Errindlev sogn

(E.-Olstrup kom.) omgives af Musse hrd. (V. Ulslev so.), Østersøen samt Olstrup, Torslunde og Fuglse so. Det lavtliggende land danner en typisk moræneflade, der ud mod Østersøen beskyttes af et 3 m højt dige. Under havets overflade ligger Torsø strand og den til so. hørende del af Lungholm inddæmning, hvori den tidl. ø Kalveholm. Langs grænsen af det tørlagte område fører en landkanal overfladevand ud i havet via en sluse. Uden for diget ligger en række lave opvækstområder (Krambes, Strognæs) med yppig græsvækst. Jorderne i so. er mod n. gode og lerede, mod s. noget mere sandede. Af skove findes Paddeskov, Keldskov og Errindlev Studehave med Præsteskoven. I Errindlev ender landevejen fra Rødby. – På Østersøens lave flak ligger i læ af Hyllekrog og Rødsand flere græsbevoksede holme. Af disse hører Storeager (18 ha), Lilleager (1 ha), Hylleholm (5 ha) og Tjørneholm (11 ha) til so.

Areal i alt 1950: 2666 ha. Befolkning 7/11 1950: 1119 indb. fordelt på 311 husstande. (1801: 526, 1850: 795, 1901: 898, 1930: 1139).

I sognet byerne: Errindlev (*o. 1200 Jarandaleph, 1429 Jærindeleffue; u. 1790 og 1817) m. kirke, skole, centralskole (under opf.), forsamlingshus (opf. 1881), E.-Olstrup kommunale bibl. (opret. 1930, 4300 bd., fordelt ml. alderdomshjemmet, Sjælstofte og Bjernæs skoler), alderdomshjem (opf. 1930, arkt. Olav Jørgensen), kom.kontor, sportsplads (anl. 1947–48), Errindlev Sparekasse (opret. 1872, indskud 31/3 1955 6,2 mill. kr., reserver 0,4 mill. kr.), andelsmejeri, vandværk, dampml., posteksp. og telf.central; Torpe (*o. 1200 Torp; u. 1790); Sjælstofte (*1200t. Siælstoffta; u. 1790 og 1831) m. skole; Skovby (*1335 Skouby; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Horskær, en del i Olstrup so.; Errindlev Fæland; Sjælstofte s. 804 Fæland; Stenrøgle; Lundehøje; Hyldager (m. radiotårn til fjernsyn); Skovbyskov; Egelund. – Gårde: Hovedgd. Bremersvold under Ålholm (1591 Bremmersvoldt; 58 tdr. hartk., 314 ha; ejdsk. 955, grv. 614); Strognæsgd. under Ålholm (*1200t. Strychunes, her?; 13,9 tdr. hartk., 128 ha; ejdsk. 185, grv. 154).

