Gloslunde sogn

(G.-Græshave kom.) omgives af Fuglse hrd. (Vejleby og Tirsted so. samt Rødby købstadsjorder), Østersøen samt Dannemare, Græshave og Landet so. Det flade, lavtliggende terræn dominerer her som i nabosognene, og kun mod ø. (ved Hobyskov) hæver det sig i en lille bakke til 11 m. Til so. hører den vestl. del af den siden 1928 helt tørlagte og opdyrkede, men bebyggelsestomme Rødby fjord, hen over hvilken Lilleholm kanal og Hovedkanal fører vandet frem fra store dele af Sydlolland, før det til slut pumpes op i et bassin, resterne af det tidl. Kramnitse gab, og derefter gennem sluser ledes ud i Østersøen. Bebyggelsen er indskrænket til de i den tidl. fjord liggende lave øer (Magleholm og Lilleholm) samt til de odde- og feddannelser, der fra gl. tid er vokset frem fra v. og ø. og har indsnævret fjordmundingen. V.f. Kramnitse gab ligger således Hummingeland og Rappeholm, ø. herfor Tjørnebjerg. Uden for Østersødiget, der strækker sig langs hele kysten, har der på begge sider gabet dannet sig en bred, sandet forstrand, der er blevet et søgt badested. De bagvedliggende tørlagte arealer er mange steder sandede og temmelig ufrugtbare og bedst egnede som græsningsarealer. Det samme gælder for en del Hummingeland og Tjørnebjerg, mens det gamle istidslandskabs moræneflader er lerede og frugtbare. Der findes ingen egl. skov, men et par små lunde ved Hobyskov.

Areal i alt 1950: 2746 ha. Befolkning 7/11 1950: 816 indb. fordelt på 236 husstande. (1801: 390, 1850: 583, 1901: 827, 1930: 928).

I sognet byerne: Gloslunde (*1329 Gloslund; u. 1786) m. kirke, præstegd., skole s. 729 (opf. 1875, udv. 1928) m. Gloslunde-Græshave sognebibl. (opret. 1946, 900 bd.), alderdomshjem (opf. 1952, arkt. R. Holck, 20 pl.) m. kom.kontor, andelskølehus (anl. 1949) og posteksp.; Hoby (1454 Hooby; u. 1803). – Saml. af gde og hse: Glukse (1682 Gluchese (mark og eng)); Sidager; Hobyskov; Gloslunde Hestehave; Pilehave m. skole (opf. 1872); Hummingen; Tjørnebjerg; Lilleskovland; Kramnitse (1682 Krammesze Eng, 1736 Kramnidse Hafn) m. pumpestat. (opf. 1927), toldsted og havn; – Gårde: Mosegd. (18,9 tdr. hartk., 86 ha; ejdsk. 305, grv. 188); Hulgd.; Høgsgd.; Hobygd. (5,2 tdr. hartk., 94 ha; ejdsk. 198, grv. 83); Kildegd. (8,1 tdr. hartk., 86 ha; ejdsk. 243, grv. 138); Johannesminde; Sinelund (12,8 tdr. hartk., 98 ha; ejdsk. 301, grv. 167); Pilegd. (6,2 tdr. hartk., 84 ha; ejdsk. 214, grv. 108); Nørregd.; Lilleholm (under Vilhelmshøj, Søllested so.); Tjørnebjerggd.

G. so., der sa.m. Græshave so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestenskov so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 262. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den hvidkalkede, kullede kirke består af romansk kor og skib, gotisk våbenhus og sakristi, alt af tegl. Den romanske bygn., kor og skib, har hjørnelisener over dobbelt skråkantsokkel. Koret har rudefrise på binderkonsoller og skibet buefrise. På korgavlen er der over to små, tilmurede, romanske vinduer en frise af krydsende rundbuer og derover i gavltrekanten savskifter og stående siksak samt øverst et bredt, ligearmet blændingskors. N.siden har et tilmuret opr. vindue. Skibets s.portal er omdannet. Den har stået i et svagt markeret fremspring m. skrå afdækning. N.portalen, hvis fremspring er afhugget, er foroven ødelagt af et vindue fra 1692. Gavltrekanten mod v. er ommuret 1857. Skibets opr. loft har været bræddeklædt m. stor omløbende hulkel, hvis skråkonsoller endnu ses m. de storhovede søm, der har båret brædderne, et forhold der kan iagttages ved flere af egnens kirker. I sengotisk tid er der indbygget hvælv, i koret et krydshvælv, i skibet to fag stjernehvælv, og våbenhuset mod s. og sakristiet ved korets n.side tilføjedes. Sakristiet har gavl m. tre spidsbueblændinger og et samtidig krydshvælv. I dets gavl er 1692 indsat en firkantet barokdør. Den senmiddelald. klokkestabel ved kirkens nv.hjørne er en anselig tømmerkonstruktion af eg m. bræddeklædning under nyere fyrrespån. – Alterbordet dækkes af renæssancepanel fra o. 1600 m. portalfelter. Altertavlen i nygotisk ramme har maleri af F. C. Lund, Gethsemane, fra 1872. Den tidl. altertavle, der er hensat i våbenhuset, er en ungrenæssance katekismustavle fra 1581 svarende til den i Græshave. Barok alterkalk 1698, givet af sgpr. Gregers A. Sidelmand og hustru Dorothea Treschow. Sengotiske malmstager. Nyere cementfont. Prædikestol i ungrenæssance, o. 1590, beslægtet m. den i Rødby. I dens portalfelter fornøjelige evangelistbilleder på landskabelige baggrunde. Den er rest. 1940 af H. Munk. To klokker fra 1823 og 1824, begge af I. C. og H. Gamst. – Gravsten: 1) Sgpr. Niels Ibsen, † 1588 (CAJensen. G. 775); 2) sgpr. Hans Seidelin, † 1790. Kgd. omgives af middelald. mur af kamp og tegl. Mod v. er der en stor portal m. køreport og låge, og under ganglågen ligger en kirkerist.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 353–63.

