Frydendal sogn

(Skamstrup-F. kom.) omgives af Merløse hrd. (Sdr. Jernløse, Søndersted og Undløse so.) samt Skamstrup og Mørkøv so. F. er herredets mindste so. I det overvejende småbakkede morænelersterræn ligger som i nabosognene flere anselige fladtoppede bakker, der rager ca. 30 m op over omgivelserne. De er dannet i isdæmmede bassiner og indeholder afvekslende lagdelt sand og lagdelt ler. De betydeligste er Simmenfeld Banke (80 m), Godbjerg (80 m), Villebjerg (67 m) og Orebjerg (65 m). Omkr. hovedgården Torbenfeld flere småsøer, hvoraf Torbenfeld sø er den største. Bebyggelsesbilledet domineres i det landsbyløse so. helt af hovedgården Torbenfeld, i hvis besiddelse er skovene Nyvænge, Orekrog og Dyrehave m.fl. Gennem so. går landevejen Nykøbing-Mørkøv-Ringsted.

Areal i alt 1950: 850 ha. Befolkning 7/11 1950: 175 indb. fordelt på 50 husstande. (1801: 160, 1850: 203, 1901: 243, 1930: 180).

I sognet findes ingen by, men Frydendal kirke ligger ved Torbenfeld, hvor også skovriderbol. og en gl., nedlagt vandmølle. Frydendal hovedskole og forskole ligger i Skamstrup so. – Hovedgården Torbenfeld (1360 Thorbærnefeld; 154 tdr. hartk., 1510 ha, heraf 896 skov; ejdsk. 1934, grv. 1120; deraf under hovedgd. 76,4 tdr. hartk., 479 ha; ejdsk. 935, grv. 565).

Frydendal so., der sa.m. Skamstrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., dog under 3. folketingsvalgkr. og udgør sa.m. Skamstrup so. 2. udskrivningskr., 41. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Den meget lille kirke er bygget som et herregårdskapel for Torbenfeld. Bygherren var Engelbrecht Albrechtsen (Bydelsbak) til Torbenfeld, der 1459 ønskede at bygge denne kirke ved sin gd. »for sin svageligheds skyld, samt for sin og sin frues saligheds skyld«. Kirken er bygget kort derefter. Den er helt af tegl, bygget i een støbning og består af skib med smallere kor samt et lille tårn el. tagrytter af tegl, der rider på v.gavlen. Kort efter opførelsen er tilføjet et våbenhus mod s., mens et kapel på n.siden er fra 1809. Den opr. bygn. hviler på syldsten af kamp. Gesimsen er 2 vandrette fremspringende lister. Et gotisk tilmuret spidsbuet vindue ses i korgavlen; de øvr., større vinduer er fra 1865. Alle gavle er kamtakkede og blændingsprydede. Kirken er helt overhvælvet med een hvælving i koret, 2 i skibet; det smalle tårnrum har en tøndehvælving, der går på tværs af kirkens længderetning. På korhvælvingen findes en indskr. fra 1629. Rester af kalkmalerier fandtes 1950, men er atter dækket til. Alteret, fra beg. af 1700t., har præste- og degnestol på hver sin side af tavlen og sammenbygget med denne. Altertavlen er et maleri på kobber, forestillende opstandelsen, s. 456 sign. af Henrik Krock 1722. Fonten er af granit, ny. Prædikestolen med karyatider i hjørnerne og evangelister i felterne er fra o. 1620. Herskabsstolen lige overfor er et nyere arbejde, men har 3 udsk. felter fra 1600t., efter tradition fra en tidl. altertavle. I klokketårnet hænger en lille senmiddelald. klokke fra 1494, den store klokke er fra 1580. – På kgd. mindesmærke for Fr. V. Borthey, † 1805.

