Bindslev sogn

(B. kom.) omgives af Tværsted og Mosbjerg so. samt Vennebjerg hrd. (Sindal, Mygdal og Uggerby so.). Overfladen har nærmest karakter af en svagt bølget slette (20–30 m o.h.), hvis småformer i det væsentlige er bestemt af vandløbene, der samler sig i den anselige Uggerby å. Sletten er hævet havbund fra senglacialtiden og har mest sandede jorder, og flere steder er der tilløb til klitdannelse. Mod nø. ender fladen i en markeret skrænt (Trynbakker), der er en gammel kystklint fra stenalderen, hvis hævede havbund ligger neden for den, og her løber Tryn å eller Tværsted å mod n. Der er en del småplantager rundt om på de mere sandede partier, men i øvrigt er so. skovløst.

Areal i alt 1955: 3399 ha. Befolkning 1/10 1955: 1916 indb. fordelt på 528 husstande (1801: 539, 1850: 854, 1901: 1533, 1930: 1814). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1031 levede af landbrug m.v., 368 af håndværk og industri, 183 af handel og omsætning, 93 af transportvirksomhed, 41 af liberale erhverv og administration og 125 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger for sig selv Bindslev kirke m. præstegd. og skole; Nr. Bindslev (1395 Binzløf, *1510 Nørre Bindslev; u. 1802), alm. kaldt Bindslev by – bymæssig bebyggelse med 1955: 747 indb. fordelt på 225 husstande (1930: 495 indb.); fordelingen s. 142 efter erhverv var 1950 flg.: 95 levede af landbrug, 285 af håndværk og industri, 169 af handel og omsætning, 75 af transportvirksomhed, 28 af liberale erhverv og administration og 85 af aldersrente, formue, pension olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kom.kontor (opf. 1956), centralskole (opf. 1954, arkt. L. Teschl) m. so.bibl. (opret. 1937, 5300 bd.), missionshus, alderdomshjem (opf. 1955, arkt. L. Teschl), kommunalt lystanlæg og idrætsplads, landboauktionshal (opret. 1938), håndkøbsudsalg fra Sindal apotek, B. Bank (filial af Hjørring Diskontobank), Handels- og Landbrugsbanken (filial af Frederikshavns Bank), B. og Omegns Spare- og Lånekasse (filial af Frederikshavn og Omegns Sparekasse), afholdshotel, K.F.U.M.s hjem med restaurant, B. andelsmejeri (opf. 1888, udv. 1958), B. privatmejeri (opr. andelsmejeriet Søndagshvile, opf. 1908, udv. 1946), fællesvaskeri, fjerkræslagteri (opret. 1952, udv. 1954 og 1957, 25 arb.), foderstoffabrik, teglværk, flere hønserier, rutebilstat., postkontor, telf.central; Sønder Bindslev (1347 Sønderbinzlæf; u. 1802) m. forskole (opf. 1843). – Saml. af gde og hse: Skoven m. forskole (opf. 1870); Ågårde (1480 Agard(h)) m. missionshus; Åsen m. forskole (opf. 1900); Ågård Hede; Bragholt (1688 Bragholt; u. 1802); Tronsmark (*1510 Tromsmarch, 1611 Trundsmarck; u. 1790erne); Hellebjerg; Åskov (1688 Aaschouf; u. 1802); Barkholt (1638 Barchholt; u. 1802); Østerhede; Ravhede; N. og S. Bindslev Hede; Egås (1487 Eygaas; u. 1802); Holt (1688 Holt); Mogensbæk (1484 Mowensbæk). – Gårde: Hovedgd. Stensbæk (1638 Steenszbech, 1662 Steensbech); Løkkegd. (1508 Lyckigardh); Søttrup (1486 Søttrop); Bjørnbak; Hedegård (1558 Hedegaard) (6 tdr. hartk., 110 ha; ejdsk. 251, grv. 93); Hesselbæk (1347 Hæsylbek).

B. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Mosbjerg so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører til de sa. kr. som Tværsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 474. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Den anselige, hvidkalkede og teglhængte kirke, der består af nyt tårn mod v., bredt skib og kor mod ø., samt våbenhus mod n., er en senromansk teglstensbygn. fra beg. af 1200t., hvis ældste dele er koret og den østl. del af skibet. Muren i de ældre partier hviler på kvadersokkel m. skråkant og er i øvrigt opf. af munkesten m. enkelte granitkvadre, navnlig i korets flade ø. væg. Opr. enkeltheder er bedst bev. på skibets og korets n.mure, m. hjørnelisener, der udløses i buefriser over et savsnitbånd; her er også bev. enkelte spor af nu tilmurede højtsiddende rundbuede vinduer. N.døren m. tympanonfelt er indvendig velbevaret, s.døren er tilmuret. Sen. i middelalderen er kirken forlænget mod v., og de tykke mure, som indvendig har ansats til aldrig fuldførte hvælv, har nok været bestemt til at bære det tårn, der først i nyeste tid er bygget. I det indre, hvor den romanske korbue har ramme af savsnit, har skib og kor fladt bjælkeloft. N.f. korbuen, på væggen mod kirken, fandtes 1888 af J. Kornerup et opr. kalkmaleri (rest. s.å. af J.K.), forestillende den tronende Jomfru Maria m. Kristusbarnet, sikkert hørende til et sidealter (Nørlund-Lind. Kalkmalerier. 277); andre kalkmalerier, der fremdroges 1945, måtte atter overhvidtes. På et muret alterbord står den store renæssancealtertavle, hvis hovedstykke m. sidevinger har tre felter, adskilt ved glatte søjler; i midtfeltet et nyere maleri, Opstandelsen, kopi efter Carl Bloch. Romansk font af granit m. stregornamenter (Mackeprang. D. 151 f.). Udsk. prædikestol m. hjørnehermer fra beg. af 1600t.; i felterne malede evangelister. Kirken er 1941–42 blevet istandsat ved arkt. Jens Jakobsen (for midler testamenterede af søstrene Maren og Inger Marie Jensen); der opførtes nyt tårn, våbenhuset skalmuredes, prædikestolen flyttedes til skibets sø.hjørne, det gl. bjælkeloft i skib og kor blev fremdraget, og der anskaffedes nyt stoleværk. I tårnet er ophængt en indskriftløs klokke fra tidl. middelalder (Uldall. 52).

Stensbæk har formentlig i senmiddelalderen været en mindre, adelig sædegd. tilhørende medlemmer af slægten Vognsen (af Stenshede). 1557 ejedes den – mul. kun til dels – af Anders Thomsen (Vognsen af Stenshede) († før 1568); hans brodersøn Jens Hansen (Vognsen s. 143 af Stenshede) skrev sig til den 1543–57 og dennes søn Anders Jensen (Vognsen af Stenshede) († tidligst 1566) 1557. 1568 angives blot som ejere (den barnløse) Anders Thomsens arvinger; af disse skrev ovenn. Anders Jensens søn Mogens Andersen (Vognsen af Stenshede) († 1613) sig 1586–96 til S. Han har formentlig afhændet gden til Ove Christoffersen Lunge (Dyre) til Odden († 1601) el. til dennes søn rigsmarsken hr. Jørgen Ovesen Lunge (Dyre) til Odden m.v. († 1619); hans datter Margrethe Lunge (Dyre) til Boddum Bisgård (Refs hrd.) anføres som ejer 1635, 1638 derimod moderen fru Sophie Stensdatter Brahe († 1659). Hun drev gden som ladegd. (14 1/2 tdr. hartk.) under Odden, og således vedblev forholdene at være for gden til 1750. (1688: 22,34 tdr. hartk. m. 125,8 tdr. land under plov). Ejeren Hans Wissing († 1762) solgte 1750 S. (23 1/2 tdr. hartk., 34 tdr. hartk. tiender og 201 tdr. hartk. bøndergods) til den hidtidige forv. (og reelle ejer) Jørgen Pallesen Kjærulf († 1783), hvis enke Maren Jørgensdatter Braegaard derefter ejede gden til sin død 1785. Da kom den til deres datter Anne Jørgensdatter Kjærulf († efter 1806), g. m. kommerceråd Jens Jakobsen Bergh til Kærsgård (Tornby so.), efter hvis død 1790 hun 1793 afstod S. for 30.000 rdl. kur. til sønnen Jakob Jørgen Bergh, der 1804 fik kgl. bevilling til at udstykke gden. N.å. solgte han dog denne til stiftsprovst Peder Mathias Gesmell Schierup i Ålborg, der straks afstod den til kammerråd Arent Hassel Rasmussen, som lige så omgående videresolgte S. (nu ukomplet hovedgd.) med ca. 3 tdr. hartk. bondejord, i alt 22 1/2 tdr, hartk., for 18.400 rdl. til kbmd. Christen Thomsen Lychegaard, Hjørring († 1822) og forvalter Chr. Severin Schiørring, Egense kloster. De solgte s. 144 1807 gden for 23.500 rdl. til propr. Jens Mathias Boelund, Havreholm, efter hvis død 1819 statskassen måtte overtage gden og først 1826 atter fik den solgt for 4000 rbdl. sølv og ca. 1050 rdl. skatterestancer m.v. til propr. Chr. Fr. G. Bang. Ved hans død 1859 overgik S. for 80.000 rdl. til sønnen justitsråd Hans Claus Chr. Bang, hvis enke Helene Bang, f. Ring, der siden ægtede P. Klitgaard, beholdt gden til 1912. I de flg. år udstykkedes jord fra S. til bl.a. 9 husmandsbrug, hvorefter Th. Graff 1915 solgte den for 235.000 kr. til ejendomsmægler L. Langberg; også i tiden derefter havde gden hyppigt skiftende ejere (således F. C. Adamsen; J. Sørensen; Arnold Christensen; dyrlæge Th. P. Therkildsen, Brønderslev). 1922 udstykkedes S. helt, idet der oprettedes en ny gd. på 27 ha, mens dens bygninger deltes på to gde (34 og 40 ha). Hovedparcellen m. hovedbygn. ejedes 1920 af P. Damgaard, 1922–54 af Aage Skrubbeltrang, fra 1960 af dennes søn Arne S.