E. so., der sa.m. Olstrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 249. lægd og har sessionssted i Rødby.

Kirken, (viet Skt. Nicolaus) er en anselig bygning bestående af romansk kor og skib af kamp, tegl og kridtsten i en uordentlig blanding samt gotisk korforlængelse og v.tårn af munkesten. Kor og skib har granitsokkel med tovstav over et hulled. Skibets to opr. rundbuede og falsede døre er tilmurede. Af romanske vinduer spores kun et par i korets sidemure. I gotisk tid er koret udvidet med en polygonal tilbygn., hvis skråfag har et par falsede vinduer (tilmurede), mens et planlagt vindue i ø.faget inden fuldførelsen er opgivet til fordel for et par ejendommelige blændinger, en cirkelformet, tangeret af en halvcirkelformet. I sydsidens romanske murværk har man – sikkert samtidig m. udvidelsen – åbnet en lille præstedør i spidsbuet spejl (nu tilmuret). V. tårnet, som er lidt smallere end skibet, er blevet til under mindst tre byggeperioder. Begyndelsen synes gjort med et par støttepiller for skibets v.gavl (røde munkesten), men en fortanding i v. viser, at yderligere byggeri har været planlagt fra starten. I næste omgang er tårnet muret op omtr. i skibets højde af røde og gule sten i bælter, muret i munkeforbandt. De øvre stokværk, i krydsforbandt, fuldførtes først i beg. af 1600t. ved Mogens Gøyes hjælp. 1619 lod Mogens Gøye et våbenhus i s., hvis fundament endnu er kendeligt, erstatte med en bindingsværksbygn. i n., som nedreves 1873. I koret er indbygget to og i skibet tre gotiske hvælvinger. 1873 undergik kirken en gennemgribende rest. (arkt. Ove Petersen), hvorfra gavlenes blændinger og kamtakker stammer; samtidig blev en gravkælder i tårnet sløjfet, tårnrummet overhvælvet og indgangen henlagt til en ny portal i tårnets v.side. Udvendig blev hele kirken dækket af et lag trist, grå stænkpuds, som atter fjernes ved en rest. 1955 (arkt. Charles Christensen), hvorefter murværket forventes kalket. På skibets n.side er iagttaget et rødt pudslag m. hvid affugning; derover en lyserød kalkning m. malede skrifttegn (bl.a. årst. 1684?). – Altertavlen er et maleri (Kristus og synderinden) af A. Dorph 1874. I Stiftsmus. opbev. dele af en altertavle af katekismustype. Døbefonten er sammensat af en gotisk klæberstenskumme med trekløverbuer, mul. no., og en cylindrisk fod af kalksten fra o. 1600 m. beslagværk og Mogens Gøyes navn, våben og valgsprog. Prædikestol i renæssancestil m. glatte arkadefelter; den sad endnu 1840 som lektoriestol over korbuen. Stolestaderne er nygotiske m. undtagelse af en lukket stol, som bærer årst. 1649. Af en herskabsstol er bev. fire gavlstykker med Anders Gøyes og Karen Walkendorfs fædrene og mødrene våben. Klokkerne er begge støbt 1607 og bærer Mogens Gøyes navn. Et epitafium fra 1696 over sgpr. Jacob Povelsen Prip og hans hustru Anna Jacobsdatter, † 1686, er nu i Stiftsmus. i Maribo. Gravsten over Sophia, dr. Anders Skyttes datter, † 1623, sgpr. Jacob Clausen, † 1668, samt over dennes datter, den ovenn. Anna Jacobsdatter.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 689–702.

På kgd. muret begravelse for familien Bertouch-Lehn. – Fra den sløjfede gravkælder udflyttedes efter traditionen amtmand Flemming Holck († 1701) og hustru til kgd. s.f. tårnet, hvor store kampesten markerer stedet.

