsplads; Bastrup (1355 Basthorp; u. 1786) med andelskølehus (opf. 1951), på Bastrupmark samt ml. (el-drevet); Melby (1356 Methelby, Mæthelby; u. 1781) med gl. skole (opf. 1896) og ny skole (opf. 1925) samt ml. (el-drevet); Rynkevang (u. 1781), forstadsbebyggelse til Kalundborg – med 1950 i alt 101 indb. fordelt på 34 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 følgende: 1 levede af landbrug, 40 af håndværk og industri, 4 af handel og omsætning, 10 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 23 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – og Kalundborglyng. – Saml. af gde og hse: Asnæs Skovhuse med skole (opf. 1896); Årby Lyng med maskincentral; Havnemark; Hedvigslyst Mark; Bastrup Sønderstrand; Melby Nordstrand og Melby Sønderstrand med sommerpensionater og vildtreservat. – På halvøen Asnæs (*1164 Aruesne(s), 1320 Arsnæs) flere kolonier af statshusmandsbrug, opret. ved udstykning af Lerchenborg gods; 26 brug er opret. 1925, 14 brug 1953 og 17 1954; på halvøen ligger også Asnæs festplads, F.D.F.s Kalundborgafdelings feriekoloni Juulsborg og sommerlejr for K.F.U.M. og K. på Frederiksberg; endv. er ved Forskov Kbh.s kommunes feriekoloni under anlæg, og ved Kalundborg fjord skal opføres et nyt el-værk under I/S Kyndbyværket. – Gårde: Lerchenborg gods (i alt 96 tdr. hartk., 682 ha, hvoraf 217 skov; ejdsk. 1648, grv. 1032, hvoraf under hovedgd. 93,8 tdr. hartk., 465 ha; ejdsk. 1500, grv. 919); på gården en lucernemelsfabrik (»Hessiccator Tørrestation«), se i øvrigt ndf.; Melbygd. (18,3 tdr. hartk., 88 ha; ejdsk. 255, grv. 173) med s. 502 station for svinefordringsforsøg, under Landøkonomisk Forsøgslaboratorium; Rynkevanggd. (18,6 tdr. hartk., 102 ha; ejdsk. 315, grv. 204); Mineslund (27 tdr. hartk., 249 ha ager; ejdsk. 540, grv. 325); Asnæsgd. (17,9 tdr. hartk., 384 ha, hvoraf ca. 200 skov; ejdsk. 282, grv. 252); Hedvigslyst (nu delvis udstykket; jorden dels udstykket, dels lagt under Lerchenborg); Sigridshøj; Peterslyst.

Årby so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Røsnæs so. og udgør 2. udskrivningskr., 355. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg. Den del af A.’ so., der er forstad til Kalundborg, hører (sa.m. K.) under 38. civilforsvarsområde.

Kirken var fordum viet Skt. Peder. Den hvidkalkede bygn. er flere gange blevet ombygget og udvidet. Kernen er romansk, af rå og kløvet kamp; bevaret er kun skibets langmure. I gotisk tid, antagelig o. 1400 el. lidt før, blev denne ældste del forlænget mod v., helt af munkesten i munkeskifte med blændingsprydet v.gavl, der nu ses i mellemste tårnrum. Samtidig fik kirken 3 fag krydshvælvinger. I sengotisk tid nedbrødes det gl. kor, og kirken forlængedes ø.på i hele skibets bredde. Korforlængelsen fik 2 fag hvælvinger, udvendig markeret ved stræbepiller. Et udvendigt profilbånd i vindueshøjde bugter sig uden om alle hjørner og piller. Bag den flade altervæg udsparedes et smalt tværgående sakristi med 2 fag krydshvælvinger og dør bag alteret i kirkens akse (som i Svallerup). Samtidig byggedes 2 våbenhuse ud for kirkens indgange; det sdr. er nu material- og varmerum, det nordl. er stadig våbenhus. Mod v. opførtes et sengotisk klokketårn, hvis trappegavle er helt nymurede ved kirkens hovedreparation 1857. S.å. opførtes trappehuset til Lerchenborgs pulpitur umiddelbart ø.f. nordre våbenhus. Den trefløjede altertavle er sengotisk, fra o. 1520, af Claus Bergs skole (Beckett. DK. II. 225); krucifikset i midtfeltet og predellaen er nyere. I sakristiet opbevares en lidt ældre Mariatavle. Alterstager af malm er fra renæssancen. Fonten, nu stærkt ophugget, er af Kalundborgtypen. På søndre våbenhus’ loft henligger et stærkt ødelagt sengotisk korbuekrucifiks. Prædikestolen formentlig af sa. værksted som stolen i Rørby, fra o. 1630. I ndr. våbenhus en trapezformet gravsten fra 1304 over præsten (?) Eskils 2 døtre (Aarb. 1887. 112). – På kgd. (udvidet 1948) ligkapel og gravsteder for slægten Lerche (bl.a. Christian Cornelius greve Lerche, † 1852, og Christian Albrecht greve Lerche, † 1885, med monument). Endv. er her begr. Severin Laurits Ingemann, sgpr. her 1809–13 (jf. broderen B. S. Ingemanns digt Aarbye Kirkegaard, Skrifter. IV. 2. 1863. 23–26), og landmanden O. J. Knipschildt, † 1932.