På kgd. er begr. forf. Jørgen Borch, † 1824, sgpr. her fra 1799.

I Gloslunde har i middelalderen ligget en (el. vel opr. snarere 2) hovedgd(e). 1389 skødede Niels Knudsen af Borsø til Anders Sivendesen (Mule) til Kærstrup († 1390) den gd. i G., som hans morfader hr. Niels Madsen, ridder, beboede. Kort forinden s.å. havde Niels Knudsen af sin svoger Peder Pedersen Hvid i Førslev (Ringsted hrd.) fået tilskødet sin søster Ingegerds arv i G. – 1357 skødede Jakob Herlufsen (Grubbe af Særslev) sit gods i G. til Jens Grubbe († tidligst 1381). 1384 skødede fru Gunder Ingemarsdatter (Grubbe), Niels Dus’s enke, mul. Jens Grubbes søster og arving, til Anders Sivendesen 5 gde i G., hvoraf hun selv beboede den ene. Ved skifte 1450 efter hr. Axel Andersen (Mule) fik Mogens Gøye 5 gde i G., deribl. formentlig de(n) tidl. hovedgd(e).

I so. har ligget en landsby Kettinge (*1492 Kiettinge), der mul. opr. var en enkelt gd., men f. 1688 matr. bestod af 2 fæstegde m. ca. 18 tdr. hartk. Den nævnes første gang 1492. 1698 s. 730 gav kongen Hans Daniel Freintz (d.y.) og medarvinger skøde bl.a. på K.gd. (godt 8 tdr. hartk.). Endnu i PontAtlas (1767) nævnes K., men inden 1778 synes den forsvundet. – Også en landsby Skibelund har ligget i so. Den nævnes først i ValdJb. (*1231 Skipælund). Den havde if. 1688-matr. 13 gde og 6 hse. På Vid. Selsk. kort (1776) anføres den som liggende ml. Hoby og Hobyskov. Endnu 1789 nævnes den med 3 gde og 10 hse under Bådesgd. (Græshave so.), medens 7 gde, som 1778 lå under Gammelgd., nu er forsv. – 1591 nævnes Skibelund birk, som formentlig er identisk med Hoby birk, der nævnes o. 1560. – Til kirken har hørt en jord, kaldet Illings gods, skænket 1437.

Litt.: C. C. Haugne r. Lolland. IV. 1924. 227–28.

Hobyskov kaldes 1682 Østerhus (Schiebelunde og Østerhus byer) og på Vid.Selsk.s kort 1776 Øst. huusebye.

Skove: Der findes kun lidt skov, således ved Hobyskov ca. 5 ha. Den opr. skov kaldtes vistnok Magleskov og nævnes allr. 1440 (Magleskou).

Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i G. Men ved Hoby er gjort flere vigtige gravfund fra jernalderen; først og fremmest »Hobyfundet«, det rigeste gravfund fra ældre romersk jernalder, der er fremkommet her i landet. 1920 fandtes på en mark nær Pilegd. skelettet af en midaldrende mand, der som gravgods havde fået flere guldfingerringe, bøjlenåle af sølv og bronze, drikkehornsbeslag, lerkar og desuden et sæt af prægtige romerske metalkar: fad, kande, kasserolle, spand og bakke af bronze, og endelig 2 sølvbægre med relieffremstillinger fra Homers Iliade, af den ædleste græsk-romersk kunst; antagelig er det en gave fra den romerske legat Silius, hvis navn er indridset i bunden af sølvbægrene (Nord. Fortidsminder. II. 1923). Desuden er ved Hoby fundet en grav m. et smukt bronzekar fra sen keltisk jernalder og en vikingetidsgrav m. sværd, økse og ridetøj.

Mindesten for Hobyfundet rejst 1939 af Lolland-Falsters historiske Samfund.

Ved oprensning af en brønd i Gloslunde fandtes 1858 en pose m. 238 mønter, hovedsagelig hvide fra kong Hans; yngste mønt var en søsling fra Fr. I 1525.

I Gloslunde fødtes 1761 bogtrykkeren og bladudgiveren K. H. Seidelin.