Gerding sogn

(G.-Blenstrup kom.) omgives af Blenstrup, Fræer og Skørping so. samt Fleskum hrd. (Volsted og Gunderup so.). Grænsen til dette hrd. dannes af Lindenborg å, hvis brede, skarpt markerede dal udformedes under istiden som en tunneldal og derefter i stenalderen blev invaderet af havet ligesom dens tilløb Tustrup bæk, der danner skel til Blenstrup so. Senglaciale erosionsdale skærer sig fra Lindenborgåens dal ind i land v.f. Gerding (Sivedal). De noget bakkede jorder (Hulhøje 55 m, Trehøje 62 m) er af ret god bonitet. Lidt skov og lyng findes på skræntsiderne mod Lindenborg å.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 682 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 156 indb. fordelt på 39 husstande (1801: 108, 1850: 141, 1901: 168, 1930: 177).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byen: Gerding (1390 Gærdyn, 1406 Gærende, Gerend, 1462 Gerden, 1504 Gærding; u. 1788) m. kirke, præstegd. (opf. 1909) og maskinstat. – Saml. af gde og hse: Gerding Hse; Rise (1477 Riis; u. 1788). – Gårde: Gerdinggd. (9,4 tdr. hartk., 85 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 263, grv. 153); Røde mølle.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

G. so., der sa. m. Blenstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Kongerslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 398. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den ganske lille kirke (viet Skt. Jørgen) består af romansk kor og skib samt våbenhus mod n. fra 1893. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retkantede n.dør er bev. i brug med overligger, der har en ejendommelig, delvis indristet arkadefrise ml. stærkt forenklede træer. En ganske lignende overligger fra s.døren ligger løs ved kirken (Mackeprang. JG. 278–80). Af vinduer ses kun korets ø.vindue som indvendig niche. N.siden har aldrig haft vinduer, og s.siden er stærkt omsat. Indvendig har bygningen flade lofter, og den romanske korbue med profilerede kragbånd prydet af en nedadvendt buerække er bev. (Mackeprang. JG. 299). På n.siden jerncifre: 176. og initialer for H. E. v. Schimmelmann. Den lille tagrytter over v.enden er opsat 1892, og våbenhuset er fra 1893. 1936 indlagdes el. lys og 1952 varmeværk. – Alterbord af granitkvadre, hvorpå et egetræskors. Balusterstager fra o. 1650. Romansk granitfont, glat kumme med ufuldstændig attisk profil og pyramidestubfod (Mackeprang. D. 196). Nederl. fad o. 1625–50, med spejderne i Kanaan. Prædikestolen, et enkelt snedkerarb. fra 1700t. Klokke 1883, Løw & søn.

Erik Horskjær redaktør

Øksenvad mølle (*1404 Yxenvad Mølle) blev 1404 af Jep Kirt skænket til Viborg bispestol. Efter ca. 1675 kaldes den Røde mølle; da den ofte blev ødelagt ved tøbrud, blev møllen nedlagt 1761.

Gden Rismark var blandt det arvegods, som Jon Mogensen Viffert 1529 solgte til Niels Jensen Rotfeld. 1540 fik han den tildømt på rettertinget, efter at Claus Iversen Dyre havde tilegnet sig den.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Skove: So. er næsten skovløst.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Ved s.siden af Lindenborg å, v.f. vejdæmningen, står i engen et system af nedrammede pæle, omkring hvilke en del påført grus og sand. Her har sikkert i middelalderen ligget en befæstning til bevægtning af den kvaderbro, hvis rester fremkom ved ombygningen af Håls bro 1958 (se under Gunderup so., s. 1011). Om anlæggets art og størrelse kan foreløbig intet vides, da alt er dækket af nu opdyrket eng.

Peter Riismøller museumsdirektør, cand. mag.

s. 1105

Fredede oldtidsminder: 8 høje, hvoraf en nær Håls bro er ret anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 4 høje.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.