Guldager sogn

(G. kom.) omgives af Hostrup, Alslev og Brøndum so., Esbjerg kbst. og Hobugt. So. ligger helt på Esbjerg bakkeø og har jævnt bølgede, overvejende sandede jorder, flere steder, navnlig ø.f. Guldager, m. moræneler; terrænet er ret lavtliggende (indtil 21 m o.h.) og falder flere steder m. klinter mod havet. Der er ingen hede, men en del plantager (Guldager plantage, Breinholts plantage). Mod s. breder Esbjergs forstadsbebyggelse sig ind i so. langs vejene til Hjerting og Guldager. Gennem so. går den vestjy. længdebane (Guldager stat.) og landevejene Varde-Hjerting, Hjerting-Tarp og Esbjerg-Tarphage-Billum.

Areal i alt 1960: 3251 ha. Befolkning 26/9 1960: 4927 indb. fordelt på 1357 husstande (1801: 840, 1850: 889, 1901: 1062, 1930: 1851, 1955: 3640). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1493 levede af landbr. m.v., 1649 af håndv. og industri, 483 af handel og omsætning, 516 af transportvirksomhed, 242 af administration og liberale erhverv, 120 af anden erhvervsvirksomhed og 388 af formue, rente, understøttelse olgn.; 36 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Guldager (1291 Gulakær, 1330–48 Guldager; u. 1786) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1960, arkt. A. Pelle) m. børnebiblioteksafd., forsamlingshus (opf. 1943, arkt. A. Pelle), kom.kontor, sportsplads, filialer af Varde Bank og Esbjerg og Omegns Sparekasse og andels-foderstofforening m. to siloer (opf. 1959, udv. 1963 og 1964); Guldager stationsby m. kro, skovriderbol., planteskole, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Hjerting (1291 Hirting, 1378 Hyrtyngh; u. 1788) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 996 indb. fordelt på 335 husstande (1930: 675, 1955: 759); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 234 levede af landbr. m.v., 302 af håndv. og industri, 108 af handel og omsætning i øvrigt, 87 af transportvirksomhed, 68 af administration og liberale erhverv, 43 af anden erhvervsvirksomhed og 150 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirkesal (opf. 1933, arkt. Morthorst), skole (opf. 1955, arkt. Øhlenschlæger og K. Nordby Nielsen), bibl. (i skolen; opret. 1944; 1750 bd.) og afd. af børnebibl., alderdomshjem (opf. 1959, arkt. Riis Olsen; 32 pl.), børnerekonvalescenthjem (plads til ca. 50 drenge), ferieskolehjem (plads til ca. 100 piger), rekonvalescenthjem for kvinder (ca. 16 pl.), 2 badehoteller, afholdsrestauration, sportsplads, fjernvarmecentral, s. 892 toldkontrolsted, filial af Varde Bank, K. J. Maskinfabriken (transportører og rullebaner, 80 arb.), posteksp. og telf.central; Sædding (1300t. Sæthum, 1416 Sedæn; u. 1798), sammenvokset m. Fovrfeld (*1531 Fowerfeldt; u. 1798) – bymæssig bebyggelse, forstad til Esbjerg, m. 1960: 3054 indb. fordelt på 784 husstande (1955: 1956); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 680 levede af landbr. m.v., 1263 af håndv. og industri, 328 af handel og omsætning i øvrigt, 372 af transportvirksomhed, 145 af administration og liberale erhverv, 64 af anden erhvervsvirksomhed og 175 af formue, rente, understøttelse olgn.; 27 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1926, arkt. Vedsted-Hansen, udv. 1951 og 1956) m. børnebibl. (opret. 1925; 2150 bd.), sportsplads, restaurant Neptun Kro, filialer af Esbjerg Bank og Esbjerg og Omegns Sparekasse, fyr (opret. 1873) m. et 25 m højt bagfyr 400 m længere inde i landet, fabrikker for fuglefrø m.m. (Høyrup Jessen; 40 arb.), plasticvarer og skumgummi, samt planteskole. – Saml. af gde og hse: Tobøl (1460 Toubøll; u. 1779 og 1802); Ravnsbjerg (1460 Rauensbergh; u. 1786); Jegsmark (1638 Egsmarck, 1664 Jegsmarch); Frøkær (1638 Frøkier); Bovbjerg (1664 Strangesmarch ellersz Bouberiig); Højen. – Gårde: Sønderris (*1499 Szynderriss; 3,5 tdr. hartk., 91 ha; ejdv. 310, grv. 139); Breinholtgd. (2,0 tdr. hartk., 146 ha, hvoraf 41 plantage; ejdv. 310, grv. 80); Sønderris Nygd.; Katrinelund.