Storkøbmanden Gabriel Marselis fik 14/5 1664 alt krongods i Kalundborg amt tilskødet. Efter hans død 1673 deltes godset mellem sønnerne Frants og Johan Marselis, således at den første fik den vestl. del, den anden den østl. Frants Marselis solgte 1703 sin del af det kalundborgske gods til Carl greve Ahlefeldt til Langeland. Denne nedlagde 1704 landsbyen Østrup med 8 gde. (79 tdr. hartk.) og oprettede Østrupgård, den øgedes med anden jord, så den blev på 111 tdr. hartk. Efter Ahlefeldts død 1722 udlagdes Østrupgd. s.m. Kalundborg Ladegd., og Astrup til grevinde Walter; efter hendes død købtes godserne 1724 af den eng. købmand Christoffer Watkinson († 1729). Dennes arving John Thornton afhændede 1742 godserne til general Christian Lerche, der skabte et stort godskompleks i Nordvestsjælland med hovedgdene Kalundborg Ladegd., Østrupgd., Birkendegd., Vesterbygd., Avnsøgd., Astrup og Davrup med i alt 4370 tdr. hartk. ager og eng., 18 tdr. skovskyld, 50 tdr. mølleskyld og 794 tdr. tiendehartk. i alt 5273 tdr. 1754 fik Østrupgd. navnet Lerchenborg, og 1755 blev godserne opret. til stamhuset Lerchenborg. Efter Christian Lerches død 1757 beholdt enken Amalie Magdalene Christiane f. Leiningen-Westerburg stamhuset, som hun 1766 overlod til C. Lerches næstsøskendebarns søn gehejmeråd Georg Flemming Lerche († 1804). Efter hans død overtog sønnen amtmand Christian Cornelius Lerche godset, som han havde bestyret fra 1793. Han oprettede 1818 grevskabet Lerchenborg af Lerchenborg og Astrup. Efter hans død 1850 overtog sønnesønnen Christian Albrecht Lerche grevskabet, mens de andre godser afhændedes. Hans søn Christian Cornelius Lubbi greve Lerche overtog grevskabet efter faderens død 1885.

Ved lensafløsningen 1923 afgaves Melbygd., en del af Svebøllegavn og ca. 100 ha af hovedgd. til udstykning, og dernæst frasolgtes Avnsøgd., resten af Svebøllegavn og de store skove ved Jyderup; endelig solgtes 1927 resten af godset, 1660 ha, til skibsmægler J. Bruhn for 2,3 mill. kr. 1928 købtes godset af hofjægerm. P. A. Lund († 1950) for 2,5 mill. kr., og s. 503 dennes enke solgte 1952. L med Hedvigslyst og Forskoven, i alt 950 ha, til jordlovsudvalget for 4,2 mill. kr., medens hun beholdt Mineslund, Asnæsgd. og Vesterskoven (de to sidste er 1953 overgået til datteren frk. Sonja Lund). Jordlovsudvalget udstykkede 250 ha til husmandsbrug, frasolgte 28 ha til et nyt stort højspændingsværk (under Kyndbyværket) og solgte resten til Chr. lensgreve Lerche, en søn af den tidl. ejer, for 3,3 mill. kr. Godsark. LAS.