Torbenfeld. Man antager, at T. har fået navn efter Torbern Jensen, der var g.m. en søster til marsk Stig Andersen Hvides første hustru Ossa Nielsdatter, og at den siden ejedes af Timme Timmesen Abildgaard g.m. Sophie, datter af Anders Stigsen Hvide. Timmes datter Kirsten g.m. marsk Evert Moltke havde i hvert fald part i T. 1377, medejer var Everts broder Henneke el. Johan Moltke, der skriver sig til T. 1360. Han var død 1399 og enken Grete Pedersdatter (Eberstein) overdrog T. til sin datterdatter Gertrud Clausdatter Grubendal, g.m. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak). Hendes anden mand Herman v. Oertzen besad T. i syv år efter hendes død, hvorefter den tilfaldt hendes søn Engelbrecht Albrechtsen (Bydelsbak) († 1492). Sønnen Laurits Albrechtsen havde T., indtil han 1500 faldt i Ditmarsken, den gik så over til søsteren Mette Albrechtsdatter (Bydelsbak), g.m. rigshofmester Mogens Gøye. Mette Bydelsbak lagde jorden af 9 gde. i Torbenfeld by under hovedgd. Efter Mogens Gøyes død 1546 fik sønnen Albrecht Gøye († 1558) T., der overtoges af enken Anne Ottesdatter Rosenkrantz († 1589), hvorefter datteren Dorte Gøye († 1616) fik gd. Ved hendes død blev søstersønnen Otte Brahe ejer af T., og sønnen Manderup Brahe († 1666) overtog den 1642. Hans enke fru Birgitte Trolle mageskiftede T. til Fr. III, der lod den kalde først Frydenborg, derefter Frydendal. Prins Jørgen fik Frydendal med Mørkegård og Kongsdal efter kongens død, men mageskiftede den 1671 med gehejmeråd Christoffer Parsberg mod Jungshoved. Da Parsberg døde umiddelbart efter, blev søsteren Anne Cathrine Parsberg g.m. Otte Pogwisch († 1684) ejer af F. Den forgældede gd. blev efter Pogwischs død overtaget af prof. Rasmus Vinding, hvis søn prof. Povl Vinding 1687 solgte den til generalløjtn. Johan Rantzau († 1709). 1688 havde F. 75 tdr. hartk. og 216 tdr. ld. dyrket, de sidste 4 gde. i Torbenfeld by var lagt u. gd. 1715 blev de to Bregnebjerggde. (Søndersted so., Merløse hrd.) med 14 tdr. hartk. lagt u. gården. Oberst Christian Rantzau solgte 1710 F. til sin svigerfader oberstløjtn. Erik Steensen, hvis enke 1714 skødede den til Vincents Lerche til Lerchenfeld, der 1717 solgte den til Albrecht Philip v. Eynden († 1731). Enken Vibeke Krag beholdt F. til 1762, da amtmand Bartholomæus Bertelsen de Cederfeld købte den; han afhændede den 1765 til generalkrigskommissær Stephen Hansen († 1770). Hans søn Vilhelm August Hansen overtog den 1774 af dødsboet for 85.000 rdl. Han blev en af landboreformernes førende mænd. Hans enke solgte F. 1801 for 182.000 rdl. til kommerceråd Jacob Frederik v. Deurs († 1851). Sønnen Carl Edvard v. Deurs overtog den efter ham. Han solgte den 1873 til cand. jur. Christian Rosenkilde Treschow († 1906), hvis søn hofjægerm. Fr. Treschow overtog den 1905, hvorefter den atter (1907) fik sit gl. navn Torbenfeld. 1923 overdroges Orelund til den ældste søn Chr. T., medens Ulviggd. og Tømmerupgd. frasolgtes. Ved F. T.s død 1948 overtoges T. af hans yngste søn Fritz Treschow.

Godsark. LAS. Litt.: P. B. Grandjean i DSlHerreg. I. 1944. 514–26. Fr. Schiøtt. Det kgl. Landslot Frydendal. ArkivMus. I. 219–51.