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Brøndum so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 30. lægd og har sessionssted i Esbjerg.

Den anselige, hvidkalkede og blytækte kirke (viet Skt. Morten) består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygn.: tårn i v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opført af rå kamp m. hjørnekvadre, koret på dobbelt skråkantsokkel, skibet på enkelt. N.døren m. glat tympanon er bev. tilmuret, medens s.døren sen. er opslugt af den nuv. En præstedør på korets s.side spores svagt. Koret har mod ø. et tilmuret, rundt vindue m. smig og skråfas, mod n. to almindelige rundbuevinduer, på skibets n.side er der fire. Under korets ø.vindue sidder en kvader m. hoved og arme af en mandsskikkelse, mul. et fragment af en gravsten. Indvendig står den runde korbue overpudset m. skråkantede kragbånd og profilerede sokler. O. 1400–1450 blev der i skibet indsat fire otteribbede hvælv m. profilerede ribber, og noget sen. fik koret to fag almindelige krydshvælv. Fra sengotisk tid er også tårnet, der har krydshvælvet underrum. Det er i nyere tid skåret noget ned og har nu glatte gavle m. synl. tagtømmer i ø.-v. Det er næsten overalt skalmuret m. små sten 1883. Det sengotiske våbenhus af kamp og munkesten har i gavlen tre fladbuede højblændinger, ledsaget af savskiftestumper. Over den nyere dør sidder et solur fra 1686. På skibets n.side er der i nyere tid, sandsynligvis o. 1880, anbragt fire svære støttepiller. – Alterbordet er dækket af en bræddekasse og bærer en ganske flot skåret altertavle i højrenæssance, o. 1600, m. fire søjler. I felterne er der malerier fra o. 1700: Nadveren, fremstillingen i templet, Gethsemane, opstandelsen, forklaringen og himmelfarten. To forsk. stager, begge af sengotisk type, o. 1550. Smukt korbuekrucifiks, o. 1350, m. samtidige, men uforholdsmæssigt store sidefigurer. Et ganske lille, godt skåret, sengotisk krucifiks over s.døren har sikkert været anv. ved processioner. Romansk granitfont m. glat kumme og på foden fugle og liljeornamenter (Mackeprang.D. 174–75). Dåbsfad 1930 m. relieffer. Det ældre, glatte fad er ophængt i koret. En fontehimmel fra 1600t. synes at være forsvundet. En stor, glat font, uvist hvorfra, er anbragt på kgd. Prædikestolen er et rigt snitværk i senrenæssance, o. 1625, m. usædvanlig affekterede dydehermer på hjørnerne og smalle portalfelter m. relieffer af Kristus og evangelisterne. På et af stolestaderne årst. 1546 m. våben og initialer for Mogens Kaas til Sønderris, på et andet 1582 og våben for Mule og Halvegge. Det øvr. stoleværk m. indgangspanel er ligeledes godt snedkerarb. i ungrenæssance m. fladsnit-akantus, men en del fornyet. I skibet er ophængt et maleri fra 1700t., Kristi gravlæggelse. Der er tre skibsmodeller, to små og en stor, tremastet, alle fra nyere tid. I skibets v.ende et pulpitur m. ganske gode malerier fra 1600t., Kristus og apostlene. Klokke 1884, Allerup, Odense, støbt af ældre fra 1799. – Epitafier over Christoffer Kruse til Sønderris og jomfru Sophie Vognsen, † 1679, samt over præsterne Johs. Krag, † 1772, s. 893 og Niels Thorup, † 1803. Kisteplade over Sophie Vognsen. Gravsten over Chr. Lyche Spangsberg, † 1790, og sønnen Niels Chr. † s.å.