Bremersvold hovedgård er opret. af Mogens Gøye († o. 1608), til dels af byen Galmindrup (*1322 Galmenndrup, 1397 Galmentørpe), i hvilken der allr. lå en hovedgd. 1322 pantsatte Peder Sparre og hans broder Niels Krag alt deres gods i G., som var halvdelen af G. fang, til Jakob Knudsen. Niels Krag hørte til Gøye-slægten og var vel bedstefader el. fader til den Niels Krag († tidligst 1402), der 1397 skrev sig til G.; hans datter Cathrine var to gange gift, 1. m. hr. Jens Andersen (Mule), 2. m. Hans Krøpelin, der 1411 skiftede bl.a. det gods, fru Cathrine arvede efter sin fader. G. er formentlig blevet delt i flere arveparter, men nævnes dog 1449 blandt egnens »hofgårde«. Snart efter (1456–62) optræder Anders Lauridsen (af slægten Algudsen) i G. 1465 oplyses det, at ovenn. Hans Krøpelins datter Karine Hansdatter ved ægteskab bragte halvdelen af Galmindrupgård med alt tilliggende gods (3 1/2 læst korn) i Lolland til sin ægtefælle hr. Algot Erengislesson (af Hammersta-slægten); begge var døde før 1465, ligesom sidstnævntes søster Birgitta, hvis ægtefælle hr. Erengisl Gädda afstod sin s. 805 arveret til G. til hendes forældre hr. Erengisl Nilsson († 1469) og fru Birgitte Olufsdatter Thott († 1498), som 1466 overlod godset til hr. Erik Aagesen Thott til Bavelse († tidligst 1494). 1505 må G. have været under kronen, idet kong Hans da tilskrev sine undersåtter i G. gd. og på det tilh. gods at være lensmanden på Nykøbing slot lydige. 1517 skrev Knud Gøye († senest 1550) sig til G., som tilfaldt sønnen Anders Gøye og efter dennes død 1559 sønnen Mogens Gøye; han nedrev landsbyen G. og lagde dens jorder under hovedgden, som han satte nye bygn. på og senest 1587 lod kalde Bremersvold. Han døde barnløs, og B. tilfaldt broderdatteren Karen Gøyes († 1599) ægtefælle rigsråden Breide Rantzau til Rantzausholm. 1613 fik Mog. Gøyes arvinger kongebrev om at gøre ham B. ryddelig. Ved Breide Rantzaus død 1618 var hans søn (i ægteskab m. Karen Gøye) Henrik Rantzau forinden død (1615), og B. m.fl. gde tilfaldt hans søn af et tidl. ægteskab Cai Rantzau, der døde ung 1623. Derefter er B. formentlig blevet delt ml. hans datter Sophie Rantzau til Rantzausholm († 1635, g.m. hr. Laurids Ulfeldt til Egeskov) og hans enke Anne Lykke til Hverringe († 1641). 1625 omtales B. som Sophie R.s gd.; men Anne Lykkes broder og arving Frands Lykke ejede 1643 hele gden tillige m. hovedgden Kelstrup, hvis jorder nu lagdes under B., så at de to gdes 6 marker omlagdes til 3. 1646 solgte Frands Lykke B. til Erik Kaas, efter hvis død 1669 enken Beate Reedtz Frederiksdatter og broderen Jørgen Kaas til Gudumlund († 1692) fragik arv og gæld, hvorpå da kreditorerne gjorde udlæg i gd. og gods. Den største af dem Søster Worm († 1685, enke efter provst Erik Olufsen Torm) fik B. udlagt som ufyldestgjort panthaver og videresolgte den 1673 til stadsoberst Frederik Thuresen. Efter hans død 1675 kom B. (1688: 84,38 tdr. hartk. med 238,6 tdr. land dyrket areal) til hans brodersøn Diderich Thuresen Felthuusen, hvis enke Abel døde o. 1718, hvorpå arvingerne 1719 mageskiftede den (hovedgdstakst 84 3/8 tdr. ager og eng samt 5 3/8 tdr. skov; bøndergods hartk. 200 7/8 tdr. ager og eng) til kongen mod Søllestedgård og en del tilh. gods. B. lagdes så under det loll. ryttergods, blev ved dettes ophævelse 1725 sat til auktion og solgtes (skøde 1726) sa.m. Ålholm til fru Emerentia von Levetzow, enke efter gehejmeråd Johan Otto Raben til Stürck (i Mecklenborg) og Vinderslevgård (Lysgård hrd.) († 1719) for 60 rdl. pr. td. hartk. hovedgrdstakst, 50 rdl. pr. td. hartk. bøndergods og kirketiender. Hun fik 1734 sin ældste sønnesøn ophøjet i grevestanden og oprettede for ham grevskabet Kristiansholm (se s. 920), hvorunder hendes godser B. og Kærstrup dog ikke lagdes. Disse arvedes af hendes søn stiftamtmand Chr. Fr. Raben, dog på den i hendes testamente af 1744 bestemte betingelse, at B., hvis han el. hans arvinger ønskede at sælge den, først skulle tilbydes besidderen af ovenn. grevskab til købs. Chr. Fr. Raben († 1773) og hustru Birthe, f. v. Plessen († 1786) styrkede yderligere dette fideikommissariske bånd ved deres testamente af 1769, hvori det hed, at B. skulle overlades deres næstældste søn Sigfred Victor Raben-Levetzau mod en købesum af 36.904 rdl. kur. (ɔ: købesummen 1726). Ville han el. nogen af hans brødre ikke have det, skulle det tilbydes ovenn. grevskabs besidder for nævnte sum + 2000 rdl. kur. Ville heller ikke han købe det, kunne det bortsælges. Tilsvarende bestemmelser skulle gælde for den kommende efterslægt. 1786 overtog S. V. R.-L. B. og Kærstrup; han opretholdt ved testamenter af 1793 og 1819 de gl. bestemmelser, som han dog yderligere uddybede. Ved hans død 1819 blev der truffet den ordning, at hans enke Antoinette Elisabeth, f. komtesse Holstein af Ledreborg († 1833) overlod hans broder Fr. Sophus Raben til Beldringe og Lekkende begge godser mod betaling af indløsningssum og årlig apanage. Den nye ejer døde allr. 1820, hvorefter hans søn Sophus Fr. Raben overtog godserne; efter hans død 1828 sad enken Charlotte Emerentia, f. friherreinde Rosenkrantz (-Hvidtfeldt) († 1843) i uforstyrret besiddelse heraf, til hendes livsarving, datteren Charlotte Wilhelmine Sophie R., døde 1838. Under den påfølgende proces om arveretten til B. og Kærstrup fremdroges de gl. bestemmelser, og ved højesteretsdom af 19/4 1844 tilkendtes B. sen. gehejmekonferensråd Carl Vilhelm Raben-Levetzau til Beldringe bl.a. mod udbetaling af indløsningssummen 36.904 rdl. Han og hans hustru Julia Adelaide Harriet, f. Bornemann († 1888), der var barnløse, stiftede den Raben-Levetzauske fond (kgl. konfirmation 1871) Ved hans død 1870 overgik B. til hans broder Josias R.-L., der sen. også arvede grevskabet Christiansholm, og efter hvis død 1889 sønnen sen. udenrigsminister Fr. Christopher Otto lensgreve Raben-Levetzau († 1933) arvede bl.a. B. Hans enke Lillie, lensgrevinde R.-L., f. Moulton, († 1946) solgte 1934 B. til sin søn Johan Otto Valdemar baron Raben-Levetzau.