Hovedbygningen er rejst 1743–45. Bygherren var Chr. Lerche. Arkitekten er ukendt, men man regner med, at Eigtveds samtidige, men først sen. realiserede udkast til Bregentved ligger til grund. Også mindelser om Hirschholm er tydelige; L. er overhovedet et af de da. herresæder, der mest ligner et kongeligt slot. Det store barokke anlæg omfatter en ydre slotsgård med stalde og avlsbygninger og en indre, snævrere gård ved den trefløjede hovedbygn., alle bygningsdele strengt aksefast grupperet. Den egl. hovedbygn. omfatter den østl. midtfløj i 2 stokv. og de lavere et stokv. høje sidefløje, der har korte udløberfløje med n. og s. Den 17 vinduesfag lange hovedfaçade er både mod gård og have leddelt ved risalitter, der er løftet op over gesimshøjde. Fra gården fører 2 indgangsdøre, symmetrisk anbragt med hensyn til hovedaksen, ind til korridorer og trapper; fra den store havesal i midten fører en portal ad en dobbeltløbet fritrappe ud til den fr. park. Grupperingen af stuerne er spejlvendt, så at rum svarer til rum på hver side af symmetriaksen. I alle risalitterne er der store, gennemgående sale, vel i det hele det mest gennemførte rokokoanlæg, der kendes. I mange af salene er der samtidige stukkaturer og malerier (bl.a. af Pilo) indfattet i væggene. Haveanlægget skyldes Jean-Baptiste de Longueville og var opr. i udpræget fr. stil, aksefast som hele det øvrige slotsanlæg; store dele af parken er i 1800t. omlagt i eng. stil, men parterrehaven har stadig den fr. form.

Litt.: Vilh. Lorenzen. Dansk Herregaardsarkitektur fra Baroktiden. II. 1933. Chr. Elling. Lerchenborg og den vestsjæll. Rokoko, AarbHolbæk. 1934. 137–61. Sa. Danske Herregaarde. 2. udg. 1948. O. Andrup i DSlHerreg. I. 1944. 549–60. – Om haven: Danske Herregaardshaver. I. 1930; XV. 1939. J. Thollei AarbHolbæk. 1932. 79–83.

Skove: Vestligst på halvøen Asnæs ligger Vesterskov (193 ha) og lidt østligere Asnæs Forskov (216 ha), der begge indtil for nylig hørte til Lerchenborg. Ved godsets salg og delvise udstykning 1952 blev Vesterskov udskilt og henlagt under Asnæsgård. Terrænet i disse skove er s. 504 bølget og ikke højt. Enkelte steder findes dog skrænter ned til havet, der begrænser skovene såvel mod n. som mod s. Læforholdene er derfor ugunstige og påvirker væksten noget, selv om de relativt gunstige jordbundsforhold (lerjord) bevirker, at bøg og eg trives godt. Rødgran derimod befinder sig mindre vel. I Asnæs Forskov er en festplads.

På Asnæs har der været et kgl. jagthus; det omtales 2/8 1575 som forfaldent, og 5/8 1582 beordrede Fr. II. det flyttet andet steds hen.

I sognet er flere store sten, deribl. Sortensten i vandet ved Asnæs Sønderstrand (Schmidt. DK. 141f.) og Dyrestenen.

Fredede oldtidsminder: Ved Melby en stærkt forstyrret langdysse og en jættestue uden dæksten. Ved Årby den anselige dobbelte jættestue Ormshøj (uden dæksten), der har givet et stort fund af flint- og bensager og lerkar. Sø.f. Lerchenborg et dyssekammer, v.f. gården 2 ubest. stengrave og n.f. Hedvigslyst en jættestue. Af høje findes på Lerchenborgs marker 4, i Forskoven 45, i Vesterskoven 27, samt en stor skålsten. De fleste af højene i skovene er ret små; et større antal af dem er udgravede og har givet fund fra yngre bronzealder. – Sløjfet el. ødelagt: I sognets østl. del 4 langdysser, et dyssekammer, 13 ubest. dysser og stengrave, en jættestue, 25 høje; på Lerchenborgs marker 31 høje, i Forskoven en langdysse, et dyssekammer og 7 høje, på Mineslunds marker 3 høje og i Vesterskoven een høj. – På Mineslunds jord, navnlig langs s.kysten, findes flere bopladser fra ældre stenalder. Asnæs Dyrehave er meget rig på flintsager fra ældre og yngre stenalder. 3 bronzealders offerfund er gjort i so., de 2 fra Badstrup mose (5 segle, ældre bronzealder, og hængekar, bælteplade, halsring m.m., yngre bronzealder) og et fra Årby (2 hængekar, armbånd m.m., yngre bronzealder). Fra Asnæs Dyrehave stammer en betydelig sølvskat fra vikingetiden.

Lerchenborg nordstrand og Melby nordstrand hører under det 1942 oprettede Kalundborg vildtreservat (128 ha land, 828 ha vand), hvor al jagt (undtagen på sæler og marsvin) er forbudt til lands, jagt på svømme- og vadefugle til søs.

På Lerchenborg fødtes 1873 civilingeniør Otto baron Lerche og kgl. kammersangerinde Ellen Beck, i Årby sogn i øvrigt 1872 tegneren Johs. Holbek, 1880 sprogmanden Anders Pedersen.

Litt.: Jul i Kalundborg. 1951. 21.