Sønderris nævnes 1499, da Peder Skram til Stovgd. fik stadfæstet sin lavhævd på S. mark. 1546 og 1553 tilhørte S. hans oldebarn Mogens Kaas til Ørndrup, 1583 dennes datter Helvig Kaas til Lønsgd. og søsteren Mette K., som ægtede Christoffer Kruse († 1599), der nævnes som ejer 1588 og 1595. Mogens Kaas’ sønnedatter Ingeborg Eriksdatter Kaas († 1622) ægtede Mogens Krag til Agerkrog († 1622), der ejede gden 1606 og 1620 og bortbyttede den til sin broder Christen Krag til Glomstrup († 1622), hvis enke Mette Skram († 1627) synes at have ejet den 1625. 1630 solgte Mogens Kaas til Støvringgd. halvparten af S. til Christen Krags brodersøn Jørgen Krag til Endrupholm († 1643), hvis brodersøn Erik Krag til Bramminge 1648 solgte den til jomfru Sophie Vognsen († 1679), i hvis tid den (1664: 11 tdr. hartk., mølle 5 og byggested 1) blev ødelagt i svenskekrigen. Hun pantsatte den 1667 m. ml. og afbygger (18 tdr. hartk.) og en bondegd. (4) for 1100 rdl. til forv. Peder Pedersen Fugelbeck, som 1688 (13 1/2 tdr. hartk.) opsagde dens frihed. 1706 skødede Jens Andersen (Guldager) den største part af gden m. ml. til Niels Jensen Biugum til Viumgd., og 1733 skødede Mogens Christensen († 1738), som selv beboede S., gden (15 tdr. hartk.) m. ml. for 550 rdl. til amtsforv. Rasmus Bundesen til Søvig, som solgte den 1735 til regimentskvarterm. Svenning Andersen, Ringkøbing (sen. til Søndervang), der 1745 skødede den for 620 rdl. til Anthonius Barchman, Vilslev (sen. degn i Alslev, † 1791). Han solgte den (15 tdr. hartk.) ved auktion 1749 for 735 rdl. til Niels Christensen Spangsberg († 1783), hvis arvinger ved skifte 1784 overlod den for 1300 rdl. til sønnen Christen Lykke Spangsberg († 1790), efter hvis død en del bøndergods solgtes ved auktion, mens enken Maren Hansdatter († 1799) beholdt S. m. ml. og afbygger og kort efter ægtede Thomas Ganer († 1828). Derefter tilhørte den deres søn Christian Lykke Ganer († 1857) og 1848 (1851: 15 1/2 tdr. hartk.) H. C. H. Clemmensen, hvis enke Cecilie f. Dahlgaard 1874 solgte den for 40.000 rdl. til N. la Cour (tidl. medejer af Skærsø), fra hvem den 1888 for 55.000 kr. blev udlagt til kreditforeningen, der s.å. solgte den m. ml. for 74.000 kr. til dampskibsreder Poul S. Breinholt til Bodum Bisgd. († 1897), ing. Dahl og møller H. C. Hansen. De solgte den 1892 for 110.000 kr. til murerm. N. I. Tang, Kbh., hvorefter den 1900 kom til Hans Friis Nielsen for sa. sum og 1906 (11 tdr. hartk.) solgtes af Glander for 82.000 kr. til forv. Steenstrup, som 1910 mageskiftede den til Lillienskjold. 1913 blev den af Stoulund solgt for 108.000 kr. til Jensen af Vissingkloster. O. 1920 kom den til Henrik Boeck, som 1922 solgte den til Martinus Moselund og Jens P. Sørensen, der frasolgte en del jord og 1924 solgte den (3 1/2 tdr. hartk.) til Jørgen Petersen og hans svoger S. M. Therkelsen, som 1926 blev eneejer. Han solgte den 1941 m. 165 tdr. land for 245.000 kr. til entreprenør A. C. Gravesen, Esbjerg. 1958 købtes den af N. C. Bruhn. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 322–24.

Gden afbrændtes i svenskekrigene, og genopbyggedes som en bondegd. Den nuv. hovedbygn., der ligger på en lille højning i terrænet (det gl. voldsted?), er en lang, énetages rødstensbygn. m. toetages, tværgående endepartier og skifertag, opf. 1890.

Fovrfeld har været en hovedgd., der 1586 og 1609 tilhørte Peder Madsen. 1664 (2 gde på 6 og 9 tdr. hartk.) havde kongen udlagt F. til Ribe hospital.