1725 fik fru Emerentia v. Levetzau birkerettighed til Ålholm, Bremersvold og Kærstrup med tilh. gods (tingsted: Ålholm). Ved grevskabet Christiansholms oprettelse 1734 kom B. til at henhøre under dettes birk, indtil det 1810 henlagdes under Fuglse hrd.s jurisdiktion. – Godsark. på Ålholm og i LAS.

Litt.: L. Bobé i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 89–92. Sv. Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og s. 806 Nutid. 1938. 166–68. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 232–242. F. Krogh. De danske Majorater. 1868. 81 f. Ole Widding i Aarb. 1948. 74.

Af Bremersvolds sydligste hovedgårdsmarker er fraskilt ca. 125 ha, der drives under gden Strognæs.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 308.

Hovedbygn. i eet stokv. m. mansardtag er opf. 1802 af røde mursten m. sandstensornamenter og højt opbyggede kviste i fr. renæssance.

I sognet har tidl. ligget en nu forsv. landsby med en ligeledes forsv. hovedgd., begge af navnet Kelstrup (*1356 Kielstrup, 1413 Kæthælstrop). Gden K. er en ældgammel besiddelse i Gøye-slægten; herrerne til K. og Kærstrup skal have grundet dele af franciskanerklostret i Nysted (se s. 680). 1356 ejedes K. af hr. Jens Staverskov (Gøye) († tidligst 1390) og er vist derefter gået i arv i Gøye-slægten. 1449 nævnes den bl. egnens »hofgårde«. 1450 og 1464 skrev Oluf Gøye, ovenn. Jens Staverskovs sønnesønssøn, sig til K., og hans brodersøn landsdommer i Lolland Knud Gøye († før 1550) ejede foruden Kærstrup (Fuglse hrd.) og Galmindrup K., som han 1525 og 1539 skrev sig til. Hans eneste søn Anders Gøye († 1559) arvede de 3 gde, som fra ham kom til sønnen rigsråden Absalon Gøye († 1602), i hvis tid landsbyen K.s 4 gde vist er nedbrudt og jorderne lagt under hovedgden. Hans datter Karen Gøye var død 1599, og K. m. de to andre gde tilfaldt da ligesom Bremersvold og Kærstrup hendes ægtefælle statholderen Breide Rantzau. K. havde derefter ejere fælles med Bremersvold (se ovf.), og 1643 blev dens jorder lagt under B.; o. 1650 nedbrød den dav. ejer Erik Kaas bygningerne på K., som da kaldtes Søndergård.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 229–32. KirkehistSaml. II. 1853–56. 163.

