Hellebæk sogn

(Tikøb kom.) omgives af Helsingør købstad, Tikøb og Hornbæk so. samt Kattegat. Det usædvanligt sø- og skovrige so. har en 4,8 m lang kystlinie, der yderst danner en 100–200 m bred bræmme af hævet havbund beskyttet ved høfder og indadtil begrænses af en ca. 30 m høj, skovbevokset stenalderkystklint. Såvel kystbræmmen som klintetoppen er tæt besat med villaer og sommerhuse. Det indre af so. er et ujævnt bakkeland med bakkeretning fra sø. til nv., særlig udpræget i Teglstrup Hegn, hvor en række parallelt løbende bakkerygge med mellemliggende smalle, mose- el. søfyldte furer er fremkommet ved en isstrøm fra sø. (Øresundsgletsjeren). De største søer er Bøgeholm sø, Bondedam, Kobberdam og Videløkke dam, de sidste i Hammermølle skov. Desuden den udtørrede s. 107 Skindersø. Morænen er overvejende leret omkring landsbyerne i so.s nordl. del. derimod sandet i Teglstrup Hegn og på de gamle overdrev i s. Gennem so. løber landevejen Helsingør-Frederiksværk og jernbanen Helsingør-Hornbæk-Gilleleje m. stat. i Hellebæk og Ålsgårde og hpl. i Skibstrup.

Areal i alt 1950: 1706 ha. Befolkning 7/11 1950: 1904 indb. fordelt på 585 husstande. (1930: 1444). Jf. i øvrigt Tikøb so.

I sognet byerne: Hellebæk (1582 Hellebeck), med de ndf. nævnte fiskerlejer Ålsgårde, Boderne og Ellekilde een sammenhængende bymæssig bebyggelse – 1950: 1602 indb., fordelt på 500 husstande – med kirke, kapellanbol. (opret. 1949), skole (jf. ndf. u. Hellebækgd.), badehotel, pensionater, egnshistorisk museum (opret. 1952 i skolen), A/S Hellebæk Fabriker (klædefabrik, stiftet 1873, beskæftiger 360 arbejdere, aktiekapital 1 mill. kr., nettooverskud 1950: 1/2 mill. kr.), jernbanestat. og posteksp.; Ålsgårde (1582 Alskaar), fiskerleje med skole, teglværk, jernbanestat. og posteksp.; Boderne (1582 Boerne) fiskerleje med sanatorium; Ellekilde (1532 Ellekielle), fiskerleje; Apperup (o. 1500 Apperopp; u. før 1785); Skibstrup (1582 Skibstrup; u. før 1785) med jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Skibstrup Overdrev ; Holmene (1582 Holmen) med skole; Ny Hellebæk; Julebæk (1681 Hiulebeck) med jernbanehpl. – Gårde: Hellebækgd., konfiskeret af staten 1949 og derefter købt af Opfostringshuset og omdannet til skole (indv. 1953) med mellem- og realskole samt lærerbol. (det tidl. Strandhotel); Hellebæk Ladegd. (25 tdr. hartk., 140 ha) med militære øvelsesarealer; Nordskovgd. med ml.; Rosendal; Julebækshøj, skovriderbol. for Kronborg skovdistr.

Indtil 1/5 1922 udgjorde H. sa.m. Hornbæk eet so. – H. so., der sa.m. Hornbæk so. udgør eet pastorat og sa.m. Tikøb, Egebæksvang og Hornbæk so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Tikøb so. (hvorfra det sa.m. Hornbæk so. udskiltes 29/10 1887), dog under 1. udskrivningskr., 154. lægd.

Kirken. Indtil 1920 holdtes der gudstjeneste i et kapel, som baron Schimmelmann if. kgl. bevilling af 5/10 1770 fik tilladelse til at indrette ved Kronborg geværfabrik for de der ansatte danske og tyske, der tidl. havde ligget til Helsingør Skt. Marie. Kapellet fik plads i en fløj af det Schimmelmannske palæ (Hellebækgård) og indviedes 5/11 1786; det betjentes af sognepræsten i Tikøb (Johs. S. Dalsager. Helsingør Skt. Mariæ kirkes historie 1450–1950. 1950. 105). Den nuv. kirke på en bakkeskrænt (Stejlebakke) ved stranden, opført 1917–20 (indv. 16/5 1920) efter tegning af Søren Lemche, er pudset og hvidkalket med sortglaseret tegltag og lille tagrytter til klokken. – Interiøret er afstemt efter den smukke empire-prædikestol og -døbefont (hvidmalet med forgyldte ornamenter), som stammer fra det gl. kapel. – På kgd. er begr. forf. Einar Christiansen, † 1939.