Hjerting var opr. et fiskerleje, hvorfra fiskerne sejlede fangsterne til Hamborg og Husum, og efterhånden foregik her en ikke ubetydelig indførsel, til dels ved smugling; dette var det eneste sted på vestkysten, hvor skibe kunne søge vinterhavn. 1554 kaldes H. Varde bys ladeplads; men da handelen her blev for kraftig, søgte Varde 1660 at forhindre dette og forlangte, at skipperne skulle flytte til Varde. Dette mislykkedes dog; 4/9 1680 blev H. toldsted for studeudførslen, og 1692 flyttede Varde toldsted til H., hvor det forblev til 1846. Selv efter at Fanøs skibsfart i 1760erne var begyndt at tage til, var H. basis for sejladsen og benyttedes som vinterhavn. 1720–58 udsendtes årl. 1–2 skibe på sælfangst i Nordishavet, og der oprettedes trankogeri i H. Studeudførslen vedblev til o. 1780, og da H. i 1600t. og 1700t. var gået stærkt frem, var der 1735 tale om at gøre den til købstad. I 1800t. var den en tid udførselshavn for kvæg til England; der anlagdes 1852 en 250 m lang bro, og en tid var der dampskibsforbindelse m. Lowestoft; der udførtes mange stude, og desuden indførtes der tømmer fra Norge. Broen led dog meget af isen og blev optaget 1860. Efter anlæggene af havne ved Esbjerg ophørte al skibsfart, og H. reduceredes til en fiskerby og bade- og udflugtsby fra Esbjerg.

Befrielsessten er rejst i Hjerting og Guldager kirkeby.

Skove: En del plantager. Damsmark plantage, 36 ha, anl. 1883, tilh. firmaet H. Hoffmann og Sønner, Gentofte, jf. Hostrup so. s. 890. På en gravhøj er rejst en mindesten m. bronzerelief over entreprenør J. H. Hoffmann, der anlagde plantagen, og hustru. Breinholts plantage, 33 ha, anl. 1906, tilh. fru Astrid Voigt-Larsen, Breinholtgård. Liselund plantage, 30 ha, anl. 1909, er i privat eje. Guldager plantage, 93 ha, anl. 1918 på lav, fugtig hede, tilh. Esbjerg kom. Annalund plantage, 78 ha, er tilplantet 1910–20 på meget mager hede. Den tilh. Købmand H. Windfeld og Hustrus Mindelegat. Til Guldager skovridergård under Det danske Hedeselskab hører foruden et betydeligt planteskoleareal (24 ha) et skovanlæg fra 1914–16 på 8 ha (bøg, eg, el m.v.). En plantage på 8 ha tilh. gdr. Jens Aage Jensen, Tobøl.

1688 nævnes i Sædding gdene Vestergaard og Østergaard. – Bovbjerg hed tidl. Strangesmark (1606 Strangismarck).

Fredede oldtidsminder: 54 høje, hvoraf en gruppe på 15 ligger nv.f. Guldager. Af anseligere høje skal nævnes Klørhøj el. Pesthøj nv.f. Hjerting, hvor der har ligget en gruppe på 10, en høj nø.f. Hjerting og en n.f. Guldager. – Sløjfet el. ødelagt: Et lille dyssekammer (ved Sønderris), 2 langhøje og 182 høje; en stor del af højene var stenalders enkeltgravshøje, og mange af disse er undersøgt. En høj ved Guldager indeholdt en ældre bronzealders grav m. sværd, pålstav og guldring. – Ved Sædding er fundet en dyssetids jordgrav og en ældre jernalders boplads.

I G. so. fødtes 1780 rektoren og hist. forf. P. N. Thorup, 1850 murermesteren og rådmanden P. P. Gram, 1872 komponisten og kapelmesteren Axel Schiøler.

Litt.: Arne Sundbo. Af Varde og Hjertings Historie, AarbRibe. 1915–18. 524–63, 573–606, 1919–22. 65–107. T. Kragelund. Hjerting som Handels- og Fiskeplads i gl. Dage, SprKult. XVI. 1947. 29–64. Mathilde Andersen, Niels Øllgaard Nielsen og Willy R. Nielsen. Hjerting Bys Historie. 1962. H. K. Kristensen. Gl. sv.-jyske fiskerlejer. 1965. 108 f.