I Sjælstofte boede 1397 væbneren Iver Graa.

Øen Storeager tilhørte 1790 Errindlev bys gårdmænd i fællesskab (Stedn. XI. 1954. 123f.).

Kelstrup voldsted, tidl. kaldet Holmehuset, består af en firsidet borgbanke, der ved foden opr. har målt ca. 120 × 75 m og som på de tre sider har været omgivet af en grav, der udmunder i en lille sø på bankens sydvestl. side. Gravene er nu tørlagte. Uden for den nordøstl. grav ligger et volddrag, nu delvis udjævnet og gennemskåret af en vej. På borgbankens top, hvor der tidl. har ligget et kvadratisk lysthus, ses østpartiet af en af kampesten opført bygning.

Voldstedet af det ældre Bremersvold omtales i 1800t.s beg. som omsat m. hugne sten mod voldgravene. Der var da opf. en mejeribygning på tomten. Nu spores voldstedet ikke mere.

På den nu forsv. ø »Grav« skal der efter sagnet have stået et slot, som ved en stensat dæmning var forbundet med land.

Skove: Under Bremersvold (Ålholm-Bremersvold skovdistrikt) hører Keldskov (167 ha) og Paddeskov (76 ha; 1445 Padeskow) med Lanteholsten på aldeles fladt til dels lavt og vådt terræn og m. jordbundsforhold af en sådan beskaffenhed, at den næppe kan give nogen træart en synderlig tilfredsstillende udvikling. Den består af stift ler og bærer overvejende løvtræer (bøg). Til Højbygd. hører Errindlev Studehave med Præsteskoven (71 ha), medens de s.k. Inddæmningsplantager, der overvejende er bevokset m. dårlig el, hører under Lungholm (Sønderkarle skovdistrikt).

Fredede oldtidsminder: I Keldskov runddyssen Fruerhøj, uden kammer, en langdysse, uden kammer og høj, men m. en del randsten, 6 små høje, en af dem m. en væltet bautasten ø.f. højen, 3 stenkredse, hvoraf de 2 m. væltede bautasten ø. derfor, en rektangulær stenlægning og en jordfast sten med 25 skålgruber. I Errindlev Studehave en lille høj og 2 ejendommelige stenlægninger, kredse af svære sten m. brolægninger med udsparede rum indenfor. – Sløjfet el. ødelagt: Sø.f. E. 2 anselige langdysser, Store og Lille Stinnes; på Hyldeholm en runddysse; en langdysse ø.f. Studehave; i Studehave en lille høj. – Da Torsø strand blev inddæmmet, fandtes på den udtørrede havbund et større antal pletter m. flintaffald og enkelte redskaber fra ertebøllekulturen; det lykkedes ved stor tålmodighed den dav. læge i E., J. P. Rasmussen, at sætte en del af dette flintaffald sammen til blokke. På E. fælled er fundet en urnegravplads fra ældre jernalder og ikke langt derfra en våbengrav fra vikingetiden.

Litt.: J. P. Rasmussen i Aarb. 1918. 151–72. K. Friis Johansen smst. 173–76.

På kirkepladsen rejstes 1935 på foranledning af Lolland-Falsters historiske Samfund en mindesten for teologen Niels Hemmingsen, der er født 1513, efter en usikker tradition i E. el. egnen deromkring.

Præstegården er opf. 1772, rest. 1953.

Provst Adser Hansen Blume var sgpr. i E.-Olstrup 1858–76.

På Bremersvold fødtes 1821 ingeniøren og gasværksteknikeren G. Howitz.

Litt.: KirkehistSaml. II. 1853–56. 156–98 (præstekrønike af præsten Jac. Clausen, † 1668). M. Mackeprang. Sølvfundet fra Errindlev Præstegaard. NationalmusA. 1930. 57–60. L. Hansen. Minder fra Errindlevs Opblomstring 1889–1934. 1934. Marius Hansen. Errindlev Sparekasse gennem 75 Aar. 1947.