Hammermøllen (sen.: Kronborg geværfabrik og Hellebæk Fabriker) blev grundlagt som kgl. manufaktur af Chr. IV 1597, men allr. tidl. havde et par melmøller været i gang på stedet, og år 1600, da den nyindrettede hammermølle toges i brug, arbejdede foruden den en valsemølle, en støbemølle og en smeltemølle (kobbermøllen). Råstoffet leverede de no. bjergværker. Produktionen var betydelig. En gård ved værket var vederlagsfrit overladt til værkføreren (skriveren). Berømtest af mestrene på H. i Chr. IV’s tid er Caspar Fincke (mestersmed 1622–30, † 1655). Senere gik det tilbage for virksomheden, 1640 forpagtedes værket bort, og skriverens gård bortfæstedes. Efter at værket gennem længere tid havde ligget omtrent øde hen, skødedes H. 1659 til Henrich Ehm, der også en tid ejede Holmgård ved Kronborg. Efter svenskekrigene kom H. på ny på kronens hænder, og der gjordes i de flg. år en række forsøg på at få en produktion, navnlig af geværer, i gang. Blandt forsøgene må nævnes ridefogden Hans Rostgaards 1669 og det af Conrad Reventlow ledede 1683. 1705 nedsattes en kommission til at undersøge, hvorledes H. kunne blive sat i sin tidl. stand, og det besluttedes at overdrage den til møllebyggeren Johan Christoph Mercher, der fik skøde 1706, men allr. n. å. gik fallit og hemmeligt undveg. Kronen, der igen overtog H., overdrog den 1709 til kammerjunker Hans Caspar v. Platen med pligt til at indrette geværfabrik, men 1715 blev han arresteret for underslæb. 1717 blev styrelsen af H. overladt til amtsforvalter Lorentz Juhl, der fik skøde 1731. Fra 1743 ejedes H. af regimentskvartermester Stephan Hansen, og den fik nu en opblomstringsperiode. Ty. arbejdere indforskreves. 1764 opførte han en ret anselig hovedbygning. N. å. købte kronen hele anlægget. S. å. opførtes den såkaldte »gamle Hammermølle«, der stadig eksisterer. Efter en bevæget strid ml. J. F. Classen og skatmesteren, greve H. C. Schimmelmann lykkedes det denne sidste at erhverve værket 1768. 1781 oprettedede han et familiefideikommis (ophævet 1930; sukcessorfond 436.281 kr.), hvori værket og dets gård, Hellebækgård, se ndf., samt Ålsgårde fiskerleje indgik. Gården var i slægten Schimmelmanns besiddelse indtil 1949, da den overgik til staten; nu købt af Opfostringshuset. Geværfabrikken nedlagdes 1870, men der oprettedes 1873 en klæde- og tæppefabrik på stedet (se ovf.).

Litt.: Victor Thalbitzer i AarbFrborg. 1929. 13 ff. Louis Bobé i DSlHerreg. Ny saml. 1944. I. 88 ff.

Hellebækgård. Hovedbygningen blev opført 1747 af arkt. Philip de Lange i eet stokv. med frontispice og mansardtag; der var lange, lave sidefløje, hvoraf en del brændte 1906. Efter en restaurering 1952 ved arkt. Aage Rafn er H. nu indrettet til brug for Opfostringshuset.

Skove: Teglstrup Hegn (544 ha) har et stærkt bølget terræn, ejendommeligt ved de høje åse mellem indsøer og lavninger. Bøg og rødgran er de dominerende træarter, nærmest Øresundskysten dog bøgen alene. Af de mange søer nævnes Nydam, Hvidelykkedam, Klaresø, Sortesø og Røde Pæledam og af moserne Birkemose, Rakkermose, Langemose, Lerbækmose og Pindemose. Af ældre træer, der værnes om, findes 3 ege, en såkaldt »nordlandsgran« samt en rødtjørn. Endvidere er der ved »Kroghs Lysthus« en gruppe gamle bøge, der tidl. har tjent som lodsmærke, Den såkaldte Pottelersbakke, hvori 1940 er fremdraget fire middelalderlige teglovne og lergrave, er fredet. I gl. tid har der endvidere været en kulovn i skoven. Skoven tilhører staten (Kronborg s. 109 skovdistrikt). Fra 2/4 1953 er desuden Hellebækgårds skov (185 ha) henlagt under Kronborg distrikt. Denne skov og A/S Hellebæk Fabrikers skov, ofte benævnt Hammermølle skov, karakteriseres især ved de meget smukke skovsøer, Bondedammen og Kobberdammen.

Om den forsv. ladegård Teglstrup se s. 102. – En forsv. by el. gd. Katterup nævnes flere gange i 1600t.

Fredede er to damme ved Apperup (1939) og en del arealer ved Hellebæk (1952).

I Hellebæk fødtes 1859 forstmanden E. Moldenhawer.