Hovedbygningen ligger på et voldsted i en sø på en holm; på en anden tilsv. holm nærmere bredden ligger staldgården, som dannede forborgen, og inden for denne igen ligger ladegården, som sikkert tidl. har været omgivet af vand el. sumpet terræn. Den stærkt ombyggede og moderniserede borggård, som opr. blev anlagt som et enkelthus, står i dag som et trefløjet, hvidkalket anlæg i to stokværk. S.fløjen er et stærkt ombygget middelalderhus; dele af kælderen er fra 1400t. Ø.fløjen, borggårdens nuv. midtfløj, er bygget i renæssancestil med gennemkørselsport og store vinduer, hvis kurvehanksbuer delvis endnu skimtes. Kælderens sydl. halvdel har tøndehvælving. Brudstykker af en indskr. på en indhugget sten bærer årst. 1577, og dette er formentlig årst. for fløjens fuldførelse. Under porten ligger et stadig bev. fængsel, og endnu i dag kaldes to værelser i underste etage for prins Jørgens gemakker, skønt deres udseende er væsentlig ændret fra den tid, prinsen beboede dem. Denne fløj blev stærkt ombygget 1755. N.fløjen var indtil 1767 af bindingsværk, hvorefter den blev revet ned og erstattet med den nuv. bygn., som er grundmuret og i to stokv. På gavlen kan læses forbogstaverne af Stephen Hansens og hans hustru Dorothea Sophie Ravns navne. St. Hansen har desuden foretaget en del forandringer i det indre af de to andre fløje. Manderup Brahe har ladet et firkantet tårn opføre omtr. midt på s.fløjens ydre mur, som stadig bærer hans forbogstaver. V. A. Hansen restaurerede staldgården, som i tidens løb var blevet landfast med ladegården s. 457 ved en dæmning, hvorved den havde mistet sin karakter af forborg, og dens sdr. fløj bærer årst. 1780. Mens Chr. R. Treschow var ejer, blev hovedbygn. gennemgribende rest. og forsynet med takkede gavle og en hvælvet port. Et nyt karnaptårn opførtes på hovedfløjens sø. hjørne og et stort rundt tårn ved sa. fløjs nø. hjørne, hvor der aldrig før havde stået noget tårn (arkt. C. M. Smidt). Begge tårne, som blev fuldendt 1906, bærer hjelmspir, hvormed tillige Manderup Brahes tårn også blev forsynet. – Til minde om Fr. VI.s besøg på Frydendal 1809 rejste Kammerherre van Deurs 1834 et monument i parken med et marmorrelief af Freund. I 1850erne blev haven omdannet i eng. stil; de fr. anlæg og ladegårdens bygninger t.v. for indkørselen blev sløjfet og tomten udlagt til store græsplæner. I beg. af 1900t. blev selve voldstedet omsat med en solid stendossering, på hvilken der ud mod søen anbragtes en række salutkanoner, købt på Eriksholm, og hele herskabshaven indhegnedes. – Det gule palæ er opf. 1907 af arkt. Ivar Bentsen.

Skove: Sognet er stærkt skovbevokset, idet ca. 1/3 af arealet er dækket med skove. Disse hører alle under Torbenfeld. S.f. herresædet ligger således Nyvænge, mens man mod n. har en sammenhængende skovstrækning med forsk. betegnelse: Dyrehaven, Orekrog, Gamle Ore og Møllekrog (i alt ca. 182 ha). Terrænet er højt og stærkt bølget. Undergrunden består overvejende af sandblandet ler. Bevoksningerne er hyppigst af bøg. De yngre og mellemaldrende bøgebevoksninger er velformede, mens den gl. bøg ofte er af ret tarvelig kvalitet. Egen udvikler sig smukt. I lavningerne gror birk. I Dyrehaven står ved den lille Dyrehavesø en meget stor eg (omfang ca. 7 m i brysthøjde og ca. 230 år gl.), der først er beskrevet af Chr. Vaupell i »De danske Skove« 1863. – På Krogholm – en skovholm under Torbenfeld, der mod n. og v. begrænses af Torbenfeld sø og ellers af Søengen – findes endv. en gruppe store ege. Krogholm er i øvrigt overvejende bevokset med 70-årig bøg.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., og der er heller ikke fundet mange oldsager.

Ved landevejen nær Torbenfeld står et lille egetræskors med indskrift 25/6 1944. Den dag blev kreaturhdl. Fred. Vilh. Vilhelmsen dræbt ved skud fra lavtgående flyvemaskine.

F. blev først selvstændigt so. i slutn. af 1600t.

Forsv.bebyggelse: landsbyen Simenfeld (*1405 Symindefeld) havde 1688 3 gde.