Litt.: C. Klitgaard i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 274–78. DLandbr. VII. 1935. 193.

Hovedbygn. er en lang bindingsværkslænge i ét stokv., opf. 1744 af Hans Wissing. På gårdsiden er sen. tilføjet et indgangsparti med grundmuret kvist. Fra opførelsestiden er bevaret nogle døre i regence og en del malede vægpaneler, nu opsat i et loftværelse. 1662 var der et stråtækt bindingsværkshus i ét stokv., som brændte 1679.

Litt.: DSlHerreg. Ny Saml. 1945. II. 274–78.

Gden Søttrup oprettede søstrene Anne Kruse († 1687) og Birgitte Kruse († 1695) 1655 til en avlsgd. under deres hovedgd. Baggesvogn. 1672 fik de kgl. bevilling at måtte søge S.s sognekirke Bindslev. 1682 søgte de af hensyn til hovedgdsjordens skattefrihed at få S., der siges at være »anset og beregnet som en herregård«, anerkendt som sædegd., men forgæves. Da jfr. Birgitte Kruse 1692 overdrog Baggesvogn til sen. stiftamtmd. Fr. Vind, forbeholdt hun sig S. på livstid. Efter hendes død 1695 bortfæstedes S., der 1688 havde 11,78 tdr. hartk. med 86,8 tdr. land under plov. Endnu 1819 lå S. (12 tdr. hartk.) under Baggesvogn, hvorfra den købtes til selveje 1847. Morten Larsen, der ejede S. fra 1883, lod udstykke to ejendomme (à ca. 19 ha) til to af sine sønner. Hans søn Chr. Larsen overtog gden 1920 og frasolgte 1931 ca. 17,5 ha til 2 statshusmandsbrug og 1933 9,4 ha til endnu et sådant.

Litt.: Chr. Rømer. Sindal Sogns Hist. 1926, 207 f. J. Jespersen. Da. Gaarde i Tekst og Billeder. II. 1924 438 f. DLandbr. VII. 1935. 192 f.

Christiern Thorkildsen (el. Therkelsen) († tidligst 1450) af slægten Due boede 1436 i Bindslev.

Løkkegård var i 1500t. en adelig sædegd. 1508 nævnes Nis Nielsen i L., der 1557 og 1568 ejedes af Las Ovesen Rød (Lunov) († tidligst 1586). 1658 var den en bondegd. (11 tdr. hartk.) under Stensbæk.

En fru Elsebe af Hesselbæk omtales 1401. 1406 skødede Jens Hval en gd. i H. til dronn. Margrete. Terkel Jensen, der nævnes i H. 1436, var næppe adelig. O. 1600 skal Jesper Nielsen Basse til Bigum havde ejet H. 1683 var der her to gde (Øster- og Vester H.).

Egås. Anders Eskildsen i E. († 1620 på Eskær), der var g. m. Maren Hansdatter Bild, solgte 1568 parter af Tågholt i Sindal so. til Ove Lunge til Odden († 1601). – 1629 beboedes E. af Chr. og Peder Paal af den i denne egn meget udbredte Paal-slægt. E. var 1683 to gde.

Litt.: C. Klitgaard. Vendsysselske Selvejerbønder, i AarbVends. XVIII. 1949–50. 42 f.

I Bindslev fandtes 1580 et gildehus opbygget på præstegårdens jord (jf. C. Klitgaard i Aarb Vends. XII. 1937–38, 326 f.).

Skove: Flere mindre skove og plantager forekommer spredt i so., således Stensbæk skov, der opr. bestod af flere mindre plantager med rødgran, ædelgran og hvidgran af indtil ca. 50 års alder. I nogle år skiftede ejendommen hyppigt ejere, og skoven led herved en del.

Fredede oldtidsminder: En mindre høj, Terkelshøj, ved Åsen. Sløjfet: 18 høje, hovedsagelig i so.s nordvestl. del. Betydelige grav- og bopladser fra ældre romertid findes ved Hellebjerg og Glarkrog, og flere andre steder i so. er der fundet stensatte grave fra sa. tid.

Ved Bindslev kgd. holdtes i 1. halvdel af 1600t. Horns hrd.s ting; stedet kaldes »Tingmarken«; 1688 flyttedes tinget til Astrup.

Bavnen stod s.f. Bindslev by (AarbVends. 1953–54. 286).

Bindslev var tidl. anneks til Tværsted – dog var det et eget pastorat 1805–18. 1891 blev det anneks til Mosbjerg.

Ved centralskolen i Nr. Bindslev mindesmærke for Gerhard Møller, lærer på stedet 1875–1919. Ved Sdr. Bindslev skole mindesmærke for lærer Bonne Pedersen (rejst 1923 ved forsamlingshuset, 1940 flyttet til skolen). Befrielsessten rejst 1946 ved broen over Uggerby å i N. Bindslev.

Litt.: H. R. Christensen. Søren Smed i Bindslev, AarbVends. 1958. 253–61.